Legislator Case Law & Legislation
X20040934201 DK

Delvis ændring af SKM2003.100.LR genbeskatning af underskud indirekte afhængelse af aktier

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 2004 9342 Valid

Delvis ændring af SKM2003.100.LR – genbeskatning af underskud – indirekte afhængelse af aktier

Ligningsrådet blev spurgt om, hvorvidt der skulle ske genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 2, 1. pkt., i en situation, hvor et udenlandsk datterselskab, der var omfattet af dansk sambeskatning, ejede aktier i et mellemliggende selskab, der ikke var omfattet af dansk sambeskatning, og hvor dette mellemliggende selskab ejede 100 pct. af aktierne i de selskaber, hvis aktier blev afhændet.

Ligningsrådet besvarede ved SKM2003.100.LR spørgsmålet med ja. Svaret var baseret på en ordlydsfortolkning af LL § 33 E, stk. 2, 1. pkt.

I det foreliggende tilfælde ejer selskabet B, som er datterselskab af og sambeskattet med A, indirekte via et datterselskab, C, aktierne i det selskab, D, som direkte afhænder aktierne i de to omhandlede udenlandske selskaber, E og F. B ejer derfor indirekte 100 pct. af aktierne i E og F, men B ejer ikke selv aktier i E og F og afhænder derfor ikke selv aktierne.

Efter en fornyet gennemgang og vurdering af sagen finder Ligningsrådet ikke, at der i formuleringen af LL § 33 E, stk. 2, 1. pkt., er tilstrækkeligt belæg for det synspunkt, at B indirekte afstår aktier. Lovbestemmelsen omfatter således efter sin ordlyd indirekte aktie besiddelse men ikke indirekte aktie afståelse .

Ligningsrådet vurderer derfor, at forudsætningerne for at anvende LL § 33 E, stk. 2, 1. pkt., og således foretage beskatning i A's sambeskatningsindkomst af genbeskatningssaldo i B i anledning af salget af E og F ikke er opfyldt.

Ligningsrådet ændrer derfor besvarelsen af spørgsmålet vedrørende indirekte afhændelse af aktier fra ja til nej.

Note

Der er tale om en ændring af besvarelsen af det spørgsmål, der i SKM2003.100.LR findes under afsnittet Svar, og er formuleret som følger: "Også spørgsmålet vedrørende indirekte afhændelse af aktier blev besvaret med ja.". Den øvrige del af SKM2003.100.LR og dermed besvarelsen af de øvrige spørgsmål er ikke ændret.

Afgørelse 2004 9342 Valid

Resumé

Ligningsrådet fandt efter en fornyet gennemgang og vurdering, at besvarelsen af spørgsmålet i SKM2003.100.LR vedrørende indirekte afhændelse af aktier skulle ændres fra ja til nej, hvorefter der ikke skulle ske genbeskatning af underskud i et udenlandsk datterselskab, der var omfattet af dansk sambeskatning, og som ejede aktier i et mellemliggende selskab, der ikke var omfattet af dansk sambeskatning, i en situation hvor dette mellemliggende selskab ejede 100 pct. af aktierne i de selskaber, hvis aktier blev afhændet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →