Registreringspligt

Registreringspligt

K har ved skrivelse af 15. december 1998 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 23. november 1998 har fastslået, at landsforeningen skal registreres efter lov om erhvervsdrivende virksomheder § 3.

Sagens omstændigheder

Om forløbet forud for den påklagede afgørelse fremgår følgende af en redegørelse af 25. januar 1999, som ankenævnet har indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

"Sagens faktiske omstændigheder

Styrelsen blev i marts 1998 opmærksom på, at ovennævnte forening ikke var registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Ved skrivelse af 30. marts 1998 anmodede styrelsen foreningen om at indsende et eksemplar af vedtægterne samt et eksemplar af det senest aflagte årsregnskab til brug for styrelsens vurdering af, hvorvidt foreningen var omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder og dermed registreringspligtig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens § 8, jf. § 3.

Styrelsen modtog vedtægter samt årsregnskab for 1996/1997 den 8. april 1998, hvilke vedlægges.

Af vedtægterne fremgår det blandet andet, at

Punkt 2: "Foreningen har til formål at samle danske ... for gennem godt samarbejde og fælles optræden at virke for en forbedring af rentabiliteten i dansk ..., bl.a. ved at arbejde for

-

et avlsarbejde, der tilgodeser produktionens behov

-

udvikling af hjælpemidler i produktionen

-

højnelse af rådgivningsniveauet

-

en målrettet forskning efter producenternes ønsker og behov

-

udvikling af information til ...

-

optimering af foder, kvalitetsmæssigt, ernæringsmæssigt m.v.

-

optimal udvikling i slagteri- og forsyningsbranchen

-

uddannelse af medarbejdere og selvstændige produktionsledere

-

at ... (medlemmerne) får politisk indflydelse i forhold, der vedrører deres produktion

-

individuel rådgivning i det omfang medlemmerne ønsker"

Punkt 18: "...Foreningen hæfter alene med sin formue. Der påhviler ikke foreningens bestyrelse eller foreningens medlemmer personlig hæftelse for foreningens forpligtelser."

Af årsregnskabet for 1996/1997 fremgår det blandt andet, at

Bestyrelsens årsberetning, s. 1: "Driftsresultatet afspejler foreningens fornuftige erhvervsøkonomiske aktivitet. K har fulgt sit strategiske mål med fordelingen mellem kontingentindtægter og driftsøkonomisk baserede indtægter. Den i regnskabsåret 1995/96 øgede udadvendte aktivitet er opretholdt i 1996/97 med forøgelse af omkostningerne. De forøgede omkostninger er i 1996/97 fuldt ud inddækket af yderligere indtægter."

Foreningen har en samlet omsætning på kr. ...(etcifret millionbeløb) heraf jf. note 1

-

direkte indtægter kr. ...

-

tilskud kr. ...

-

rejser, seminarer og kursusaktivitet kr. ...

-

salg af sekretær- og konsulenttimer kr. 254.877

-

bladudgivelser kr....

-

øvrige kr. ...

Styrelsen kan ikke vurdere de af K angivne oplysninger vedrørende årsregnskabet for 1997/98, da dette ikke er fremlagt. Styrelsen skal derfor anmode Erhvervsankenævnet om at se bort fra disse oplysninger, medmindre årsregnskabet fremlægges.

Foreningen ejer 100 % af aktierne i ... Holding A/S. Gennem de af ... Holding A/S ejede datterselskaber tilgodeses adskillige af de i formålsbestemmelsen opregnede underpunkter. Koncernnettoomsætningen i ... Holding A/S er kr. (trecifret millionbeløb) og koncernbalancesummen er kr. ... (tocifret millionbeløb) heraf egenkapital kr. ... jf. ... årsregnskab for 1996/1997.

Ved skrivelse af 22. oktober 1998 udbad styrelsen sig en redegørelse for, hvorvidt foreningens medlemmer er aftagere af rejser, seminarer, kursusaktiviteter, salg af sekretær- og konsulenttimer samt bladudgivelser, og hvorvidt medlemmerne i den forbindelse erlægger vederlag for ydelsen. Endvidere udbad styrelsen sig en redegørelse for, hvad posterne direkte indtægter, tilskud samt øvrige i årsregnskabets note 1 hidrørte fra, jf. ....

