Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-553

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-553

Resumé

Klager – en forening – klagede over en artikel i Berlingske Tidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet, således som sagen er forelagt, ikke kan tage stilling til i hvilken udstrækning, underdirektør [B] er fejlciteret.

Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

Pressenævnet lægger til grund, at formålet med projektet var at hjælpe unge prostituerede, hvilket ikke er lykkedes, selvom hovedparten af de indsamlede penge er brugt.

Pressenævnet finder videre, at udsagnene ”snydt”, ”spildt”, ”rene luftkasteller” og ”latterlig sag” klart fremstår som henholdsvis Berlingske Tidendes og underdirektør [B]s vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Advokat Henrik Karl Nielsen har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske Tidende den 10. juli 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

Berlingske Tidende bragte den 10. juli 2007 en artikel under overskriften ”PFA-penge i pinligt prostitutionsprojekt” og underoverskriften ”SNYDT.

Pensionsselskabet donerede håndører til et velgørenhedsprojekt, der viste sig, at være rene luftkasteller.

”Helt latterligt”, siger underdirektør”.

Af artiklen fremgår følgende

”Mens de fleste pensionsselskaber herhjemme bruger kræfter på at luge deres porteføljer for uetiske investeringer, må PFA Pension se et meget mindre forsøg på aflad falde sammen som luftkasteller.

Pensionsselskabets medfinansiering af en højt profileret redningsplanke for unge thailandske prostituerede er spildt.

Pensionsselskabet støttede i marts projektet ”[K]” med 6.080 kr.

Pengene skulle holde 36 thailandske børneprostituerede væk fra gaden og på skolebænken i tre måneder.

Men det eneste PFA har fået for håndørerne er, at se firmanavnet nævnt i en sag om useriøs omgang med danske donationer og goodwill.

[K] har, kunne B.T. afsløre i går, ikke fået ét eneste barn ud af prostitution.

Faktisk har direktøren og idémanden, [A], end ikke fået tilladelse til at drive skole i Thailand.

Den halve million kroner, danskere donerede til organisationen i løbet af foråret, er dog alligevel brugt.

Hos PFA er man irriteret over projektets afvikling.

”[K] er en rigtig latterlig sag”, siger [B], underdirektør i PFA Pension Kommunikations- og marketingsafdeling, der nu vil tage fat i den lille NGO for at få en forklaring.

PFA-pengene til [K] kommer fra en større pulje til donationer til velgørenhed, der deles ud løbende over året.

Men underdirektøren indrømmer, at kontrollen med projekterne er overfladisk.

”Der er en bagatelgrænse for, hvornår vi undersøger tingene til bunds.

Med [K] lavede vi en mediesøgning, der ikke viste negativ omtale.

Den er så desværre kommet nu”, siger [B].

Projektet blev da også promoveret herhjemme af kendisser som tennis-eksen [C], der var med til at sikre omtale i blandt andet TV-Avisen.

Mens PFA ikke har profileret sig med deres donation til [K], har fagforeningen HKs ungdomsafdeling brugt det mere aktivt.

Til deres ungdomskongres i foråret solgte medarbejderne 5.000 [K]s-støttearmbånd til de fremmødte.”

Af underdirektør i PFA Pension, [B]s, mail af 13. juli 2007 til advokat Henrik Karl Nielsen fremgår følgende

”… Vi tager gerne imod jeres tilbud om at returnere beløbet i lyset af, at ydelsen ikke er leveret.

Jeg skal i den forbindelse også bede jer slette PFA’s navn fra medlemslisten.

Hvad angår citatet i Berlingske Tidende, så var jeg selv ked af at se det.

Det er ikke dækkende for mine [rettelig: min] udtalelse.

Faktisk sagde jeg noget helt andet, nemlig at i betragtning af PFA-beløbets størrelse er sagen latterlig.

De fleste læsere ser formentlig også et misforhold mellem artiklens overskrift og støttebeløbets størrelse.”

