Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89 6.2 og 7.2.

Denne sag er ved klageskrift modtaget den 22. februar 2002 indbragt for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, der i medfør af ”Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter” har nedsat en voldgiftsret bestående af civilingeniør Jens Fredberg, civilingeniør Peter M. Thorup og landsdommer Niels Johan Petersen, sidstnævnte som rettens formand.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 654.276,39 kr. eksklusive moms, subsidiært et mindre beløb, med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Indklagede har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

Herudover har indklagede nedlagt selvstændig påstand om, at klageren tilpligtes at betale 78.595,88 kr. med rente 18 % p.a. fra den 21. december 2001. Beløbet er opgjort som 62.003,10 kr. med tillæg af moms, eller 77.503,88 kr., hvortil kommer 1.092,00 kr., der ikke skal momsberigtiges, eller i alt 78.595,88 kr.

Klageren har taget bekræftende til genmæle over for indklagedes selvstændige påstand.

Klageren og indklagede indgik i november 1997 aftale om teknisk rådgivning og bistand til opførelsen af nyt autoværksted med indklagede som totalrådgiver. Rådgivningshonoraret udgjorde efter den seneste aftale 1,5 mio. kr. eksklusive moms. Der blev sidst i 1997 indgået hovedentreprisekontrakt, uden at byggeopgaven havde været sendt i udbud.

Parternes uoverensstemmelse vedrører betaling for 15 tvistepunkter, som klageren gør gældende er opstået ved indklagedes mangelfulde rådgivning.

Punkterne 1 til 8 omfatter en del af klagers betaling for en række ekstrakrav fra hovedentreprenøren, med hvem klager uden indklagedes medvirken har indgået forlig om den samlede betaling for arbejdet, herunder ekstraarbejder og dagbøder begrundet i hovedentreprenørens forsinkede aflevering af byggeriet.

Punkterne 9 til 15 omfatter udgifter, som klager har haft til leje af lokaler, ekstern bygherrerådgivning, forventede udgifter til ombygning af reservedelslager og sikringsrum for at kunne anvende disse rum til faste arbejdspladser, forlængelse af forsikring samt ekstra garantiprovision i forbindelse med for sen fremkomst af endelig ibrugtagningstilladelse.

Klageren har opgjort sit samlede krav således

1.

Betaling til hovedentreprenøren for levering af stålvinduer i stedet for de projekterede og indkøbte trævinduer

kr. 40.136,00

2.

Betaling af hovedentreprenørens udgifter i forbindelse med standsning af beton- og montagearbejde i perioden 10. marts kl. 12 til 21. marts kl. 07

Elementer kr. 32.500,00

Tømrer kr. 12.500,00

kr. 45.000,00

3.

Betaling af hovedentreprenørens udgifter til tilslutning af midlertidig varmeforsyning på grund af manglende fjernvarme

kr. 7.481,00

4.

Leje af kondenstørremaskiner i april 2000, oprindeligt opgjort til kr. 47.000

Kr. 37,080,00

5.

Betaling for påstøbning af for korte vægelementer og udskæring for bjælker i elementerne omkring sikringsrumvægge

Kr. 14.158,00

6.

Merudgifter til kloak som følge af ændret placering af tilslutningsstik

kr. 113.770,00

7.

Ekstra byggeledelse for hovedentreprenøren i forbindelse med administration af reviderede projekttegninger

kr. 9.750,00

8.

Administrationstillæg til hovedentreprenøren vedr. ydelserne under punkt 1-7, oprindeligt 10 % af kr. 264.295, nu 10 % af kr. 254.375

kr. 25.438,00

9.

Leje af reservedelslager i 4 måneder på grund af forsinket aflevering af entreprisen

kr. 46.464,00

10.

Frafaldet

11.

Betaling af entrepriseforsikring i forlænget byggeperiode

kr. 1.250,00

12.

Lovliggørelse af sikringsrum og reservedelslager til anvendelse med faste arbejdspladser, skønnet

kr. 100.000,00

13.

Betaling for ekstra rådgiverassistance

kr. 175.000,00

14.

Frafaldet

15.

Merudgift til garantiprovisioner på forhåndslån som følge af forsinket låneoptagelse

kr. 38.749,39

I alt

kr. 654.276,39

Der har ikke været afholdt syn og skøn.