Styrelsen modtog den 17. november 1998 en redegørelse fra K, jf. vedlagte kopi. Det fremgår af redegørelsen, at

Rejser, seminarer og kursusaktiviteter er afholdte studieture, kurser og stormøder for medlemmerne, hvor medlemmerne betaler de faktiske udgifter.

Salg af sekretær- og konsulenttimer består dels af udført E-kontrol for medlemmerne, hvor medlemmerne betaler det faktiske timeforbrug, dels af bogholderibistand til et datterselskab af ... Holding A/S, samt sekretærbistand til et selskab som K delvist deler kontor med.

Omsætningen vedrørende bladudgivelserne består af annonceindtægter fra eksterne annoncører i medlemsblade.

Direkte indtægter er kontingentbetaling.

Tilskud er statstilskud fra strukturdirektoratet

Øvrige indtægter er dels indtægter fra eksterne konsulenter tilknyttet K's ØKO-ERFA-grupper. Dette er økonomiske interessegrupper, hvor nogle af medlemmerne er samlet for at tale om deres egne økonomiske forhold, og hvor eksterne konsulenter er tilknyttet.

Øvrige indtægter består endvidere af salg af kedeldragter m.m. med foreningens logo på. K bestiller dragterne, modtager faktura fra leverandøren og viderefakturerer herefter til medlemmerne.

På denne baggrund traf styrelsen den 23. november 1998 afgørelse i sagen, jf. ... Styrelsens afgørelse gik ud på, at selskabet var registreringspligtigt i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 8, jf. § 3, jf. § 1.

..."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 23. november 1998 er sålydende

"Styrelsen har modtaget Deres redegørelse af 16. november d.å. og har tidligere modtaget vedtægter samt årsregnskab for 1996/1997 vedrørende ovennævnte forening.

Styrelsen skal på denne baggrund meddele som følger

Lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse 546 af 20. juni 1996, § 1, stk. 1 og 2, fastslår, at loven finder anvendelse på virksomheder med begrænset ansvar, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Opmærksomheden henledes på, at begrebet virksomhed i loven er anvendt som samlet betegnelse for de retlige organisationsformer, der er omfattet af loven. Loven er en registreringslov for de ulovregulerede virksomhedsformer, hvorfor det er uden betydning, hvorledes virksomheden betegner sig.

Det fremgår af årsregnskabet for 1996/1997, at foreningen besidder 100% af aktiekapitalen i... Holding A/S, hvis formål er, at eje aktier i datterselskaber og beslægtede selskaber og fungere som koncernselskab, jf. vedtægternes § 2, ligesom det fremgår af Deres redegørelse af 16. november d.å., at foreningen modtager vederlag for sekretær- og konsulenttimer samt bogholderibistand til... Holding A/S.

Foreningen driver således erhvervsdrift, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 3, nr. 1 og nr. 3.

... Holding A/S besidder 100% af anpartskapitalen i A ApS, der har til formål at yde rådgivning indenfor landbrugssektoren samt gennemføre aktiviteter til formidling af gener indenfor svineproduktion.

... Holding A/S besidder endvidere 76% af aktiekapitalen i B A/S, der blandt andet har til formål at udgive fagblade og anden faglitteratur, der orienterer om de nyeste inden- og udenlandske initiativer vedrørende landbrug m.v., at videregive forskningsresultater, der kan have interesse for danske landmænd samt at orientere om det fagpolitiske arbejde, der foregår i organisationer med tilknytning til dansk landbrug, samt andre i forbindelse hermed stående aktiviteter, jf. vedtægternes § 3.

Endelig besidder... Holding A/S 71% af stemmerettighederne i C A/S, hvis formål er handel.

Det er styrelsens opfattelse, at af K gennem ovenstående koncernopbygning tilsigter en økonomisk fordelagtig tilrettelæggelse af den del af medlemmernes egen virksomhed, som selskaberne omfatter, hvorved medlemmerne opnår stordriftsfordele.

