Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden

Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden

Resumé

Arbejdstilsynet havde givet påbud til en restaurant om etablering af sikkerhedsorganisation.

Restauranten havde en person ansat på fuld tid, der var beskæftiget i køkkenet.

Derudover var der 4 unge ansat, der var beskæftiget med opvask.

Herudover var ca. 12 løsarbejdere pr. måned tilknyttet restauranten.

Disse var beskæftiget med serveringsarbejde.

De havde varierende timetal, og meldte sig ind på vagter, når der var selskaber.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud.

Nævnet fandt, at der ikke var tale om 10 ansatte eller derover i restauranten.

Nævnet lagde vægt på, at der med undtagelse af den fuldtidsansatte, der var beskæftiget i køkkenet og de 4 opvaskere, var tale om enkeltstående og uafhængige arbejdsforhold, hvor der blev indgået aftale ved hver enkelt beskæftigelse og hvor de tilknyttede personer kunne takke nej til tilbud om arbejde, hvorfor disse ikke skulle medregnes i opgørelsen over antallet af ansatte.

Nævnet fandt derfor ikke, at restauranten var omfattet af reglerne om pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. juni 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006 med påbud om etablering af sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] skal oprette en sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 1. juni 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

Det fremgår af reglerne, at der skal oprettes sikkerhedsorganisation, hvis virksomheden har 10 ansatte eller derover.

Alle ansatte, undtagen virksomhedsledere og personer, som betragtes som arbejdsledere, regnes med.

Ansatte ved kontor, administration og butiksarbejde skal dog kun medregnes, hvis disse er beskæftiget mindst 10 timer pr. uge.

Ingen af de nævnte ansatte udfører kontor-, administrations- eller butiksarbejde, og det er således udgangspunktet at alle ansatte, dvs. også deltidsansatte efter reglerne skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte.

Nævnet finder, at der ikke er tale om 10 ansatte eller derover i virksomheden.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der med undtagelse af den fuldtidsansatte, der er beskæftiget i køkkenet og de 4 opvaskere, er tale om enkeltstående og uafhængige arbejdsforhold, hvor der indgås aftale ved hver enkelt beskæftigelse og hvor de tilknyttede personer kan takke nej til tilbud om arbejde, hvorfor disse ikke skal medregnes i opgørelsen over antallet af ansatte.

Nævnet finder derfor ikke, at virksomheden er omfattet af reglerne om pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation.

–

[navn udeladt] har en person ansat på fuld tid, der er beskæftiget i køkkenet,

–

der derudover er 4 unge ansatte, der er beskæftiget med opvask,

–

de øvrige ca. 12 løsarbejdere pr. måned, der er tilknyttet [navn udeladt], er beskæftiget med serveringsarbejde, og

–

disse har varierende timetal og melder sig ind på vagter, når der er selskaber.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005, § 5, § 6, stk. 1, samt § 77, stk. 1.

–

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002, § 2 og § 4.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

XXX

Arbejdstilsynet

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller i brev af 15. august 2006 sagen på følgende måde

” Sagens indhold

Den 24. april 2006 foretog Arbejdstilsynet tilsynsbesøg på [navn og adresse udeladt].

Det blev oplyst at virksomheden beskæftiger i alt 18-20 personer.

Én af disse er ansat på fuld tid, 37 timer om ugen.

Fire unge er beskæftiget med opvask.

Øvrige ansatte arbejder med serveringsarbejde.

De har varierende timetal, og melder sig frivilligt ind på vagter, når der er selskaber.

Efter besøget oplyste virksomheden den 29. april 2006

Det blev ved besøget oplyst at der ikke er etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke blandt de ansatte var valgt en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med en arbejdsleder kan udgøre sikkerhedsorganisationen.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet påbud til virksomheden om at etablere sikkerhedsorganisation.

