Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Statutory Text (2 Articles)
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører ABT 93 § 22 og standsning.
Ved klageskrift, der er indleveret til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 12. februar 2002, har klageren begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede. Voldgiftsretten er nedsat med følgende medlemmer: Direktør, ingeniør Preben Schiødtz, projektleder, akademiingeniør Henrik Juul Majlund og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.
Indklagede har som totalentreprenør for en kommune udført fjernvarmeforsyning til to byer, og klageren har som underentreprenør for indklagede udført projektets jordarbejder. Parternes tvist vedrører klagerens eventuelle krav på restentreprisesum, betaling for ekstraarbejder samt godtgørelse for tab i anledning af arbejdets midlertidige standsning som følge af forekomsten af fortidsminder. Parterne er enige om, at Almindelige Betingelser for Totalentreprise 1993 er gældende for retsforholdet.
Parternes påstande
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 1.120.995,38 kr. med tillæg af procesrente af 933.154,33 kr. fra den 1. april 2001 og af 187.841,05 kr. fra den 1. oktober 2001.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært med betaling af et mindre beløb end af klageren krævet.
Af sagens skriftlige materiale fremgår bl.a. følgende
I marts 2000 udbød kommunen v/rådgivende ingeniør i totalentreprise arbejdet med etablering af fjernvarmeforsyning af de to byer. Det fremgår af udbudsmaterialet bl.a., at entreprenøren på nærmere angiven måde skal dokumentere opgørelse over eventuelle ekstraarbejder, og at entreprenøren fortaber ret til vederlag for ekstraarbejder, hvis opgørelsen ikke er fremsendt inden 30 dage efter aflevering. Det er i udbudsmaterialet fastsat, at asfaltbelægninger skal retableres efter nærmere beskrevet metode 4.
I skrivelse af 14. marts 2000 gav amtet tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 18 til det nødvendige gravearbejde og bemærkede, at arbejdet skulle foregå i eksisterende vej, hvorfor der ikke var stor sandsynlighed for at finde genstande af historisk interesse.
Den 24. marts 2000 videresendte indklagede til klageren et rettelsesbrev til udbudsmaterialet, hvoraf det fremgik, at asfalttykkelsen på en vej i den ene af byerne var vurderet til ca. 80 mm med variation. Det blev samtidig oplyst, at generelt var belægningen afsluttet med OB-lag (overfladebehandling).
Den 28. marts 2000 afgav klageren alternative tilbud på arbejdets udførelse. Tilbud A var på ca. 10,5 mio. kr. Af tilbudssummen vedrørte 8.353.878 kr. jordarbejder vedrørende forsyningsledninger. Klageren tog ved tilbuddets afgivelse forbehold for størrelsen af den endelige entreprisesum, idet klageren henviste til et vedlagt bilag kaldet: ”Tracéforudsætninger for forsyningsledninger”. I bilaget havde klageren beregnet prisen på forsyningsledningerne i henhold til, hvor mange meter rør (kanalmetre), der skulle nedlægges, og med hvilken dimension. Inden for hver af disse grupper var angivet en pris pr. m henholdsvis ved nedgravning i befæstet areal (asfalt eller fortov) eller i ubefæstet areal (rabat eller grus). Ved befæstede arealer var prisen mere end det dobbelte af prisen ved nedgravning i ubefæstede arealer. Til grund for klagerens tilbud var beregnet et antal kanalmetre på 14.363, hvoraf 6.467 m påregnedes nedgravet i befæstede arealer.
Den 13. april 2000 indgik kommunen og indklagede totalentreprisekontrakt vedrørende arbejdet. I et bilag hertil hedder det bl.a.
”I vejarealer med asfaltbelægninger skal befæstelsen retableres med en opbygning som den eksisterende ”
Den 14. april 2000 bekræftede klageren indholdet i en skrivelse af 12. april 2000 fra indklagede, hvorefter parterne straks ville indgå aftale om udførelse af jordentreprisen bl.a. på grundlag af klagerens tilbud af 28. marts 2000. Det hedder i skrivelsen endvidere
”Ændringer +/- af klagers ”tracéforudsætninger for forsyningsledninger” (bilag til tilbud) med hensyn til belægninger og graveprofil fordeles 50/50 mellem parterne. Indklagede påtager sig en risikoafdækning på max. DKK 400.000 og klager påtager sig den resterende risiko ved ændringer af disse forudsætninger. Klagers forbehold vedr. tracéplacering og evt. omlægning af eksisterende ledninger er ikke gældende”.
I parternes entreprisekontrakt, der er dateret den 30. maj 2000 og har en entreprisesum på ca. 10,8 mio. kr., er bilagene til kontrakten opregnet i prioriteret rækkefølge, således at rækkefølgen er gældende i tilfælde af uoverensstemmelser mellem bilagene. Rækkefølgen er: Kontrakten, det straks nedenfor nævnte bilag 1, skrivelsen af 12. april 2000, indklagedes kontrakt med kommunen af 13. april 2000, klagerens tilbud af 28. marts 2000, udbudsmaterialet med bl.a. rettelsesblad 2 m.fl.
I bilag 1 til kontrakten fremgår det bl.a., at der af entreprisesummen er afsat 8.353.878 kr. til ”forsyningsledninger, jf. tracéforudsætninger”. Endvidere fremgår følgende af bilaget
”Der foretages regulering af tilbudsliste A i henhold til aftale af 12.04.00 ved ændring af retablering af belægninger i henhold til entreprenørens ”tracéforudsætninger for forsyningsledninger” – bilag til tilbud af 28.03.00, idet der skelnes mellem
befæstede arealer = asfalt og fortov.
ubefæstede arealer = rabat og grusveje.”
Af referat af byggemøde den 1. august 2000 fremgår det bl.a., at klageren v/direktøren mente, at kommunens repræsentant stillede skærpede krav til retablering af asfalt i forhold til de aftalte krav.
Af referat af byggemøde den 8. august 2000 fremgår det bl.a., at direktøren ved klageren ”accepterer krav vedr. tykkelsen af den retablerede asfalt”. Det hedder endvidere i mødereferatet: ”Princippet for retablering af asfalten er, at der skal retableres til samme stand som før vi påbegyndte arbejdet”.
I det følgende byggemøde, den 15. august 2000, blev det tilført referatet, at kommunen i rettelsesblad 2 havde vurderet, at en vej i en af byerne havde en asfalttykkelse på 80 mm.
I byggemøde den 4. september 2000 oplyste kommunens repræsentant, at ”der ydes tidsfristforlængelse for de forsinkelser det arkæologiske arbejde i tracéet har medført. ”Bl.a. klageren er refereret for en oplysning om, at forsinkelserne var ca. 10 dage.
Af referatet af byggemøde den 12. september 2000 fremgår det bl.a., at projektlederen fra indklagede opfordrede bl.a. klageren til at udarbejde opgørelse over de forsinkelser, som fundet af fortidsminder i graveområdet havde afstedkommet. Projektlederen tilkendegav samtidig, at klageren bar den fulde risiko og det fulde ansvar ved arbejdet med at presse rør under en vej i en af byerne, for så vidt angår ”forhold der kan henføres til eget arbejde”. Klageren tilkendegav ikke at være enig heri, da ”der ikke er tilgængelige oplysninger om fremmedledninger i tracéet”.
I notat af 19. september 2000 har indklagede anført, at arbejdet navnlig i perioden fra midten af august 2000 til midten af september 2000 var generet af de arkæologiske undersøgelser. Det fremgår endvidere af notatet, at fremdriften i arbejdet, inden arkæologerne standsede arbejdet, var 241 m pr. dag, mens fremdriften under standsningen kun var 55 m pr. dag. Indklagede konkluderede, at der var mistet 15 arbejdsdage, for hvilke der krævedes tidsfristforlængelse, ligesom forholdet ville medføre krav om økonomisk kompensation.
I skrivelse af 21. september 2000 afviste bygherrens repræsentant notatet som dokumentation for kravet om tidsfristforlængelse. Det blev samtidig i skrivelsen bemærket, at ”det samlede besvær” højst kunne andrage et tidsrum svarende til 3–4 dage. Bygherren opfordrede til, at der fremkom ”en detaljeret opgørelse over det faktiske tidsforbrug til flytninger m.m.”.
I skrivelse af 25. september 2000 protesterede indklagede over bygherrens afvisning.
Det er af en organisation indenfor byggebranchen den 6. december 2000 oplyst, at den valgte metode til opgørelse af forsinkelsen som følge af forekomsten af fortidsminder udgør den nødvendige dokumentation herfor.
Entreprisen blev efter det oplyste afleveret den 22. januar 2001.
Den 26. januar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura på 10.145,63 kr. vedrørende ”Udgift til fjernelse af sten i vejunderføring i stål”.
Den 22. februar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura på 80.180 kr. vedrørende ”Skole. Fjernvarmeledninger.”
I skrivelse af 23. februar 2001 erklærede indklagede, at alle økonomiske fordringer fra klageren, der blev fremsendt senere end den 27. februar 2001, ikke ville blive indfriet.
Den 27. februar 2001 sendte klageren til indklagede faktura på 233.618 kr. ”Vedr. merforbrug af asfalt, ved forøgelse fra 8 cm til 12 cm.” Klageren har senere reduceret fakturabeløbet til 175.213,50 kr., svarende til en forøgelse af asfalttykkelsen fra 8 cm til 11 cm.
Den 1. marts 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura vedrørende ”tab ved arbejdsstandsning på grund af arkæologiske udgravninger”. I fakturaen er anført arbejdsløn til 9 mand i 10 dage med 211.680 kr., byggepladsomkostninger vedrørende 10 dage med 62.250 kr. og stilstandsomkostninger vedrørende maskiner med 62.810 kr. inkl. moms er fakturaen på 420.925,20 kr.
I skrivelse af 23. marts 2001 meddelte indklagede klageren, at dennes fakturaer vedrørende forsinkelser i anledning af fortidsminder og merforbrug af asfalt samt sten under vejunderføring var videresendt til bygherren, men endnu ikke godkendt, hvorfor indklagede ikke kunne honorere kravet. Indklagede afviste fakturaen vedrørende skolen.
Indklagede har efter opmåling i et notat af 23. marts 2001 opgjort det udførte antal kanalmetre til 14.015 m, hvoraf 7.298 m er nedgravet i befæstet areal. Indklagede har på dette grundlag og ved anvendelse af de faktiske rørdimensioner og klagerens enhedspriser beregnet, at det udførte tracé angår et samlet beløb på 7.959.174 kr. Differencen i forhold til klagerens forudsætninger er 394.704 kr., hvilket beløb ifølge indklagede skal deles mellem parterne. På dette grundlag har indklagede reduceret klagerens vederlag med 197.352 kr. ekskl. moms.
En statslig styrelse har i erklæring af 30. april 2001 oplyst, at der ved optagning af borekerner fra vejen er konstateret asfalttykkelser med en middelværdi på 11 cm.
I skrivelse af 17. maj 2001 meddelte indklagede klageren, at bygherren havde afvist klagerens fakturaer på ekstraarbejder, men at indklagede agtede at forfølge sagen. Indklagede efterlyste yderligere dokumentation fra klagerens side.
Den 21. august 2001 fremsendte klageren til indklagede ny faktura vedrørende arbejdsstandsning på grund af arkæologiske udgravninger. Klageren opgjorde nu sit tab på grundlag af en standsningsperiode på 15,22 dage og fakturerede på dette grundlag yderligere 219.622,30 kr. Som grundlag for faktureringen havde klageren udfærdiget bilag over de ansattes gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og anvendt en timetakst på 245 kr. Endvidere var medregnet de ansattes udepenge samt udgifter til byggeplads og stilstandsomkostninger vedrørende maskiner.
En revisor har den 16. oktober 2002 erklæret, at enhedspriserne for arbejdsløn og maskiner er de salgspriser, som klageren normalt anvender.
Afgivne forklaringer
Under den mundtlige forhandling er fra klageren afgivet forklaringer af direktøren og formanden. Fra indklagede er afgivet forklaringer af 2 afdelingschefer og projektlederen.
Direktøren fra klageren har bl.a. forklaret, at der i byggeperioden var indtil 15 personer beskæftiget med arbejdet. Efter henvendelse fra den ene afdelingschef fra indklagede afgav vidnet tilbud. Han havde 14 dage til at beregne tilbuddet, og han havde alt det fornødne materiale. Det lå ikke fast, hvor forsyningsledningen skulle løbe. Vidnet var rimelig sikker på ledningens længde, men han var usikker på, hvorvidt ledningen kunne lægges i rabat eller asfalt. Han besigtigede området og gættede på, i hvilket omfang ledningen kunne lægges i befæstet eller i ubefæstet areal. Vidnet afgav derfor i første omgang tilbud i forhold til enhedspriser. Han vedlagde som bilag til tilbuddet sine beregninger, kaldet ”tracéforudsætninger”. Afdelingschefen fra indklagede var enig i, at dette bilag skulle vedlægges tilbuddet, men efter licitationen fortalte han, at kommunen ikke kunne godkende denne tilbudsform. Kommunen ville have en fast pris. Vidnet turde ikke afgive en fast pris, da der ikke forelå en ledningsplan, og da placeringen i befæstet eller ubefæstet areal derfor var usikker. Usikkerheden kunne medføre en forskel på ½ til 1 mio. kr. Vidnet og afdelingschefen aftalte herefter den løsning, at indklagede om nødvendigt ville bidrage med yderligere 400.000 kr. Aftalen endte med at blive, som det er anført i bilag 1 til entreprisekontrakten. Den endelige aftale blev således en fast pris, men med mulighed for kompensation som følge af usikkerheden. Prisen kunne reguleres i begge retninger, såfremt der blev tale om flere eller færre antal kanalmetre, hvor ledningen måtte nedlægges i befæstet areal. Ledningens længde har aldrig været diskuteret, og dimensioner og graveprofil var der taget højde for i vidnets tracéforudsætninger. Vedrørende stenen i vejunderføringen har vidnet forklaret, at amtsvejen ikke måtte opgraves, men skulle passeres enten ved at der blev banket eller spulet et rør ind under vejen. Den sidste løsning var den dyreste. Vidnet antog et specialfirma til at udføre arbejdet. Da man stødte på stenen, telefonerede vidnet til projektlederen fra indklagede og bad om forholdsordre. Projektlederen erklærede, at det var vidnets opgave at løse problemet, og vidnet valgte at lade arbejdet fortsætte. Da de fik spulet røret rent, viste det sig, at stenen havde kilet sig fast inde i røret. Vidnet måtte antage et nyt specialfirma for at få stenen fjernet. Det første forsøg herpå mislykkedes, da materiellet ikke var tilstrækkeligt stærkt. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at en ansat ved kommunen på byggemødet krævede 4 cm ekstra asfalt på en vej. Dette skulle ske derved, at det underliggende stabile gruslag blev reduceret tilsvarende. Herefter skulle retableringsmetode 4 anvendes. Vidnet gjorde indsigelse, men blev afvist. På næste byggemøde fastholdt vidnet, at han ikke havde accepteret den yderligere tykkelse som værende omfattet af entreprisekontrakten. Den fakturerede ekstra mængde asfalt hviler på opmåling, som vidnet har foretaget. Vedrørende fortidsminder har vidnet forklaret, at en statslig styrelse anviste ledningens placering og erklærede, at der ingen risiko var for at støde på fortidsminder. I august måned konstaterede de en række store granitsten, der syntes at have udgjort en tidligere vej. Arkæologerne kom til stede, og arbejdet måtte indstilles. Folkene blev ikke sendt hjem, fordi arkæologerne sagde, at standsningen kun ville vare et par dage. De gravede videre, mens arkæologerne var til stede, men der viste sig yderligere forhold, hvor arkæologerne på ny standsede arbejdet. Dette gentog sig flere gange. Det var ikke muligt at flytte mandskabet til andre steder på linieføringen, da fjernvarmerørene, der skulle anvendes disse steder, ikke var leveret. Arbejdet skulle foregå således, at smeden monterede rørene umiddelbart efter, at kanalen var udgravet. Rørene skulle straks derefter tildækkes og vejarealer retableres. Det var klart, at standsningen gav anledning til tidsfristforlængelser. Vidnet var i vildrede om, hvordan opgørelsen herover skulle udfærdiges. Han henvendte sig derfor til en organisation indenfor byggebranchen, hvorfra han fik konceptet. Indklagede fik ligeledes dette, og havde ingen bemærkninger dertil. Beregningen, hvorefter arbejdet kun skred frem med 55 meter pr. dag i standsningsperioden, er foretaget af afdelingschef 1 fra indklagede. Klageren fik færdiggjort sin underentreprise uden at ifalde dagbøder. I forbindelse med entreprisens afslutning udfærdigede vidnet den økonomiske opgørelse. Vidnet kan ikke nærmere forklare, hvorfor han i første omgang udarbejdede faktura på grundlag af kun 10 dages standsning. Det er måske nogle vejrligsdage, han har haft i tankerne. Når vidnet på byggemødet har nævnt 10 dage, var det et tal, han greb ud i luften. Da vidnet og organisationen indenfor byggebranchen senere regnede på kravet på ny, konstaterede man fejlen. Indklagede har hele tiden været klar over, at godt 15 dage var det rigtige antal dage. I standsningsperioden havde vidnet 9 mand på stedet. Folkene arbejdede 4 dage pr. uge. Vidnet fakturerer 245 kr. pr. time ved arbejde for fremmede. De ansatte var aflønnet med timeløn. Vidnet har arbejdssedler derpå. Hvis vidnet havde trukket nogle af folkene hjem, kunne han formentlig have beskæftiget dem, men det blev ikke aktuelt, fordi arkæologerne hele tiden erklærede, at standsningen kun ville vare få dage. Der var 2 gravemaskiner beskæftiget med arbejdet, så der var for så vidt 2 gravehold, men de arbejdede sammen som ét sjak i hele perioden. Det var først efter standsningsperioden, at klageren havde nogle af sine folk til at grave stikledninger i den anden by.
Klagerens formand har forklaret, at han var klagerens formand på arbejdet. Der var op til 14 mand beskæftiget med entreprisen. Stikledninger og gadeledninger blev udført af klagerens underentreprenør. Vidnet havde ansvaret for forsyningsledningen fra den nærliggende by. Folkene var på timeløn, men med bonus for hvor langt de nåede. Selv fik han som den eneste fast løn. Arbejdet startede midt i maj 2000 og var færdigt i januar 2001. Vidnet var på arbejdsstedet i hele perioden. Han havde god kontakt til projektlederen fra indklagede, som styrede byggemøderne, hvori vidnet deltog. Vedrørende vejunderføringer blev der udført to efter pressemetoden og fire ved spuling. Passagen af en vej i en af byerne skete ca. 1 ½ meter over vejunderfladen. Vidnet har bekræftet klagerens direktørs oplysninger om arbejdet med at fjerne den blokerende sten. Første forsøg var forgæves. Anden gang blev der anvendt kraftigere materiel. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at de eksisterende forhold på en vej i en af byerne ikke var anderledes end på de øvrige veje. En ansat ved kommunen krævede 12 cm asfalt. Klagerens direktør, indklagedes projektleder og den ansatte ved kommunen diskuterede dette. Klagerens direktør endte med at meddele vidnet, at de 12 cm var et myndighedskrav og derfor skulle opfyldes. Da de fræsede den eksisterende belægning på den ene vej op, konstaterede de, at tykkelsen var 8 cm. Under gravearbejdet ud for en campingplads stødte de på en gammel kampestensbelagt vej, og arbejdet blev standset af arkæologerne. De prøvede at fortsætte gravearbejdet, men ved en slotsruin blev de på ny standset. Arkæologerne mente, det kun ville vare nogle dage, men da de fortsatte, blev de standset på ny. Vidnet drøftede situationen med indklagedes projektleder. Det kunne ikke lade sig gøre at grave andre steder, idet gravearbejdet skulle koordineres løbende med rørsmedens arbejde. Det var ikke muligt for folkene at hjælpe underentreprenøren med stikledningerne i byen. Alle folkene var til stede alle dage, hvor arbejdet var standset. Indklagedes projektleder har ikke sagt, at klageren skulle sende folkene hjem eller foreslået andet arbejdssted, og vidnet modtog ikke kritik af, at folkene blev på stedet for at afvente situationen. Vidnet var med til at opmåle længden af det gravearbejde, der var udført såvel før som under standsningen. Vedrørende skolen har vidnet forklaret, at rørføringen blev ændret og ført igennem parkeringspladsen, idet skolen skulle have et ekstra stik. Det var indklagedes projektleder, der sagde, at sådan skulle det være. Klagerens arbejde var færdigt til tiden inkl. tidsfristforlængelse.
Afdelingschef 1 fra indklagede har forklaret bl.a., at han var chef for projektets afvikling og havde det overordnede økonomiske ansvar. Ved entreprisens indgåelse var det ikke afklaret, hvorvidt fjernvarmerørene skulle lægges i rabat eller i vej. Bygherren havde overladt dette spørgsmål til afklaring mellem klageren og indklagede. Vidnet har bekræftet, at parterne endte med en entrepriseaftale med fast pris, men med en reguleringsklausul. Vidnet afsatte indtil 400.000 kr. for det tilfælde, at klagerens arbejde blev dyrere. Parternes aftale skal forstås således, at entreprisesummen kunne reguleres såvel op som ned i forhold til tre variable størrelser: Den nedgravede rørlængde (kanalmetre), rørdimensionerne og den belægning, hvor nedgravningen fandt sted. Parterne havde et opstartsmøde i begyndelsen af maj. Vidnet har om projektet oplyst, at der var tale om 8 km forsyningsledning fra en større by til to mindre med stikledninger til de enkelte forbrugere i de to forsyningsområder. Arbejdet påbegyndtes først den ene af de mindre byer og ca. 1. august i den anden. Forsyningsledningen var færdig midt i oktober. Klageren havde op til 14 mand på arbejdet. Da problemerne med fortidsminder i den førstnævnte af de mindre byer begyndte, var arbejdet i den anden by forsinket. Man drøftede at flytte mandskab til den anden by eller at udføre arbejde andetsteds på forsyningsledningen. Kun 3-5 mand arbejdede sammen med arkæologerne. Vidnet har beregnet de 55 meter pr. dag i standsningsperioden på grundlag af byggemødereferaterne. Opgørelsesmåden kan diskuteres, idet der ved sammenligning med de foregående ugers arbejde bør tages højde for, hvorvidt arbejdet foregik i åbent terræn eller i by/vej, der krævede megen retablering. Opgørelsen af standsningens længde skete med henblik på at drøfte situationen med bygherren. Indklagede afleverede hovedentreprisen indenfor tidsfristen med en aftalt tidsfristforlængelse på 27 dage, hvoraf arkæologernes undersøgelser medførte 7 dage, og 20 dage var vejrligsdage. Indklagede ifaldt ikke dagbøder. Vidnet har forgæves rykket klageren for dokumentation for dennes tab for at kunne underbygge kravet overfor bygherren. Vedrørende skolen har vidnet bekræftet, at ledningsføringen blev ændret, og at der blev etableret ekstra stikledning. Vidnet har efterfølgende opmålt, hvor meget af fjernvarmeledningen, der er nedgravet i befæstet område og hvor meget i ubefæstet område. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet oplyst, at retableringen skulle ske til forud eksisterende tilstand. Det er også det, klageren har udført. Klageren skulle dokumentere det påståede ekstra asfaltforbrug, men vidnet har aldrig modtaget denne dokumentation.
Afdelingschef 2 fra indklagede har forklaret bl.a., at han i det indklagede firma har ansvaret for afgivelse af tilbud og udfærdigelse af kontrakt. Derefter overdrages opgavens udførelse til afdelingschef 1’s afdeling. Klagerens direktør erklærede, at han ønskede at afgive tilbud, og at han havde alt materiale. I forhold til kommunen kunne indklagede selv vælge føringsvejene. Han har med klagerens direktør drøftet, at denne skulle frafalde sine tracéforudsætninger. Klagerens direktør følte sig imidlertid usikker på situationen, og det endte med, at de aftalte en risikoafdækning på 400.000 kr. Usikkerheden kunne gå begge veje. Vidnet mente, at man kunne optimere projektet, således at det blev noget billigere at udføre. De endelige rørdimensioner lå lidt under de dimensioner, som klageren havde beregnet sit tilbud efter. Det er vidnet, der har udfærdiget entreprisekontraktens bilag 1 og skrivelsen af 12. april 2000. Når der i bilag 1 er omtalt belægninger, mener vidnet, at dette udtryk dækker alle tre variable størrelser, i henhold til hvilke entreprisesummen skulle reguleres: De anvendte rørlængder, rørdimensioner og områdets befæstelse. Den efterfølgende opmåling er i overensstemmelse hermed.