Der er afgivet forklaring af klageren, af en akademiingeniør, der var teknisk koordinator for klageren, af en ingeniør, der er ansat hos indklagede, af klagerens advokat, af en akademiingeniør, der var projektleder, af en tømrer, af en akademiingeniør fra kommunen, og af en ingeniør ansat ved en multiforsyningsvirksomhed.

Voldgiftsretten skal udtale

Ad punkt 1

Kravet er i entreprenørens opgørelse begrundet som myndighedskrav.

I projektgrundlagets SB er der under punkt 31.7 foreskrevet en brandbeskyttelse af de bærende stålkonstruktioner i stueetagen som grundlag for at anvende de projekterede trævinduer.

Det er entreprenørens valg at undlade denne brandbeskyttelse af stålkonstruktionerne og i stedet at levere stålvinduer. Entreprenøren har valgt at undlade at brandsikre stålkonstruktionen og levere trævinduer.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at klagerens krav om betaling af 40.136 kr. må afvises med henvisning til, at der i projektet er anvist den nødvendige og tilstrækkelige brandsikring.

Ad punkt 2

Kravet er ikke nærmere dokumenteret.

Voldgiftsretten finder på baggrund af de af projektlederen og den hos indklagede ansatte ingeniør afgivne forklaringer, at arbejdet på byggepladsen i perioden har været delvist indstillet som følge af standsningspåbuddet, der ifølge den ved kommunen ansatte akademiingeniørs forklaring var begrundet i manglende eller ufuldstændige oplysninger i det af indklagede til kommunen indsendte konstruktionsprojekt.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at klager har ret til en kompensation, som skønsmæssigt fastsættes til 20.000 kr. med tillæg af moms.

Ad punkt 3

Fjernvarmeværket kunne først etablere permanent stik i 3. kvartal, det vil sige efter husets ibrugtagning.

Af den ved en multiforsyningsvirksomhed ansatte ingeniørs forklaring fremgår, at tilslutningsmulighederne var tidsmæssigt specielle, det vil sige op til ½ år, grundet byggeriets beliggenhed i forhold til eksisterende hovedledninger, men at fjernvarmeforsyningen stillede midlertidige varmekedler vederlagsfrit til rådighed. Hovedentreprenøren havde i øvrigt ifølge projektlederens forklaring påtaget sig at foretage anmeldelse af stikbegæring.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at klagerens krav om betaling af 7.481 kr., der er betalt for tilslutning af den midlertidige varmeforsyning, må afvises.

Ad punkt 4

Kondenstørremaskiner er lejet til udtørring af områder i byggeriet for efterfølgende udlægning af gulve på 1. sal og i stuen.

Ifølge projektlederens forklaring ville hovedentreprenøren have anvendt ventilationsanlægget og den permanenete varmeforsyning til udtørring, hvorfor merudgiften til leje af kondenstørremaskinerne må betales som ekstraarbejde. I øvrigt bekræftede projektlederen, at fugten ikke – som oplyst af hovedentreprenøren i skrivelse af 3. maj 2000 – hidrørte fra sne på dæk i stilstandsperioden i marts, men at manglende kloak kunne have medført, at vand løb ind i kælderen.

Indklagede har gjort gældende, at kravet om merbetaling først er fremsat efter afholdelse af udgiften, og at hovedentreprenøren ikke henvendte sig til byggeledelsen, men lod udlejer af kondenstørremaskiner rådgive sig med hensyn til udtørring.

Det fremgår af sagen, at hovedentreprenøren var kontraktretlig forpligtet til at udføre og afholde udgifter til vejrligsforanstaltninger, og at overholde en tidsplan, der medførte behovet for en forceret udtørring af betonkonstruktionerne i stue og 1. sal med kondenstørremaskiner. Det er i øvrigt voldgiftsrettens opfattelse, at man ikke indenfor den til rådighed værende tid kunne have opnået den tilstrækkelige udtørring ved at anvende varme- og ventilationsanlægget. Ifølge byggemødereferaterne blev VVS anlæg først operative ultimo april.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at entreprenørens krav er uberettiget, og at klagerens krav om betaling af 37.000 kr. derfor må afvises.

