Afgørelse

Afgørelse

K E N D E L S E

1. Ved skrivelse af 10. februar 1999 har Telia A/S indbragt en af Konkurrencestyrelsen den 21. januar 1999 truffet afgørelse, hvorved Styrelsen fandt, at Tele Danmark s prisomlægning ved salg af interne fordelingsnet ikke indebar misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens §11.

Klager har nedlagt påstand om, at Tele Danmark skal anerkende, at interne fordelingsnet kan overtages vederlagsfrit af kunden, hvis nettet er mere end 10 år gammelt subsidiært mere end 13 år gammelt og at Tele Danmark i øvrigt kan være berettiget til for overtagelse at tage en på forhånd fastsat pris, hvis fastsættelse skal ske under hensyn til Tele Danmarks dokumentation af en række nærmere angivne forhold og indhentelse af supplerende oplysninger

Konkurrencestyrelsen har påstået stadfæstelse.

Tele Danmark er indtrådt i sagen til støtte for Konkurrencestyrelsen.

Sagen har været mundtligt forhandlet.

2. Konkurrencerådets afgørelse af 21. januar 1999 er sålydende

"Frikøb af Tele Danmarks interne fordelingsnet

I fortsættelse af tidligere brevveksling skal Konkurrencestyrelsen hermed vende tilbage til ovennævnte sag.

Som De løbende er blevet underrettet om, har Konkurrencestyrelsen i forbindelse med Deres klage over Tele Danmarks prissætning for frikøb af interne fordelingsnet indhentet en række oplysninger fra Tele Danmark.

Det fremgår, at salg af telefonanlæg blev liberaliseret i 1990, og at der i den forbindelse blev indgået en aftale med Kommunikationsministeren, hvorefter teleselskaberne skulle gøre det muligt for deres kunder at købe allerede eksisterende interne net, og at prisen skulle fastsættes ud fra alder. Prisen blev aftalt til 500 kr. for stik mellem 0-2 år, 350 kr. for stik mellem 2-4 år, 220 kr. for stik mellem 4-6 år, 100 kr. for stik mellem 6-10 år og 50 kr. for stik over 10 år.

Imidlertid er Tele Danmark efter den foretagne liberalisering af hele telesektoren nu frit stillet til selv at fastsætte priserne og har siden 1997 valgt at opkræve en gennemsnitspris på 150 kr. pr stik. Tele Danmark har om denne pris oplyst, at den er fastsat med baggrund af en gennemsnitsberegning af hvad et repræsentativt udsnit af kunder skulle have betalt ud fra den tidligere prismodel og at omlægningen skyldes, at den tidligere model var utidssvarende og særdeles administrativ krævende. Endvidere har selskabet oplyst, at der tidligere blev opkrævet et gebyr for dokumentationomkostninger. Dokumentation for kablernes placering mv. medfølger nu vederlagsfrit.

Til belysning af virkningerne af omlægningen har Konkurrencestyrelsen taget udgangspunkt i det af Dem til klagen vedlagte bilag 2 om tilbud på frikøb af interne fordelingsnet på . . ., som afgivet af Tele Danmark med baggrund i den tidligere prisberegningsmodel. Tilbudet var opgjort således

347 stik over 10 år (a´ 50 kr.)

17.350 kr.

33 stik ml. 2 og 4 år (a´ 350 kr.)

11.550 kr.

20 stik ml. 0 og 4 år (a´ 500 kr.)

20.000 kr.

Samlede dokumentationsomkostninger

12.000 kr.

I alt

50.900 kr.

Ved en isoleret, direkte omregning til den nu anvendte gennemsnitspris på 150 kr. ville tilbudet andrage 60.000 kr.

Konkurrencestyrelsen har under sagens behandling overfor Tele Danmark tilkendegivet, at en gennemsnitspris på 150 kr. ud fra en administrativ ressourcebetragtning (effektivitetsbetragtning) ikke afspejler forskelle i det interne anlægs alder. Konkurrencestyrelsen har videre tilkendegivet, at det ikke kan udelukkes, at en gennemsnitspris kan være hensigtsmæssig. En sådan gennemsnitspris skal imidlertid være beregnet såvel ud fra et repræsentativt udvalg og en rimelig konstant aldersmæssig fordeling sammenholdt med det faktum, at kunden på et givet tidspunkt må antages gennem den løbende abonnementsbetaling at have tilbagebetalt en væsentlig del af installationsomkostningerne.

Konkurrencestyrelsen har herefter drøftet prissætningen på et møde med Tele Danmark. Under drøftelserne fremførte Tele Danmark bl.a., at gennemsnitsprisen på 150 kr. udgør et rimeligt gennemsnit af den tidligere prisberegningsmodel, og at formålet med ændringen ikke har været at begrænse konkurrencen, men at finde en pris, der dækker omkostningerne og samtidig var let at forstå for kunderne og administrativt håndterbar for Tele Danmark. Endvidere anførte selskabet, at i den nuværende prissætning for abonnementet sker der ikke en fuld nedskrivning af værdien af de interne fordelingsnet, idet disses værdi ikke afgørende forringes ved brug og alder, ligesom selskabet løbende skal opretholde et betydeligt beredskab til vedligeholdelse og servicering af interne anlæg.

Konkurrencestyrelsen gav under drøftelserne udtryk for forståelse for anvendelse af en ensartet gennemsnitspris med de fordele dette indebærer, men at de administrative besparelser herved kunne tale for en reduktion af gennemsnitsprisen på de 150 kr.

Herefter har Tele Danmark meddelt, at selskabet, efter at have foretaget fornyede undersøgelser af omkostningsgrundlaget, agter at nedsætte den gennemsnitlige pris pr stik ved frikøb af interne fordelingsnet til 120 kr.

Konkurrencestyrelsen finder herefter ikke, at den foreslåede prisomlægning kan anses for at udgøre et konkurrenceretligt misbrug, der indebærer, at forholdet er omfattet af forbudet mod misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11.

Konkurrencestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på de administrative besparelser, der opnås, og at disse videregives. Desuden har styrelsen lagt vægt på, at en gennemsnitspris på 120 kr. på rimelig vis afspejler de af Tele Danmark afholdte omkostninger. Tages der udgangspunkt i det foran opgjorte tilbud for . . . ville frikøbet nu kunne ske til en samlet pris på 48.000 kr. eller under den samlede pris på 50.900 kr., der var gældende under den oprindelige, aldersdifferentierede prissætningsmodel.

. . .."

3. Sagens baggrund

I skrivelse af 6. marts 1991 fra kommunikationsministeren til ELFO vedrørende televirksomhedernes opstilling af en prisfastsættelsesmodel for eksisterende interne kabelanlæg hedder det bl.a.

"Jeg kan . . . oplyse, at televirksomhederne nu har afsluttet arbejdet med en fælles model for prisfastsættelsen. Modellen indebærer følgende udgangspunkt for prisfastsættelsen af et givent anlæg

Anlæggets alder

Pris pr. stik

0 2 år

500 kr.

2 4 år

350 kr.

4 6 år

220 kr.

6 10 år

100 kr.

10 år

50 kr.

For individuelle anlæg, der afviger fra de gennemsnitlige anlæg, som ovennævnte priser er baseret på, kan priserne blive underkastet en justering. Televirksomhederne har til mig oplyst, at objektive kriterier for sådanne justeringer vil blive søgt opstillet.

Vedrørende de nøjere detaljer for den fælles prismodel og de vilkår, hvorunder interne anlæg kan overtages fra televirksomhederne, må jeg henvise til televirksomhederne.

Efter min opfattelse er der med den fælles prismodel tilvejebragt den fornødne "gennemskuelighed" i prisfastsættelsen."

Konkurrencestyrelsen har oplyst, at interne net er den del af en kundes kommunikationsanlæg, der er placeret efter det såkaldte forsyningsskillepunkt (tidligere monopolskillepunkt), typisk inden for en ejendom. Tele Danmark var indtil liberaliseringen af telesektoren op gennem 1990erne det eneste selskab, der måtte anlægge og drive teleinfrastruktur, herunder interne kabelanlæg på kundernes ejendom. Dette monopol er nu afløst af en fri adgang for andre teleoperatører til at anlægge infrastruktur og tilbyde eksempelvis virksomheder at installere (eller frikøbe) og drive interne kommunikations-anlæg. Denne mulighed bliver også benyttet af virksomheder i større og større omfang. Imidlertid er Tele Danmark stadig langt den største operatør på markedet. Tele Danmark ejer så godt som hele teleinfrastrukturen, herunder langt hovedparten af de intene kabelanlæg og har en andel af markedet for fastnetbaseret taletelefoni på omkring 90%. Tele Danmark har således en klart dominerende stilling på markedet for vedligeholdelse m.m. af interne net, hvilket heller ikke er anfægtet af selskabet. Tele Danmark må herefter ikke misbruge sin stilling på markedet i strid med konkurrencelovens § 11. Med liberaliseringen af salg af telefonanlæg i 1990 og aftalen mellem teleselskaberne og den daværende kommunikationsminister, hvorefter teleselskaberne skulle gøre det muligt for deres kunder at købe allerede eksisterende interne kabelanlæg til en aldersbetinget pris, kunne kunderne overtage interne net og lade andre selskaber end Tele Danmark stå for vedligeholdelse og servicering. Selve ejerskabet til interne anlæg har ingen betydning i relation til hvilken teleoperatør kunden ønsker at benytte.

Tele Danmark har oplyst, at gennemsnitsprisen på 150 kr. er fastsat ud fra en gennemsnitsberegning af hvad et repræsentativt udvalg af kunder skulle have betalt ud fra den tidligere model. Flertallet af de net, der er etableret af Tele Danmark, tilhører Tele Danmark. Kunderne betaler en kvartalsafgift på 17 kr. pr. stik, hvoraf 8,50 kr. dækker Tele Danmarks etableringsomkostninger og 8,50 kr. Tele Danmarks serviceringsomkostninger. Værdien af de interne net forringes ikke ved brug og alder. Prisen for nyinstallation af interne net er 400-450 kr. pr. stik. Differencen på ca. 300 kr. mellem prisen på nyinstallation og prisen på køb af etablerede interne net modsvarer de etableringsomkostninger, kunden har dækket ved betaling af kvartalsafgift. Antal solgte interne net er beskedent, men er ikke faldet efter prisomlægningen tværtimod.

4. Klagers argumentation

Klager har anført, at Tele Danmark tiltager sig en betydelig konkurrencemæssig fordel i strid med tinglysningslovens §§ 37 og 38 ved at hævde en ejendomsret til de interne fordelingsnet. Overgangen fra den aldersdifferentierede prismodel til en fast pris er konkurrenceskadelig. En betydelig masse af allerede eksisterende anlæg bliver ældre og ældre og der må klart være en formodning for, at langt de fleste stik er mere end 10 år gamle. Som tiden går, vil der være en stadig stigende andel, som er over 10 år gamle. Prisændringen gør det derfor dyrere for kunderne at skifte til en anden operatør. Der er tale om misbrug, når Tele Danmark afkræver kunderne betaling for et anlæg der efter 10-13 år er fuldt ud betalt over kvartalsafgiften.

Klager har videre anført, at der ikke foreligger oplysninger om eller dokumentation for grundlaget for Tele Danmarks prissætning, herunder om de interne fordelingsnets aldersmæssige fordeling, om Tele Danmarks eventuelle afskrivningskalkuler vedrørende interne net, om den værdi, hvormed Tele Danmark bogfører interne net, og om repræsentativiteten af de kunder, hvis forhold danner grundlag for beregning af enhedsprisen. Der er også uoplyst, hvilken værdi et internt fordelingsnet har i tilfælde af kundens konkurs eller flytning.

Klager har i øvrigt under henvisning til et interview med en selvstændig telerådgiver i Jyllandsposten den 16. december 1998 anført, at Tele Danmark i en konkurrencesituation ofte overdrager det interne net vederlagsfrit til kunden for at beholde denne. Konkurrencestyrelsen har overhovedet ikke undersøgt denne barriereskabende prisdiskriminering.

5. Konkurrencestyrelsens argumentation

Tele Danmark er efter den foretagne liberalisering i udgangspunktet frit stillet til selv at fastsætte sine priser på samme måde som det gælder for anden erhvervsvirksomhed i et konkurrencemarked. Priserne for de interne net er ikke lovgivningsmæssigt reguleret eller på anden måde omfattet af krav til maksimal prisfastsættelse. Den oprindeligt af Tele Danmark valgte enhedspris på 150 kr. må anses for at udgøre et gennemsnit af den tidligere beregningsmodel. Formålet har således ikke været at begrænse konkurrencen, men at finde en pris der dækker omkostningerne og samtidig er let at forstå for kunderne og administrativt håndterbar for Tele Danmark. Omlægningen har ikke medført ændringer i forbrugernes efterspørgsel efter at overtage de interne kabelanlæg og har således ikke udgjort nogen barriere i andre operatørers muligheder for at komme ind på markedet for drift og vedligeholdelse af nettene. Så meget desto mindre må den nu fastsatte pris på 120 kr. kunne skabe adgangsbarrierer. Andre operatører har udover at frikøbe nettene mulighed for selv at gå ud og tilbyde at nyanlægge interne kabelanlæg hos interesserede kunder og på denne måde konkurrere med Tele Danmark på markedet for servicering af disse. Gennemsnitsalderen af stik må i øvrigt anses for stort set uændret over tid.

En gennemsnitspris på 120 kr. afspejler på rimelig vis det forhold, at en kunde på et givet tidspunkt må antages gennem den løbende abonnementsbetaling at have betalt en væsentlig del af installationsomkostningerne. Omlægningen til en enhedspris medfører administrative besparelser og disse videregives til kunderne. En gennemsnitspris på 120 kr. afspejler på rimelig vis de af Tele Danmark afholdte omkostninger.

Det er i det hele Konkurrencestyrelsens opfattelse at en enhedspris på både 150 kr. og 120 kr. er helt uproblematisk i forhold til konkurrencelovens § 11.

6. Tele Danmarks argumentation

Der er intet konkurrenceretligt grundlag for klagers opfattelse af, at regnskabsmæssigt nedskrevne erhvervsaktiver skal stilles vederlagsfrit til rådighed for kunderne.

Tele Danmark kan ikke bekræfte det af Telia anførte om vederlagsfri overdragelse af interne net. I forbindelse med tilbud til større kunder om større leverancer gives der i konkrete tilfælde rabat på kabling, apparater m.v. Det kan ikke udelukkes, at man ved beregningen af et aktuelt rabatbeløb i enkelttilfælde er nået frem til en rabat, som rent beløbsmæssigt ligger tæt på prisen for køb af det interne fordelingsnet, men dette er tilfældigt og ikke udtryk for, at der sker vederlagsfri overdragelse af det interne fordelingsnet.

7. Konkurrenceankenævnets bemærkninger

De interne net, som sagen angår, er efter det oplyste etableret på Tele Danmarks bekostning og tilhører efter aftaleforholdet mellem Tele Danmark og kunderne Tele Danmark.

Den enkelte kunde kan i forbindelse med frit valg af telefonioperatør for så vidt angår interne net vælge at opretholde abonnementsforholdet til Tele Danmark mod betaling af en kvartalsafgift på 17 kr. pr. stik eller vælge at bringe dette abonnementsforhold til ophør og enten overtage det eksisterende net for 120 kr. pr. stik eller lade et nyt installere for markedsprisen, som efter det oplyste er 400-500 kr. pr. stik.

Der er efter konkurrenceloven ikke noget grundlag for at konstatere misbrug af dominerende stilling alene i det forhold, at Tele Danmark ikke vederlagsfrit lader kunderne overtage interne fordelingsnet af en sådan alder, at de efter den oplyste kvartalsafgifts størrelse og sammensætning kan beregnes at være betalt over denne. Der er efter konkurrenceloven heller ikke noget grundlag for at konstatere misbrug af dominerende stilling alene i kraft af den pris, som Tele Danmark tager for overdragelse af et net, som kunden ikke har pligt til at benytte, men frit kan erstatte af et andet, som er tilgængeligt på markedet. Der er efter konkurrenceloven endvidere ikke noget grundlag for at konstatere misbrug af dominerende stilling i det forhold, at Tele Danmark ved enhedsprissætningen fraviger den aldersbetingede prismodel, som ifølge kommuni-kationsministerens skrivelse af 6. marts 1991 tilvejebragte "den fornødne gennemskuelighed" i prissætningen.

Herefter og da det, som klager i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat stadfæster Ankenævnet Konkurrencerådets afgørelse.

Herefter bestemmes

Konkurrencerådets afgørelse af 21. januar 1999 stadfæstes.

Ole Jess Olsen

Jens Fejø

Børge Dahl

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Konkurrenceankenævnet, den 20. oktober 1999.

Susanne Winther-Nielsen

o.ass.

År 1999, den 20. oktober afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 99-57.899; Telia A/S ctr. Konkurrencerådet, sålydende