Dokumentation for frigørelsesattest - supplerende dagpenge

Dokumentation for frigørelsesattest - supplerende dagpenge

Medlemmet blev ansat som rengøringsassistent fra den 21. marts 1999.

Den 1. juni 1999 modtog Xxx arbejdsløshedskasses afdeling medlemmets overflytningsblanket fra arbejdsløshedskasse.

Afdelingen indhentede oplysninger om overflytningen fra arbejdsløshedskasse, hvoraf det fremgik, at hun havde modtaget supplerende dagpenge fra uge 15 1999.

Xxx arbejdsløshedskassen rettede herefter henvendelse til arbejdsløshedskasse for at få en kopi af frigørelsesattesten, men fik oplyst, at der aldrig havde været nogen.

Xxx Arbejdsløshedskassen fremsendte den 21. juni 1999 en frigørelsesattest til medlemmets arbejdsgiver, som blev modtaget i arbejdsløshedskassen i delvis udfyldt stand den 3. juli 1999.

Af frigørelsesattest af 2. juli 1999 fremgik det blandt andet, at medlemmet var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Xxx Arbejdsløshedskassens afdeling traf den 1. september 1999 afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til supplerende dagpenge fra den 1. juni til den 3. juli 1999.

Xxx Arbejdsløshedskassen modtog den 10. september 1999 medlemmets klage over afgørelsen, hvori hun har anført, at det ikke kan være rigtigt at hun ikke kunne få supplerende dagpenge hos Xxx Arbejdsløshedskasse, når hun kunne få det hos hendes tidligere arbejdsløshedskasse.

Xxx Arbejdsløshedskassens hovedledelse havde den 1. oktober 1999 tiltrådt afdelingens afgørelse.

Den 14. oktober 1999 havde Xxx arbejdsløshedskassen sendt sagens akter til direktoratet. Xxx Arbejdsløshedskassen havde bemærket, at den efter en ny vurdering i anledning af hendes klage havde ment at måtte fastholde afgørelsen.

Direktoratet traf den 20. oktober 1999 følgende afgørelse

Direktoratet var enig med kassen i, at medlemmet ikke var berettiget til supplerende dagpenge i perioden fra den 1. juni til den 3. juli 1999.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger af § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen. Det står i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998, om supplerende dagpenge.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det står i § 2 i bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, selv om arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Det gælder kun, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde. Det står i § 19, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en formular (frigørelsesattest), som direktoratet udarbejder, eller frigørelsesmuligheden skal være en del af ansættelseskontrakten. Det står i § 19, stk. 2.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i hænde i underskrevet stand senest 10 dage efter, at ansættelsen er begyndt. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring senere end 10 dage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt. Det fremgår af § 19, stk. 3.

10-dages-fristen betyder, at a-kassen skal have den underskrevne frigørelsesattest i hænde senest 10 hverdage (excl. lørdage) efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt eller medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag medlemmet påbegynder ansættelsen, medregnes i 10-dages-fristen. Det følger af direktoratets praksis. Praksis er beskrevet i vejledning af 6.august 1998 om rådighed.

Arbejdsløshedskassen modtog frigørelsesattesten den 3. juli 1999, hvoraf det fremgik, at medlemmet havde arbejdet hos xxx siden den 21. marts 1999. Det fremgik endvidere, at der forelå en ansættelsesaftale, efter hvilken medlemmet havde et opsigelsesvarsel overfor sin arbejdsgiver.

Da arbejdsløshedskassen ikke modtog frigørelsesattesten inden 10 dage efter, at medlemmet påbegyndte ansættelsesforholdet, men derimod først den 3. juli 1999, havde medlemmet først fra dette tidspunkt været berettiget til supplerende dagpenge.

Medlemmet havde i sin klage af 3. november 1999 anført, at hun uforskyldt var kommet i en situation hvor hun mistede retten til supplerende dagpenge. Da hun var medlem hos arbejdsløshedskassen var det ikke nødvendigt med en frigørelsesattest. Da hun så blev overflyttet til xxx arbejdsløshedskasse skal hun lige pludselig have en.

Medlemmet anførte at hun ikke var blevet ordentligt vejledt fra arbejdsløshedskassen.

Direktoratet havde ved oversendelsen af sagen den 15. november 1999 anført at det forhold, at medlemmet var blevet vejledt forkert i arbejdsløshedskassen ikke kunne medføre, at hun stilles bedre i relation til xxx arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskassen havde den 28. januar 2000 fremsendt nye oplysninger til direktoratet. Det fremgik at arbejdsløshedskassen ved Xxx arbejdsløshedskassens henvendelse oplyste at der forelå en frigørelsesattest, men at den ikke var til at finde, den var muligvis fejlarkiveret.

Arbejdsløshedskassen havde rettet henvendelse til arbejdsgiveren, der huskede at have udfyldt frigørelsesattest til medlemmet og sendt den til arbejdsløshedskassens afdeling. Frigørelsesattesten blev rekonstrueret.

Direktoratet havde den 1. februar 2000 i forbindelse med kassens oplysninger om hændelsesforløbet i forbindelse med frigørelsesattest for medlemmets ansættelse marts 1999 bemærket, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale supplerende dagpenge for perioden 16. april - 30. maj 1999. Direktoratet fandt ikke at arbejdsløshedskassen havde krav på refusion.

Direktoratet havde henholdt sig til afgørelsen af 20. oktober 1999.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse af 20. oktober 1999.

Et medlem blev ansat i et rengøringsfirma 15 timer om ugen og arbejdsløshedskassen udbetalte supplerende dagpenge. I juni 1999 skulle hun overflyttes til Xxx arbejdsløshedskasse. Xxx arbejdsløshedskasse anmodede arbejdsløshedskassen om at fremsende frigørelsesattesten.

Dette kunne arbejdsløshedskassen ikke.

Xxx arbejdsløshedskasse gav afslag på udbetaling af supplerende dagenge i perioden 1. juni - 3.juli 1999. Fra den 3. juli 1999 hvor frigørelsesattesten blev modtaget blev udbetalingerne genoptaget.

Medlemmet klagede og direktoratet tiltrådte Xxx arbejdsløshedskassens afgørelse.

Arbejdsløshedskassen havde oplyst at frigørelsesattest var indhentet, men var bortkommet. Arbejdsgiveren har på arbejdsløshedskassens forespørgsel oplyst, at man kunne huske der var udfærdiget frigørelsesattest, som var sendt til arbejdsløshedskassens afdeling. Arbejdsgiveren udfærdigede en kopi af frigørelsesattesten.

Af en senere indkommen sag fremgik det at arbejdsløshedskassen på medlemmets stamkort noterede at frigørelsesattesten var modtaget den 26. april 1999.

Ankenævnet fandt det sandsynliggjort at arbejdsløshedskassen indhentede en frigørelsesattest. Det forhold at arbejdsløshedskassen ikke havde opbevaret denne på betryggende vis, skulle ikke have den konsekvens, at medlemmet ikke kunne få dagpenge.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet var dagpengeberettiget i perioden 1. juni - 3. juli 1999.