Udøvelse af revisionsvirksomhed

Udøvelse af revisionsvirksomhed

Ved skrivelse af 30. november 1998 indgav Bjarne Ruby klage mod statsautoriseret revisor Egon Larsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har meddelt, at Egon Larsen har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 3. marts 1971.

Indklagede har under sagen påstået sagen afvist under henvisning til, at klagen ikke vedrører forhold, der er begået ved udøvelse af revisionsvirksomhed, at klageren har ikke retlig interesse i klagen, og at forhold fra tiden før 30. november 1993 er forældede.

Sagens omstændigheder

Såvel klager som indklagede er ejer af en ejerlejlighed i ejendommen beliggende Hyskenstræde 11, København K. Det er en udlejningsejendom, og begge har udlejet deres lejligheder, således at der for begge parters vedkommende er tale om investering.

Indklagede erhvervede sin ejerlejlighed i 1984. Fordelingstallet er 33/503. Lejligheden - et kælderlokale - har hele tiden været udlejet. Indklagede har oplyst, at den årlige lejeindtægt udgør kr. 36.000,-, og at afkastet udgør ca. 6% p.a.

Ejerforeningen har i perioden siden indklagedes erhvervelse af sin ejerlejlighed været præget af en lang række interne stridigheder, der er refereret og dokumenteret af parterne i de for Disciplinærnævnet afgivne indlæg.

3. Klagepunkterne

Under sagen har klager præciseret, at klagen vedrører følgende forhold

1)

Indklagede har bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor burde være bedre vidende

2)

Det er uforeneligt med hvervet som revisor at drive udlejningsvirksomhed og

3)

Indklagede har bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab har.

Indklagede har, som ovenfor nævnt, påstået klagen afvist.

Parternes argumenter vedrørende afvisning i relation til punkt 1 og 3

Indklagede har anført, at klagen ikke vedrører forhold, som indklagede har begået ved udøvelse af sin virksomhed som revisor. Indklagede har ikke udført arbejde for ejerforeningen som statsautoriseret revisor. Det eneste tilfælde, der kan give anledning til en anden opfattelse er, at administrator på et tidspunkt bad indklagede foretage renteberegning vedrørende klagers gæld til ejerforeningen. Det bestrides, at indklagede i 1989 blev valgt som ejerforeningens revisor.

Klageren har ingen retlig interesse i sagen. Hvis klager har indsigelser om forhold i ejerforeningen, må det ske direkte til ejerforeningen. Det er uden reel betydning at klageren mener, at indklagede har en større indflydelse i ejerforeningen, end indklagedes ejerandel berettiger til. Klagen er yderst alvorlig og en grov chikane af indklagede, men er et godt eksempel på, hvordan klageren manipulerer med oplysninger og materiale. Klagers mål er ikke at klage over bestemte forhold, men at skade de involverede personer mest muligt og pleje egne interesser. Ejendommens beboere er stedse blevet generet af klagers verbale og skriftlige terror. Klagers adfærd var årsagen til, at 2 advokater er fratrådt som administratorer.

Klagen må afvises som forældet for så vidt angår forhold, der vedrører tiden før 30. november 1993, jvf. § 5, stk. 2, i Disciplinærnævnets forretningsorden.

Klageren har på ny på generalforsamlingen den 15. juni 1999 udvist grov chikane over for indklagede. Klageren klager over alt og alle, personer og myndigheder. Advokatsamfundet har afvist klagerens sag mod foreningens administrator.

Klageren har anført, at klagen ikke bør afvises.

I forbindelse med lovrevisionen i 1994 blev det ved vedtagelsen af § 10, stk. 2 og 3, i lov om statsautoriserede revisorer præciseret, at der var sket en skærpelse med hensyn til statsautoriserede revisorers deltagelse i privat virksomhed og med hensyn til revisorers investeringer. Reglerne for revisorers virksomhed (god revisorskik) som anført i lovens § 6a, stk. 2, omfatter således "rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder". I denne sag vedrører klagen indklagedes rådgivning og assistance. Loven stiller ikke krav om, at der for en statsautoriseret revisors arbejde skal ydes økonomisk kompensation. Loven gælder således også for revisorers optræden i medier og udtalelser på offentlige møder.

Ejerforeningens administrator har tydeligvis benyttet indklagede som rådgiver, og indklagede har på generalforsamlinger gentagne gange udtalt sig om bogførings- og regnskabspraksis. Indklagede har således i den årrække, han har været medlem af ejerforeningen, set det som en del af sin virksomhed som revisor aktivt at deltage i bestyrelsesarbejdet, at assistere og rådgive foreningen samt at drive akkvisitionsvirksomhed blandt foreningens medlemmer. Han har i denne forbindelse ikke levet op til god revisorskik.

Det bestrides, at klageren ikke er i besiddelse af den fornødne retlige interesse. Ved lovændringen i 1994 blev det muligt for en langt bredere kreds at indgive klager til Disciplinærnævnet. Klageren havde oprindelig fire lejligheder med et samlet fordelingstal på 340/503. Der er efterfølgende investeret betydelige beløb i ejerlejlighederne. Klageren har derfor en stor interesse i, at foreningen fungerer på helt normale legale vilkår, selvom klageren siden 1995/96 kun har ejet én ejerlejlighed. I samme forbindelse begyndte bestyrelsen at "fabrikere" beløb, som klageren skulle være skyldig til foreningen. Klageren har retlig interesse i, at bogføring og regnskaber, der fremlægges på generalforsamlingerne, opstilles efter gældende regler.

Det må bero på en misforståelse, når indklagede påberåber sig forældelse. Klagen angår først og fremmest, hvad der er passeret de seneste 3-4 år. I denne periode er det ved det fremsendte materiale dokumenteret, at indklagede har bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor burde være bedre vidende. Det er endvidere dokumenteret, at indklagede har bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab har, idet han har medunderskrevet en advarsel af 14. juni 1999 fra ejerforeningen til klageren.

Disciplinærnævnet skal udtale

Efter den præcisering af klagen, der er sket i klagerens indlæg af 2. marts 1999, angår klagen tre punkter.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår alle tre punkter.

Nævnet finder det hensigtsmæssigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages stilling hertil for så vidt angår klagepunkt 1 og 3, og udskiller derfor disse spørgsmål til særskilt påkendelse.

Under det første punkt er der klaget over, at indklagede i forbindelse med ejerforeningens regnskaber for 1995, 1996 og 1997 "har bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor burde være bedre vidende." Endvidere er der under det tredje punkt klaget over, at indklagede "(har) bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab har", idet han har underskrevet en advarsel af 14. juni 1996 fra ejerforeningen til klageren.

Efter § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer er det en betingelse for nævnets adgang til at behandle klagen, at den angivne pligtstridige adfærd har fundet sted under den indklagedes udøvelse af sin virksomhed som statsautoriseret revisor.

Nævnet må i så henseende lægge til grund, at indklagede ikke på de angivne tidspunkter var valgt som ekstern revisor for ejerforeningen. Det må videre lægges til grund, at den under de nævnte klagepunkter påklagede adfærd, for så vidt den har fundet sted, er udvist af indklagede i dennes egenskab af medlem af den pågældende ejerforening. Dette medlemskab var en følge af, at indklagede som privatperson i pensionsøjemed havde købt en ejerlejlighed i den af ejerforeningen omfattede ejendom. Herefter finder nævnet, at den påklagede adfærd ikke udsprang af indklagedes virksomhed som statsautoriseret revisor. Det er herved uden betydning, om han under sit virke i ejerforeningen måtte have benyttet sig af den fagkundskab, han besad som revisor. Nævnet finder derfor, at nævnet efter loven ikke har kompetence til at behandle klagepunkterne 1 og 3, som således må afvises.

Behandlingen af klagepunkt 2 fortsættes, således at der senere tages stilling til indklagedes afvisningspåstand.

Thi bestemmes

Klagepunkterne 1 og 3 i den af klageren Bjarne Ruby mod indklagede statsautoriseret revisor Egon Larsen rejste klage afvises.

Spørgsmålet om offentliggørelse af denne beslutning afgøres ved den endelige afgørelse i sagen i denne instans.

Såvel klager som indklagede var ejer af en ejerlejlighed i samme ejendom. Indklagedes ejerlejlighed var udlejet. Indklagede oplyste, at der var tale om en investering i pensionsøjemed, og at den årlige lejeindtægt udgjorde kr. 36.000. Nogle klagepunkter, hvorefter indklagede skulle have bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor burde være bedre vidende og andre forhold, hvorom han ingen kundskab havde blev afvist som grundløse, idet indklagedes adfærd var udvist af indklagede i sin egenskab af medlem af ejerforeningen og ikke som statsautoriseret revisor. Et klagepunkt, hvorefter det var uforeneligt med hvervet som revisor at drive udlejningsvirksomhed blev afvist som følge af klagerens manglende retlige interesse. Klagen blev således i det hele afvist.