En sygeplejerske kunne på grund af reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i de uger, hvor hun efter sygehusets vagtplan arbejdede mere end 29,6 timer. Vagtplanen, der gik over 16 uger, betød en gennemsnitlig arbejdsuge på 29,5 timer

En sygeplejerske kunne på grund af reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i de uger, hvor hun efter sygehusets vagtplan arbejdede mere end 29,6 timer. Vagtplanen, der gik over 16 uger, betød en gennemsnitlig arbejdsuge på 29,5 timer

Resumé

Medlemmet havde med sin arbejdsgiver indgået en aftale om ansættelse i en seniorordning.

Ifølge aftalen skulle hun arbejde 29,5 timer i gennemsnit om ugen.

Det betød, at hun skulle arbejde i et skiftende antal timer, 24 og 31, om ugen.

Hun ønskede at overgå til efterløn og regnede med at få udbetalt supplerende efterløn for 7,4 timer om ugen.

Medlemmet havde blandt andet anført, at arbejdsplanen tilgodeså både hendes og arbejdsgiverens interesse.

Det ville ikke være hensigtsmæssigt, om hun skulle gå før sine kollegaer.

Nævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få supplerende efterløn i de uger, hvor hun arbejdede mere end 29,6 timer.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen kunne have lønarbejde uden begrænsning.

Fradraget vil blive foretaget efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge.

Ifølge reglerne om supplerende dagpenge kan et medlem få supplerende dagpenge i en uge i forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Der gælder imidlertid en regel om mindsteudbetaling, således at der kun kan udbetales, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

I de uger, hvor medlemmet arbejdede i 31 timer og over, ville der således ikke kunne udbetales supplerende efterløn.

Der var ikke mulighed for at dispensere fra de fastsatte regler i lov og bekendtgørelse.

Medlemmet kunne derfor ikke få tilladelse til at følge arbejdsplanen på de 16 uger og få efterløn udbetalt hver 16. uge, hvor hun så ville have haft et arbejdsgennemsnit på 29,5 timer.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. juni 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få supplerede dagpenge i de uger, hvor De arbejder mere end 29,6 timer.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 27. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ifølge reglerne om efterløn kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.

Fradraget i efterlønnen foretages efter samme regler som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne for supplerende dagpenge.

Ifølge reglerne om supplerende dagpenge kan et medlem få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Der gælder imidlertid en regel om mindsteudbetaling, således at der kun kan udbetales, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Det fremgår heraf, at supplerende dagpenge beregnes på ugebasis, og at der skal kunne udbetales svarende til 7,4 timer.

Ankenævnet har derfor ved sin afgørelse lagt vægt på oplysninger om den ugentlige arbejdstid.

I de uger, hvor De arbejder i 31 timer og over, vil der således ikke kunne udbetales supplerende efterløn.

–

De den 1. juni 2006 indgik en aftale om ansættelse i seniorordning med Deres arbejdsgiver.

Ifølge aftalen skulle De med virkning fra 1. september 2006 arbejde 29,5 timer gennemsnitlig pr. uge.

Ifølge arbejdsplanen ville det betyde, at De ville komme til at arbejde i et skiftende antal timer, 24 og 31, pr. uge, og

–

De påtænkte at gå på efterløn fra 1. september 2006, hvor De regnede med at få udbetalt efterløn for 7,4 timer.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 74 e, stk. 1 og 2 samt § 58, stk. 1, nr. 2, litra b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 og

–

§ 2, stk. 1 og § 12, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage henvist til, at arbejdsplanen tilgodeser både Dem og Deres arbejdsgiver.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis De skal gå før de andre.

De ønsker at arbejde 4 dage om ugen, hvilket også Deres arbejdsgiver er godt tjent med.

De har foreslået, at De følger arbejdsplanen på 16 uger og får udbetalt efterløn hver 16. uge, hvor De så vil have haft et arbejdsgennemsnit på 29,5 timer.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at dispensere fra de fastsatte regler i lov og bekendtgørelse.

Det af Dem anførte kan derfor ikke føre til en anden afgørelse.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

J. nr. xxx

xxx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.

Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2.

Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5.

Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 i.

…

§ 58.

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

§ 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

…

§ 12.

Et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

…

1)

udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge for et medlem,

a)

som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,