Hjemvisning, indhentelse af oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, a-kassens ret til refusion, mulighed for bortfald af a-kassens ansvar hvis det ikke ville have været muligt at inddrive kravet

Hjemvisning, indhentelse af oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, a-kassens ret til refusion, mulighed for bortfald af a-kassens ansvar hvis det ikke ville have været muligt at inddrive kravet

Resumé

Efter at ankenævnet i september 2002 havde truffet afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale ydelser modtaget over en 3-årig periode, opgjorde a-kassen i marts 2003 det endelige tilbagebetalingsbeløb.

A-kassen stævnede i marts 2004 medlemmet med henblik på at sikre inddrivelse af kravet.

A-kassen havde ikke tidligere gjort forsøg på at inddrive kravet.

Vestre Landsret afgjorde dog ved dom i oktober 2005, at kravet mod medlemmet var forældet.

A-kassen anmodede derefter direktoratet om at videregive oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, hvilket direktoratet i februar 2006 afslog med begrundelsen, at direktoratet ikke kunne videregive sådanne oplysninger efter reglerne, idet a-kassen ikke længere havde et krav mod medlemmet.

A-kassen anmodede herefter direktoratet om at træffe afgørelse om, hvorvidt det kunne godtgøres, at det ikke ville have været muligt at inddrive kravet.

Direktoratet traf dernæst i marts 2006 afgørelse om, at det ikke var godtgjort, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig, og at a-kassen derfor ikke havde ret til refusion.

A-kassen gjorde i klagen gældende, at den eneste måde at godtgøre, at inddrivelse ikke ville have været mulig, var ved at indhente oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, som direktoratet efter reglerne alene havde adgang til.

Ankenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i direktoratet, idet direktoratet blev anmodet om at indhente oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, herunder med hvilken begrundelse medlemmet var meddelt fri proces ved landsretten og på den baggrund tage stilling til sagen igen.

Ankenævnet havde selv forsøgt at indhente de ønskede oplysninger.

Ankenævnet fandt, at betingelserne i bestemmelsen om, at a-kassens ansvar bortfaldt i det omfang, det blev godtgjort, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig, ikke kunne opfyldes på baggrund alene af en bedømmelse af, hvilke inddrivelsesskridt a-kassen havde foretaget sig.

A-kassen fandt således, at a-kassens ansvar kunne bortfalde, såfremt det blev godtgjort, at medlemmets økonomiske forhold ville have gjort det umuligt at inddrive tilbagebetalingskravet.

Ankenævnet bemærkede i øvrigt, at ankenævnet ikke fandt, at videregivelse af oplysninger om medlemmets økonomiske forhold stred mod bestemmelserne i bekendtgørelsen om videregivelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder til a-kasserne, blot fordi medlemmets sag var forældet og a-kassen ikke længere havde krav på tilbagebetaling.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse fra marts 2006.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 28. juni 2007.

Ankenævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Arbejdsdirektoratet, idet direktoratet anmodes om at indhente oplysninger om medlemmets økonomiske forhold, herunder hvorvidt XX fik meddelt fri proces ved landsretten på baggrund af sine økonomiske forhold.

Direktoratet skal på baggrund af de indhentede oplysninger tage stilling til sagen igen.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 23. marts 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Efter reglerne skal en a-kasse inddrive et tilbagebetalingskrav snarest muligt.

Kravet skal inddrives uanset, om sagen er indbragt for en højere instans.

Hvis de nærmere omstændigheder gør, at det skyldige beløb ikke bør kræves betalt med det samme, kan a-kassen søge at opnå frivilligt forlig.

Såfremt frivilligt forlig ikke kan opnås skal a-kassen anmode Inddrivelsescentret under Skat om at inddrive kravet eller anlægge retssag mod medlemmet.

Hvis en a-kasse har forsømt sin pligt til at inddrive et tilbagebetalingskrav, er a-kassen ansvarlig for beløbets tilbagebetaling.

A-kassens ansvar bortfalder dog i det omfang, det godtgøres, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig.

I det omfang a-kassen er ansvarlig for tilbagebetalingen, har a-kassen ikke krav på refusion fra statskassen.

A-kassen har anført, at den eneste objektive måde at godtgøre, hvorvidt inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig, er ved indhentelse af oplysninger om XX økonomiske forhold, hvilket direktoratet alene har adgang til.

Efter reglerne kan direktøren for Arbejdsdirektoratet til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold.

Oplysningerne kan videregives til en a-kasse for så vidt angår a-kassens egne medlemmer, hvis det må anses for nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig og korrekt administration af reglerne i loven og regler udstedt i henhold hertil.