…”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

- Arbejdstilsynet har i udkast til afgørelse af 9. maj 2006 anført

” Sikkerhedsorganisation (SIO)

(Arbejdsmiljøproblem nr.: …)

Arbejdstilsynet har besøgt [navn og adresse udeladt] den 24. april 2006.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med indehaver [navn udeladt].

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 18-20 personer, hvoraf en enkelt ansat er ansat med fast timetal på 37 timer om ugen, og er beskæftiget med arbejde i køkkenet.

Derudover er der 4 unge ansat, som er beskæftiget med opvask.

Øvrige ansatte arbejder med serveringsarbejde og har varierende timetal, og melder sig frivilligt ind på vagter, når der er selskaber.

Det er efterfølgende pr. mail dateret 29. april 2006 oplyst, at ansatte som arbejder med servering på årsbasis ca. arbejder 85 timer totalt og gennemsnitligt arbejder ca. 7 timer om ugen.

Ud af de 18-20 personer er der over 9, der ikke har arbejdsledende funktioner.

Der er ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke blandt de ansatte er valgt en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med en arbejdsleder kan udgøre sikkerhedsorganisationen.

Påbud

Det påbydes [navn udeladt] at etablere sikkerhedsorganisation.

Påbudet skal efterkommes senest tirsdag den 15. august 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Hjemmel

Vejledning

Det følger af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at virksomheder med 10 ansatte eller derover skal organisere arbejdet med sikkerhed og sundhed.

Endvidere følger af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet etableres.

Heri ligger, at de ansatte bør have rimelig tid og lejlighed til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde udgør sammen med sikkerhedsrepræsentanten sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Såfremt sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen i en sikkerhedsgruppe, der etableres, ikke har deltaget i arbejdsmiljøuddannelse i form af en § 9-uddannelse eller såfremt uddannelsen er gennemført før 1. april 1991, skal personen tilmeldes en arbejdsmiljøuddannelse inden 4 uger efter valg og have gennemført uddannelsen inden for en periode på 8 måneder, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002, bekendtgørelse nr. 558 af 17. juni 2004 og bekendtgørelse nr. 1505 af 2l. december 2004, § 12.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelser, vejledninger og andet informationsmateriale om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest tirsdag den 22. august 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

Orientering af ansatte

Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet. jf. arbejdsmiljølovens § 18.

Klage over påbud

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til

Arbejdstilsynet, …

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.”

- Arbejdstilsynet traf den 1. juni 2006 følgende afgørelse

” Tilsynsrapport med påbud

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 9. maj 2006 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos [navn og adresse udeladt] den 24. april 2006.

Der er tale om følgende

Arbejdsmiljøproblem nr. …

Efterkommelsesfrist 15. august 2006

Tilbagemeldingsfrist 22. august 2006

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 9. maj 2006.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest den 15. august 2006.

Arbejdstilsynet skal senest den 22. august 2006 have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.

Klagevejledning

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klagen sendes til

Arbejdstilsynet, …

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.

Det betyder, at hvis virksomheden klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget andet.”

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomheden har i brev af 29. juni 2006 anført

” Klage af påbud på sikkerhedsorganisation

Jeg har 1 - 6 ‘2006 fået påbud af sikkerhedsorganisation, derfor vil jeg indsende denne klage.

Det er for mig en helt forkert beslutning, der er taget i denne sag.

Det er korrekt at vi har over 10 ansatte incl. en på fuldtid, er resten løsansatte, som selv vælger ind på vagter, som jeg tidligere har sendt til jer på mail pr. 29-4 ‘2006, oplyser jeg at de løsansatte har et gennemsnit på ca. 7 timer pr. måned ikke som i har anvist 7 timer pr. uge, altså ca. 85 timer pr. år. pr. løsansat, dette er incl. 6 ugers lukning af vores forretning, i ferieperioder.

Jeg har en del ansatte, som ikke er hos os i en længere periode, eks. hvis vedkommende læser til eksamen eller skal på jordomrejse ell. lign, og hvis det er en af disse ansatte, der bliver valgt til sikkerhedsrepræsentant, mener jeg at det på ingen måde har en logisk mening.