Projektlederen fra indklagede har forklaret bl.a., at han var projektleder og har deltaget i arbejdet fra start til aflevering. Vidnet og klageren har fastlagt linieføringen. Den blev fastlagt bl.a. på grundlag af tegninger, der viste fremmede ledninger. De søgte at undgå asfalterede områder. De vidste, at der i området ved slotsruinen var risiko for at støde på fortidsminder. Til deres overraskelse stødte de på en gammel vejbelægning på et areal, som tilhørte kommunen og ikke den statslige styrelse Klageren havde to gravehold. Det ene hold gravede uanfægtet videre, mens det andet gravehold havde en arkæolog tilknyttet. Da gravearbejdet skulle passere slotsruinen, blev de på ny standset og nu i ca. 1 uge, for at arkæologerne kunne undersøge stedet. Hvor arkæologerne arbejdede, var der kun tilknyttet højst 5 af klagerens folk. Vidnet mener, at nogle af de øvrige folk under standsningen arbejdede med stikledninger i den anden by. Til det fortsatte arbejde med forsyningsledningen var der på standsningstidspunktet leveret det tilstrækkelige antal fjernvarmerør. Vidnet husker ikke, at kommunens repræsentant skulle have krævet større asfalttykkelse på en vej. Efter de møder, der fandt sted vedrørende retableringen, er vidnet sikker på, at det endte med enighed om, at der skulle retableres til eksisterende forhold.
Parternes procedure.
Parterne har samstemmende tilkendegivet, at spørgsmålet om reduktion i henhold til tracéforudsætninger og spørgsmålet om fakturaen vedrørende ekstraarbejder ved skolen hænger sammen. Spørgsmålene skal afgøres på grundlag af voldgiftsrettens stillingtagen til, hvorvidt entreprisesummens regulering skal ske, som af klageren anført: kun på grundlag af forholdet mellem befæstede arealer og ubefæstede arealer eller som af indklagede anført: på grundlag af 3 variable størrelser: kanalmetre, rørdimensioner samt befæstede eller ubefæstede arealer.
Klageren har opgjort sin påstand inkl. moms således
Sten i vejunderføring
10.145,63 kr.
Forøgelse af asfalttykkelse
175.213,50 kr.
Standsning som følge af fortidsminder
Faktureret 1. 3. 2001
420.925,20 kr.
Faktureret 21. 8. 2001
219.622,30 kr.
640.547,50 kr.
Afregnet for arbejde for arkæologer
31.781,25 kr.
608.766,25 kr.
Tilbageholdt vedr. tracéforudsætninger
246.690,00 kr.
Ekstraarbejder vedr. skolen
80.180,00 kr.
Påstand
1.120.995,38 kr.
Klageren har gjort gældende, at fortolkningen af den aftalte reguleringsordning skal træffes på grundlag af bilag 1 til entreprisekontrakten. Bilaget har højeste prioritet, jf. kontrakten. Formuleringen i bilaget er klar. Kun belægningens beskaffenhed er relevant. Det er indklagede, der har udfærdiget bilaget, og hvis der tvivl om forståelsen, må tvivlen komme indklagede til skade. Indklagedes efterfølgende opmåling viser, at klageren har arbejdet i befæstet område i videre udstrækning, end klageren har faktureret. Klagerens krav på udbetaling af yderligere entreprisesum og på betaling af ekstraarbejde vedrørende skolen må derfor tages til følge. Vedrørende fjernelse af sten ved vejunderføringen anvendte klageren den billigste metode, og det var upåregneligt, at en så stor sten hindrede arbejdet. Vedrørende asfalttykkelsen må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der er krævet yderligere asfalt. Hvorfor skulle klager ellers have påført dette tykkere lag. Det må endvidere lægges til grund, at der også efter indklagedes opfattelse opstod forsinkelse med arbejdet som følge af fundet af fortidsminder. Klageren burde ikke have forudset fortidsminer i det område, hvor de gravede, idet den statslige styrelse havde meddelt, at der ingen risiko herfor var. Hvis forsinkelsen ikke var indtruffet, ville klager have været færdig med arbejdet 15 dage tidligere og da have haft mulighed for at udføre andet arbejde. Klager har derfor lidt et tab, som klager har krav på at få godtgjort. Klagers opgørelse er godkendt af organisationen indenfor byggebranchen og af revisor. Opgørelsesmetoden er også brugt af indklagede. Det var ikke muligt at sende folkene hjem. Problemet var, at folkene som følge af arkæologernes udtalelser måtte blive på stedet, men ikke kunne arbejde effektivt. Det fremgår således af indklagedes opgørelse, at arbejdet en dag blev standset i en periode på kun nogle timer. Klagerens krav blev fremsendt rettidigt, men med en fejl blev hele kravet ikke opgjort. Indklagede vidste imidlertid, at arbejdet havde været standset i 15 dage og måtte derfor være klar over, at der var tale om en åbenbar fejl i tabsopgørelsen.
Indklagede har gjort gældende, at det mellem parterne er aftalt, at betaling for ekstraarbejder kun vil blive honoreret, såfremt betalingen er godkendt af bygherren. Vedrørende stenen i vejunderføringen har indklagede anført, at den udførende entreprenør ved den pågældende type arbejde må indkalkulere en risiko herfor. Den sten, som gav anledning til problemer, var ikke en sten af en usædvanlig størrelse. Omkostningen må derfor bæres af klageren. Klageren har ikke krav på ekstrabetaling vedrørende asfaltforbrug. Klageren har ikke dokumenteret, at der er givet pålæg om ekstratykkelse og heller ikke dokumenteret sit indkøb af asfalt. Retablering af asfalt skulle ske til eksisterende niveau i henhold til metode 4 i parternes aftalegrundlag, og klager har ikke fremsat indvendinger, da den præcise tykkelse blev oplyst for ham. Vedrørende fortidsminder er det rigtigt, at gravearbejdet stødte på vanskeligheder, men ikke så store, som klageren har gjort gældende. Indklagede har i denne anledning af bygherren fået tidsfristforlængelse på 7 dage. Klageren har oprindelig på byggemødet anført 10 dage. Klagerens krav vedrørende yderligere dage er fremsat for sent og dermed fortabt. Klageren kan i alle tilfælde ikke få godtgørelse derfor udover sit faktiske tab. Klagerens ansatte kunne anvendes andetsteds, og der er til klagerens tabsopgørelse knyttet betydelig usikkerhed. Det er således oplyst, at klagerens folk arbejdede 4 dage om ugen, mens klagerens beregning er foretaget på grundlag af 5 ugentlige arbejdsdage. Der er endvidere tvivl om, hvorvidt der var ét eller to gravehold, hvorvidt der var timebetaling og/eller akkord. Klageren kunne have dokumenteret sit krav ved fremlæggelse af arbejdssedler, men har trods opfordring dertil ikke gjort dette. Klageren har ikke lidt tab vedrørende byggepladsudgifter, da klageren var færdig til tiden, og klageren har af samme grund heller ikke lidt tab ved folkenes færgebilletter. Klagerens maskinpark blev i standsningsperioden brugt ved de arkæologiske udgravninger. Parternes aftalegrundlag skal ses på baggrund af, at klageren oprindelig afgav tilbud med enhedspriser. Klagerens egne tracéforudsætninger, der indgår i aftalegrundlaget, tager højde for 3 variable forhold, som kan regulere den endelige entreprisesum såvel opad som nedad. Den risikofordeling, parterne endte med at aftale, fastholdt dette princip og medførte, at der reelt fortsat var tale om enhedspriser. Den endelige kontraktsum skal derfor opgøres i henhold til indklagedes efterfølgende opmålinger, der tillige tager hensyn til de ændrede forhold vedrørende skolen.
Voldgiftsretten udtaler
Ad sten i vejunderføring
Det stålrør, der blev presset under en vej, havde en diameter på godt 40 cm, og den sten, der kilede sig fast inde i røret, havde derfor en tilsvarende størrelse. Risikoen for, at klagerens arbejde kunne vanskeliggøres af sten med den pågældende størrelse, var ikke upåregnelig, og omkostningerne ved stenens fjernelse oversteg ikke det, som klageren i så fald måtte forvente.
Indklagede frifindes derfor for denne del af klagerens krav.
Ad asfalttykkelse på en vej
Ifølge rettelsesbladet fra 23. marts 2000 var den eksisterende asfalttykkelse på vejen ca. 8 cm med variationer og afsluttet med OB-lag. Vejbelægningen skulle retableres i henhold til metode 4 og til eksisterende forhold. Metode 4 indebar, at asfaltbærelaget i første omgang skulle udlægges i niveau med oversiden af det omgivende slidlag (OB-lag). Da klageren således i første omgang skulle aflevere underentreprisen med en asfalttykkelse, der svarede til tykkelsen af det oprindelige asfaltbærelag med tillæg af OB-laget, indebar dette, at det konditionsmæssigt udførte arbejde krævede et samlet asfaltlag på mere end 8 cm. De af en statslige styrelse udtagne boreprøver med en gennemsnitlig asfalttykkelse på 11 cm må bedømmes på denne baggrund.
Der var mellem de involverede parter en drøftelse af, hvilken asfalttykkelse der var omfattet af aftalegrundlaget. Der fremgår ikke af sagens skriftlige materiale, at der er stillet krav, som ændrede parternes aftalegrundlag, og klageren har ikke på byggemøde eller på anden måde beviseligt taget forbehold om ekstrabetaling for forøget asfalttykkelse.
På denne baggrund frifindes indklagede for denne del af klagerens krav.
Ad arbejdets standsning som følge af fortidsminder
Klagerens gravearbejde blev standset, da man stødte på fortidsminder. Arbejdet var i løbet af den næste måned periodevis generet af arkæologernes undersøgelser. Klageren har i første omgang opgjort standsningsperioden til 10 dage, og indklagede har oplyst, at bygherren i samme anledning har accepteret en tidsfristforlængelse på 7 dage.