Ankenævnet finder, at betingelserne i bestemmelsen om, at a-kassens ansvar bortfalder i det omfang, det godtgøres, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig, ikke kan opfyldes på baggrund alene af en bedømmelse af, hvilke inddrivelsesskridt a-kassen har foretaget sig og på hvilket tidspunkt.

Ankenævnet finder således, at a-kassens ansvar vil kunne bortfalde, såfremt det godtgøres, at medlemmets økonomiske forhold ville have gjort det umuligt at inddrive tilbagebetalingskravet.

Ankenævnet har forsøgt at indhente oplysninger fra Statsforvaltningen Syddanmark (tidligere Sønderjylland Statsamt) og Civilstyrelsen vedrørende baggrunden for, hvorfor der blev givet fri proces til XX ved behandlingen af hans sag ved landsretten, men det har ikke været muligt for ankenævnet at indhente de ønskede oplysninger, hvorfor sagen hjemvises til direktoratet, som efter reglerne har hjemmel til at indhente oplysninger om XX økonomiske forhold.

Ankenævnet skal herunder bemærke, at ankenævnet ikke finder, at videregivelse af oplysninger om medlemmets økonomiske forhold strider mod bestemmelserne i bekendtgørelsen om videregivelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder til arbejdsløshedskasserne, blot fordi medlemmets sag er forældet og a-kassen ikke længere har et krav på tilbagebetaling.

–

ankenævnet den 12. september 2002 traf afgørelse om, at XX skulle tilbagebetale ydelser modtaget i perioden fra 8. februar 1993 til 14. april 1996,

–

a-kassen den 6. marts 2003 opgjorde nettotilbagebetalingsbeløbet til 275.086 kr.,

–

direktoratet den 14. maj 2003 traf afgørelse om, at a-kassen havde ret til refusion,

–

a-kassen den 30. marts 2004 stævnede XX med henblik på at sikre inddrivelse af kravet,

–

Vestre Landsret ved dom af 14. oktober 2005 afgjorde, at kravet mod XX var forældet, idet forældelsesfristen skulle regnes fra 23. marts 1999,

–

direktoratet i afgørelse af 27. februar 2006 traf afgørelse om, at direktoratet ikke kunne videregive oplysninger til a-kassen om XX økonomiske forhold, og

–

direktoratet i afgørelse af 23. marts 2006 traf afgørelse om, at det ikke fandtes godtgjort, at inddrivelse af kravet ikke ville have været muligt, hvorfor a-kassen ikke havde ret til refusion fra statskassen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 91, stk. 9, Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 15 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav, og

–

§ 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 678 af 9. oktober 1991 om videregivelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder til arbejdsløshedskasserne.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, kontorrapport af 7. maj 2007 samt a-kassens oplysninger i brev af 8. marts 2007 med tilhørende bilag.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Regler

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 91.

…

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

…

Bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav

§ 15.

Hvis en a-kasse har forsømt sin pligt til at inddrive et tilbagebetalingskrav eller ikke har overholdt sin oplysningspligt i henhold til §§ 9, stk. 2, og 11, stk. 2, er a-kassen ansvarlig for beløbets tilbagebetaling.

Stk. 2.

A-kassens ansvar bortfalder dog i det omfang, det godtgøres, at inddrivelse af kravet ikke ville have været mulig.

Stk. 3.

I det omfang a-kassen er ansvarlig for tilbagebetalingen, har a-kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal derfor indbetales til staten.

Bekendtgørelse nr. 678 af 9. oktober 1991 om videregivelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder til arbejdsløshedskasserne

§ 1.

Oplysninger, som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har indhentet i henhold til § 91, stk. 7, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår kassens egne medlemmer, hvis det må anses for nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig og korrekt administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler udstedt i henhold hertil.

Der kan herunder videregives oplysninger, der må anses for nødvendige for at vurdere, om der er udbetalt dagpenge, efterløn m.v. med rette.

Stk. 2.

De oplysninger, der kan videregives efter stk. 1, kan f.eks. være

1)

Oplysninger fra skattemyndighederne om forhold vedrørende lønarbejde.

2)

Oplysninger fra skattemyndighederne om forhold vedrørende selvstændig virksomhed, f.eks. regnskaber, udvidet selvangivelse m.v.

3)

Oplysninger fra toldmyndighederne om forhold vedrørende selvstændig virksomhed, f.eks. registreringsanmeldelse, bevægelser på momskontoen m.v.

4)

Oplysninger fra social- og sundhedsforvaltningen, f.eks. om sygedagpenge, sociale pensioner, bistandshjælp m.v.

5)

Oplysninger fra uddannelsesinstitutioner om deltagelse i undervisning.