Legislator Case Law & Legislation
X20071015001 DK

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-554

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10150 Valid

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-554

KEN#LOKDOK23 2007 10150 Valid

Resumé

Klager klagede over, at Dagbladet Information ikke havde omtalt en tyverisag.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]’s materiale.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

KEN#LOKDOK23 2007 10150 Valid

[K] har klaget til Pressenævnet, idet hun mener, at Dagbladet Information har tilsidesat god presseskik ved ikke at omtale en tyverisag.

1.

Sagsfremstilling

Den 12. april 2007 mødtes [K] med Dagbladet Informations journalist [A].

[K] bragte ved brev af den 26. april 2007 til [A] deres møde i erindring.

Af brevet fremgår følgende

”I forbindelse med vores møde den 12. april 2007 overgav jeg 2 dage senere materiale, som du havde lovet af ville kopiere og returnere.

Da jeg intet har hørt bedes du oplyse, hvorvidt der foreligger en misforståelse.

Må jeg høre nærmere.”

Dagbladet Information sendte den 22. maj 2007 [K]’s materiale tilbage til klager med beskeden

”Kære [K].

Tak for lån af materialet, som vi ikke vil benytte os af.

MVH

[A].”

Pressenævnet har indhentet parternes synspunkter i sagen.

Til grund for nævnets afgørelse ligger [K]’s breve af 18. juni, 5. juli, 17. august, 5. og 13. september 2007 samt Dagbladets Informations brev af 10. september 2007.

2.

Parternes synspunkter

[K] har anført, at ”…Københavns Politi’s tyveri af [B]s million-effekter…” burde have været omtalt i avisen.

[K] har gjort gældende, at det er i strid med god presseskik ikke at omtale sagen, ligesom journalist [C]s udtalelse om, ”sagen skal glemmes”, provokerer klager, idet

Det er mediernes pligt at oplyse læserne om, hvad der rører sig i samfundet uanset hvor ubehageligt, det måtte være.

Det harmonerer ikke med Informations opfordring til læserne om at fremkomme med kommentarer til Politiets Efterretningstjenestes afslag på egenacces.

Hun har henvist til, at [B] har fået afslag på egenacces, hvilket blev stadfæstet af Justitsministeriet.

Det er i åbenlys modstrid med ligebehandlingsprincippet, idet journalisterne [A] og [C]s tilsvarende afslag på egenacces har været og er meget omtalt i Information.

Informations eftergivenhed over for systemet hindrer åbenlyst avisens frie og uafhængige stilling.

Dagbladet Information har anført, at [K] ad flere omgange har henvendt sig til avisen for at få omtalt en ”[B]-sag”, der angiveligt handler om tilbageholdelse af en række effekter i forbindelse med en underslæbssag mod [B] tilbage i 1984.

Efter en gennemgang af de sagsakter, som klager udlånte til avisen, vurderede Dagbladet Information, at der ikke var en historie at gå videre med og returnerede derfor materialet til [K].

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Ole Askvig.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]’s materiale.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 18. september 2007.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →