Legislator Case Law & Legislation
X20001171201 DK

Aktionæroverenskomst hindring for skattefri aktieombytning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 2000 11712 Valid

Aktionæroverenskomst hindring for skattefri aktieombytning

To personer, der tilsammen ejede 62,2% af kapital og stemmer i et IT-selskab anmodede om tilladelse til skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven § 13, stk 1 og 2.

Aktieombytningen ønskedes gennemført således, at de to aktionærer indskød deres aktieposter i et til lejligheden nystiftet holdingselskab mod at blive vederlagt med aktier i holdingselskabet.

Der skulle ikke ydes kontant vederlag.

Det fremgik af en aktionæroverenskomst, at de to aktionærer kun kunne udnævne to af bestyrelsens fem medlemmer. Det var forudsat i aktionæroverenskomsten, at denne ret ved aktieombytningen blev overtaget af holdingselskabet. Samtidigt var der givet veto-ret til fire af bestyrelsens medlemmer ved vedtagelse af alle væsentlige beslutninger, herunder til de tre medlemmer af bestyrelsen, som skulle vælges af mindretalsaktionærerne.

Ligningsrådet lagde vægt på, at holdingselskabet på grund af vetoretten ikke ved aktieombytningen reelt opnåede flertallet af stemmerne i driftsselskabet, hvilket er et objektivt krav i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13. Betingelserne for at opnå tilladelse til en skattefri aktieombytning fandtes således ikke at være opfyldt.

De to berørte kommuner havde begge indstillet, at der blev givet tilladelse til anmodningen, mens den lokale told- og skatteregion havde indstillet et afslag med henvisning til, at holdingselskabet ikke reelt ville opnå flertallet af stemmerne i driftsselskabet. Told- og Skattestyrelsen havde ligeledes indstillet et afslag.

Afgørelse 2000 11712 Valid

To aktionærer, der tilsammen ejede majoriteten af kapital og stemmer i et selskab ville foretage en skattefri aktieombytning. Holdingselskabets majoritet blev indskrænket af en aktionæroverenskomst, der gav bestyrelsesmedlemmerne, hvoraf flertallet skulle vælges af mindretalsaktionærerne, vetoret til alle væsentlige beslutninger i selskabet. Ligningsrådet gav afslag med den begrundelse, at holdingselskabet derved ikke opnåede den reelle majoritet i driftsselskabet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →