God revisorskik

God revisorskik

Ved skrivelse modtaget 14. oktober 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgivet klage over statsautoriseret revisor Preben Nørgaard Jørgensen.

Det er oplyst, at Preben Nørgaard Jørgensen blev meddelt beskikkelse som statsautoriseret revisor den 17. februar 1978.

Sagen vedrører spørgsmålet, om indklagede i forbindelse med sin revision af årsregnskaberne for årene 1995 og 1996 for Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab har givet fornødne supplerende oplysninger i overensstemmelse med påtegningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 121 af 23. februar 1989 § 3, for året 1995 og erklæringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 § 6, stk. 2, for året 1996.

Sagen vedrører endvidere spørgsmålet, om indklagede i et brev af 8. juni 1998 til klageren har givet tilstrækkelige og korrekte oplysninger og derved levet op til de forpligtelser, der følger af § 6 a, stk. 2 og 3, og § 16, stk. 4, i lov om statsautoriserede revisorer.

Det fremgår af sagen, at klageren på baggrund af en henvendelse fra Odense kommune udtog årsregnskabet for 1996 for Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab til nærmere undersøgelse. Ved skrivelse af 16. januar 1998 fremsendte kommunen til klageren kopi af specifikationerne til regnskabets resultatopgørelse. Det fremgik heraf, at selskabet havde haft renteindtægter på 20.384 kr. fra en mellemregning med selskabets eneanpartshaver og direktør, statsautoriseret revisor Leib Falk Hansen.

Da der ikke i selskabets årsregnskaber for 1995 og 1996, hverken i selve regnskaberne eller i revisionspåtegningen, var nogen omtale af et låneforhold til en selskabsdeltager, anmodede klageren den 17. februar 1998 selskabet ved dets direktør om inden 4 uger at fremkomme med en redegørelse for de nærmere omstændigheder i forbindelse med lånets opståen, og om lånet efter ledelsens opfattelse var omfattet af forbudet i anpartsselskabslovens § 49, stk. 1.

Da man ikke modtag svar inden fristens udløb, meddelte klageren ved skrivelse af 26. marts 1998 selskabets direktør, at man herefter måtte gå ud fra, at der var tale om et lån i strid med lovens § 49, stk. 1, hvorfor ledelsen blev anmodet om straks at søge lånet incl. lovpligtige renter inddrevet og at dokumentere dette over for klageren.

Den 1. maj 1998 skrev indklagede følgende til klageren

"Under henvisning til styrelsens skrivelse af 26. marts 1998 vedr. ovennævnte, skal jeg som generalforsamlingsvalgt revisor erklære, at lån til direktør Leib Falk Hansen med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt".

Den 5. maj 1998 skrev klageren til indklagede, at man på baggrund af brevet af 26. marts 1998 til selskabet og den manglende redegørelse for lånet gik ud fra, at der var tale om et lån i strid med anpartsselskabslovens § 49, og at man endvidere gik ud fra, at indklagede var enig heri, såfremt man ikke inden 14 dage hørte fra ham.

Den 19. maj 1998 skrev selskabets direktør følgende til klageren

"Under henvisning til telefonsamtale tidligere denne måned vedr. anpartshaverlån, skal jeg herved oplyse at lånet opstod ved en ekspeditionsfejl mellem obligationsdepoter i privat regi kontra selskabsregi. Fejlen blev umiddelbart i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 1996 konstateret og rettet."

Den 4. juni 1998 skrev klageren på ny til indklagede, efter at det tidligere brev af 5. maj 1998 var blevet returneret som følge af adresseændring. Klageren bad indklagede som selskabets revisor besvare det tidligere brev, idet det anførtes, at der ønskedes en uddybende redegørelse om låneforholdet, og at selskabets direktør i brevet af 19. maj 1998 havde oplyst, at lånet opstod ved en ekspeditionsfejl.

Indklagede besvarede anmodningen ved skrivelse af 8. juni 1998, hvori det anførtes

"Jeg har modtaget Deres brev af 4. juni 1998 med kopi af tidligere brev af 5. maj 1998.

Jeg har i den forbindelse anmodet om og modtaget kopi af det omtalte brev af 19. maj 1998 fra selskabets ledelse.

Jeg kan herefter bekræfte den af ledelsen i brev af 19. maj 1998 afgivne forklaring af hændelsesforløbet.

Jeg kan samtidig bekræfte, at denne ekspeditionsfejl formelt har medført et anpartshaverlån i strid med anpartsselskabslovens § 49 indtil fejlen blev opdaget og rettet.

Jeg skal imidlertid samtidig redegøre for de overvejelser jeg som revisor for selskabet har gjort i forbindelse med påregningen af selskabets årsregnskab pr. 31/12 1996.

Selskabets eneste funktion er at fungere som moderselskab for selskabet Fyns Erhvervsrevision, Statsautoriserede revisorer A/S, samt i tilknytning hertil passiv formueanbringelse af overskud fra revisionsvirksomheden. Selskabet udøver altså ingen egentlig selvstændig erhvervsvirksomhed.

Selskabet har således heller ikke ansatte og er ikke momsregistreret.

Selskabet har ingen gældsforpligtelser herunder lånearrangementer af nogen art.

Selskabets egenkapital udgør pr. 31/12 1996 kr. 2.255.070 til sammenligning med den opståede mellemregning på kr. 389.133.

Mellemregningen har således ikke på noget tidspunkt bragt selskabet på kant med kapitalbestemmelsen i anpartsselskabsloven eller i øvrigt medført nogen form for risiko for offentlige eller private kreditorer.

Hertil kommer, at forholdet er bragt på plads inden regnskabets underskrift og offentliggørelse.

Selskabets årsregnskab udarbejdes i forlængelse af udarbejdelsen af datterselskabets årsregnskab og samtidig med selvangivelsen for hovedanpartshaveren. Alle følger kalenderåret som regnskabsår.

Det er således naturligt og forklarligt, at den opståede fejl først opdages på dette tidspunkt.

Af de beskrevne grunde har jeg som revisor vurderet, at den opståede fejl kan tilskrives et 'hændeligt uheld" eller højst simpel uagtsomhed, som på intet tidspunkt har haft nogen reel 'økonomisk betydning for selskabet eller omverdenen, og derved som en ikke ansvarspådragende hændelse, jævnfør erklæringsbekendtgørelsens § 6.

Jeg valgte derfor at følge ledelsens tilsvarende vurdering og anbefaling om ikke at omtale forholdet i revisors påtegning."

Ved skrivelse af 18. juni 1998 anmodede klageren under henvisning til årsregnskabslovens § 64, stk. 2, indklagede om at redegøre for datoen for lånets opstået og eventuelle bevægelser på mellemregningskontoen under lånets løbetid samt datoen for lånets tilbagebetaling. Endvidere anmodede klageren om en opgørelse over eventuelle bevægelser på kontoen.

Ved skrivelse af 9. august 1998 besvarede indklagede anmodningen og anførte bl.a.

"...

Jeg beklager at det først nu har været muligt at besvare henvendelsen, idet jeg først har modtaget vedlagte specifikation pr. fax fra selskabets ledelse den 4. august 1998.

Jeg finder ikke anledning til at fremkomme med yderligere kommentarer til denne 'sag', men skal blot konstatere, at informationsniveauet er vokset under forløbet, ikke blot for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men også for undertegnede.

Hvis der savnes yderligere informationer må jeg derfor henstille, at disse søges indhentet direkte hos statsaut. revisor Leib Falk Hansen."

Af den omtalte specifikation fra selskabets ledelse fremgik, at saldoen for mellemregningskontoen med Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab pr. 1. januar 1996 udgjorde 38.364 kr., pr. 31. december 1996 368.208 kr., og pr. 12. maj 1997, hvor kontoen efter det oplyste blev indfriet, 162.384 kr. I perioden skete der en række bevægelser i form af hævninger og indskud på kontoen. Den 23. juli 1996 skete der en fejloverførsel i forbindelse med, at der blev indlagt værdipapirer for nominelt 525.000 kr. i depot tilhørende Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.

I årsregnskabet for 1995 for Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab er der som "andre tilgodehavender" anført 38.364 kr. I årsregnskabet for 1996 er der som "andre tilgodehavender" anført 389.133 kr. Begge regnskaber har "blanke" revisionspåtegninger, underskrevet af indklagede henholdsvis 29. juni 1996 og 30. april 1997. I revisionspåtegningen af 30. juni 1998 i årsregnskabet for 1997 har indklagede som en supplerende oplysning anført, at der i regnskabsåret har eksisteret lån i strid med anpartsselskabslovens § 49.

Klageren har anført, at der efter de foreliggende oplysninger har eksisteret et udlån til selskabets direktør gennem længere tid, og at udlånet ikke kan begrundes med en fejlagtig forbytning af direktørens private konto og selskabets konto. Lånet har været i strid med den nugældende anpartsselskabslovs § 49, stk. 1. Overtrædelse af denne bestemmelse kan medføre straf- og erstatningsansvar for selskabets ledelse. Efter lovens § 46 a skal summen af alle tilgodehavender hos selskabets ledelse oplyses for hver kategori med angivelse af de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året, uanset om tilgodehavendet anses for at være lovligt eller ulovligt.

Indklagede burde i revisionspåtegningen på selskabets årsregnskaber for 1995 og 1996 i henhold til påtegningsbekendtgørelsens § 3 (vedrørende 1995) og erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, (vedrørende 1996) have givet supplerende oplysning om det ulovlige lån til selskabets direktør og om undladelsen af at give de lovkrævede oplysninger om lånet.

Det er endvidere klagerens opfattelse, at indklagede i sit brev af 8. juni 1998 har givet utilstrækkelige og ukorrekte oplysninger og derfor ikke kan anses for at have levet op til de forpligtelser, der følger af § 6 a, stk. 2 og 3, i lov om statsautoriserede revisorer. Afgivelse af urigtige oplysninger er også omfattet af lovens § 16, stk. 4. Indklagede oplyser således i brevet, at lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, men dette stemmer ikke med den fremsendte specifikation.

Det er revisors pligt at foretage en egentlig og uvildig revision af de pågældende årsregnskaber i lighed med den revision, der skal foretages for andre selskaber. At selskabets direktør er statsautoriseret revisor og tidligere kompagnon tilsiger ikke, at revisionen kan foretages uden nærmere efterprøvelse.

Indklagede har oplyst, at Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab ejes af indklagedes tidligere kompagnon i Fyns Erhvervsrevision, statsautoriserede revisorer A/S, statsautoriseret revisor Leib Frank Hansen. I forbindelse med sin udtræden af revisionsaktieselskabet indvilgede indklagede i at fortsætte som revisor for Leib Frank Hansens selskab Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab. Anpartsselskabet fungerer som holdingselskab med en ejerandel på 50 % i Fyns Erhvervsrevision A/S.

Indklagedes revision af årsregnskaberne for Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab har primært været baseret på at påse sammenhængen i regnskabsposterne over til datterselskabet, herunder at efterprøve det værdigrundlag, hvorpå disse poster er optaget i årsregnskabet.

For så vidt angår posten "andre tilgodehavender kr. 389.133" i årsregnskabet for 1996 oplyste Leib Frank Hansen over for indklagede, at posten dækkede over et tilgodehavende hos ham selv, der var opstået ved at banken havde fejlbogført en værdipapirtransaktion, og at forholdet efterfølgende var bragt i orden.

Indklagede accepterede denne forklaring fra en kollega og statsautoriseret revisor, og som anført i brevet af 8. juni 1998 til klageren indvilgede han i at undlade bemærkning herom i revisionspåtegningen, da forholdet havde sit udspring i et "hændeligt uheld" og omgående var blevet berigtiget ved opdagelsen. Brevet af 8. juni 1998 blev skrevet på grundlag af den viden, indklagede på daværende tidspunkt havde om forholdet.

Først efter klagerens fornyede henvendelse den 18. juni 1998 og modtagelse af specifikationen af mellemregningskontoen i august 1998 fik indklagede oplysning om det reelle forløb af mellemregningskontoen.

Da indklagede skulle underskrive revisionspåtegningen på årsregnskabet for 1997 ultimo juni 1998 forlangte han, at påtegningen skulle indeholde en supplerende oplysning om mellemregningen med anpartshaveren, selv om indklagede da fortsat kun havde Leib Frank Hansens hidtidige forklaringer at bygge på.

Konkluderende har indklagede anført, at han set i lyset af specifikationen over forløbet af mellemregningskontoen ikke er i tvivl om, at årsregnskabet for 1996 burde have været påtegnet med en supplerende oplysning. Dette gælder principielt også for årsregnskabet for 1995, selv om mellemregningen var af beskeden størrelse pr. 31/12 1995 og, så vidt det er oplyst for indklagede, var opstået i december 1995. Klageren har på denne baggrund principielt ret i sin argumentation for klagen.

Revisionen og påtegningen har imidlertid baseret sig på de redegørelser og oplysninger, som indklagede har modtaget fra Leib Frank Hansen. Indklagede har derved begået den fejl, at han har tillagt en statsautoriseret revisors oplysninger en videregående sandhedsværdi, end de åbenbart kan bære, og derved set bort fra en nærmere efterprøvelse, der i alle andre sammenhænge ville være en naturligt og nødvendig del af revisionsprocessen.

Indklagede finder det derfor moralsk unaturligt og dybt uretfærdigt at ende som den anklagede part i sagen.

Med hensyn til brevet af 8. juni 1998 til klageren har indklagede anført, at han på daværende tidspunkt ikke var bedre informeret. Der var således ikke tale om, at han afgav urigtige oplysninger mod bedre vidende.

DISCIPLINÆRNÆVNET SKAL UDTALE

Klagen angår dels spørgsmålet, om indklagede i forbindelse med sin revision af årsregnskaberne for 1995 og 1996 for Sokol Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab i revisionspåtegningerne har givet de fornødne oplysninger i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse 121 af 23. februar 1989 (påtegningsbekendtgørelsen) - for så vidt angår 1995-regnskabet - samt § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 (erklæringsbekendtgørelsen) - for så vidt angår 1996-regnskabet, idet begge påtegninger mangler omtale af, at selskabet ubestridt havde ydet lån (i henhold til en mellemregning) til selskabets direktør og eneanpartshaver, statsautoriseret revisor Leib Falk Hansen.

Endvidere klages der over, at indklagede i et brev af 8. juni 1998 til klageren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, angiveligt har afgivet utilstrækkelige og ukorrekte oplysninger og derved overtrådt § 6 a, stk. 2 og 3, samt § 16, stk. 4, i lov om statsautoriserede revisorer. Indklagede har således i brevet - som svar på styrelsens anmodning om en uddybende redegørelse for låneforholdet - udtrykkeligt erklæret, at lånet var opstået som følge af "en ekspeditionsfejl mellem obligationsdepoter i privat regi kontra selskabsregi". Det fremgår imidlertid af et efterfølgende brev af 9. august 1998 fra indklagede til styrelsen, at disse oplysninger ikke var korrekte, idet en medfølgende specifikation angav, at lånet opstod allerede i 1995 og først blev indfriet den 12. maj 1997, samt at direktøren i den pågældende periode løbende havde trukket beløb på mellemregningskontoen.

Indklagede har oplyst, at han - set i lyset af den omtalte specifikation over forløbet af mellemregningskontoen - nu "ikke er i tvivl om", at revisionspåtegningerne burde have indeholdt oplysninger om det omhandlede lån. Indklagede erkender endvidere - af samme grund - at de i hans brev af 8. juni1998 meddelte oplysninger ikke var korrekte. Indklagede har dog henvist til, at han i begge tilfælde har baseret sig på de redegørelser og oplysninger, han modtog fra sin tidligere kompagnon, statsautoriseret revisor Leib Falk Hansen. Han har således ifølge sin egen opfattelse alene begået den fejl, at han har tillagt en statsautoriseret revisors oplysninger en "videregående sandhedsværdi end de åbenbart [kunne] bære, og derved [set] bort fra en nærmere efterprøvelse, der i alle andre sammenhænge ville være en naturlig og nødvendig del af revisionsprocessen".

Hertil bemærkes, at en statsautoriseret revisor i sin virksomhed som "offentlighedens tillidsrepræsentant" stedse skal udføre sit arbejde uafhængigt af hvervgiveren. Revisor må derfor bl.a. i forbindelse med revision og afgivelse af erklæringer til brug for offentlige myndigheder ikke blot forlade sig på klientens eller klientens direktørs eventuelle mundtlige oplysninger, uden at revisor foretager nogen form for selvstændig efterprøvelse. Det er i denne forbindelse selvsagt helt uden betydning, om vedkommende, der fremkommer med de pågældende oplysninger over for revisor, selv er statsautoriseret revisor.

Med disse bemærkninger findes indklagede derfor i det hele som påstået af klageren, såvel i forbindelse med udarbejdelsen af de pågældende revisionspåtegninger som i forbindelse med de i brevet af 8. juni 1998 angivne, fejlagtige oplysninger, klart at have tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor.

Ved fastsættelsen af den i sagens anledning forskyldte sanktion finder nævnet at måtte tillægge det skærpende betydning, at oplysningerne i ovennævnte brev af 8. juni 1998 er meddelt en offentlig myndighed, som i forbindelse med sin virksomhed i vidt omfang må henholde sig til de af revisorer afgivne erklæringer og oplysninger. Nævnet har dog også henset til, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at indklagede bevidst har forsøgt at forholde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen væsentlige oplysninger.

Sanktionen findes derfor i medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer at burde fastsættes til en bøde på 40.000 kr.

THI BESTEMMES

Indklagede statsautoriseret revisor Preben Nørgaard pålægges en bøde på 40.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Den indklagede revisor fandtes at have tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor ved i forbindelse med sin revision af to årsregnskaber for et revisionsanpartsselskab at have undladt at omtale et anpartshaverlån i revisionspåtegningen og ved i en efterfølgende redegørelse til klageren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at have givet fejlagtige oplysninger om låneforholdet. Indklagede pålagdes en bøde på kr. 40.000.