Det fremgår endvidere af Deres redegørelse af 16. november d.å., at K foretager samlet indkøb af eksempelvis kedeldragter og udstyr til ..., hvorefter det enkelte medlems andel viderefaktureres.

Endelig fremgår det af vedtægternes punkt 2, at foreningen har til formål "..at samle danske ... for gennem godt samarbejde og fælles optræden at virke for en forbedring af rentabiliteten i dansk ..., bl.a. ved...".

På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at K har til formål at fremme medlemmernes/deltagernes økonomiske interesser.

Endelig fremgår det af vedtægternes punkt 18, at foreningens medlemmer har begrænset ansvar.

På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at K er en virksomhed med begrænset ansvar, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, hvorfor foreningen er omfattet af registreringspligten i lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. § 8, jf. § 3, jf. § 1."

I klageskrivelsen af 15. december 1998 til ankenævnet har K bl.a. anført

"K blev etableret i 1974 af en mindre gruppe specialiserede svineproducenter. Foreningen har i dag ca. 1550 aktive medlemmer. Medlemmerne har via medlemskabet indflydelse på den politiske debat omkring svineproduktion, dyrevelfærd, økologi osv. Foreningen arrangerer møder med de politikere, der har indflydelse på landbrugspolitikken, og har tæt kontakt med de øvrige politiske og faglige landbrugsorganisationer. Via disse kontakter sikrer foreningen sig en politisk indflydelse, ligesom vi kan give vore medlemmer en hurtig tilbagemelding omkring hvilke politiske tiltag, der rører sig. Det er vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er en forening, der har økonomisk indflydelse hos den enkelte landmand, men vi er en politisk og faglig interesseorganisation.

K's regnskaber har ikke til formål at give overskud, men skal blot balancere. Vi har aldrig udloddet udbytte af noget overskud til vore medlemmer, og medlemmerne har ikke specielle økonomiske fordele af medlemskabet.

Af den tilsendte afgørelse fremgår, at man bl.a. har lagt til grund, at der er opbygget en koncernstruktur, der skulle medvirke til, at medlemmerne opnår stordriftsfordele. Det er her vigtigt for os at slå fast, at vore medlemmer handler hos datterselskaberne på samme betingelse som andre landmænd, og der er ikke nogen form for særrabat. Ligeledes er de enkelte selskaber ikke forpligtet til at handle hos hinanden. Datterselskaberne har selvstændig ledelse og aflægger selvstændige regnskaber. Datterselskaberne udbetaler ikke udbytte til K.

For en af virksomhedernes vedkommende - C A/S - så er det sådan, at ... Holding ejer A-aktier, mens B-aktierne ejes af ..., der har været med til at stifte selskabet.

Der ligger ikke i nærværende konstruktion nogen krav om samhandelsforbindelser. Datterselskaberne under ... Holding er som nævnt selvstændigt ledede virksomheder og de sælger deres produkter til en bred kreds. Der stilles ingen krav om medlemskab af K som garanti for købsadgang.

Det har således været vigtigt for os i K, at der var vandtætte skodder imellem K og de erhvervsdrivende virksomheder i koncernen. Der udarbejdes koncernregnskab for ... Holding, hvor oplysninger om de erhvervsmæssige virksomheder fremgår.

K ejer Holdingselskabet, men som tidligere nævnt udloddes der ikke udbytte, idet vi har ønsket, at den politiske forening i strukturen skulle kunne hvile i sig selv, dvs. de politiske og faglige informationer vi giver til medlemmerne skulle dækkes af medlemmernes kontingenter.

Endvidere kan vi nævne, at vi i vort sekretariat har ansat folk med uddannelse som journalist, cand.mag i dansk, bibliotekar og kontorassistenter. Dvs. det vi skal formidle er information til og fra vore medlemmer, og vi udøver ikke nogen form for indblanding i det enkelte medlems økonomiske erhvervsdrift.

Til oplysning kan vi nævne følgende fra regnskabet for 97/98 vedr. bruttoomsætning

Kontingentindbetaling har udgjort i alt

Kr. ...

