Legislator Case Law & Legislation
X20050924001 DK

ToldSkat områdernes høring af Den Sociale Sikringsstyrelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 2005 9240 Valid

ToldSkat områdernes høring af Den Sociale Sikringsstyrelse

En region indenfor et ToldSkat område har spurgt Den Sociale Sikringsstyrelse (DSS) om en sag om fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag skal sendes til høring ved DSS, hvis lønmodtageren er ansat ved en arbejdsgiver i et land, der ikke hører under EU/EØS eller et ikke aftaleland, men hvor arbejdsstedet er i et EU-/EØS-land eller et aftaleland.

Da svaret har generel interesse gengives DSS's svar til regionen nedenfor

EF-forordningens regler om social sikring

DSS skal også høres i sager, hvor arbejdsgiver har hjemsted i et land, der ikke er et EU-land, et EØS-land eller Schweiz under forudsætning af, at lønmodtageren udfører en grænseoverskridende aktivitet, hvor mindst to EU-lande/EØS-lande og/eller Schweiz er involveret.

Eksempel

Lønmodtager bor i ét EU-land, men udfører arbejde i et andet EU-land.

Eksempel

Lønmodtager bor i ét EU-land og udfører arbejde i flere EU/EØS-lande/Schweiz.

Lande som Danmark har en aftale med om social sikring

Det kan ikke udelukkes, at en aftale om social sikring, som Danmark har indgået med et andet land, kan finde anvendelse, selv om arbejdsgiver hverken har sit hjemsted i Danmark eller i det pågældende aftaleland, når lønmodtager udfører arbejde i enten Danmark eller aftalelandet. Derfor skal DSS også høres i sådanne sager.

Afgørelse 2005 9240 Valid

Resumé

Den Sociale Sikringsstyrelse skal også høres i sager, hvor arbejdsgiver har hjemsted i et land, der ikke er et EU-land, et EØS-land eller Schweiz under forudsætning af, at lønmodtageren udfører en grænseoverskridende aktivitet, hvor mindst to EU-lande/EØS-lande og/eller Schweiz er involveret. Tilsvarende gælder lande som Danmark har en aftale med om social sikring, når lønmodtageren udfører arbejde i enten Danmark eller aftalelandet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →