Legislator Case Law & Legislation
X20010951101 DK

Nyt om arbejdsskader - anerkendelse af hændelse som ulykkestilfælde

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 2001 9511 Valid

Nyt om arbejdsskader - anerkendelse af hændelse som ulykkestilfælde

Baggrund

Arbejdsskadestyrelsen anerkender ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, det foregår under.

I arbejdsskadesikringsloven er der ikke en definition af, hvad der forstås ved et ulykkestilfælde.

I de fleste tilfælde er der ikke tvivl om, at der er tale om et ulykkestilfælde, som kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven. Som eksempler kan nævnes: fald fra et stillads, slag, spark, beskadigelser på grund af arbejde med save, knive med videre.

I nogle tilfælde kan hændelser anerkendes som ulykkestilfælde, selv om der ikke er tale om typiske ulykkestilfælde.

Som eksempel kan nævnes en tung patient, der pludselig bliver meget dårlig, og samtidig er placeret således, at behandling er umulig. Sygeplejersken skal hurtigt gribe ind ved at løfte og placere patienten, så det er muligt at give hjertemassage. Både løft og massage foregår i akavede stillinger.

Får sygeplejersken en lænderyglidelse på grund af det beskrevne forløb, kan hændelsen sidestilles med et ulykkestilfælde, der kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven.

Kommentar

Vurderingen af hændelser, der ikke er typiske ulykkestilfælde, er ofte vanskelig. Når vi skal vurdere, om de er omfattet af ulykkesbegrebet, ser vi på, om det er

· en tilfældig af borgerens vilje uafhængig

· pludselig udefrakommende påvirkning

· som medfører personskade

I ovennævnte eksempel er patientens hjertetilfælde den tilfældige hændelse, som sker uafhængigt af sygeplejerskens vilje. Hun har ikke sat forløbet i gang. Samtidig er det en pludselig udefrakommende påvirkning, som gør det nødvendigt, at hun griber ind omgående. Hun kan ikke nå at forberede hensigtsmæssige arbejdsstillinger og får en lænderyglidelse.

Arbejdsskadestyrelsen anerkender sagen som et ulykkestilfælde.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karin Holst Jensen.

Afgørelse 2001 9511 Valid

Anerkendelse af hændelse som ulykkestilfælde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →