God revisorskik

God revisorskik

Ved skrivelser af 24. januar 1997 (modtaget den 28. januar 1997) og 3. marts 1997 har Statsadvokaten i Ålborg indgivet klage mod statsautoriseret revisor Martin Sønderskov v/ advokat Jørgen Thomsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 3. marts 1997 oplyst, at Martin Sønderskov har været beskikket som revisor siden 13. februar 1981.

1. sagens opkomst og klagen

I forbindelse med en efterforskning om mulig selskabstømning på køberside blev politiet i Ålborg opmærksom på, at indklagede i et vist omfang havde været impliceret i nogle af de transaktioner, som sagens hovedmistænkte, Henning Palsgaard Clausen, angiveligt havde foretaget for dels at kunne tømme selskaberne, dels for at forsøge at få udbetalt negativt momstilsvar i et af selskaberne.

Henning Palsgaard Clausen blev i perioden 1994 og 1995 sigtet for 4 forhold vedrørende ulovlig selvfinansiering, 4 forhold vedrørende skyldnersvig, 1 tilfælde af forsøg på bedrageri og 1 tilfælde af ødelæggelse af forretningsbøger med videre.

Politiet i Ålborg rejste den 22. januar 1996 sigtelse mod indklagede dels for medvirken til 2 af de forhold, som sagens hovedmistænkte var sigtet for, dels for overtrædelse af straffelovens § 155 om stillingsmisbrug, subsidiært straffelovens § 157 om groft uagtsom pligtforsømmelse.

Sigtelserne mod indklagede var formuleret således

"

1.

STRAFFELOVENS § 279, jfr. § 21 og 23, jfr. § 286, stk. 2, medvirken til forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed m.h.t. kr. 2.420.000 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved i tiden fra 02 01 92 - 10 03 92 i forening med Henning Palsgaard Clausen retsstridigt at have forsøgt at fremkalde, bestyrke eller udnytte den vildfarelse hos Told- og Skatteregion Aalborg, at selskabet "TBJ af 29/12-55 ApS" var berettiget til udbetaling af beløbet i negativ moms, hidrørende fra en handel af 30/11-91 med distributionsrettighederne for filmen "The Hired Gun" mellem TBJ af 29/12-55 ApS som køber og HPC 2 A/S som sælger, uagtet sigtede den 30 04 90 eller 20 06 90 via det af ham beherskede selskab HPS 2 A/S købte filmrettighederne for "The Hired Gun" sammen med 4 andre filmrettigheder for kr. 1 plus royalty, alternativt ved betaling af kr. 1,8 mio, og som led i salget af "HPC 2 A/S" den 30 06 90, blev videresolgt til "HPC 1 A/S", der beherskedes af Henning Palsgaard Clausen, for kr. 306.000, hvilket formodes at være prisen for selskabet "HPC 2 A/S" aktier, hvorfor han måtte indse, at salgsværdien på kr. 11.000.000 for "The Hired Gun" langt måtte overstige værdien på det frie marked, hvorved man forsøgte at bestemme TSR Aalborg til at udbetale beløbet, hvilket mislykkedes, idet forsøget på bedrageri blev opdaget, hvorfor momsen ikke blev udbetalt.

2.

STRAFFELOVENS § 283, stk. 1, nr. 3, JFR. § 23, JFR. § 286, STK. 2, ved i tiden fra 18 11 91 - 14 03 92, ved tilskyndelse, råd eller dåd, at have medvirket til, at Henning Palsgaard Clausen i perioden fra den 29 11 91 - 05 12 91, har kunnet forstikke kr. 4.744.498 fra TBJ af 29/12-55 ApS, hvorved selskabet blev tømt for værdier, således at der ikke resterede midler til betaling af selskabsskat med kr. 4.040.498, der forfaldt til betaling den 20/11-92 og 20/11-93, samt betaling af udskudt skat med kr. 704.000 svarende til skatten af investeringsfondshenlæggelser.

3.

STRAFFELOVENS § 155 subs. § 157, ved som foran beskrevet og tillige i tiden fra 30/11-91 - 13/02-92 at have misbrugt sin stilling som statsautoriseret revisor ved ikke at gennemføre revisionen af perioderegnskabet for anpartsselskabet "TBJ af 29/12-55 ApS" for perioden 01/05-91 - 30/11-91 i overensstemmelse med god revisionsskik, idet han, for at skaffe sig eller andre en uberettiget fordel, afgav revisionspåtegning uden bemærkninger, uagtet han som foran beskrevet måtte være vidende om, at perioderegnskabet ikke var retvisende, idet Henning Palsgaard Clausen via "Future Holding ApS", den 29/11-91 for kr. 32.072.098 købte selskabet "TBJ af 29/12-55 ApS", der den 30/11-91 købte distributionsrettighederne for filmen "The Hired Gun" for kr. 11.000.000 af selskabet HPC 2 A/S, der ligeledes beherskedes af Henning Palsgaard Clausen, og samme dag, den 30/11-91, indgik distributionsrettighederne for filmen "The Hired Gun" i resultatopgørelsen for "TBJ af 29/12-55 ApS" som del af posten "ekstraordinære udgifter" med et beløb på kr. 11.000.000 hvorved en skattepligtig indtægt i selskabet, i forbindelse med omlægning af regnskabsåret fra 1/5 - 30/04 til 1/12 - 30/11 med overgangsperiode 01/05-90 - 30/11-91, blev ændret til en negativ skattepligtig indtægt, hvorved det offentliges ret blev krænket, ligesom han undlod at gøre bemærkninger om, at selskabet "TBJ af 29/12-55 ApS" havde ydet et lån på kr. 32.072.098 til moderselskabet "Future Holding ApS" til køb af "TBJ af 29/12-55 ApS", dels at "TBJ af 29/12-55 ApS" anparter og stemmeret var stillet i sikkerhed, som håndpant i Midtbank A/S indtil den 10 04 92."

Indklagede nægtede sig skyldig.

Statsadvokaten i Ålborg besluttede den 24. januar 1997 at opgive påtalen mod indklagede med følgende begrundelse

"Ved min beslutning har jeg lagt vægt på bevismæssige og ressourcemæssige grunde, herunder blandt andet, at jeg samtidig hermed har opgivet påtalen mod Henning Palsgaard Clausen på grund af dennes helbredsmæssige forhold"

Statsadvokaten indbragte samme dag sagen for Disciplinærnævnet.

I sin indbringelsesskrivelse har statsadvokaten fremhævet følgende 2 forhold, der efter hans opfattelse var kritisable

1) Indklagede har den 13. februar 1992 i sin egenskab af valgt revisor forsynet årsregnskabet for perioden 1. maj - 30. november 1991 for "TBJ af 29/12-55 ApS" med en anmærkningsfri revisionspåtegning uagtet regnskabet ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, og

2) Indklagede har medvirket aktivt ved Henning Palsgaard Clausens forsøg på (uberettiget) at få udbetalt negativt momstilsvar på ca. 2,4 mill. kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

2.Sagens omstændigheder

Det fremgår af politiets efterforskningsmateriale, at Henning Palsgaard Clausen er registreret revisor og sammen med indklagede drev revisionsfirmaet Palsgaard Clausen Revision A/S. Henning Palsgaard Clausen ejede revisionsfirmaet, hvor indklagede var direktør.

2.1 Filmen "The Hired Gun"

Indklagedes og Palsgaard Clausens revisionsfirma var indtil efteråret 1988 revisor for et selskab, Hollywood Film Group A/S, hvis bo blev taget under konkursbehandling den 27. oktober 1988. Boets aktiver bestod bl.a. af filmrettighederne til filmene "The Hired Gun", "Final Chase" og "The Action Force Team". Filmrettighederne blev i forbindelse med konkursen overtaget af filmenes 2 svenske instruktører, der den 4. november 1988 indgik aftale med et andet selskab Service Leasing A/S v/ Jens Chr. Sørensen, som udstedte produktionsgaranti til færdiggørelse af filmene.

Service Leasing A/S og Fan Fan Company ApS - der efter det af politiet oplyste beherskedes af Henning Palsgaard Clausen - indgik den 29. december 1988 en samarbejdsaftale om færdiggørelse af filmene i regi af The Investment Group I/S, hvor parterne indgik med henholdsvis 5/6 og 1/6. Henning Palsgaard Clausen havde fuldmagt til at træffe samtlige beslutninger og tegne selskabet The Investment Group I/S.

Service Leasing A/S solgte den 26. maj 1989 sin andel i interessentskabet The Investment Group I/S til Henning Palsgaard Clausen eller ordre. Henning Palsgaard Clausen beherskede herefter The Investment Group I/S.

Iflølge et brev fra indklagede til en svensk advokat den 20. oktober 1989 havde indklagede været revisor i The Investment Group I/S siden interessentskabets start.

Indklagede har i denne forbindelse til politirapporten oplyst, at interessentskabet købte rettigheder af Service Leasing, men at indklagede aldrig har udarbejdet regnskab for interessentskabet. Ifølge samme rapport har indklagede tillige "på et tidspunkt" været revisor for Fan Fan Company ApS. Ifølge udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har revisionsfirmaet Palsgaard Clausen været revisor for Fan Fan Company ApS i perioden fra 3. november 1989 til 30. juli 1990.

Technicolor havde den 2. marts 1989 meddelt tilladelse til, at The Investment Group I/S var autoriseret til hos Technicolor at bestille masterfilm til "The Hired Gun".

Ifølge sin egen forklaring til politirapport købte indklagede den 1. april 1989 et skuffeselskab, for kr. 306.000. Samtidig købte dette selskab aktiverne i det oprindelige revisionsselskab, Henning Palsgaard Clausen A/S, ligesom skuffeselskabet overtog navnet på revisionsfirmaet. Det oprindelige revisionsaktieselskab tog herefter navneforandring til HPC 1 A/S.

Indklagede finansierede købet med en egenkapital på kr. 102.000 og lånte kr. 204.000 af Palsgaard Clausen personlig. Palsgaard Clausen fortsatte uagtet salget som medlem af bestyrelsen og indklagede som direktør.

The Fan Fan Company ApS tog i efteråret 1989 navneforandring til KLC 1 ApS. Ligeledes i efteråret 1989 solgtes aktiviteterne i revisionsfirmaet Henning Palsgaard Clausen A/S til Th. Møller A/S, statsautoriserede revisor, hvori indklagede samtidig blev ansat pr. 1. oktober 1989. Selskabet Henning Palsgaard Clausen A/S tog samtidig navneforandring til HPC 2 A/S. Ifølge selskabets regnskab pr. 30. juni 1989 ejedes aktiekapitalen 100 % af indklagede.

I en erklæring af 7. december 1989 meddelte Technicolor, at der vedrørende filmen "The Hired Gun" var rejst tvivl om ejerforholdene og betalinger, hvorfor man indtil videre standsede udlevering af materiale. Indklagede har herom til politirapport forklaret, at det tidligere omtalte brev af 20. oktober 1989 til den svenske advokat var skrevet i anledning af, at der var disputs om filmrettighederne. Indklagede havde ikke selv kontaktet Technicolor med henblik på afklaring heraf.

I The Investment Group I/S' interne oplæg til fremtidige aktiviteter, dateret 12. januar 1990, oplyses, at det må afklares, om Technicolor vil frigive materialer, forinden filmen "The Hired Gun" kan markedsføres.

The Investment Group I/S overdrog den 30. april 1990 rettighederne til 5 film, herunder "The Hired Gun", til det fortsat af indklagede ejede selskab HPC 2 A/S for kr. 1,- + en royalty 30% af fremtidige salgsindtægter. Indklagede underskrev aftalen for køber som eneaktionær. Der blev ifølge indklagedes forklaring til politirapport ikke overtaget nogen forpligtelser for filmrettighederne.

Det fremgår imidlertid, at rettighederne til samme 5 film den 20. juni 1990 af KLC 1 ApS blev solgt til HPC 2 A/S for kr. 1,8 mio. Også denne aftale er underskrevet af indklagede på vegne køber. Som sælger underskrives i begge tilfælde af Kirsten Lund Christensen, der efter det oplyste samlevede med Henning Palsgaard Clausen. Indklagede var i hele perioden revisor for selskabet KLC 1 ApS (der som nævnt indtil 21/8 1989 havde heddet Fan Fan Company ApS).

Indklagede har til politirapport afgivet forklaring om de 2 aftaler. I rapporten anføres

"Afh. bekræfter, at han har underskrevet aftalen. Afh. bekræfter, at køber er HPC 2 A/S. Afh. oplyser, at han ikke husker hvilket alternativ der blev anvendt ved købet, men at købesummen jfr. et senere regnskab pr. 30 06 90 ses opgjort til kr. 1,8 mio, tilsyneladende lig med alternativ 2. Afh. er forespurgt, hvad gælden til Technicolor var ved aftalens underskrift, afh. ved det ikke. Afh. oplyser, at han ikke har deltaget i udarbejdelsen af regnskabet pr. 30 06 90. Afh. er forespurgt hvem sælger var og afh. oplyser, at det er et I/S bestående af 2 selskaber med relationer til HPC.

Afh. er forespurgt, om han personligt ønskede denne filmhandel gennemført, det gjorde han ikke oplyser han, det skete efter HPC' s ønske.

Afh. husker ikke at han har fået nogen reel begrundelse af HPC for transaktionen, der reelt var uden interesse for afh.

Supplerende oplyser afh., at der allerede var indgået mundtlig aftale med HPC pr. 30 09 89, gående på, at HPC skulle overtage HPC 2 A/S til samme pris, som afh. havde givet for selskabet.

...

Afh. oplyser, at han ikke husker, at der har været forhandlet om filmen 2 gange, men han vil ikke afvise, at han har skrevet under på kontrakten. Afh. synes, at det ligner en erstatning af aftalen af kontrakten af 30 04 90.

Afh. er forespurgt, hvem der repræsenterer sælger, og afh. oplyser, at det er højst sandsynligt, at Kirsten Lund Christensen ejede selskabet KLC 1.

Afh. kommer nu i tvivl om, hvilken af kontrakterne det er han husker, og hvilken der er den endeligt bindende mellem parterne.

Købesummen er uanset hvilken aftale der er gjort gældende berigtiget via mellemregning, i hvert fald i den periode afh. var ejer af selskabet HPC 2 A/S.

Afh. er forespurgt, hvorledes han som direktør i HPC 2 A/S sikrede sig adkomsten til den købte filmrettighed, samt hvorledes han opgjorde købesummen?

Afh. forklarede, at filmen The Hired Gun var ganske tæt på færdiggørelsen, der manglede kun lyd og farvekorrektion. Afh. er bekendt med, at der tidligere har været markedsført film i samme stil i et firma der hed Hollywood Film Group, hvor de forventede indtægter rigeligt skulle inddække købesummen som angivet i aftalerne.

Afh. er bekendt med, at 3 af de opgivne film har været ejet af flere selskaber tidligere, bl.a. Hollywood Film Group, Service Leasing samt The Investment Group. Afh. gik ud fra, at dette prisniveau stadigt var gældende på markedet.

Afh. forklarer, at hvis filmen The Hired Gun blev færdiggjort, så er han overbevist om, at den kunne spille pengene/købesummen hjem."

I HPC 2 A/S' årsregnskab for 1990/91 fremgår, at posten "rettigheder" er anskaffet for kr. 1,8 mio.

HPC 1 A/S købte den 30. juni 1990 aktierne i HPC 2 A/S. Anskaffelsessummen og den bogførte værdi udgjorde kr. 306.000. I selskabets årsregnskab pr. samme dag anføres som gæld en mellemregningspost på kr. 102.000 med indklagede. Denne post fremgår endvidere af selskabets følgende 2 regnskaber.

Om nævnte mellemregningspost fremgår af en politirapport, hvor indklagede er afhørt

"Afh. forklarer, at han i 1990 sælger HPC 2 A/S til HPC 1 A/S for kr. 306.000, hvoraf de kr. 204.000 blev modregnet i afh.s personlige gæld til HPC.

Aktiviteterne i selskabet HPC 1 A/S blev 1/4-89 solgt til HPC 2 A/S for ca. 2 mio., HPC 2 A/S videresælger aktiviteten til Th. Møller for samme pris 30/9-89.

Afh. er forespurgt, hvorledes HPC 2 A/S finansierede købet af aktiviteterne i HPC 1 A/S og afh. oplyser, at det blev finansieret ved lån fra Service Leasing på ca. 1,1 mio og dels ved kassekredit i Nørresundby Bank på ca. kr. 800.000, og resten har HPC 1 A/S tilgode."

Foreholdt (årsregnskab 89/90 for HPC 2 A/S) oplyser afh., at købesummen har været 2,4 mio kr.

Afh. er forespurgt, om der er stillet sikkerhed for disse lån, og afh. oplyser, at HPC kautionerede overfor Service Leasing, svarende til 2/3 af købesummen og afh. kautionerede overfor Nørresundby Bank, svarende til 1/3 af købesummen."

Og videre hedder det i politirapporten

"... Afh. er forespurgt om baggrunden for handlen, hvorledes prisen er fastsat, og hvilke aktiver/passiver der indgik i handlen, der tænkes her specielt på filmrettigheder.

Afh. forklarer, at baggrunden var, at han ikke havde noget behov for at have et selskab, og at de 2 tilbageværende kunder skulle varetages af HPC. Afh. oplyser, at der er tale om 2 kunder i Frederikssund, der forelå nogle faste aftaler med disse.

Afh. oplyser, at det var hans anskaffelsessum, der svarede til egenkapitalen. De erhvervede filmrettigheder indgik i handlen."

Den 9. august 1990 erklærede Henning Palsgaard Clausen i fogedretten, at Investment Group I/S var insolvent, at rettighederne var solgt for 1,- kr., og at selskabet ikke havde økonomiske muligheder for at få frigivet rettighederne. Indklagede har til politiet oplyst, at han ikke havde kendskab til det, der blev forklaret i fogedretten.

Indklagede har til politirapport forklaret, at han pr. 11. september 1990 reelt udtrådte af direktionen i HPC 1 A/S, der på dette tidspunkt, som nævnt, havde erhvervet indklagedes tidligere selskab HPC 2 A/S.

Ifølge indklagedes selvangivelse fremgår ovennævnte mellemregning på kr. 102.000 ikke som et formueaktiv pr. 31. december 1990.

Indklagede gav den 11. februar 1991 KLC 1 ApS' regnskab for perioden 1. maj 1989 - 30. april 1990 blank revisionspåtegning.

2.2 Erhvervelsen af TBJ af 29/12-55 ApS

Ultimo november 1991 erhvervede Henning Palsgaard Clausen selskabet TBJ af 29/12-55 ApS. Efter erhvervelsen opkøbte selskabet rettighederne til filmen "The Hired Gun".

De nærmere omstændigheder ved erhvervelsen af selskabet var følgende

Henning Palsgaard Clausen erhvervede den 18. november 1991 skuffeselskabet BOPH nr. 156 ApS med en anpartskapital på kr. 80.000. I samme forbindelse tog selskabet navneforandring til Future Holding ApS. Palsgaard Clausen blev registreret som direktør. Det firma, revisionsfirmaet Th. Møller, hvor indklagede var ansat, registreredes samtidig som revisor Indklagede har til politiet oplyst, at han havde kendskab til kapitalforholdene, og at han har udarbejdet kassekladde vedrørende selskabets drift indtil 31. januar 1992.

TBJ af 29/12-55 ApS ansøgte den 26. november 1991 Told- og Skatteregion Aalborg om ændring af regnskabsåret til 1/12 - 30/11 med overgangsperiode 1. maj 1990 til 30. november 1991. Ansøgningen, der var underskrevet af indklagede, blev imødekommet den 13. december 1991. Om ansøgningen har indklagede til politirapport forklaret, at når et selskab køber et andet selskab, skal de have samme regnskabsår, hvorfor det var nødvendigt at indgive ansøgningen. Indklagede har endvidere forklaret, at han af Palsgaard Clausen fik at vide, at TBJ af 29/12-55 ApS skulle anvendes til markedsføring af filmene.

Ifølge notat udarbejdet af Told- og Skatteregion Aalborg havde Palsgaard Clausen pr. 29. november 1991 en negativ formue på kr.3.875.935 og kautionsforpligtelser på kr. 2.639.162.

Ved aftale ligeledes af 29. november 1991 erhvervede Future Holding ApS selskabet TBJ af 29/12-55 ApS. Palsgaard Clausen underskrev på vegne køber. Købesummen var kr. 32.072.098, der fremkommer som summen af egenkapital (kr. 28.754.098) og overkurs af skat, 77,2 (kr. 3.520.000) og med fradrag af anslået værdistigning fra 1. maj 1991 til salgsdato efter skat (kr. 202.000). De likvide midler i selskabet udgjorde kr. 33.111.436.

Aftalen var ændret i forhold til et tidligere udkast, hvori det var anført, at køber skulle stille en uigenkaldelig bankgaranti på 5 mio. kr. Indklagede har til politirapport forklaret, at han ikke husker dette udkast.

Om handlen har indklagede i øvrigt til politirapport forklaret, at han modtog en redegørelse for TBJ af 29/12-55 ApS., at Palsgaard Clausen bad indklagede gennemgå materialet, og at det ikke gav anledning til kommentarer.

Handlen var finansieret ved, at Palsgaard Clausen den 25. november 1991 havde stillet kr. 900.000 af anparterne samt den fulde stemmeret i TBJ af 29/12-55 ApS som sikkerhed i Midtbank. Den 26. november 1991 anmodede Palsgaard Clausen om at overføre købesummen til sælgers konto mod at sælger overførte kr. 32.101.489, svarende til differencen mellem selskabets opgjorte likvide midler og indestående på investeringsfondskonti, til TBJ af 29/12-55 ApS' konto. Herefter skulle banken overføre kr. 32.072.098 fra TBJ af 29/12-55 ApS' konto til Future Holdings konto.

Om transaktionerne anføres det i politiets efterforskningsmateriale

"29 11 91 overføres fra købers

konto til sælger

kr.-32.072.098

29 11 91 overføres fra sælgers

konto til køber

kr. 32.101.489

29 11 91 overdrager sælger

3 inv.fonds til køber

kr. 1.009.947

Likviditetsoverskud

ved handlen

kr. 1.039.38

Herved er der ikke taget hensyn til refusionsopgørelsen.

Købet af TBJ af 29/12-55 ApS er således reelt finansieret med TBJ`s egne midler."

Under en politiafhøring har prokurist i Midtbank, Vagn Krostrup, bekræftet, at købet var finansieret for det købte selskabs egne midler.

Indklagede er til politirapport foreholdt, at købesummen tilsyneladende hidrører fra TBJ af 29/12-55 ApS' egne midler, og forespurgt om han havde overvejet, om anpartsselskabslovens § 84, stk. 2 kunne være overtrådt. Herom hedder det i politirapporten

"Afh. fik kendskab til, at det købende selskab lånte købesummen på ca. 32 mio. i Midtbank, idet afh. fik forelagt bogføringsbilagene da det var sket.

Samtidig med at købesummen blev frigivet til sælger skulle datterselskabets aktiver overføres til en konto i Midtbank i datterselskabet - TBJ - navn.

Efter at denne transaktion var gennemført udlånte datterselskabet sin likviditet til moderselskabet.

Afh. foreholdt HPC netop den omtalte § i ApS loven og fik forelagt et responsum, der redegjorde for, at det var lovligt, hvis visse formkrav var opfyldt.

Afh. er forespurgt, om det var finansiering eller udlånet, der var lovligt?

Afh. oplyser, at udlån fra datterselskabet til moderselskab var lovligt, men at advokaten i responsum oplyste, at der ikke var tale om finansiering, men om udlån når pengene blev overført på den beskrevne måde."

I halvårsregnskab for 1. maj - 30. november 1991 anføres TBJ af 29/12-55 ApS' likvide midler til kr. 1.039.345, der udgøres af investeringsfondskonti. Mellemregningen med Future Holding ApS opgøres til et tilgodehavende på kr. 32.398.219.

2.3. Erhvervelsen af rettighederne til "The Hired Gun"

Den 30. november 1991 solgte HPC 2 A/S rettighederne til "The Hired Gun" til TBJ af 29/12-55 ApS for kr. 11 mio. + moms. Henning Palsgaard Clausen underskrev for køber og Kirsten Lund Christensen for sælger. Kirsten Lund Christensen boede, som tidligere nævnt, efter det oplyste indtil januar 1991 sammen med Henning Palsgaard Clausen. Indklagede har til politirapport forklaret, at han ikke har kendskab til, hvorledes købesummen var fastsat, men dog var bekendt med, at der var solgt filmrettigheder for relativt store beløb. Foreholdt at indklagede ved 2 tidligere lejligheder havde underskrevet købekontrakter, hvor filmrettighederne var solgt for væsentlig lavere priser, og hvor Kirsten Lund Christensen har underskrevet for sælger, og om dette gav anledning til dyberegående undersøgelser af handlen har indklagede forklaret

"...at det absolut ville have givet anledning til dyberegående undersøgelser omkring værdiansættelsen, men inden afh. nåede dertil blev det oplyst af kriminalassistent Preben Pedersen, at han havde kendskab til væsentlige salgsbeløb, der ikke var tilflydt ejeren af rettighederne.

Derfor blev filmrettighederne i regnskabet ansat til 0, idet den betragtedes som usælgelig, i det mindste væsentlig forringet på markedet, idet der var uklarhed over i hvilket omfang den var solgt."

2.4 Investeringsfondsmidlerne

Den 5. december 1991 underskrev Palsgaard Clausen ansøgning om frigivelse af investeringsfondsmidler i TBJ af 29/12-55 ApS. Beløbet blev samme dag indsat på selskabets konto. Baggrunden var 2 fakturaer, begge dateret 30. november 1991 vedrørende selskabets køb af driftsinventar fra Postbrød ApS og E. Post Madsen Finans ApS, i alt kr. 1.860.000. Handlen var et sale and lease back-arrangement. I følge aftalerne var betalingsbetingelserne i begge tilfælde således, at nettobeløbet forfaldt til betaling d. 1/1 1992 og et beløb svarende til momsen forfaldt d. 20/2 1992. Handlerne blev ophævet pr. 31. december 1991. De overdragne effekter var løsørepantsat til FIH, Aalborg, hvis prokurist i en efterfølgende afhøring i 1994 til politiet har forklaret, at pantebrevet på det tidspunkt fortsat var gældende.

Indklagede har til politirapport forklaret, at han ikke havde undersøgt, om der var pant i driftsmateriellet.

Om sale and lease back-arrangementet hedder det i indklagedes forklaring til politirapport

"31 12 91 sælger TBJ de samme driftsmidler tilbage til de oprindelige sælgere til samme pris.

Indklagede er forespurgt, om han som revisor har foretaget dyberegående undersøgelse omkring TBJ' s investering i driftsinventar i form af bageriudstyr og efterfølgende dispositioner med de frigivne investeringsfondsmidler.

Afh. har fået forklaret, at Post Madsen ændrede mening og ønskede han selv skulle eje driftsmidlerne, hvorfor han købte dem tilbage.

Afh. forklarer, at han ikke som revisor har foretaget undersøgelser omkring køb og tilbagesalg af driftsmidlerne.

Afh. oplyser på forespørgsel, at han er bekendt med, at HPC tidligere har været revisor for Post Madsen.

Afh. oplyser på forespørgsel, at Post Madsen var en af de klienter som blev overdraget fra HPC 1 til HPC 2, men ophørte, da det gik videre til Th. Møller. Afh. afviser, at HPC var i bestyrelsen for Post Madsen, da afh. reviderede TBJ-regnskabet."

2.5. Skatter og moms

I politirapporten hedder det videre

"TBJ af 29/12-55 ApS er således reelt tømt for likvider ult. 1991.

Skatterne opgøres (før refusion) som følger

Udskudt skat jfr. regnskab

pr. 30 04 91

kr. 745.900

Selskabsskat for 1/5-90 -

30/4-91

kr. 3.583.438

Beregnet selskabsskat for

1/5 - salgsdagen

kr. 230.000

Udskudte/latente skatter

i alt

kr. 4.559.338"

I afhøring af indklagede til politirapport hedder det herom

"Afh. er forespurgt om han har overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem fastsættelsen af købsprisen på filmrettigheden og den udskudte skat?

Afh. forklarer, at den egentlige værdi i TBJ-selskabet bestod i en fri egenkapital på ca. kr. 28 mio, som ved udlodning som udbytte til finansieringsselskab ville kunne give en gevinst på ca. kr. 7 mio efter skat, altså dobbelt så meget som overkursen på skatten."

Told- og Skatteregion Aalborg modtog den 2. januar 1992 TBJ af 29/12-ApS' anmodning om udbetaling af negativt momstilsvar, kr. 2.526.881. Anmodningen var underskrevet af Palsgaard Clausen, der anmodede om hurtig ekspedition. Told- og Skatteregion Aalborg stillede den 24. januar 1992 udbetalingen i bero.

Den 22. januar 1992 afgav Globus-gruppen købstilbud på TBJ af 29/12-55 ApS. I tilbudet var værdien af filmrettigheder sat til kr. 11 mio.

Herom fremgår det af politirapport, hvortil indklagede er afhørt

"Afh. oplyser, at han ikke har været med til at fastsætte salgsprisen, han har heller ikke foretaget undersøgelser omkring køber, Globus Gruppen.

Afh. har truffet Gravengård og Greve, der havde forbindelse med Globus Gruppen, mødet fandt sted i forbindelse med bestræbelserne på at sælge TBJ-selskabet.

Mødet fandt sted i Holtet på firmaadresse.

Til stede var Gravengård, Greve, HPC og afh.

På mødet redegjorde Gravengård og Greve for, at de handlede med pantebreve, selskaber, biler m.v., samt at de repræsenterede en sparekasse på Vestkysten.

Der var ingen konkrete forhandlinger."

Der foreligger endvidere et tilbud angiveligt afgivet af den franske virksomhed Analogue den 27. januar 1992 overfor TBJ af 29/12-55 ApS om køb af filmrettigheden til filmen "The Hired Gun" på FFR 9.500.000. Det anføres i tilbudet, at man havde været i kontakt med Technicolor, der havde oplyst, at man ville kunne få adgang til filmmaterialet. På Told- og Skatteregion Aalborgs anmodning har det franske Toldvæsen undersøgt baggrunden for tilbudet. I konklusionen af undersøgelsen hedder det

"Efter undersøgelse hos mine afdelinger viser det sig, at dette dokument er falsk og udelukkende beregnet på at gøre en klient en tjeneste uden den mindste modydelse for det franske selskab."

Af det franske toldvæsens materiale fremgår det, at der er blevet sendt en fax på engelsk til firmaet Analogue, indeholdende den tekst, som Analogues senere tilbud faktisk indeholder. Øverst på den fremsendte tekst er med hånden anført: "Please on your paper"

Foreholdt tilbudet har indklagede til politirapport forklaret

"Afh. bekræfter, at han har set bilaget før.

Afh. har ikke foretaget undersøgelser omkring firmaet, afh. er forespurgt hvilket firma det er, og han oplyser, at "Mexit-selskabet" som var behersket af HPC og som afh. var revisor for, købte textiler gennem Analogue"

Indklagede har til politirapport afvist kendskab til, at der skulle være tale om et fiktivt tilbud.

Indklagede deltog den 20. og 31. januar 1992 i et møde hos Told- og Skatteregion Aalborg vedrørende TBJ af 29/12-55 ApS' anmodning om udbetaling af negativt momstilsvar vedrørende ovennævnte fakturaer af 30. november 1991.

Indklagede indgav den 5. februar 1992 som revisor for TBJ af 29/12-55 ApS klage over, at Told- og Skatteregion Aalborg endnu ikke havde udbetalt negativt momstilsvar i henhold til selskabets ansøgning af 2. januar 1992. Forespurgt til politirapport, hvad beløbet skulle anvendes til, har indklagede forklaret, at det skulle anvendes til at købe et parti strækbukser eller lign. i Frankrig, der var købt af selskabet Mexit Company.

Den 13. februar 1992 gav indklagede TBJ af 29/12-55 ApS' regnskab for perioden 1. maj - 30. november 1991 blank revisionspåtegning. Under ekstraordinære udgifter var anført "tab på filmrettigheder kr. 11 mio." Som aktiver var medtaget mellemregning med moderselskabet, kr. 32.398.219 og tilgodehavende moms m.v., kr. 3.272.335. Selskabet fik i den pågældende periode en negativ skattepligtig indtægt på kr. 44.821. I årsberetningen hedder det

"Selskabet har ultimo året købt filmrettigheder for 11.000.000 kr. Desværre har det senere vist sig, at rettighederne forud for købet uretmæssigt er blevet udnyttet af tredjemand. Rettighederne må derfor anses for værdiløse."

I revisionsprotokollen vedrørende samme regnskab anfører indklagede

"Ved revisionen af balancen vil vi i overensstemmelse med god revisionsskik overbevise os om de opførte aktivers tilhørsforhold til selskabet, om deres tilstedeværelse på starttidspunktet, samt om deres forsvarlige vurdering...

Vi har udført revisionen af årsregnskabet efter de foranstående retningslinier, dog således, at vi har bygget vor revision på det af den tidligere revisor reviderede perioderegnskab for perioden 1/5 - 29/11 1991...

Selskabsskat.

Selskabets skattepligtige indkomst er påvirket kraftigt af det ekstraordinære tab på 11.000.000 kr. på filmrettighederne.

Såfremt myndighederne ikke accepterer tabet som direkte fradragsberettiget skal der betales selskabsskat i november 1992 med ca. 4,2 mill. kr."

I politirapport, hvortil indklagede er afhørt, anføres det herom

"Afh. er forespurgt om der var tvivl, og afh. oplyser at det var der, for ellers skriver han det ikke, problemet var om man kunne dokumentere at filmen var værdiløs.

Afh. er forespurgt om ordlyden i revisionsprotokollen er dækkende for hans revision?

Afh. bekræfter dette."

Om regnskabets ledelseserklæring, afgivet af Palsgaard Clausen, har indklagede til politirapport oplyst, at den er afgivet på indklagedes foranledning, hvilket er normal procedure.

Den 6. marts 1992 fremsendtes en telefax, stilet til indklagede. Faxens indhold er et udkast til klageskrivelse som følge af, at Told- og Skatteregion Aalborg den 19. februar 1992 havde nægtet at udbetale negativt momstilvar. På faxens forside var påklistret en gul "memo-lap", hvor det med håndskrift anføres

"Fastholdelse kan få myndighederne til at undersøge nærmere om det lovmæssige i de foretagne dispositioner."

I politirapport, hvortil indklagede er afhørt, anføres det om memolappen og telefaxen

"Afh. er forespurgt om han har kendskab til den, samt om kendskab til "memo-lap" på forsiden med tekst...

Afh. har kendskab til den, der er tale om en kladde, hvor afh. sandsynligvis har skrevet oplægget dagen før og forelagt den for HPC til kommentar.

Hvad angår memo-lappen på side 1 forklarer afh., at han har udarbejdet den.

Han forklarer den med, at den er udarbejdet fordi afh. ikke syntes det var fornuftigt at klage over den manglende udbetaling, afh. mente moms-pengene ville komme tilbage ved kreditering af handlen.

Afh. forklarer, at hans kommentar vedr det lovmæssige relaterer sig til finansiering ved købet af selskabet.

Afh. henviser også til side 2, 1. afsnit og 4. nederste afsnit, hvor myndigheder skulle have sagt på mødet, at det var ulovligt."

Indklagede underskrev og fremsendte klageskrivelsen den 10. marts 1992. Der var bl.a. vedlagt ovennævnte tilbud fra Analogue.

Future Holding ApS solgte den 14. marts 1992 TBJ af 29/12-55 ApS til ApS af 4/9-1986 i likvidation for kr. 33.509.150. Købesummen skulle berigtiges ved, at køber indtræder i sælgers mellemregning med selskabet.

Ifølge notat udarbejdet af Told- og Skatteregion Aalborg er Aps af 4/9 1986 i likvidation et selskab der

"opkøber overskudsselskaber fra en nært tilknyttet gruppe af personer, som har 'specialiseret' sig i at tømme selskaber for værdier og herefter lade selskabet opløse med væsentlige offentlige krav."

ApS af 4/9-1986 i likvidation solgte den 26. marts 1992 TBJ af 29/12-55 ApS til KLC 1 ApS for kr. 12.234.867, der skulle berigtiges ved, at køber indtrådte i sælgers mellemregning med selskabet.

TBJ af 29/12-55 ApS, der efterfølgende tog navneforandring til P.N.7 ApS, blev den 27. april 1993 opløst i skifteretten i Aalborg som værende uden midler.

I et responsum, indhentet i november 1992 til brug for en anden sag udtaler sammenslutningen af danske filminstruktører, at filmen "The Hired Gun" under gunstigste omstændigheder kan værdiansættes til kr. 3-6 mio., og hvis blokeringen fra Technicolor som anført i erklæring af 7. december 1989 fortsat var gældende, kunne filmrettighederne vurderes til 0 kr.

Technicolors repræsentant oplyste den 17. december 1992 under en afhøring foretaget af Interpol London, at man fortsat ikke ville udlevere materialet af tidligere anførte grunde.

3. Parternes anbringender

Klageren har gjort gældende, at indklagede har tilsidesat de pligter, hans stilling medfører.

Indklagede har givet TBJ af 29/12-55 ApS' regnskab for perioden 1. maj - 30. november 1991 anmærkningsfri påtegning, uanset at regnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat. Herudover har indklagede på en kritisabel måde medvirket aktivt ved Palsgaard Clausens forsøg på (uberettiget) at få udbetalt negativt momstilsvar med 2,4 mill. kr.

Der bør lægges vægt på, at TBJ af 29/12-55 ApS reelt blev erhvervet for egne midler og at anparterne i samme forbindelse blev håndpantsat i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 1. Regnskabets aktiv i form af mellemværendet med Future Holding ApS, angivet til kr. 32.398.219, har været værdiløst eller af meget ringe værdi, idet Future Holding, der var et til lejligheden erhvervet skuffeselskab, anvendte lånet til erhvervelse af TBJ af 29/12-55 ApS eller - efter en formel betragtning - til indfrielse af lån optaget til erhvervelse af selskabet.

Regnskabets aktiv i form af tilgodehavende moms m.v., kr. 3.272.335, bestod i hovedsagen af den moms, der blev faktureret i forbindelse med selskabets køb den 30. november 1991 af rettighederne til filmen "The Hired Gun" for kr. 11 mio. + moms. Det sælgende selskab var behersket af Palsgaard Clausen, hvilket indklagede må antages at have været bekendt med. Indklagede burde således have foretaget undersøgelser angående prisfastsættelsen, der var helt urealistisk høj.

Det bemærkes i denne forbindelse

at indklagede i 1990 (i selskabet HPC 2 A/S) havde været involveret i en handel med rettigheden til filmen, hvor prisen for rettighederne til filmen og 4 andre film blev fastsat til henholdsvis 1 kr. + royalties og 1,8 mill. kr.,

at indklagede den 30. juni 1991 solgte aktierne i HPC 2 A/S, incl. filmrettigheder, til HPC 1 A/S for kr. 306.000,

at rettighederne for de 5 film i HPC 2' s regnskab pr. 30. juni 1990 var bogført til en værdi af kr. 1.620.000,

at Technicolor havde spærret for udlevering af materiale angående filmen på grund af strid om rettighedernes tilhørsforhold og manglende betaling af gæld og

at filmen som følge heraf må antages at have været værdiløs ved TBJ af 29/12-55 ApS' erhvervelse den 30. november 1991.

Indklagede har til politirapport forklaret, at han ikke havde kendskab til, hvordan prisen var fastsat og ikke foretog undersøgelser desangående.

En undersøgelse ville have vist, at der ikke har været grundlag for at fakturere filmen "The Hired Gun" til 11 mio. kr. Der har således heller ikke været grundlag for at optage et tilgodehavende momsbeløb, der havde relation hertil.

I resultatopgørelsen er optaget en post vedrørende ekstraordinære udgifter på 11 mio. kr. vedrørende tab af filmrettigheder, der efter erhvervelsen viste sig værdiløse. Rettighederne var imidlertid værdiløse allerede som følge af Technicolors blokering fra 1989.

Overdragelsen af filmrettighederne mellem de interesseforbundne selskaber HPC 2 A/S og TBJ af 29/12-55 ApS er sket til en opskruet pris og har været uden forretningsmæssigt indhold.

Indklagede har forklaret, at han ikke foretog nærmere undersøgelser af forholdet, idet rettighederne måtte anses for værdiløse som følge af kriminalpolitiets oplysninger om uberettiget udnyttelse. Dette burde have ført til, at indklagede havde søgt at udvirke handlens tilbagegang eller i hvert fald burde have undersøgt forholdet nærmere.

Det bemærkes herved, at der var tale om en intern handel mellem Palsgaard Clausens selskaber, og at ingen del af købesummen var erlagt ved regnskabsaflæggelsen, idet første rate efter aftalen først skulle betales den 20. februar 1992. Indklagede har uden videre accepteret, at det påståede tab kunne henføres til TBJ af 29/12-55 ApS, hvilket forudsætter, at indklagede har lagt til grund, at der var realiteter bag handlen, herunder med hensyn til prisfastsættelsen. Hertil kommer, at det påståede tab influerer på selskabets skatteforhold i en sådan grad, at der lige netop ikke udløses skat.

Indklagedes eneste reelle rolle ved revisionen af regnskabet var at revidere dispositionerne foretaget den 29. og 30. november 1991, idet han ifølge revisionsprotokollen indtil dette tidspunkt havde baseret sig på den tidligere revisors arbejde. Herved er en slags forbehold vedrørende skattemyndighedernes accept af tabsfradraget kommet til udtryk i revisionsprotokollen.

Indklagede har medvirket aktivt til Palsgaard Clausens forsøg på (uberettiget) at få udbetalt et momsbeløb på ca. 2,4 mio. kr, hvilket er meget kritisabelt.

Der henvises herved til, at indklagede deltog i et møde med Told- og Skatteregion Ålborg den 31. januar 1992 og indgav klageskrivelser af 5. februar og 10. marts 1992. På udkastet til sidstnævnte klageskrivelse har indklagede anført, at "fastholdelse kan få myndighederne til at undersøge nærmere om det lovmæssige i de foretagne dispositioner".

Bemærkningen kan kun forstås på den måde, at det var indklagedes opfattelse at dispositionerne ikke var lovlige, således at bemærkningen er en advarsel til Palsgaard Clausen om konsekvenserne af en fastholdelse af kravet.

Det er herefter bevist, at indklagede hele tiden har været klar over eller i hvert fald haft kraftig mistanke om, at hele arrangementet ikke kunne stå for en nærmere prøvelse. Alligevel har han lagt Th. Møller A/S' brevpapir og sit navn til i forbindelse med den fortsatte fastholdelse af kravet overfor myndighederne.

På denne baggrund og på baggrund af det anførte vedrørende den opskruede pris for filmrettighederne er det overordentligt kritisabelt, at indklagede i sin skrivelse af 10. marts 1992 til Told- og Skatteregion Aalborg medvirkede til, at det helt igennem fiktive tilbud fra Analogue skulle tjene til at underbygge grundlaget for momsudbetalingen.

Indklagede har på sin side afvist, at han skulle have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.

Det bestrides, at TBJ af 29/12-55 ApS blev erhvervet for egne midler. Mellemværendet med moderselskabet var hverken værdiløst eller af meget ringe værdi. Det er ikke ualmindeligt, at et datterselskab med overskudslikviditet udlåner denne likviditet til moderselskabet. Moderselskabets værdi forringes ikke herved, idet moderselskabet som aktiv har aktier eller anparter i datterselskabet og som gæld mellemregning med datterselskabet. Der skal ikke foretages modregning mellem ejerandele og gældsposter.

Det er ved tilbudene fra Globus Gruppen og Analogue dokumenteret, at filmrettighederne blev faktureret til et realistisk beløb, kr. 11 mio. + moms. Af Analogues tilbud fremgik, at Technicolor havde bekræftet, at man kunne få adgang til materialet. I regnskabets ledelseserklæring blev indklagede oplyst om, at alle tvister om rettigheden var løst. På dette grundlag har indklagede ikke haft grund til at betvivle ægtheden og værdiniveauet. Det viste sig efterfølgende, at Analogues tilbud var fiktivt, men indklagede har ikke haft nogen mulighed for at afsløre bedragerier, hvor flere personer har deltaget. Indklagede har således foretaget undersøgelser vedrørende prisfastsættelsen.

Indklagede var således overbevist om, at der var realiteter bag handlen vedrørende filmrettighederne, herunder prisfastsættelsen. På et tidspunkt mellem købet af filmrettighederne og indklagedes revision af regnskab for TBJ af 29/12-55 ApS blev indklagede imidlertid af direktøren oplyst om, at tredjemand uretmæssigt forud for købet havde udnyttet rettighederne. Ved en efterfølgende samtale med kriminalpolitiet blev indklagede ikke korrigeret i sin opfattelse af, at sagen netop var påbegyndt hos kriminalpolitiet. Direktøren havde imidlertid afgivet forklaring til politiet flere måneder før købsdagen.

Indklagedes forudsætninger var således, at der var handlet til realistiske priser, men at filmrettighederne efterfølgende var kommet til at lide af en mangel som ingen havde kendskab til på købstidspunktet. Som følge heraf måtte filmrettighederne ud fra et forsigtighedsprincip værdiansættes til 0 kr. og beløbet afskrives som en ekstraordinær omkostning. Under de angivne forudsætninger var beløbet efter indklagedes opfattelse fradragsberettiget.

Forsigtighedsprincippet indebar, at et eventuelt efterfølgende dekortbeløb skulle have været indtægtsført og den dertil svarende skat udgiftsført, hvorved egenkapitalen ville blive forøget med nettobeløbet.

Da indklagede var overbevist om, at der var realiteter bag handlen om filmrettighederne, herunder prisen, og da indklagede ikke havde mistanke om ægtheden af Analogues tilbud, har indklagede ved at medvirke i forhandlingerne med Told og Skatteregion Aalborg ikke udført revisorarbejde, der ligger ud over sædvanlig assistance.

Særligt vedrørende indklagedes bemærkning på udkast til klageskrivelse om, at fastholdelse af lovligheden kan få myndighederne til at undersøge nærmere om det lovmæssige i dispositionerne, går denne bemærkning alene på, om det kunne svare sig at gå ind i en langvarig diskussion med Told og Skat for at opnå en ganske kortvarig kredit. Told- og Skatteregionens medarbejdere havde på mødet den 20. januar 1992 stillet i udsigt, at Told og Skat ville forhale udbetalingen ved at stille yderligere betingelser.

Disciplinærnævnet skal udtale

De rejste klagepunkter vedrører dels det forhold, at indklagede den 13. februar 1992 i sin egenskab af valgt revisor for TBJ af 29/12-55 ApS forsynede selskabets årsregnskab for perioden 1. maj - 30. november 1991 med en anmærkningsfri revisionspåtegning, uagtet regnskabet - ifølge klageren - ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dels at indklagede angiveligt har medvirket til at forsøge på at få Told & Skat til uberettiget at udbetale et negativt momstilsvar på ca. 2,4 millioner kr.

Da sagen er indbragt ved Statsadvokatens skrivelse af 24. januar 1997, modtaget i nævnet den 28. januar 1997, er Disciplinærnævnet på grund af forældelse afskåret fra at tage stilling til eventuelle kritisable forhold begået før den 28. januar 1992, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18 c. Nævnet er imidlertid ikke afskåret fra at vurdere, i hvilket omfang indklagede måtte have foretaget utilstrækkelige undersøgelser m.v. forud for den 28. januar 1992, såfremt sådanne undersøgelser skulle have været foretaget for at kunne forsyne det nævnte årsregnskab for TBJ af 29/12-55 ApS med påtegning som sket. Det forhold, at indklagedes viden eller burde-viden er baseret på faktiske oplysninger, der hidrører fra hans revision, assistance eller rådgivning til flere formelt set forskellige selskaber, kan endvidere ikke i nærværende sag føre til begrænsninger i hans anvendelse af denne viden, idet de relevante selskaber alle beherskedes af samme person.

Efter de foreliggende oplysninger findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at selve erhvervelsen af selskabet TBJ af 29/12-55 ApS skete i klar strid med den daværende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2. Det fremgår således, at anparterne i selskabet blev stillet til sikkerhed for den transaktion, hvorved handelen blev gennemført. Handelen gennemførtes endvidere således, at det købende selskab, Future Holding ApS, hverken før eller efter erhvervelsen af anparterne i TBJ af 29/12-55 ApS havde nogen form for erhvervsmæssig aktivitet. Det findes endelig tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede enten var - eller dog inden afgivelsen af sin revisionspåtegning af 13. februar 1992 - blev klar over, hvorledes erhvervelsen af selskabet havde fundet sted. Indklagede har derfor handlet i strid med god revisorskik ved ikke at give oplysning herom i sin påtegning på selskabets årsregnskab, jf. den dagældende bekendtgørelse om revisors påtegninger, § 3 stk. 4, (nu erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2).

I TBJ af 29/12-55 ApS' årsregnskab for perioden 1. maj til 30. november 1991 er den fordring på moderselskabet, Future Holding, der opstod i forbindelse med den selvfinansierede handel, optaget til kurs pari - godt 32 millioner kr. - ud af en samlet balancesum på ca. 38,5 millioner kr. Når henses til, at moderselskabet, Future Holding, ikke besad andre aktiver end anparterne i TBJ af 29/12-55 ApS, og at der som nævnt ikke foregik nogen form for aktivitet eller fandtes andre værdier i moderselskabet, burde indklagede have foranlediget, at beløbet blev væsentligt nedskrevet, eller at der skete hensættelse til imødegåelse af tab på dette engagement. Havde dette ikke været muligt, skulle indklagede have taget forbehold i sin påtegning. Ved ikke at have forholdt sig i overensstemmelse hermed har indklagede derfor også i denne forbindelse tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor.

Med hensyn til de aktiver, der blev anskaffet for selskabets investeringsfondsmidler, fremgår det endvidere af sagen, at aktiverne var pantsatte. Det fremgår også, at indklagede ikke har taget noget skridt til at undersøge, hvorvidt disse aktiver var frie og ubehæftede. Herved har indklagede ligeledes tilsidesat kravene til god revisorskik.

Værdiansættelsen af rettighederne til filmen "The Hired Gun" dannede udgangspunkt for såvel regnskabets aktivpost tilgodehavende moms m.v. på godt 3 millioner kroner samt for den påvirkning af selskabets skattepligtige indkomst, som det foretagne fradrag af det angivelige ekstraordinære tab på 11 millioner kroner medførte. Indklagede bemærkede således i revisionsprotokollen, at såfremt skattemyndighederne ikke accepterede dette tab som direkte fradragsberettiget, ville dette udløse en selskabsskat på ca. 4,2 millioner kroner i november 1992. Det er imidlertid nævnets vurdering, at der i hvert fald ud fra de foreliggende - også indklagede bekendte - oplysninger omkring den tvivlsomme mulighed for udnyttelsen af filmrettighederne forelå en sådan usikkerhed med hensyn til den korrekte værdiansættelse heraf og de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, at dette klart burde være fremgået af regnskabet, eventuelt i form af afsættelse af midler til eventualforpligtelser. Såfremt indklagede ikke kunne have formået selskabet hertil, burde usikkerheden have været omtalt i påtegningen. Det skal her særligt bemærkes, at omtalen i revisionsprotokollen af den skattemæssige usikkerhed ikke kan anses at være tilstrækkelig.

For så vidt angår indklagedes medvirken til forsøget på at få udbetalt et momsbeløb på ca. 2,4 millioner kr., finder nævnet derimod ikke med den for et disciplinæransvar fornødne sikkerhed at kunne fastslå, at indklagede har haft en sådan indsigt i de foretagne transaktioner, at hans bistand i forbindelse dermed kan kritiseres. Indklagede vil derfor være at frifinde for denne del af klagen.

Indklagede har imidlertid i det oven for anførte omfang ved sin blanke påtegning af 13. februar 1992 på årsregnskabet for TBJ af 29/12-55 ApS for perioden 1. maj til 30. november 1991 på en række punkter tilsidesat god revisorskik og dermed de pligter, der følger af stillingen som statsautoriseret revisor.

Nævnet finder derfor, at indklagede har forskyldt en bøde i medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 a, stk. 1. Det følger af princippet i straffelovens § 3, at bøden skal udmåles inden for det maksimum på 50.000 kr., der var gældende, da regnskabet blev påtegnet af indklagede. Efter en samlet vurdering fastsætter nævnet på denne baggrund bøden til 25.000 kr.

THI BESTEMMES

Indklagede statsautoriseret revisor Martin Sønderskov pålægges en bøde på 25.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Under efterforskningen af en sag om mulig selskabstømning på køberside, blev politiet opmærksom på, at indklagede i et vist omfang havde været impliceret i nogle af de transaktioner, som sagens hovedmistænkte havde foretaget, dels i forbindelse med tømning af selskaber, dels i forbindelse med et forsøg på at få udbetalt et negativt momstilsvar. Den hovedmistænkte blev sigtet for bl.a. ulovlig selvfinansiering, skyldnersvig og forsøg på bedrageri. Politiet rejste tillige sigtelse mod indklagede for medvirken i 2 af de nævnte forhold. Anklagemyndigheden besluttede efterfølgende at opgive påtalen mod den hovedmistænkte af helbredsmæssige grunde og mod indklagede, idet påtalen mod den hovedmistænkte var opgivet. Anklagemyndigheden indbragte i stedet sagen for Disciplinærnævnet. Klagepunkterne var dels, at indklagede havde givet et selskabs regnskab en anmærkningsfri revisionspåtegning, uanset at regnskabet ikke gav et retvisende billede af selskabets økonomiske forhold, dels at indklagede havde medvirket aktivt til forsøg på uberettiget at få udbetalt et negativt momstilsvar.

Disciplinærnævnet fandt, at selve erhvervelsen af selskabet reelt var sket for egne midler og dermed var i strid med dagældende § 84, stk. 2 i anpartsselskabsloven. Nævnet fandt videre, at indklagede enten var eller ved sin revisionspåtegning blev klar over, hvorledes erhvervelsen var sket. Indklagede havde derfor handlet i strid med god revisorskik ved ikke at give oplysning herom i sin revisionspåtegning. Indklagede havde tillige tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor ved ikke at have foranlediget, at et i regnskabet bogført tilgodehavende på ca. 32 mio . kr. - ud af en samlet balancesum på ca. 381/2 mio. kr. - blev nedskrevet. De aktiver, der blev anskaffet for selskabets investeringsfondsmidler, var pantsatte. Ved ikke at tage skridt til at undersøge, hvorvidt aktiverne var frie og ubehæftede, havde indklagede endvidere tilsidesat kravene til god revisorskik. Værdiansættelsen af nogle filmrettigheder dannede grundlag for regnskabspost tilgodehavende moms, ca. 3 mio. kr. Nævnet fandt, at indklagede var bekendt med, at der forelå en sådan usikkerhed med hensyn til den korrekte værdiansættelse, at dette burde være fremgået af regnskabet, eventuelt i form af afsættelse af midler til eventualforpligtelser. Nævnet fandt det derimod ikke med den for et disciplinæransvar fornødne sikkerhed godtgjort, at indklagede havde haft en sådan indsigt i de foretagne transaktioner, at hans bistand i forbindelse med et forsøg på at får udbetalt et momsbeløb på ca. 2,4 mio. kr. kunne kritiseres. Indklagede blev derfor frifundet for dette klagepunkt.

Den forskyldte bøde, der efter princippet i straffelovens § 3 skulle udmåles inden for det maksimum på 50.000 kr., der var gældende, da indklagede påtegnede regnskabet, blev fastsat til 25.000.