Ad punkt 5

Påstøbning og udskæring har været nødvendig som følge af, at elementleverandørens tegninger, selv om de var godkendt af indklagede, var mangelfulde.

Indklagede har gjort gældende, at kravet først er fremsat efter afleveringen, og at kravet skulle have været rettet mod elementleverandøren, som har begået fejlen.

Voldgiftsretten finder ikke, at indklagede kan gøres ansvarlig for de omtalte unøjagtigheder. En rådgivers kontrol af elementtegninger fritager kutymemæssigt ikke elementleverandør og entreprenør for deres egne tegninger er korrekte.

På den baggrund må voldgiftsretten afvise klagerens krav om betaling af 14.158 kr.

Ad punkt 6

Den hos indklagede ansatte ingeniør har forklaret, at man på et tidligt tidspunkt havde fået anvist tilslutningsbrønd i en vej og udarbejdet kloakprojektet udfra denne forudsætning.

Da afløbstilladelsen kom, var det af kommunen forudsat, at tilslutningen skulle ske til brønd i en anden vej, hvilket medførte, at kloakken skulle ”vendes”, og at den ledningsstrækning, som hovedentreprenøren på tidspunktet for modtagelsen af afløbstilladelsen havde anlagt, og som fungerede som kloak for byggepladsinstallationerne, var overflødig.

Projektlederen har endvidere forklaret, at kravet udgjorde forskellen mellem det kalkulerede beløb for det oprindeligt udbudte projekt og det kalkulerede beløb for det udførte projekt, hvori indgik den af myndighederne krævede ekstra olieudskiller i forbindelse med etableringen af afløb i kælderen. På forespørgsel oplyste projektlederen, at han vurderede udgiften til olieudskilleren til 60.000 kr.

Det fremgår af kontraktforholdene, at klager har kontraheret kælderen i totalentreprise hos entreprenøren, og at entreprenøren i kontrakten har accepteret et videregående ansvar for merudgifter.

Voldgiftsretten finder derfor, at de udgifter til kloakken, som kan henføres til kælderen, er indklagede uvedkommende. For den øvrige del af kravet finder voldgiftsretten, at indklagede ved sin manglende rettidige indsats må bære ansvaret for, at en del af anlægget blev forgæves anlagt og/eller skulle omgøres.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at indklagede skal bære en omkostning der kan fastsættes til 41.770 kr. med tillæg af moms.

Ad punkt 7

Kravet vedrørende administration af reviderede projekttegninger er udokumenteret.

Det er oplyst, at klager har fremsat ønsker om en række ændringer under byggesagens forløb, og det fremgår af en tegnings- og fordelingsliste, at der især forekommer en del revisioner af etageplaner.

Entreprenøren har under byggesagen aftalt ændringer, for eksempel tilkomst af kælder, og må, hvad disse ændringer angår, anses for økonomisk fyldestgjort for administration af tegninger.

Ud over disse revisioner og de tegningsrevisioner som ændringen af kloakken har givet anledning til, og som må antages at være betalt som ekstrakrav under punkt 6, finder voldgiftsretten ikke, at omfanget af revisioner i øvrigt er væsentligt større end det, en hovedentreprenør må og kan forvente.

På dette grundlag finder voldgiftsretten, at klagerens krav om betaling af 9.750 kr. må afvises.

Ad punkt 8

Da hovedparten af de øvrige af hovedentreprenøren rejste krav er afvist, og da de anerkendte to beløb er skønsmæssigt fastsat på baggrund af i øvrigt udokumenterede krav, afvises klagerens krav om betaling af 25.438 kr.

Ad punkt 9

Projektlederen har i forbindelse med punkt 2 forklaret, at den delvise standsning af byggeriet i perioden 10. marts – 21. marts ikke havde medført en generel forsinkelse af byggeriet. Dette fremgår da også af byggemødereferater, som helt frem til byggemøde nr. 13 pr. 17. april 2000 angiver, at aftalt tidsplan med afslutning 1. maj 2000 følges.

Først ved byggemøde nr. 14 pr. den 28. april 2000 angives, at afleveringstidspunktet ikke kan overholdes.

Der er ikke fra entreprenørens side under sagen fremsat krav om tidsfristforlængelse på grund af forhold, som kan lægges indklagede til last.

