Ansættelsesbevis, oplysningspligt, henvisning til love

Ansættelsesbevis, oplysningspligt, henvisning til love

Ved ansættelseskontrakt underskrevet den 30. oktober 1996 blev medlemmet ansat som produktionsleder i Xxx fra den 1. december 1996.

Ved opsigelse af 28. januar 1999 blev medlemmet opsagt til fratræden den 30. april 1999.

I brev af 10. februar 1999 gjorde foreningen Xxx opmærksom på, at den konkurrenceklausul der var medtaget i ansættelseskontrakten var i strid med aftalelovens § 38.

I brev af 22. marts 1999 erkendte Xxx, at konkurrenceklausulen ikke længere var gældende.

Den 26. april 1999 fremsatte foreningen et krav på kr. 10.000,00 i godtgørelse for manglende opfyldelse af arbejdsgiverens oplysningspligt.

Foreningen henviste navnligt til lovens § 2, stk. 2 nr. 6 om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, og nr. 7 om varigheden af parternes opsigelsesvarsel.

I brev af 1. juni 1999 tilbagevistes kravet om godtgørelse og de af foreningen anførte begrundelser bestrides af Xxx's juridiske afdeling.

Ved klage af 3. september 1999 indbragte foreningen sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Den 1. oktober 1999 meddelte foreningen telefonisk ankenævnet, at medlemmet var medlem af forening og at denne ikke var medlem af LO.

Ved brev af 20. oktober 1999 svarede Xxx's juridiske afdeling på ankenævnets høring i sagen og oplyste bl. a., at Xxx var medlem af Dansk Industri, Emballageindustriens Arbejdsgivere og at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af nogen overenskomst.

Ankenævnet fandt, at Xxx havde overholdt sin forpligtelse til at underrette medlemmet om vilkårene for ansættelsen.

Klageren havde været ansat i virksomheden Xxx.

Klagen blev indbragt af forening, der gjorde gældende, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin oplysningspligt vedrørende ferie og opsigelsesvarsler.

I ansættelsesaftalen oplystes det i punkt 6, som var sidste punkt, at "for ansættelsesforholdet i øvrigt gælder Ferie- og Funktionærloven.

Foreningen mente at arbejdsgiveren for at opfylde lovens krav udtrykkeligt skulle oplyse, at de love der var henvist til indeholdt bestemmelser om opsigelsesvarsler og ferie.

Ankenævnet traf afgørelse om, at en generel henvisning til Ferie- og Funktionærloven var tilstrækkelig til at opfylde oplysningspligten.