DK
Hjemmeservice
Statutory Text (2 Articles)
Hjemmeservice
Advokat A har på vegne af K ved (navn) klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 9. september 1998 (j.nr. 16046949) har truffet afgørelse om, at K skal tilbagebetale udbetalte bidrag og udelukkes fra hjemmeserviceordningen, jfr. lov om hjemmeservice § 6, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1.
Sagens omstændigheder
K blev optaget under hjemmeserviceordningen i februar 1995 under den da gældende forsøgsordning, jfr. lov nr. 455 af 30. juni 1993. Den 1. januar 1997 trådte den ny lov om hjemmeservice, lov nr. 463 af 12. juni 1996, i kraft. Ved ansøgning udfærdiget af 3. november 1996 søgte K ved (navn) om optagelse under den ny ordning. I ansøgningens rubrik "Hvilke ydelser leverer virksomheden?" er sat X ved "1. Indkøb af dagligvarer" og ved § 2. Rengøring". Efter indstilling fra X Kommune blev virksomheden optaget under ordningen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. december 1996 med virkning fra 1. januar 1997.
Den 1. november 1996 sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et informationsbrev om den ny ordning ud til alle hjemmeservicevirksomheder under den gamle ordning. Af informationen fremgik blandt andet, at
"Indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande."
Endvidere afholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen informationsmøder om den nye ordning over hele landet for hjemmeservicevirksomhederne.
I et svar af 16. januar 1997 på en henvendelse af 11. november 1996 fra klager gjorde daværende erhvervsminister Jan Trøjborg klager opmærksom på blandt andet
"Det er fortsat således, at indkøb af dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer til andre end husstanden."
Efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde Revisionsfirmaet B kontrolbesøg hos klageren den 24. marts 1998. Af revisionsfirmaets besøgsrapport fremgår blandt andet
"...
2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
K er et enkeltmandsfirma, der drives af (navn) og hans ægtefælle. Virksomheden blev etableret i 1995 og har været tilknyttet hjemmeserviceordningen siden denne blev etableret.
Frem til og med 31. december 1997 har virksomhedens revisor foretaget bogføringen. Revisor udfører bogføring på baggrund af kassekladde, der udarbejdes af ejerens ægtefælle.
Fakturering sker manuelt fra virksomheden. Fakturering sker efter hver vareudbringning. Fakturaen indeholder kun den del der vedrører vareudbringning. Dette er f.eks. gjort således
Vareudbringning
142
Hjemmeservice tilskud
71
Kundens andel af
udbringning
71
Registrering af varesalget sker på kasseapparat. Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer til den del, som kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel på dette er følgende
Køb af varer ifølge kassebon
300
Rabat
(71)
Pris for varer efter rabat
229
Kundens andel af udbringning
71
Kundens pris for varer og
udbringning, i alt
300
...
Dette medfører, at virksomheden sælger varer til under indkøbspris, da rabatten overstiger avancen på varesalget. Vi har fået oplyst, at dette er gjort i 1997 som en slags introduktions rabat for at oparbejde et tilstrækkeligt kundegrundlag. Vi har fået oplyst, at virksomheden vil ændre dette fra dags dato, således at salg af varer sker til en pris, der er højere end indkøbsprisen.
Fakturanummer, bruttobeløb for vareudbringning og nettobeløb anføres manuelt på servicegirokortet. Cpr.nr. anføres af kunden eller af en hjemmehjælper. Virksomheden modtager kontant betaling for såvel varer som for kundens andel af udbringning i forbindelse med vareleveringen (kr. 229 og kr. 71). Virksomheden foretager selv indbetaling af servicegirokort (kr. 71).
3 NØGLETALSANALYSE
Nedenstående opstilling er en nøgletalsanalyse for K for årene 1995-97. I bilag 1 er anbragt regnskabsopstilling for årene 1995-97, samt definition af nøgletal.
Nøgletal
1997
1996
1995
Hjemmeserviceomsætning
531.654
413.250
353.000
Anden omsætning
(Primært varesalg)
536.616
562.223
421.000
Vareforbrug
749.133
627.501
463.000
Dækningsbidrag
319.137
347.972
311.000
Timesats til fakturering af
kunder
Antal medarbejdere
0
Omregnet til fuldtids-
beskæftigede
1
Omsætning pr. ansat
1.068.270
975.473
774.000
Salgsomk. pr. ansat
-5.755
-2.789
-5.000
Befordring pr. ansat
-82.928
-87.396
-64.000
Adm.omk. pr. ansat
-42.471
-38.955
-28.000
Note: Tal for 1997 er foreløbige da der ikke foreligger endeligt regnskab. 1995 og 1996 tal er beregnet udfra skattemæssig opgørelse for 1995 og 1996.
4 MEDARBEJDER FORHOLD
Virksomheden beskæftiger ejeren af virksomheden, ejerens ægtefælle medhjælper i begrænset omfang. Virksomheden har omkring 200 kunder og der udføres primært varesalg og udbringning. De varer der leveres, aftales telefonisk. Dette gøres som regel ved, at kunden bestiller varer den ene dag og udbringer den efterfølgende dag. Det aftales nærmere med kunden hvordan og hvornår levering skal foregå.
...
8 SÆRSKILT REGNSKAB
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som et led i indsatsen for at lette virksomhedernes administrative byrder besluttet, at virksomheder under hjemmeserviceordningen ikke fremover skal indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteten.
Det anbefales som værende en god ide, at virksomheden registrerer indtægter og omkostninger separat for de enkelte aktiviteter. Dette gør det muligt at vurdere lønsomheden for de enkelte aktiviteter.
9 KONTROL AF TILSKUDSBERETTIGET ARBEJDE
Vi har set følgende fakturaer som er udvalgt tilfældigt på baggrund af modtaget liste fra E&S over udbetalt tilskud fra februar 1997 til februar 1998
Faktura
Kunde
Cpr.nr.
Beløb
Bidrag
Moms
Arbejde
Udført
arbejde
Betaling
Udb.
Tilsk.
21
NN
xx
284
142
56,8
1
03-01-97
15-01-97
03-02-97
178
-
-
142
71
28,4
1
14-01-97
17-01-97
03-02-97
519
-
-
212
106
42,4
1
08-02-97
12-02-97
18-02-97
...
...
...
...
...
...
...
...
(skemaet fortsætter)
9.1 Kommentarer og opfølgningstidspunkter
9.1.1 Kommentarer
Forholdet omkring rabat på varesalg som det er nævnt i afsnit 2 kræver en yderligere analyse.
...
Vi har konstateret, at der er en række fakturanumre der er registreret mere end en gang, hvilket kræver en yderligere analyse.
Der anføres ikke altid på fakturaen, hvilken dag varerne er leveret ligesom, der heller ikke altid anføres, at det udførte arbejde er udbringning af varer. Det medfører, at det ikke er muligt at se, at der er leveret varer for den pågældende dag.
Det er ikke muligt at følge sporet fra den enkelte kassebon til den faktura, der vedrører udbringning af de pågældende varer. Dette er en overtrædelse af bogføringsbekendtgørelsen.
9.1.2 Opfølgningspunkter
Rabat på salg af varer, der medfører at varer sælges under indkøbspris kan være et indirekte bidrag til kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er det ikke tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer. Der bør foretages en nøjere gennemgang af dette forhold ligesom det bør undersøges om, det er et generelt problem for branchen.
Der bør følges op på hvorfor ikke alle fakturaer udfyldes korrekt med navn, dato for det udførte arbejde og type. I henhold til lov om hjemmeservice skal faktura indeholde angivelse af navn samt type og dato for det udførte arbejde.
Den enkelte faktura vedrørende udbringning skal kunne spores til salg af de varer, der bringes ud. En måde at løse dette på vil være at fastsætte en kopi af den pågældende kassebon på fakturaen. I henhold til momsloven og bogføringsbekendtgørelsen skal der være et transaktionsspor, der gør det muligt at følge alle registreringer til årsregnskabet, samt kunne opløse årsregnskabets tal i de registreringer, de er sammensat af.
..."
Som opfølgning på revisionsfirmaets kontrolbesøg aflagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv besøg hos klager den 14. august 1998. Om besøget har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den af ankenævnet indhentede redegørelse af 24. november 1998 (se senere) oplyst
"Som opfølgning på revisionsrapporten besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og spørgsmålet om rabatter på de indkøbte varer.
Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.
Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1. kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbsprisen. Tabet er indvundet ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten yder 50% tilskud til.
Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris. Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme periode er steget med 14,5%.
Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997."
Den 9. september 1998 traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse, der lyder således
"...
De og Deres virksomhed har haft besøg dels af revisionsfirmaet B den 24. marts 1998, dels af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august 1998.
Ved disse besøg har man konstateret, at Deres virksomhed tilbyder indkøb af dagligvarer med tilskud under hjemmeservice-ordningen.
Efter det oplyste fungerer Deres virksomhed overordnet på den måde, at kunderne kan ringe til Dem mandag, onsdag og fredag formiddag. Samme eftermiddag indkøber De de bestilte varer i forskellige butikker og kører dem den efterfølgende dag ud til kunderne.
Deres forretning er således efter styrelsens opfattelse baseret på indkøb og distribution af varer til flere husstande ad gangen.
Ved vedtagelsen af lov nr. 463 om hjemmeservice, som trådte i kraft den 1. januar 1997, er det i lovbemærkningerne lagt til grund, at kun indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand er omfattet af ordningen. Derimod er indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ikke omfattet af ordningen.
Denne bestemmelse er også omtalt i et informationsbrev fra den 1. november 1996, som blev fremsendt til alle eksisterende hjemmeservicevirksomheder, herunder til Deres.
Endvidere har De modtaget et brev fra erhvervsministeren, dateret den 16. januar 1997, som svar på et brev, De har sendt til den daværende erhvervsminister Mimi Jacobsen. Heri gøres De explicit opmærksom på ændringen vedrørende indkøb af dagligvarer, og at Deres virksomhed derfor skal tilpasses de nye vilkår.
Samtidig fremgår det af Deres oplysninger til revisionsfirmaet B og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og af Deres regnskaber, at De som en del af Deres prispolitik har videresolgt indkøbte varer til under indkøbspris, men fået dækket dette underskud gennem Deres hjemmeservice-omsætning. Kunderne har derfor i en række tilfælde reelt ikke betalt for en hjemmeservice-ydelse. Det betyder, at en del af det udbetalte statstilskud har været et tilskud til varekøb. Dette er i strid med hjemmeservice-lovens § 3, stk. 2, hvorefter tilskud til materialer ikke er bidragsberettiget.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at tilskuddet til materialer siden den 1. januar 1997 har udgjort 329.798,85 kr., jf. vedlagte opgørelse, der tager udgangspunkt i, at De som hjemmeservice-firma udelukkende har udført indkøb af dagligvarer som ydelse, og ikke ved siden af har drevet købmandsforretning.
De har således modtaget tilskud til en ydelse, der ikke er tilskudsberettiget i henhold til lov om hjemmeservice. Det skyldes dels, at indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen ikke har været en tilskudsberettiget ydelse siden den 1. januar 1997, dels at der i betydeligt omfang er ydet tilskud til varekøb.
Med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, pålægges De at tilbagebetale de bidrag, Deres virksomhed uretmæssigt har fået udbetalt.
Beløbet udgør pr. d.d. 505.895 kr., svarende til de udbetalte tilskudsbeløb siden den 1. januar 1997. Dette beløb er det samlede udbetalte tilskud og således ikke kun den del af tilskuddet, som styrelsen skønner har været tilskud til varekøb.
Samtidig udelukkes De med virkning fra d.d. fra hjemmeserviceordningen med hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 1 i lov om hjemmeservice, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udelukke en virksomhed og dens ejer, hvis virksomheden pålægges at tilbagebetale bidrag, som virksomheden uretmæssigt har fået udbetalt.
Der er her ikke taget stilling til et eventuelt krav i forbindelse med, at De som en del af Deres prispolitik har solgt indkøbte varer til under indkøbspris under forsøgsordningen.
..."
Over for ankenævnet har klagers advokat gjort gældende, at der hverken er grundlag for at udelukke klager fra hjemmeserviceordningen eller at kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt. Til støtte herfor er anført, at det af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår at "indkøb af dagligvarer" er omfattet af ordningen. Klagers virksomhed har netop bestået i indkøb af dagligvarer, hvilket klager aldrig har lagt skjul på. Den påklagede afgørelse har således ikke hjemmel i loven om hjemmeservice, men er alene begrundet i erhvervsministerens bemærkninger til lovforslagets § 2, hvor det er anført, at "indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ikke er omfattet af ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer til andre end husstanden". En sådan bemærkning, der er i klar modstrid med lovens ord, er imidlertid ikke retsskabende. Erhvervsministerens bemærkning skal i øvrigt ikke forstås som antaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men ses i lyset af den på det tidspunkt verserende debat om, hvorvidt etablerede købmænd med eget varelager i realiteten kunne omdanne deres vareudbringning til hjemmeserviceordning. Det er heller ikke normalt at forbrugere f.eks. rengør for andre husstande, men rengøring er omfattet af ordningen.
Af klagen fremgår endvidere
"Med hensyn til det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rejste spørgsmål om ydet rabat på vareindkøb bemærkes, at sådanne rabatter ikke er i strid med lov om hjemmeserviceordningens § 3, stk. 2.
Det bemærkes herved, at "materialer" i den givne sammenhæng er f.eks. benzin eller olie til min klients varebil, hvorfor de indkøbte varer ikke er "materialer" i lovens forstand, men derimod ydelsens genstand på samme måde som f.eks. vinduesruder i forbindelse med vinduespudsning.
Endvidere bemærkes at tilskuddet er gået til ydelsen, det vil sige til foretagelsen af indkøb, og der er derfor ikke ydet tilskud til varekøb, idet al eventuel rabat på varer er ydet af min klient.
...
Min klient har således ej heller overtrådt hjemmeserviceordningen på dette punkt."
I den oven for nævnte redegørelse til Erhvervsankenævnet af 24. november 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere udtalt
"...
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice betragtes indkøb af dagligvarer som en tilskudsberettiget hjemmeserviceydelse. Af bemærkningerne til loven fremgår det dog, at indkøb og distribution til flere husstande ad gangen ikke er omfattet af ordningen.
(navn), som ejer og driver virksomheden K, har i perioden fra den 1. januar 1997 til den 9. september 1998 tre formiddage om ugen modtaget ordrer fra op mod 200 faste kunder på levering af dagligvarer. Han har samme dag indkøbt varerne og næste dag leveret dem til kunderne.
Endvidere har (navn) solgt de leverede varer til i gennemsnit 28,4 % under indkøbspris i 1997 og 24,7% under indkøbspris i første kvartal af 1998. I alt udgør tab på varesalg ca. 264.000 kr. Tabet er indvundet ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten yder 50% i tilskud til.
Med dette forretningskoncept har K udført indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen og reelt modtaget statstilskud til varekøb.
På denne baggrund finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at afgørelsen af 9. september 1998 om tilbagebetaling og udelukkelse fra hjemmeservice-ordningen bør fastholdes.
...
Virksomheden, K, der ejes af (navn), blev optaget under hjemmeservice-ordningen i februar 1995 under den 3-årige forsøgsperiode.
Den 1. januar 1997 trådte den permanente hjemmeservice-ordning i kraft. Efter den ny ordning kan der ikke - som der kunne under forsøgsordningen - ydes tilskud til indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen.
Også etablerede hjemmeservice-virksomheder skulle søge om optagelse på ny for at kunne udføre hjemmeservice med bidrag efter den ny lov. Efter indstilling fra X Kommune blev virksomheden optaget under den ny ordning. På ansøgningen anførte (navn), at virksomheden havde til hensigt at levere såvel indkøb af dagligvarer som rengøring. Under den permanente hjemmeservice-ordning har virksomheden imidlertid udelukkende beskæftiget sig med indkøb af dagligvarer.
(navn) må have været vidende om de ændrede tilskudsbetingelser for indkøb af dagligvarer. Den 1. november 1996 udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et informationsbrev til alle hjemmeservice-virksomheder for at informere om den ny ordning. Heri nævnes på side 6, at
Indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande.
Dette informationsbrev og de mange informationsmøder for hjemmeservice-virksomheder, der omkring samme tidspunkt blev afholdt over hele landet, medførte, at en del virksomheder måtte opgive eller ændre deres forretningskoncept.
I forbindelse med overgangen til den nye ordning skrev (navn) til erhvervsministeren om problemerne med, at kunderne skulle til at opgive deres CPR-numre for at kunne få tilskud. I brevet beskrev (navn) ligeledes, at hans virksomhed fokuserede på service omkring indkøb af dagligvarer, uden at det dog fremgik eksplicit, at der var tale om indkøb og distribution af dagligvarer til flere kunder ad gangen.
Alligevel skrev erhvervsminister Jan Trøjborg følgende til (navn) i sit svar af 16. januar 1997
Det fremgår af dit brev, at din virksomhed beskæftiger sig med indkøb af dagligvarer. Jeg skal for god ordens skyld henlede din opmærksomhed på, at i den ny lov om hjemmeservice er der foretaget en ændring vedrørende indkøb af dagligvarer i forhold til den nugældende lov.
Det er fortsat således, at indkøb af dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer til andre end husstanden.
Jeg ønsker dig fortsat held og lykke med din virksomhed under de nye vilkår.
(navn) anvendte ikke den anledning til at henvende sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at høre, om forretningskonceptet for K var i overensstemmelse med lov om hjemmeservice.
På vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde revisionsfirmaet B et kontrolbesøg hos K den 24. marts 1998. I den efterfølgende rapport over besøget skrev revisionsfirmaet bl.a. følgende
Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer til den del, som kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel på dette er følgende
Køb af varer ifølge kassebon
300
Rabat
(71)
Pris for varer efter rabat
229
Kundens andel af udbringning
71
Kundens pris for varer og udbringning i alt
300
Revisionsfirmaet skriver endvidere
Rabat på salg af varer, der medfører, at varer sælges under indkøbspris, kan være et indirekte bidrag til kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er det ikke tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer.
Som opfølgning på revisionsrapporten besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og spørgsmålet om rabatter på indkøbte varer.
Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.
Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1. kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbspris. Tabet er indvundet ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten yder 50% tilskud til.
Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris. Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme periode er steget med 14,5%.
Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997.
Med skrivelse af 9. september 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor udelukket K fra hjemmeservice-ordningen under henvisning til det samtidigt fremsatte krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtagne tilskud. Tilskud kræves tilbagebetalt, dels fordi der er ydet tilskud til varekøb, dels fordi virksomheden indkøber og distribuerer varer til flere husstande ad gangen.
Samme dag sendte styrelsen en skrivelse til X kommune. I skrivelsen oplyses kommunen om, at virksomheden har solgt indkøbte varer til under indkøbspris og dækket det heraf følgende underskud ind via hjemmeservice-omsætningen i strid med § 3, stk. 2 i lov om hjemmeservice. X kommune opfordres til på statens vegne at opgøre det tilsvarende krav for uberettiget udbetalte tilskud i forsøgsperioden, hvor kommunerne havde ansvaret for ordningen.
I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 i lov om hjemmeservice kan der ydes bidrag til forbrugeres køb af hjemmeservice, herunder til indkøb af dagligvarer.
I bemærkningerne til § 2 uddybes bestemmelsen herom således
Som hidtil ydes der bidrag til arbejder, som træder i stedet for arbejdsopgaver, husstanden selv ville have udført i hjemmet eller i direkte tilknytning til dette. Omfattet af ordningen er indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand. Derimod er indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ikke omfattet af ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer til andre end husstanden.
Bemærkningerne er således ikke i modstrid med lovens tekst, men giver en uddybende fortolkning af, hvorledes ydelsen skal udføres, for at den bliver bidragsberettiget. Styrelsen er derfor helt uenig i klagers opfattelse af lovbemærkningernes retskildeværdi.
K's forretningskoncept må på grundlag af loven og lovens motiver anses for at være i strid med lov om hjemmeservice, og virksomhedens ydelser har derfor ikke været bidragsberettigede.
I henhold til § 3, stk. 2 i lov om hjemmeservice ydes der ikke tilskud til materialer.
Herom står der i bemærkningerne til lovforslaget
Bestemmelsen om, at udgifter til materialer skal fratrækkes, forinden bidraget beregnes, indebærer ikke, at der skal ske særskilt prisfastsættelse af accessoriske materialer af beskeden værdi, som forbruges, når hjemmeserviceydelsen udføres. Som eksempler på accessoriske materialer kan nævnes rengøringsmidler i forbindelse med rengøring eller benzin til en plæneklipper i forbindelse med havearbejde. Som eksempler på materialer, der ikke kan anses som accessoriske, kan nævnes levering af gødning eller planter i forbindelse med havearbejde.
Uanset om varer anses for materialer eller ydelsens genstand, giver loven og dens bemærkninger ikke hjemmel til, at der kan ydes tilskud til de varer, der leveres i forbindelse med indkøb af dagligvarer. Det må anses for at være en klar forudsætning, at ved indkøb af dagligvarer skal forbrugerne både betale indkøbsprisen for de indkøbte varer og betale for indkøbsydelsen. Det er kun til sidstnævnte, at der ydes tilskud efter lov om hjemmeservice. Hvis varerne sælges til under indkøbspris, er der reelt tale om, at underskuddet på varesalget skal kompenseres ved en højere pris på hjemmeserviceydelsen. Herved bliver der reelt tale om et tilskud efter lov om hjemmeservice til de indkøbte varer.
Uretmæssigt udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt med hjemmel i hjemmeservicelovens § 6, stk. 2, og en virksomhed og dens ejer kan udelukkes fra hjemmeserviceordningen i henhold til lovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvis virksomheden pålægges at tilbagebetale bidrag, som den uretmæssigt har fået udbetalt."
Klagers advokat har kommenteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalelse i skrivelse af 22. december 1998. Her har klagers advokat specielt peget på, at der ikke har været tale om at "overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen" eller om "reelt ... statstilskud til varekøb", men at klageren tværtimod har ydet rabatterne af egen lomme, hvilket ikke er forbudt. Endvidere har klagers advokat gentaget, at der kan gives tilskud til indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen, når bare virksomheden, som i dette tilfælde, ikke er lagerførende købmand. Der er således ikke noget klart lovgrundlag for at udelukke klager for ordningen eller at kræve tilskud betalt tilbage.
Efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde afgivet en supplerende udtalelse af 27. januar 1999 har klagers advokat i skrivelse af 10. februar 1999 peget på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jfr. styrelsens tilladelse af 4. december 1996, har været bekendt med, at klager har drevet virksomhed under navnet K. Dermed var eller burde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter klagers opfattelse have været klar over, hvilken slags forretning klageren drev. Det er derfor efter klagers opfattelse kritisabelt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først gør krav på tilbagebetaling den 9. september 1998. Hvis styrelsens afgørelse om at udelukke klageren fra ordningen tiltrædes af ankenævnet, bør konsekvensen af styrelsens langsommelighed derfor blive, at klager ikke skal tilbagebetale udbetalt tilskud.
Den 15. april 1999 fremsendte ankenævnet til klagers advokat et notat af 2. september 1998 udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om styrelsens besøg hos klager den 14. august 1998 og anmodede samtidigt om eventuelle bemærkninger hertil. Klagerens advokat har herefter ved skrivelse af 26. april 1999 fremsendt klagerens bemærkninger af 24. april 1999 til notatet og i øvrigt fastholdt sine tidligere indlæg i sagen.
Ankenævnet udtaler
Det følger af det oplyste, bl.a. om klagerens fakturerings- og regnskabspraksis, at klageren efter bestilling fra en større kreds af kunder i eget navn har indkøbt og herefter på grundlag af en af ham fastsat pris, herunder rabat, har videresolgt de bestilte varer til kunden. For indkøb og udbringning har klager samtidig beregnet sig et vederlag for hvilket klager har opnået tilskud efter hjemmeserviceordningen, hvorved klager har sikret sig dækning af den ydede varerabat og opnået overskud.
Det følger direkte af § 2, stk. 1, jf. tillige § 3, stk. 2, i lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice, at en sådan virksomhed ikke er omfattet af loven, hvorfor de tilskud, som klager har modtaget siden den 1. januar 1997 har været uretmæssige. Det tiltrædes endvidere, at klager som følge heraf er pålagt at tilbagebetale de uretmæssigt oppebårne bidrag, jf. lovens § 6, stk. 2 og er udelukket fra hjemmeserviceordningen efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1. Ankenævnet har hermed tillige lagt vægt på, at klager såvel af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som af erhvervsministeren blev orienteret om ændringen i efteråret 1996 og begyndelsen af 1997 og at klager har vidst at de oplysninger om sin virksomhed, som klager gav i sin ansøgning af 3. november 1996 om optagelse i hjemmeserviceordningen ikke svarede til den virksomhed, som klager faktisk drev efter den 1. januar 1997.
I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen, Finn Møller Kristensen og Niels Larsen deltaget.
Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Klager pålagt tilbagebetaling af modtagne tilskud og udelukket fra ordningen.