God revisorskik

God revisorskik

Under denne sag har Piere Honoré ved skrivelse af 28. april 1998 indgivet en klage over statsautoriseret revisor Jan Tønnesen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jan Tønnesen har haft beskikkelse som statsautoriseret revisor siden den 12. marts 1986.

Det fremgår af sagen, at indklagede siden 1996 sammen med statsautoriseret revisor Leib Falk Hansen, Fyns Erhversvsrevision, har været revisorer for selskabet Interacoustics A/S, der fremstiller audiologiske instrumenter.

Selskabet blev stiftet i 1967 og har indtil 1974 været ejet af klageren og Michael Davis, der er bosiddende i USA, med hver 50 %. I 1974 overdrog klageren sine aktier til en amerikansk fond, Interfoundation. Igennem denne fond ejer klageren tillige virksomheden Intersan ApS, der driver forsknings- og udviklingsvirksomhed for Interacoustics A/S. Klageren har været såvel bestyrelsesformand som direktør for Interacoustics A/S indtil 1995, hvor Leif N. Pedersen blev udpeget som direktør, og klageren overtog formandsposten i bestyrelsen. Michael Davis har indtil maj 1997 været medlem af selskabets bestyrelse. Af selskabets vedtægter fremgår det, at aktionærerne er indrømmet gensidig forkøbsret, og at kursen er den regnskabsmæssigt opgjorte indre værdi.

Michael Davis fremsatte på selskabets generalforsamling den 25. juni 1996 ønske om valg af en parallel revisor til den hidtidige revisor, Leib Falk Hansen. Indklagede blev valgt hertil og blev den 9. august 1996 anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som revisor for selskabet.

Den 7. oktober 1996 afholdt indklagede møde med statsautoriseret revisor Leib Falk Hansen vedrørende Interacoustics A/S.

Ved skrivelse af 30. november 1996 til Michael Davis' advokat, advokat Peer B. Petersen, anførte klageren følgende

"...Re: skatteunddragelse

Jeg forstår, at Michael Davis er blevet underrettet om, at jeg skulle overtræde den danske skattelovgivning, idet jeg har fri bolig og fri telefon. Jeg skal her gøre opmærksom på følgende

- jeg har altid betalt Finansministeriets satser for mit værelse på fabrikken. Vedlagt følger kopi af bilag for den seneste betaling for 1995.

- Skatteforvaltningen i Assens har inspiceret telefonforholdene på stedet og fundet, at jeg ikke havde anden adgang til telefon end firmaets øvrige ansatte, og at den derfor ikke kunne beskattes.

Jeg vil sætte pris på, at Michael Davis blev gjort bekendt med disse kendsgerninger".

Som følge af, at indklagedes faktura af 31. december 1996 indeholdt honorar for et "Møde med advokat Peer B. Pedersen den 21. oktober 1996 vedrørende fordeling af revisionsopgaver samt skrivelse af samme dato til Michael Davis" anmodede klageren ved skrivelse af 20. januar 1997 advokat Peer B. Pedersen om kopi af skrivelsen til Michael Davis under henvisning til årsregnskabslovens § 61, stk. 1. Indklagede fremsendte den 28. januar 1997 til klageren kopi af skrivelsen vedlagt "Minutes on meeting held on 7th October 1996 with Mr. Leib Falk Hansen..." dateret 8. oktober 1996. Der er under sagen tillige fremlagt en dansk udgave af notatet, dateret 9. oktober 1996.

Af indklagedes rapport fra mødet den 7. oktober 1996 med Michael Davis' advokat fremgår bl.a.: "Breach of the Danich Tax Control Act as Pierre Honorés free housing and free telephone has not filed with the income tax return".

I skrivelser af 9. februar og 12. marts 1997 til indklagede har klageren anført, at rapporten til Michael Davis er en klar overtrædelse af årsregnskabslovens § 61 l, og rapporten er ren revisorspionage, ligesom beskyldningerne mod klageren er omfattet af straffelovens injuriebestemmelser. Endvidere har klageren anført, at indklagede ikke som anført i årsregnskabslovens § 61 j havde udarbejdet en revisionsprotokol til forelæggelse på et bestyrelsesmøde, men i stedet havde tilsendt Michael Davis en beretning om selskabets forhold. Denne var anledning til, at Michael Davis meddelte klageren, at han var i besiddelse af belastende oplysninger om klageren, og førte til klagerens skrivelse af 30. november 1996 til Michael Davis' advokat.

Som svar på klagerens skrivelse af 9. februar 1997 meddelte indklagede i skrivelse af 6. marts 1997, at skrivelsen til Michael Davis henhører under generel information til bestyrelsen.

Der har i sagen været afholdt møde den 19. maj 1999, hvor parterne og advokat Peer B. Petersen har afgivet forklaring og haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til sagen.

Klageren har bl.a. forklaret, at Michael Davis aldrig har underskrevet noget eller deltaget i bestyrelsesmøder, og derfor er han i realiteten kun aktionær. Michael Davis har heller ikke været impliceret i valget af Fyns Erhvervsrevision, idet Michael Davis ikke deltog i den generalforsamling, hvor revisor skulle vælges. Michael Davis ville ikke oplyse, hvorfra han havde oplysningerne om klagerens skatteforhold, og derfor skrev klageren til advokat Peer B. Petersen. Han skrev til indklagede i marts 1998, fordi der var uenighed mellem selskabet og den gamle revisor om, hvorvidt det var rigtigt at anføre kritik af selskabets skattemæssige forhold i regnskabet. Assens Skatteforvaltning forespurgte hvert 3 år til hans forhold, og det orienterede han ikke bestyrelsen om. Han er ikke bekendt med, at selskabet har indberetningspligt.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han blev kontaktet af advokat Peer B. Petersen, som fortalte, at han havde en kunde, der ikke var tryg ved rapporteringen vedrørende selskabets forhold, og at der derfor var enighed om at vælge yderligere en revisor. Der blev aftalt et møde med selskabets revisor. Ved mødet bladrede han revisorens arbejdspapirer igennem, og han nedskrev de informationer, som revisoren oplyste undervejs i mødet. Notatet er et arbejdsnotat fra mødet, som han skulle bruge ved revisionens afslutning. Det kom under mødet frem, at Assens Kommune havde foretaget en gennemgang af regnskabet for 1996, og de talte om, at fri bolig og fri telefon til klageren skulle indberettes af selskabet. Notatet er lavet af indklagedes sekretær efter diktat. Advokat Per B. Pedersen spurgte senere, om de var gået i gang med revisionen, hvortil han svarede, at han havde haft et møde med revisoren, og at der var udarbejdet et notat herom. Advokat Per B. Pedersen spurgte herefter, om han kunne få notatet udleveret. Indklagede anså det ikke som noget problem eller som en overtrædelse af nogen bestemmelse, og han udleverede notatet. Da det ikke var muligt at afholde et møde med Michael Davis, fik indklagede notatet oversat til engelsk af indklagedes skatteafdeling og fremsendt til Michael Davis. Michael Davis har ikke betalt indklagede noget herfor. Der er ikke foretaget rettelser i notatets punkt 15 eller i det oversatte notats punkt 15.

Advokat Peer B. Petersen har bekræftet indklagedes forklaring og supplerende forklaret, at han skimmede det oversatte notat og skrivelsen til Michael Davis igennem. Han så ingen problemer i at fremsende det. Han var bekendt med, at klageren boede på virksomheden og benyttede virksomhedens telefon privat. Han indtrådte i selskabets bestyrelse i maj 1997. Der har ikke været konkrete drøftelser om, hvorvidt han kunne videregive de informationer han fik, men han opfattede det sådan, at han kunne videregive informationer. I hele perioden har han været i kontakt med virksomheden. På bestyrelsesmøderne var det altid klageren, der førte ordet, og diskussionerne foregik mellem ham og klageren.

Klageren har anført følgende klagepunkter

at årsregnskabslovens § 61 l forbyder revisor at give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere, og da rapporten til Michael Davis er en opremsning af oplysninger om selskabets forhold, er det en overtrædelse af bestemmelsen. Klageren har henvist til, at rapporten af 8. oktober 1996 blev skrevet på engelsk og kun sendt til Michael Davis, at den blev hemmeligholdt for klageren, at rapporten var formelt skrevet som et referat af et møde med Fyns Erhvervsrevision, samt at det varede uger at få en kopi af rapporten udleveret .

at indklagede ved oplysningerne i rapporten om klagerens skatteforhold har overtrådt straffelovens § 152, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 17. Formålet med at give Michael Davis disse oplysninger var at give ham en klemme på klageren, og forholdet må derfor være omfattet af den skærpende bestemmelse i straffelovens § 152, stk. 2.

Klageren har vedrørende rapporten anført, at den danske udgave ikke er en oversættelse, idet den danske tekst ifølge dateringen er udarbejdet efterfølgende, og i både den engelske og danske udgave mangler et afsnit under punkt 15.

Indklagede har påstået klagen afvist på grund af klagerens manglende retlige interesse. Indklagede har anført, at klagen er indgivet med et formål, der ikke ses at være omfattet af nævnets kompetence, og at klagen er indgivet samme dag, som klageren på selskabets generalforsamling fremsatte forslag om afsættelse af indklagede som revisor for selskabet.

Indklagede har dernæst anført,

at Michael Davis kun har haft ringe mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder m.v. og derfor tilsvarende ringe muligheder for at have indseende i virksomheden. Dette var baggrunden for Michael Davis' ønske om at få bedre indsigt med selskabets regnskabsmæssige forhold blandt andet med henblik på at sikre, at den regnskabsmæssigt opgjorte indre værdi, der efter vedtægterne skal lægges til grund mellem de to aktionærer ved anvendelse af klausulen i vedtægterne om forkøbsret, var korrekt.

at advokat Peer B. Petersen ønskede, at indklagede skulle mødes med Michael Davis, hvilket viste sig ikke at være muligt, hvorfor advokat Peer B. Petersen i stedet foreslog, at indklagede fremsendte sine notater fra et tidligere afholdt møde med statsaut. revisor Leib Falk Hansen. Advokat Peer B. Petersen har således som repræsentant for Interacoustics A/S anmodet indklagede om at kommunikere med Michael Davis, og indklagede anså kommunikationen med Michael Davis som en handling omfattet af aftalen mellem klageren og Michael Davis om valget af ham som revisor sammen med statsaut. revisor Leib Falk Hansen.

at klageren selv tidligere har kommunikeret med den daværende enerevisor, Leib Falk Hansen, uden om Michael Davis.

Indklagede bestrider, at gerningsindholdet i straffelovens § 152, stk. 2, skulle være realiseret.

Disciplinærnævnet skal udtale

Indklagede er den ene af de to revisorer for selskabet Interacoustics A/S, og klageren er selskabets bestyrelsesformand. Klagen vedrører indklagedes omtale af eventuelle naturalieydelser fra selskabet til klageren. Klageren har dermed den efter lov om statsautoriserede revisorer § 18, stk. 4, fornødne retlige interesse i det forhold, som klagen angår. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket motiv klageren har haft til at indgive klagen. Indklagedes påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Det lægges til grund, at Michael Davis foruden at være aktionær tillige var bestyrelsesmedlem i selskabet, og at indklagede på Davis' foranledning blev valgt som medrevisor for selskabet. Endvidere lægges det til grund som udbestridt, at indklagede i anledning af sin tiltræden som revisor afholdt et møde med selskabets hidtidige enerevisor den 7. oktober 1996, hvorefter han den 21. oktober 1996 udsendte et af ham udarbejdet referat af dette møde til Michael Davis uden at orientere hverken klageren som bestyrelsesformand eller medrevisor herom. Dette referat indeholdt en bemærkning om, at klageren beboede en lejlighed på fabriksområdet, men hverken blev beskattet heraf eller af fri telefon.

Da der efter skattelovgivningen påhvilede selskabet indberetningspligt vedrørende sådanne naturalieydelser, angik spørgsmålet, om klageren modtog sådanne ydelser, ikke kun klageren personlig, men var også relevant for indklagedes varetagelse af sit hverv som revisor for selskabet. En omtale over for et medlem af selskabets bestyrelse af skattemæssige forhold af relevans for selskabet kan ikke anses for en åbenbarelse af fortrolige oplysninger over for uvedkommende. Indklagede har derfor ikke ved sin handlemåde gjort sig skyldig i et brud på den tavshedspligt, der påhvilede ham efter § 17 i lov om statsautoriserede revisorer og straffeloven.

Efter forarbejderne til den af klageren påberåbte bestemmelse i årsregnskabslovens § 61 l samt til den tidligere tilsvarende bestemmelse i aktieselskabslovens § 94 og denne bestemmelses forgængere er der ikke sikkert grundlag for at fastslå, at reglen forbyder revisoren for et selskab at henvende sig direkte til enkelte af selskabets bestyrelsesmedlemmer.

Det må imidlertid anses for at være i overensstemmelse med god revisorskik, at et selskabs revisor ikke henvender sig til enkelte, udvalgte medlemmer af bestyrelsen uden bestyrelsesformandens og efter omstændighederne en eventuel medrevisors vidende og samtykke. Indklagede kan i den forbindelse ikke påberåbe sig en eventuel praksis i det pågældende selskab, hvorefter den hidtidige enerevisor og klageren måtte have kommunikeret sammen uden at inddrage det fraværende bestyrelsesmedlem, Michael Davis, allerede af den grund, at indklagede som nytiltrådt revisor ikke har godtgjort, at han overhovedet var blevet bekendt med en sådan praksis, for så vidt den har eksisteret, da han sendte mødereferatet til Davis.

Uanset at indklagede således ikke kan anses for at have handlet i strid med udtrykkelige lovregler, har han dog ved sin handlemåde ikke levet op til god revisorskik og har derfor tilsidesat de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører, jf. § 18, stk. 3, i loven om statsautoriserede revisorer.

Nævnet finder herefter, at indklagede i medfør af § 18 a, stk. 1, bør tildeles en advarsel.

Thi bestemmes

Indklagede Jan Tønnesen tildeles en advarsel.

Gebyr kr. 500 tilbagebetales klageren.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Nævnet fandt, at indklagede, der som revisor for et selskab havde henvendt sig direkte til et af selskabets bestyrelsesmedlemmer, ved sin handlemåde ikke havde levet op til god revisorskik og derved tilsidesat de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører. Nævnet tildelte indklagede en advarsel herfor.