Legislator Case Law & Legislation
X19991922101 DK

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 19221 Valid

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører Conditions of Contract (Fidic-reglerne)

INDLEDNING

Under denne sag har klageren nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 10.646.610,33 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af de erstatningsbeløb, som kravet omfatter, i de i klagerens påstandsdokument nærmere angivne tidsrum.

Subsidiært har klageren krævet renter fra 1 måned efter kravenes fremsættelse, og mere subsidiært renter fra 1 måned efter 30. juni 1995, hvor klageren udtrykkeligt fremsatte rentepåkrav.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, herunder for så vidt angår renter principalt forrentning fra klageskriftets indlevering den 4. juni 1996, subsidiært fra et tidligere tidspunkt fastsat af voldgiftsretten.

Sagen vedrører klagerens krav på krigsskadeserstatning i forbindelse med en borgerkrig i Yemen, hvor klageren i 1990-1994 udførte et vandforsyningsprojekt (kaldet A-projektet) for indklagede. Kontraktssummen mellem parterne androg 115.000.000 kr.

Klageren har under sagen fremlagt en erstatningsopgørelse. Det hedder heri

OPGØRELSE AF DET PÅSTÆVNTE BELØB

Klagerens krav inden indklagedes a conto betaling

Indklagedes a conto betaling

Revideret krav

Krav 4A Evakuering og demobilisering (fremsat den 25. august 1994)

Flybiletter

Evakuering, div.

Materiel mv.

Materialer mv.

Bilforsikringer

Lønninger

Diverse udgifter

UE-udgifter

I alt krav 4A

341.794,00

70.951,00

262.112,00

5.044,00

15.328,00

373.523,00

366.827,00

46.059,00

1.481.638,00

341.821,00

70.951,00

0,00

0,00

0,00

16.177,00

290.839,00

7.468,67

727.256,00

-27,00

0,00

262.112,00

5.044,00

15.328,00

357.346,00

75.988,00

38.590,33

754.381,33

Krav 4B _ Drift af Site 1. juli 30. november 1994 (fremsat den 26. august 1994)

(c) Materiel mv.

(d) Materialer mv.

(e) Bilforsikringer

(f) Lønninger

(g) Diverse udgifter

Total 4B

712.260,00

13.710,00

14.390,00

346.105,00

129.846,00

1.216.311,00

0,00

0,00

0,00

21.115,00

53.972,00

75.087,00

712.260,00

13.710,00

14.390,00

324.990,00

44.880,00

1.141.224,00

Krav 4C Inspektionsrejser og remobilisering (fremsat den 6. februar 1995)

Første inspektionsrejse

Anden inspektionsrejse

Remobilisering

Total 4C

255.279,00

73.601,00

75.980,00

404.860,00

191.524,00

73.601,00

34.244,00

299.369,00

63.755,00

0,00

41.736,00

105.491,00

Krav 4D Arbejdets færdiggørelse (fremsat den 6. februar 1995)

Total

95.533,00

3.500,00

92.053,00

Krav 5 Skadeserstatning for camps, materiel og materialer (fremsat den 8. november 1994).

Materiel mv.

Materialer mv.

UE-udstyr

Total 5

7.822.025,00

3.151.168,00

286.041,00

11.259.252,00

1.705.791,00

1.000.000,00

0,00

2.705.791,00

6.116.234,00

2.151.186,00

286.041,00

8553.461,00

I ALT

14.457.614,00

3.811.003,67

10.646.610,33

Sagen er blevet behandlet ved en af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående af direktør, civilingeniør Hans Peter Holm, direktør, civilingeniør Leif Egeskjold og højesteretsdommer Jacques Hermann som formand.

Under den mundtlige forhandling, der fandt sted i dagene 25-28 november 1998, har parterne gennemført sagen på grundlag af de af dem udfærdigede processkrifter og fremlagte bilag, der for klagerens vedkommende omfatter bilagene 1-100 og for indklagede A-Y1 og Y2. Der er desuden afgivet forklaring af 10 af klagers ansatte og af 2 af indklagedes ansatte. Der er endvidere stillet spørgsmål til syns- og skønsmændene.

Med parternes indforståelse er kendelsen udarbejdet uden sagsfremstilling og uden gengivelse af dels de afgivne forklaringer, dels parternes procedure.

GENERELLE SPØRGSMÅL

Erstatningsgrundlaget

Indklagede har anerkendt, at klageren efter Conditions of Contract, kaldet Fidic-reglerne, der er en del af parternes kontraktsgrundlag, har krav på at blive holdt skadesløs for tab afledt af borgerkrigen i Yemen fra maj 1994 til september 1994, herunder for ødelæggelse af ejendom og materiel anvendt eller tiltænkt anvendt på det i sagen omhandlede vandforsyningsprojekt (projekt A). Der er således enighed mellem parterne om, at der foreligger en situation omfattet af Fidic-reglernes bestemmelser om "special risks", hvorunder bl.a. hører "war". Jf. reglernes art. 65 (5).

Det hedder om special risks i art. 65 (1) bl.a.

"65 Notwithstanding anything in the Contract contained

The Contractor shall be under no liability whatsoever whether by way of indemnity or otherwise for or in respect of destruction of or damage to the Works, save to .The employer shall indemnity and save harmless the Contractor against and from the same and against and from all claims, proceedings, damages, costs, charges and expenses whatsoever arising thereout or in connection therewiht."

og i art. 65 (4) bl.a.

"(4) The Employer shall repay to the Contractor any increased cost of or incidental to the execution of the Works, prior to the occurrence of any special risk, which is howsoever attributable to or consequent on or the result of or in any way whatsoever connected with the said special risks, subject however to the provisions in this Clause hereinafter contained in regard to outbreak of war, but the Contractor shall as soon as any such increase of cost shall come to his knowledge forthwith notify the Engineer thereof in writing."

I tilslutning til bestemmelsen i art. 65 hedder det i art. 40 bl.a.

"40. (1) The Contractor shall, on the written order of the Engineer, suspend the progress of the Works or any part thereof for such time or times and in such manner as the Engineer may consider necessary and shall during such suspension properly protect and secure the work, so far as is necessary in the opinion of the Engineer. The extra cost incurred by the Contractor in giving effect to the Engineer´s instructions under this Clause shall be borne and paid by the Employer Provided that the Contractor shall not entitled to recover any such extra cost unless he gives written notice of his intention to claim to the Engineer within twentyeight days of the Engineer´s order."

Det er ubestridt, at klager har fremsat sine krav i rette tid.

Erstatningspligtens omfang

Reglerne

Om erstatningspligtens omfang hedder det i Fidic-reglernes art. 65 (2) bl.a.

" (2) If the Works or any materials on or near or in transit to the Site, or any other property of the Contractor used or intended to be used for the purposes of the Works, shall sustain destruction or damage by reason of any of the said special risks the Contractor shall be entitled to payment for

any permanent work and for any materials so destroyed or damaged, and, so far as may be required by the Engineer, or as may be necessary for the completion of the Works, on the basis of cost plus such profit as the Engineer may certify to be reasonable;

..

(c) replacing or making good such materials or other property of the Contractor used or intended to be used for the purposes of the works."

Nærmere vejledning til at fastlægge omfanget findes i art. 53 (1), hvori det hedder

" 53. (1) All Constructional Plant, Temporary Works and Materials provided by the Contractor shall, when brought on to the Site, be deemed to the exclusively intended for the execution of the Works and the Contractor shall nor remove the same or any part thereof, exept for the purpose of moving it from one part of the Site to another, without the consent, in writing, of the Engineer, which shall not be unreasonably withheld."

I tilslutning hertil skal ses bestemmelsen i art. 39 (1), hvori det bl.a. hedder

"39. (1) The Engineer shall during the progress of the Works have power to order in writing from time to time

the removal from Site, within such time or times as may be specified in the order, of any materials which, in the opinion of the Engineer, are not in accordance with the Contract

the substitution of proper and suitable materials "

samt bestemmelsen i art. 53 (2), hvori det hedder

" (2) Upon completion of the Works the Contractor shall remove from the Site all the said Constructional Plant and Temporary Works remaining thereon and any unused materials provided by the Contractor."

Efter stedet for projektets udførelse samt arbejdets karakter lægger voldgiftsretten efter bevisførelsen og bestemmelsen i art. 53 (1) i Fidic-reglerne generelt til grund, at alt udstyr m.v., der er omfattet af klagerens kravsopgørelse, på tidspunktet for borgerkrigens udbrud befandt sig i klagerens lejre i Yemen og var relateret til projekt A. I det omfang, der gøres fravigelse herfra, henvises til bemærkningerne nedenfor under pkt. 3 samt til bemærkningerne til de enkelte krav, jf. nedenfor under pkt. C.

Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke af det hollandske firma, der af modtageren af projektet, var udpeget til Engineer for arbejdet, under arbejdets udførelse er fremsat krav om fjernelse af udstyr m.v. fra "the Site", jf. Fidic-reglernes art. 39 (1). Det forhold, at der ved borgerkrigens udbrud fortsat befandt sig udstyr på stedet, der ikke længere påregnedes anvendt ved projektets udførelse og færdiggørelse, er derfor ikke ensbetydende med, at dette udstyr ikke fortsat var omfattet af indklagedes erstatningspligt, jf. herved art. 53 (2) i Fidic-reglerne.

X-lejren

Der har under sagen fra indklagedes side været sat spørgsmålstegn ved, om også klagerens lejr i X er omfattet af indklagedes erstatningsforpligtelse efter art 65 i Fidic-reglerne. Indklagede har henvist til, at lejren var sæde for klagerens administration i Yemen, ikke blot for projekt A men også for andre opgaver, f.eks. for klagers projekt i Y og for klagers generelle kontakt med hovedsædet i København.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at lejren i X i hele perioden 1990-1994 blev anvendt som kontor for klager, hvorfra al kontakt til Danmark foregik, ligesom alt, hvad der skulle gennem officielle kanaler, blev ordnet derfra, herunder alt papirarbejde og alle ind- og udskibninger. Lejren blev endvidere anvendt til indkvartering, herunder af besøgende.

Erstatningspligten efter art. 65 omfatter "the Site". Herved forstås ifølge art. 1 (1), m, i Fidic-reglerne

"(m) "Site" means the land and other places on, under, in or through which the Permanent Works or Temporary Works designed by the Engineer are to be executed and any other lands and places provided by the Employer for working space or any other purpose as may be specifically designated in the Contract as forming part of the Site."

Af et appendiks 4 og 6 til parternes hovedkontrakt vedrørende projekt A fremgår, at også lejren i X er forudsat at skulle indgå i projektet.

På denne baggrund og da det er almindeligt kendt, at det for en entreprenør ved et kompliceret projekt som det i sagen omhandlede i Yemen for den samlede styring af projektet er nødvendigt med et kontor, som det, der fandtes i X, findes voldgiftsretten, at udstyr m.v. i lejren ikke kan holdes uden for sagen.

Y-lejren

I klagers skadeopgørelse indgår poster med tilknytning til et projekt, som klager for indklagede arbejdede på samtidig med projekt A. Kravene er af klager opgjort således

4A

4A(c)

Leje 6132 x 1,84

11.283,00 DKK

4A(g)

Faisal løn 5-6/94

4.413,00 DKK

Kontantbeløb

12.686,00 DKK

4B

4B(c)

Leje 6132 x 5

30.660,00 DKK

4B(g)

Faisal løn 7-10/94

9.073,00 DKK

4C + 4D

0,00 DKK

5

5(c)

Damages Containers

67.672,00 DKK

Damages Car

25.800,00 DKK

5(d)

Udstyr i containere

125.000,00 DKK

I alt

286.587,00 DKK

Det er klagers opfattelse, at der mellem parterne var enighed om, at skader og tab med relation til denne lejr, der er en følge af borgerkrigen i Yemen, kunne medtages under nærværende sag vedrørende projekt A, også fordi kontraktsgrundlaget mellem parterne vedrørende det andet projekt var identisk med kontraktsgrundlaget vedrørende projekt A for så vidt angår Fidic-reglerne.

Indklagede har imidlertid gjort gældende, at der ikke er nogen aftale parterne imellem om inddragelse af skadeposter fraprojektet i Y under nærværende sag, der vedrører et helt andet projekt, og at kravene vedrørende det andet projekt derfor ikke kan inddrages under sagen.

Da projektet i Y er et fra projekt A adskilt selvstændigt projekt, og da der ikke mellem parterne er enighed om at inddrage projektet under nærværende sag, finder voldgiftsretten at måtte give indklagede medhold i, at skadeposter fra projektet i Y ikke kan indgå i nærværende sag.

Dokumentation

Indklagede har under sagen gjort gældende, at der knytter sig betydelig usikkerhed til klagerens krav bl.a. på grund af en utilstrækkelig dokumentation for kravene.

Voldgiftsretten finder, at der ved bedømmelsen af de krav, der kan stilles til klager med hensyn til dokumentation, må tages hensyn til de særlige forhold, der foreligger i sagen. På grund af borgerkrig har klager måttet forlade arbejdsstedet og det dér beroende dokumentationsmateriale, der for en stor dels vedkommende enten er bortkommet eller ødelagt under krigen. Selv om den tilvejebragte dokumentation således ikke er fuldstændig, finder voldgiftsretten dog, at den udgør tilstrækkeligt grundlag for sagens afgørelse.

Beregningsprincipper

Ved beregning/opgørelse af et tab tages der efter dansk erstatningsret udgangspunkt i genanskaffelsesprisen, d.v.s. købsprisen og ikke salgsprisen. At købsprisen skal lægges til grund, følger også af art. 65 (2), c, i Fidic-reglerne, hvori det hedder

" the Contractor shall be entitled to payment for

replacing or making good such materials or other property of the Contractor used or intented to be used for the purposes of the Works."

Af selve kontraktsgrundlaget mellem parterne fremgår således, at klager, såfremt en skade ikke kan genoprettes, er berettiget til betaling for genanskaffelse.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at købsprisen, således som påstået af klager, må lægges til grund ved opgørelsen af klagers erstatningskrav. Om der umiddelbart efter afslutningen af projekt A var eller skulle et nyt projekt i gang, er efter voldgiftsrettens opfattelse uden betydning, idet der for klager foreligger en erstatningssituation.

Det bemærkes, at der mellem parterne er enighed om, at det er priserne i Yemen og ikke i Europa der skal lægges til grund ved skadeopgørelserne.

Opgørelse af materiellets værdi

Værdiansættelsen

Voldgiftsretten finder, at klagerens opgørelse af materiellets værdi kan lægges til grund. Værdierne er opgjort emne for emne, og de anlagte vurderinger er blevet støttet af den under sagen tilvejebragte syns- og skønserklæring, der i værdiansættelserne kun uvæsentligt afviger fra klagerens opgørelser. Da marginen for syns- og skønsmændenes prisangivelser af dem selv er angivet til +/- 5%, og da klageren i modsætning til syns- og skønsmændene har haft mulighed for at besigtige det omtvistede materiel, finder voldgiftsretten det ubetænkeligt at lægge klagerens opgørelser til grund.

Indklagedes anbringende om, at klager ved fastsættelsen af materiellets værdi er bundet af de værdiansættelser på ikke over 2 mio. kr., der blev lagt til grund i forbindelse med forligsforhandlinger mellem parterne i 1991-1993 om erstatning til klageren på grund af bl.a. forsinkelser med projekt A´s udførelse, kan ikke tages til følge. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de værdiansættelser for materiellet, der dengang fremkom, ikke var udtryk for bogførte nedskrevne værdier. Det er klagerens faktiske tab, der skal erstattes, og det er i den forbindelse uden betydning, hvorledes klageren bogførings/regnskabsmæssigt har disponeret over en maskine etc.

Skadeprocenterne

Ifølge klageren er beskadigelsesprocenter for det ødelagte materiel fastsat på grundlag af maskinernes værdi sammenholdt med udgiften ved at reparere dem. Såfremt reparationsudgiften var større end købsprisen for en tilsvarende maskine, er maskinen anset for 100% beskadiget.

Voldgiftsretten finder det anvendte godtgørelsesprincip rimeligt og fornuftigt og lægger derfor klagerens vurdering af beskadigelsesprocenterne til grund ved sagens behandling.

Renter

De erstatningskrav, klageren har fremsat under nærværende voldgiftssag, er opgjort i medfør af art. 65 i Fidic-reglerne. Voldgiftsretten finder, at forrentning af disse krav i forbindelse med voldgiftssagen må ske efter dansk ret, der er vedtaget mellem parterne, jf. Part III Conditions of Contract, dvs. renteloven. Da egentligt rentepåkrav af klager først er fremsat af klager i skrivelse af30. juni 1995, må der efter voldgiftsretten opfattelse tages udgangspunkt heri.

I øvrigt

Efter gennemgang af det under sagen fremlagte materiale og efter bevisførelsen finder voldgiftsretten, at klageren som erstatningssøgende ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, og at der fra klagerens side ikke foreligger passivitet eller krænkelse af nogen loyalitetsforpligtelse, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af den erstatning, der måtte tilkomme klageren.

De enkelte krav

Krav 5. Skadeserstatning for camps, materiel og materialer

Krav 5. (c). Materiel m.v.

Construction equipment

Klagerens krav under denne post, der vedrører bortkommet og beskadiget materiel (vogne, maskiner etc.), er opgjort til 4.254.335 kr. Kravet er baseret på en vurderet værdi for de enkelte emner på i alt 5.539.125 kr. og en vurderet beskadigelsesprocent ligeledes for de enkelte emner.

Idet voldgiftsretten forså vidt angår beregningsprincipper, værdiansættelse og opgørelse af skadeprocenter henviser til de generelle bemærkninger ovenfor under pkt. B. IV. Og V. 1 og 2, finder voldgiftsretten, at indklagede er forpligtet til at erstatte klageren det opgjorte beløb på 4.254.335 kr., dog bortset fra et beløb på 25.800 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B. II. 3.