Af underdirektør i PFA Pension, [B]s, mail af 13. august 2007 til Berlingske Tidende fremgår følgende

”…

Du får lige en mail, da vi ikke vil tages til indtægt for [K]s klage til Pressenævnet.

Det virker lidt mystisk, at [K] åbenbart har vedlagt en mail-korrespondance mellem PFA og organisationen i deres klage til Pressenævnet.

Jeg kan oplyse, at den unøjagtighed, som jeg oplevede i forbindelse med artiklen, ikke har givet anledning til, at vi i PFA ville rejse dette over for Pressenævnet.

…”

2.

Parternes synspunkter

Advokat Henrik Karl Nielsen har på vegne af [K] anført, at udsagnene ”SNYDT”, ”rene luftkasteller”, ”spildt” og ”latterlig sag” er skadelige for foreningen, der er baseret på frivillige donationer og køb af silkevarer, hvor overskuddet går til projektet.

Udsagnene har ikke været forelagt foreningen, hvorfor der er tale om brud på god presseskik.

Advokaten har anført, at forelæggelseskravet også gælder, når mediet viderebringer skadelige udtryk fra tredjemand i citatform – herunder udsagnet ”[K] er en rigtig latterlig sag”.

På baggrund af [B]s mail af 13. juli 2007 har advokaten videre anført, at citatet er manipuleret.

Citatet fremstår som om, [B] udtaler, at [K] som sådan er en latterlig sag, hvilket ikke er det han gav udtryk for.

Der er henvist til sag 90/1992, sag 45/2000 og sag 17/2001.

Advokaten har herudover henvist til kendelser, hvor Pressenævnet tidligere har udtalt kritik af mediernes manglende forelæggelse; sag 7/1998, sag 54/2001 og sag 1/2002.

Berlingske Tidende har anført, at avisen på baggrund af megen medieomtale i formiddagspressen ønskede at konfrontere en af de erhvervsmæssige bidragsydere, pensionsselskabet PFA.

Det var ikke avisens ærinde at beskrive projektet yderligere, derfor blev der ikke rettet henvendelse til foreningen [K].

Berlingske Tidende har videre anført, at [K] har indvilliget i at betale det bevilgede støttebeløb tilbage til PFA, hvilket er en anerkendelse af, at projektet ikke levede op til sit formål, og at bidragsyderne dermed er blevet ”snydt”, og at projektet var et ”rent luftkastel”, da de thailandske myndigheder aldrig havde givet tilladelse til at drive den skole, som var projektets formål, og pengene er brugt til andre aktiviteter end forudsat.

I forhold til formålet må pengene med rette siges at være ”spildt”.

Berlingske Tidende har herudover anført, at citatet er afskrift fra en båndet samtale mellem Berlingske Tidende og [B] omhandlende PFA’s politik på området og selskabets mulighed for at efterprøve og kontrollere de projekter, der får støtte.

[B] fremhæver, at [K] er latterlig i forhold til beløbets størrelse.

Af samtalen fremgår følgende

” [B]

Verden er ikke sort og hvid; den ene virksomhed er … [K] er selvfølgelig en rigtig latterlig case i den her sammenhæng, men de fleste virksomheder har også noget godt med sig.

De er ikke drevet af svindlere…”

I avisen er ordet ”case” erstattet med det danske ord ”sag” af hensyn til forståeligheden.

Berlingske Tidende har endelig anført, at citatet er en subjektiv udtalelse, som avisen er berettiget til at bringe.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet, således som sagen er forelagt, ikke kan tage stilling til i hvilken udstrækning, underdirektør [B] er fejlciteret.

Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

Pressenævnet lægger til grund, at formålet med projektet var at hjælpe unge prostituerede, hvilket ikke er lykkedes, selvom hovedparten af de indsamlede penge er brugt.

Pressenævnet finder videre, at udsagnene ”snydt”, ”spildt”, ”rene luftkasteller” og ”latterlig sag” klart fremstår som henholdsvis Berlingske Tidendes og underdirektør [B]s vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Afgjort den 18. september 2007.