Kontingentindbetaling på Udendørsnyt

Kr. ...

Kontingent for ugentlig nyhedsfax

Kr. ...

Kursusbetaling, mødeaktivitet

Kr. ...

Salg af kedeldragter

Kr. ...

Det ses heraf, at vore indtægter primært stammer fra kontingentindbetalingen. Den samhandel der er, fremmer ikke på nogen måde medlemmernes økonomiske interesser, idet såvel kurser som kedeldragter kan købes andre steder.

For at sætte dette lidt i relief til det enkelte medlems egen økonomi, kan vi nævne, at et typisk medlem hos os vil være en ... med en omsætning mellem 5 og 20 mio. kr. Det er således den enkelte ... politiske og faglige interesse der afgør, om han vil være medlem hos os, og ikke vor mulighed for at sælge ham en kedeldragt med vort logo på.

Vi vil derfor venligst anmode om at blive fritaget for registreringspligten i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder, lov nr. 123 af 18. februar 1994, § 5, stk. 2, med den begrundelse, at vi er en forening indenfor landbrug med politisk formål, og deltagernes økonomiske interesser fremmes ikke gennem medlemskab af vor forening. I bemærkninger til lovforslagets § 1, fremgår at sådanne foreninger har mulighed for ikke at blive omfattet af lovforslaget.

Vi kan samlet konkludere, at vi ikke er en forening der har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og i henhold til § 1, stk. 1 er vi ikke omfattet af registreringspligten."

I redegørelsen af 25. januar 1999 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. udtalt

"Det fremgår af lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 1 og 2, jf. § 3, at loven finder anvendelse på virksomheder med begrænset ansvar, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Det fremgår af K's skrivelse af 15. december 1998, at foreningen er af den opfattelse, at foreningen ikke har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser. Det lægges således til grund, at foreningen udøver erhvervsdrift, og at foreningen har begrænset ansvar.

Det fremgår af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at tilføjelsen af kravet om, at virksomheden skal have til formål gennem erhvervsdriften at fremme deltagernes økonomiske interesser, har til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde over for ideelle foreninger, der driver erhvervsdrift, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1663. Som eksempel på ideelle foreninger, der ikke er omfattet af lovforslaget, nævnes i forarbejderne foreninger med et socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål såsom eksempelvis brancheforeninger inden for landbrug. Disse falder uden for lovens anvendelsesområde, uanset de driver erhverv til opfyldelse af det ideelle formål, blot deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1670.

Modsætningsvis vil en brancheforening således være omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvis foreningen overvejende har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Det anføres i forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, at den økonomiske interesse kan være af direkte eller indirekte karakter, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1671, hvoraf det fremgår, at foreninger eller sammenslutninger, som gennem fælles bestillingskontorer, indkøbscentraler eller administrationskontorer tager sigte på en økonomisk fordelagtig tilrettelæggelse af medlemmernes virksomhed ligeledes vil være omfattet af loven.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1664, at afgrænsningen af foreninger der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift svarer til afgrænsningen i den svenske lov om økonomiske foreninger, der dog alene omfatter kooperative foreninger.

Det følger ligeledes heraf, at den økonomiske interesse kan være af direkte eller indirekte karakter. Som eksempel på indirekte fordele nævner Anders Mallmén i "Lagen om ekonomiske föreningar", 1. udgave, 1989, p. 36, at "föreningsverksamheten skall gå ut på att öka medlemmernas materielle resurser genom att nedbringa deras utgifter eller öka deras inkomster". Det nævnes endvidere, at "även forhindrande av fördyrande levnadsomkostningar, ökade levnadsomkostningar eller ökande arbetskostnader omfattas" (af begrebet "fremme medlemmernes økonomiske interesser").

Hvorvidt en virksomhed har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser kan udledes af såvel vedtægterne som de reelle forhold i virksomheden, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1670.

I den foreliggende sag fremgår det såvel af de reelle forhold i foreningen som direkte af vedtægternes punkt 2, at foreningen har til formål at virke til en forbedring af rentabiliteten af dansk .... Hvorledes dette blandt andet kan ske, er i vedtægterne specificeret ud i ti underpunkter. Bortset fra ét af disse ti underpunkter vedrører alle punkter forhold, der kan nedsætte omkostningerne ved svineproduktion og dermed øge rentabiliteten.

... Holding A/S er et af K helejet datterselskab. K og alle datterselskaberne under... Holding A/S varetager tilsammen de erhvervsmæssige formål i K.

Om end selve aktiviteterne i ovenstående selskaber er udsondret, har medlemmerne af K fortsat en individuel interesse i driften af selskaberne. Driften af selskaberne er medvirkende til at forbedre rentabiliteten i deres egen svineproduktion. Såfremt K ikke gennem opbygningen af selskaberne havde sikret, at de pågældende ydelser blev udbudt, havde medlemmerne været henvist til at søge de pågældende ydelser på individuel basis med langt større driftsomkostninger til følge. Ved koncernopbygningen har K ikke blot sikret medlemmerne adgang til de pågældende ydelser, men også sikret at omkostningerne hertil holdes nede, da medlemmerne går sammen om at søge de pågældende ydelser, hvorved medlemmerne opnår stordriftsfordele.

Det kan således ikke tillægges afgørende vægt, at medlemmerne handler hos datterselskaberne på samme betingelser som andre landmænd, ligesom det ikke kan tillægges afgørende vægt, at der ikke er noget krav om samhandel. Medlemmerne af K har fortsat den bestemmende indflydelse i samtlige selskaber. K har blot valgt at tilrettelægge driften af selskaberne således, at der handles på samme betingelser med ikke-medlemmer, og at medlemskab ikke er en betingelse for samhandel.

Det er således åbenbart, at medlemmerne gennem ovennævnte tilrettelæggelse opnår en indirekte økonomisk fordel. Det er derfor uden betydning, at der konkret ikke skal udloddes eller optjenes overskud til direkte fordeling blandt medlemmerne.

I øvrigt bemærker styrelsen, at der i lov om erhvervsdrivende virksomheder ikke findes en nedre grænse for omfanget af erhvervsdriften eller den økonomiske interesse. Omfanget er således uden indflydelse på, hvornår en virksomhed/forening anses for omfattet af loven. Opfylder en virksomhed/forening kriterierne for registreringspligten, jf. lovens § 8, jf. § 3, jf. § 1, er den omfattet af loven. Det er således også uden betydning, hvor stor en omsætning den enkelte svineproducent har i forhold til foreningens omsætning.

På baggrund af ovenstående finder styrelsen, at K helt overvejende har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem den udøvede erhvervsdrift. Da det må lægges til grund, at K har begrænset ansvar og driver erhvervsdrift, er de lovmæssige kriterier for registreringspligt i medfør af lov om erhvervsdrivende virksomheder opfyldt. Foreningen skal derfor anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 8, stk. 1, jf. § 3, jf. § 1."

I skrivelse af 22. februar 1999 har landsforeningen bl.a. yderligere anført

"Vi mener fortsat at være berettiget til at blive fritaget for registreringspligt i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder, idet vi henholder os til bemærkningerne til lovforslagets § 1, hvor det fremgår at foreninger med politisk formål, brancheforeninger indenfor landbrug m.fl. kan undtages.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bygger i høj grad deres begrundelse for registrering op omkring punkt 2 i vedtægterne. For os er det klart, at der her er tale om overordnede politiske beslutninger.

Vor primære "omsætning" er kontingentindbetalinger og burde måske omdøbes til dette i vort regnskab. Som andre foreninger, vil vi løbende forsøge at opnå støtte til foreningens arbejde. Vi har udgifter ved at udsende medlemsblade som bl.a. bliver dækket via annonceindtægter, men dette berettiger ikke til at betragte foreningen som økonomisk kommerciel.

Som supplement til vor tidligere kommentarer kan vi nævne, at vi senest er blevet udbedt kommentarer til nye landbrugslov, og er således høringsberettigede sammen med en hel række andre foreninger indenfor landbrug, hvilket understøtter, at vi er en interesseorganisation og ikke en kommerciel virksomhed.

Når vi argumenterer for, at vi ikke skal være registreringspligtige er det fordi, det vil give os øgede udgifter i forbindelse med vor regnskabsaflæggelse. Det giver således administrativt arbejde, og påfører os øgede omkostninger. Vi mener, man fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ganske fejlvurderer vor forenings virke."

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 10. marts 1999 yderligere udtalt

"K anfører i sin skrivelse af 22. februar d.å., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i høj grad bygger begrundelsen for registrering op omkring punkt 2 i vedtægterne. I tilknytning hertil anføres, at der efter K's opfattelse er tale om overordnede politiske målsætninger.

Styrelsen skal understrege, at vedtægternes punkt udgør selve K's formålsbestemmelse, hvorfor vedtægternes punkt 2 er det naturlige udgangspunkt for vurderingen af, hvilke aktiviteter K udøver. Herudover skal styrelsen afvise, at vedtægternes punkt 2 udelukkende bør anskues som overordnede politiske målsætninger. Dels vedrører hovedparten af underpunkterne økonomiske målsætninger. Dels udøves de økonomiske målsætninger konkret igennem koncernopbygningen.

Styrelsen skal endvidere henlede Erhvervsankenævnets opmærksomhed på K's Årsberetning 1998, s. 3-6, hvoraf det fremgår, at K søger at skaffe medlemmerne fordelagtige netværk, samarbejdspartnere og serviceaftaler herunder ved at ansætte eksperter til at varetage medlemmernes specielle behov i deres bedrift, at K har "en mængde af gode tilbud til medlemmerne", samt at foreningen har kommercielle interesser, der varetages gennem... Holding A/S og dermed gennem koncernopbygningen.

Samlet viser ovenstående forhold efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at K igennem sin meget betydelige og forskelligartede erhvervsdrift fremmer medlemmernes økonomiske interesser. Der henvises i denne forbindelse til det tidligere fremlagte årsregnskab for 1996/1997 vedrørende... Holding A/S."

Det fremgår af landsforeningens årsregnskaber for 1996/97 og 1997/97, at landsforeningens egenkapital var henholdsvis kr. ... og ... kr., og at kapitalinteresserne i holdingselskabet begge år indgik med anskaffelsesprisen, ... kr.. Det fremgår af holdingselskabets års- og koncernregnskab for 1996/97, at holdingselskabets egenkapital pr. 30/9-1996 udgjorde ... kr. og pr. 30/9-1997 ... kr.

Ankenævnet udtaler

K udøver erhvervsvirksomhed, idet landsforeningen mod vederlag bl.a. erlægger tjenesteydelser i form af konsulentbistand, og idet landsforeningen er moderorgan for holdingselskabet og de tre erhvervsdrivende datterselskaber, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, stk. 3, nr. 1) og 3).

Da virksomheden drives med begrænset ansvar, skal landsforeningen registreres, såfremt en ikke uvæsentlig del af erhvervsdriften har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser, jf. lovens § 1, 3 og 8.

Under hensyn til bemærkningerne i lovmotiverne om brancheforeninger inden for landbruget finder ankenævnet, at erhvervsdrift, der tager sigte på at skabe et overskud, som udelukkende anvendes til fagpolitiske formål og dermed kun indirekte til fremme af foreningsmedlemmernes økonomiske interesser, ikke medfører registreringspligt efter lovens § 8. Derimod medfører det registreringspligt, hvis der oparbejdes overskud, som ikke er tænkt anvendt til fagpolitiske formål, eller der erlægges tjenesteydelser m.m. til medlemmerne til eller under kostprisen.

Da det ikke fremgår, at opsparingen i holdingselskabet af overskuddet ved erhvervsdriften i datterselskaberne har et fagpolitisk formål, tiltræder ankenævnet, at i al fald denne del af erhvervsdriften må antages at have til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser.

Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 23. november 1998.

I sagens behandling har deltaget Suzanne Helsteen, Eskil Trolle og Vagn Joensen.

Brancheforening inden for landbruget registreringspligtig