Derfor vil jeg indsende denne klage da det ikke vil have den virkning, som på en arbejdsplads med 10 fastansatte eller derover.

Jeg sender samtidigt en udskrift af mailen pr. 29-4 ‘2006 ang. jeres fejl om timeantal.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 15. august 2006 oplyst

”…

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har kvitteret for klagen.

Arbejdstilsynet har telefonisk fået præciseret at der ikke er nogen aktivitet i virksomheden i ca. 6 uger årligt, og at de ca. 85 timer pr. år pr. løsarbejder, således opnås ved en beskæftigelse i 46 uger, eller knap 11 mdr., hvilket svarer til ca. 8 timer pr. måned pr. løsarbejder.

Arbejdstilsynets vurdering

Regler og praksis

Af lov om arbejdsmiljø (lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005) § 6, stk. 1 fremgår, at i virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Af lovens § 5 fremgår at i virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte.

Af § 7 fremgår at i virksomheder med 20 ansatte eller derover skal der oprettes et sikkerhedsudvalg.

Af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (nr. 575 af 21. juni 2001, ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002) § 2, stk. 1 fremgår, at i virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Ifølge stk. 2 skal alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere, medregnes.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår det, at ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Af At-vejledning F.2.4 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde afsnit 6 fremgår at alle ansatte - inkl. deltidsansatte - der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere, skal medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte.

Det fremgår videre at også vikarer skal medregnes i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som afløsere.

Sidst i afsnit 6 fremgår at i sæsonbetonede virksomheder, der kun har åbent i korte perioder af året, vil en sikkerhedsorganisation ikke få en rimelig funktionsperiode.

Det er derfor praksis, at disse virksomheder kun skal oprette en sikkerhedsorganisation, hvis der inden for et år er mindst ti ansatte, der samtidig er beskæftiget i virksomheden i mindst tre måneder.

Af At-vejledning F.2.5 om sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter afsnit 7 fremgår bl.a.

og af afsnit 8 bl.a.

Afgørelsespraksis

Arbejdstilsynet er ikke bekendt med at der skulle foreligge principielle administrative afgørelser om spørgsmålet om hvorvidt løsarbejdere som i denne sag skal medregnes ved vurderingen af om der pligt til at oprette sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet er bekendt med at Arbejdsmiljøklagenævnet i øjeblikket har en sag med tilsvarende problemstilling under behandling - sag nr. ….

I afgørelser af 13. september 1993 (sag nr. …) og 14. marts 1994 (sag nr. …) har Arbejdsministeriet truffet afgørelse om at sælgere skal medregnes ved vurderingen af om der skal oprettes sikkerhedsorganisation, uanset de ikke har deres daglige gang eller arbejdsfunktioner i øvrigt på virksomheden.

I den førstnævnte sag tages der også stilling til at der ikke er grundlag for at give dispensation.

I afgørelse af 2. juli 1998 (sag nr. …) tages der stilling i en sag om sæsonarbejde i en restaurationsvirksomhed.

Sagen indeholder også det element at de ansatte - ud over nogle få heltidsansatte - er studerende.

Arbejdstilsynets vurdering og indstilling

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at virksomheden ud fra gældende regler og praksis har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, og at der ikke er praksis for at dispensere fra kravet.

Arbejdstilsynet indstiller derfor at påbudet fastholdes.

Det ligger i reglerne at der i alle virksomheder skal foregå et sikkerheds- og sundhedsarbejde.

I små virksomheder med 1-9 ansatte helt uformelt, i virksomheder med 10-19 ansatte lidt mere formelt med valgt sikkerhedsrepræsentant(er) m.v. og i virksomheder med 20 eller flere ansatte mest formelt med sikkerhedsudvalg m.v.

Klager begrunder sin klage med at en del ansatte ikke er i virksomheden i længere perioder og at dette kan give problemer for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, hvis fx den valgte sikkerhedsrepræsentant er fraværende i en længere periode.

Det er der i praksis, jf. de citerede At-vejledninger, taget højde for, idet det er forudsat at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan fungere selvom et af medlemmerne i sikkerhedsgruppen i en periode ikke er til stede i virksomheden.

Når Arbejdstilsynet i påbudet skrev ca. 7 timer om ugen var der tale om en skrivefejl.

Vurderingen ændres ikke af at det er 7 eller 8 timer om måneden.”

5.

Nyt efter klagen

I Arbejdstilsynets telefonnotat af 15. august 2006 er følgende oplyst

” Ringet for at få præciseret betydningen af de 6 ugers ferielukning.

De ca. 85 timer pr. løsarbejder er optjent på ca. 46 uger, hvilket derfor snarere svarer til ca. 8 timer pr. løsarbejder pr. måned.

Oplyst at der er tale om en skrivefejl når Arbejdstilsynet skrev 7 timer pr. uge, men at det ikke betyder noget for vurderingen.”

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005

…

Kapitel 2

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 5.

I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige ansatte.

Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.

Sikkerhedsorganisation

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

…

Kapitel 2

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2.

I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

…

§ 4.

Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning F.2.4 – Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, Marts 2006

”…

6.

Hvem medregnes ved opgørelse af antallet af ansatte?

Alle ansatte - inkl. deltidsansatte - der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere, skal medregnes ved opgørelsen af, om der skal etableres en sikkerhedsorganisation.

Det gælder dog ikke på kontorer og i butikker, hvor der kun skal medregnes ansatte, der er beskæftiget mindst ti timer om ugen.

Timetallet beregnes som et gennemsnit målt over tre måneder.

…

I sæsonbetonede virksomheder, som fx visse restauranter, butikker og campingpladser, der kun har åbent i korte perioder af året, vil en sikkerhedsorganisation ikke få en rimelig funktionsperiode.

Det er derfor praksis, at disse virksomheder kun skal oprette en sikkerhedsorganisation, hvis der inden for et år er mindst ti ansatte, der samtidig er beskæftiget i virksomheden i mindst tre måneder.”

–

at disse medarbejdere selv skriver sig på vagtplanen, når de synes de har tid til at arbejde

–

at der er nogle der er fraværende fra arbejdet i længere perioder, fx et par måneder

–

at det samlede antal arbejdstimer for løsarbejderne i 2005 udgjorde ca. 85 timer i alt pr. måned

–

at der i gennemsnit er ca. 12 af løsarbejderne i arbejde pr. måned

–

at dette svarer til at hver løsarbejder i gennemsnit arbejder ca. 7 timer pr. måned (ved en fejl har Arbejdstilsynet skrevet ca. 7 timer om ugen i påbudet).

–

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 6, stk. 1 og § 77, stk. 1,

–

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 2l . juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2.

–

Påbud om sikkerhedsorganisation

–

Sikkerhedsrepræsentanten kan ikke frasige sig hvervet i valgperioden.

Sker det alligevel, har de ansatte ikke ret til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant.

Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis arbejdsgiveren og de ansatte er enige herom.

–

Der kan også vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis den hidtidige sikkerhedsrepræsentant er fraværende fra virksomheden på grund af orlov, sygdom e.l., i en sammenhængende periode på mindst fire måneder.

Der er altså ikke pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant, og hverken arbejdsgiveren eller de ansatte kan pålægges en sådan pligt.

Det skal afgøres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte, om muligheden for at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant skal benyttes.

I så fald kan den nye sikkerhedsrepræsentant vælges for den resterende del af valgperioden eller for en ny henholdsvis to eller fire-årig valgperiode.

–

Hvis det ikke kan lykkes at få valgt en sikkerhedsrepræsentant, fungerer arbejdslederen alene.

Det er også tilfældet, hvis sikkerhedsrepræsentanten er fraværende på grund af fx sygdom eller ferie.