Efter de afgivne forklaringer og sagen i øvrigt skyldes forsinkelsen efter voldgiftsrettens opfattelse i det store og hele entreprenørens forhold.

På den baggrund finder voldgiftsretten ikke, at kravet om lejegodtgørelse på 46.464 kr. på grund af forsinket aflevering kan rejses over for indklagede, hvorfor kravet må afvises.

Ad punkt 10

Frafaldet.

Ad punkt 11

Af samme grunde som anført om lejekravet under punkt 9 kan krav om ekstrabetaling af entrepriseforsikring i en forlænget byggeperiode ikke rejses over for indklagede. Kravet på 1.250 kr. må derfor afvises.

Ad punkt 12

Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der under byggesagen er ønsket eller rejst krav om permanente arbejdspladser i sikringsrum og reservedelslager, før det er nævnt ved et bygherremøde den 22. maj 2000, det vil sige efter færdiggørelsen.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at klagerens krav om betaling af 100.000 kr. må afvises.

Ad punkt 13

Der er ikke under byggesagens forløb adviseret et krav om kompensation for betaling af ekstra rådgivningsassistance. Krav herom er først fremsat i klageskriftet.

Voldgiftsretten finder ikke, at klager i medfør af den indgåede rådgivningsaftale og/eller på grundlag af ABR 89 har hjemmel til at kræve denne ekstra rådgivning betalt af indklagede. Kravet på 175.000 kr. må derfor afvises.

Ad punkt 14

Forholdet er frafaldet.

Ad punkt 15

Forholdet vedrører merudgift til provisioner, som følge af at lån ikke kunne indfries før endelig ibrugtagning forelå.

Byggesagsbehandleren fra kommunens konstruktionsafdeling har forklaret, at årsagen til den meget sene fremkomst af endelig ibrugtagningstilladelse var, at entreprenøren ikke havde dokumenteret korrekt sammensvejsning af en stringer, der fastholdt elementerne. Først efter at entreprenøren havde iværksat en undersøgelse af svejsningerne ved et konsulentfirma, kunne disse godkendes.

På den baggrund finder voldgiftsretten ikke, at den sene fremkomst skyldes indklagedes forhold, hvorfor kravet om betaling af 38.749,39 kr. må afvises.

Indklagedes krav er ikke bestridt af klager.

Thi bestemmes

Indklagede skal til klager betale 77.212,50 kr. inklusive moms med procesrente fra den 22. februar 2002.

Klager skal til indklagede betale 78.595,88 kr., hvoraf momsen udgør 15.500,78 kr., med rente 18 % p.a. fra den 21. december 2001, samt sagsomkostninger med 40.000 kr.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger skal betales af klager efter opgørelse fra Voldgiftsnævnet.

De anførte beløb skal betales inden 14 dage.

Resumé

Parternes tvist udspringer af, at klageren som klient og indklagede som totalrådgiver har indgået aftale om teknisk rådgivning og bistand til opførelsen af nyt autoværksted. Parternes uoverensstemmelse vedrører betaling for 15 tvistpunkter, som klageren gør gældende er opstået ved indklagedes mangelfulde rådgivning. Aftalegrundlaget er ABR 89.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 654.276,39 kr., subsidiært et mindre beløb. Indklagede har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn. Indklagede har nedlagt selvstændig påstand om, at klageren tilpligtes at betale 78.595,88 kr. Klageren har taget bekræftende til genmæle over for indklagedes selvstændige påstand.

Voldgiftsretten udtaler, at klageren har krav på kompensation for betaling af hovedentreprenørens udgifter i forbindelse med standsning af beton- og montagearbejde. Kompensationen fastsættes skønsmæssigt til 20.000 kr. med tillæg af moms. Vedrørende kravet om betaling for merudgifter til kloak som følge af ændret placering af tilslutningsstik, finder voldgiftsretten, at indklagede ved sin manglende rettidige indsats må bære ansvaret for, at en del af anlægget blev forgæves anlagt og/eller skulle omgøres. Omkostningen fastsættes til 41.770 kr. med tillæg af moms. Indklagedes krav er ikke bestridt af klager. Herefter skal indklagede til klager betale 77.212,50 kr. inklusive moms. Klager skal til indklagede betale 78.595,88 kr. inklusive moms.