Klagerens senere opgørelse af en samlet standsningsperiode på 15,22 dage er fremkommet længe efter slutopgørelsen, og uden at der er givet nogen rimelig forklaring på den forsinkede fremkomst. Selvom indklagede til brug for drøftelserne med bygherren havde anvendt samme opgørelse, findes klageren i kraft af opgørelsen af 1. marts 2001 at have bibragt indklagede den opfattelse, at klageren havde begrænset sit krav svarende til en periode på 10 dage. Voldgiftsretten tager herefter ikke den senere opgørelse i betragtning ved sagens afgørelse.
Da arbejdet ikke straks kunne genoptages, men tværtimod efter genoptagelse blev bremset af nye fund, burde klageren have truffet foranstaltninger til at reducere arbejdsstyrken eller på anden måde begrænse omkostningerne ved arbejdspladsens opretholdelse. Klageren findes ikke at have dokumenteret, at en del af mandskabet ikke kunne være sat til andet arbejde i standsningsperioden.
På den anden side har klageren sandsynliggjort, at arkæologernes arbejde medførte tab for ham. Der tilkommer klageren en godtgørelse herfor. Voldgiftsretten fastsætter denne godtgørelse efter et skøn over arbejdsstyrkens størrelse og omkostningerne ved alternativ beskæftigelse samt udgifterne til byggepladsens fortsatte opretholdelse og omkostningerne ved maskinparkens manglende udnyttelse. Godtgørelsen kan herefter passende fastsættes til 175.000 kr. ekskl. moms.
Det bemærkes herved, at det ikke hindrer klagerens krav, at bygherren ikke har accepteret indklagedes krav om tilsvarende godtgørelse.
Ad tracéforudsætninger og skolen
Bilag 1 til parternes entreprisekontrakt har næst efter kontrakten højeste prioritet i tilfælde af uoverensstemmelser mellem kontraktsbilagene. Det følger af bilagets ordlyd, at der kun skal foretages regulering af klagerens vederlag i tilfælde af ændringer vedrørende belægninger, og det vil sige ændring af omfanget af gravearbejder i henholdsvis befæstede og ubefæstede arealer. Klageren har udført gravearbejde i befæstede arealer i et omfang, der mindst svarer til de tracéforudsætninger, der ligger til grund for fastsættelsen af entreprisesummen i parternes kontrakt.
Som følge af det anførte tages klagerens krav om betaling af 246.690 kr. til følge.
Efter parternes processuelle tilkendegivelse imødekommes tillige klagerens krav på 80.180 kr. vedrørende ekstraarbejde i forbindelse med arbejdet ved skolen.
Voldgiftsretten tager herefter klagerens påstand til følge for så vidt angår et beløb på i alt 545.620 kr. inkl. moms og med procesrente fra den 1. april 2001.
I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 30.000 kr.
Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af klageren med 1/3 og af indklagede med resten.
Thi bestemmes
Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal indklagede til klageren betale 545.620 kr. med procesrente fra den 1. april 2001 samt sagens omkostninger med 30.000 kr.
Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed skal omkostningerne ved voldgiftsrettens virksomhed betales med 1/3 af klageren og 2/3 af indklagede.
Resumé
Parternes tvist udspringer af, at indklagede som totalentreprenør for en kommune har udført fjernvarmeforsyning til 2 byer, og klageren som underentreprenør for indklagede har udført projektets jordarbejder. Tvisten vedrører klagers eventuelle krav på restentreprisesum, betaling for ekstraarbejder samt godtgørelse for tab i anledning af arbejdets midlertidige standsning som følge af forekomsten af fortidsminder. Aftalegrundlaget er ABT 93.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 1.120.995,38 kr. Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end af klageren krævet.
Vedrørende krav i forbindelse med sten i vejunderføring udtaler voldgiftsretten, at risikoen for at klagerens arbejde kunne vanskeliggøres af sten med den pågældende størrelse ikke var upåregnelig, og indklagede frifindes derfor for denne del af klagerens krav. Vedrørende asfalttykkelse fremgår det, at der mellem de involverede parter var en drøftelse af, hvilken asfalttykkelse, der var omfattet af aftalegrundlaget. Det fremgår ikke, at der er stillet krav, som ændrede parternes aftalegrundlag og indklagede frifindes derfor ligeledes for denne del af klagerens krav. Ad arbejdets standsning som følge af fortidsminder, udtaler voldgiftsretten, at klageren efter at have standset arbejdet en gang, burde have truffet foranstaltninger til at reducere arbejdsstyrken eller på anden måde begrænse omkostningerne ved arbejdspladsens opretholdelse. Klageren har dog sandsynliggjort, at arkæologernes arbejde medførte tab for ham. Godtgørelsen fastsættes herefter til 175.000 kr. Klagerens krav vedrørende tracéforudsætninger og ekstraarbejde ved skole tages ligeledes til følge med henholdsvis 246.690 kr. og 80.180 kr.
Voldgiftsretten tager herefter klagerens påstand til følge med et beløb på i alt 545.620 kr.