Office equipment

Klagerens krav, der er opgjort på samme måde som kravet ovenfor under pkt. a), andrager 125.684 kr. Efter den tilvejebragte dokumentation og den stedfundne bevisførelse finder voldgiftsretten at kunne lægge klagerens opgørelse til grund. Indklagede må herefter betale beløbet på de 125.684 kr.

Containers

Klagers krav på 825.786 kr. er opgjort på samme måde som kravene ovenfor under pkt. a) og b). Efter dokumentation og bevisførelse lægger voldgiftsretten til grund, at der har været et antal containere (bortkomne eller beskadigede) til stede på "the Site" som opgjort af klageren. Voldgiftsretten finder imidlertid, at der for så vidt angår de omhandlede containers, der ikke er omfattet af syns- og skønerklæringen, er en sådan usikkerhed med hensyn til værdiansættelsen, at klagerens krav skønsmæssigt må nedsættes til 650.000 kr., hvilket beløb indklagede skal betale til klageren, dog bortset fra et beløb på 67.672 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B.II. 3.

Camp buildings

Klagerens krav, der er opgjort på samme måde som kravene ovenfor under pkt. a), b) og c), andrager 1.641.220 kr. Kravet er opgjort efter en vurderet værdi af hver enkelt bygning på baggrund af dennes størrelse x 1200 kr. pr. m2 og med en vurderet beskadigelsesprocent for hver bygning.

Under hensyn til usikkerheden med hensyn til bygningernes værdifastsættelse finder voldgiftsretten, at klagerens krav skønsmæssigt må nedsættes til 1.350.000 kr., hvilket beløb indklagede skal betale til klageren.

Hardware facilities

Klagerens krav, der udgør 975.000 kr., vedrører køkkenmaskiner- og udstyr, samt serveringsudstyr, vaskeri m.m., der i klagers lejr er bortkommet under borgerkrigen. Kravet er baseret på et overslag fra en tidligere leverandør over det udstyr, der efter leverandørens erfaringer befandt sig i Yemen efter diverse projekter. Overslaget lyder på godt 2 mio. kr. for udstyret som nyt.

Under hensyn til den usikkerhed med hensyn til, hvad der har befundet sig i klagers ovennævnte lejr, finder voldgiftsretten, at klagerens krav skønsmæssigt må nedsættes til 700.000 kr., hvilket beløb indklagede skal betale klageren.

Krav 5 (d) Materials in containers

Kravet, der udgør 3.151.186 kr., vedrører de materialer og det materiel, som efter klagerens opfattelse fandtes i de i lejrene opstillede containere, inden borgerkrigens udbrud i maj 1994, og som er bortkommet under krigen. Opgørelsen af det materiel, der er medtaget, er efter det under sagen oplyste baseret dels på Edb-udskrifter efter en før borgerkrigens udbrud påbegyndt fuldstændig lageroptælling, dels på kartotekskort. Prisfastsættelsen er baseret dels på oplysninger fra klagerens sædvanlige leverandører, dels på skønsmæssige vurderinger. Omfanget af de medtagne materialer, reservedele etc. er betydeligt, men det må herved efter voldgiftsrettens opfattelse tages i betragtning, at klageren ved et projekt som det i sagen omhandlede har skullet have et stort og alsidigt lager, da der ved bestilling af materialer og materiel måtte påregnes en uacceptabel lang leveringstid. Under hensyn til den usikkerhed, der dog foreligger med hensyn til såvel mængden af bortkomne materialer som værdiansættelsen, finder voldgiftsretten, at klagerens krav skønsmæssigt må reduceres med 1. mio. kr. til 2.151.186 kr., hvilket beløb indklagede skal betale klageren bortset fra et beløb på 125.000 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B. II. 3.

Krav 5 (h). Subcontractor expenses

Kravet, der er opgjort til 286.041 kr., vedrører materialer og materiel, som klagerens underentreprenør har mistet under borgerkrigen. Efter det under sagen oplyste er materialerne og materiellet optalt umiddelbart før borgerkrigens udbrud, hvor det blev pakket sammen med henblik på hjemsendelse til Danmark. Prisfastsættelsen er sket efterfølgende i Danmark. I opgørelsen over materialer indgår 15.000 m. cable og 28 pillars. Efter det oplyste er disse materialer forblevet i Yemen, hvor det fortsat findes, uden at der er gjort noget reelt forsøg på at sælge det.

Voldgiftsretten finder at kunne lægge den fremlagte opgørelse til grund bortset fra de ovenfor nævnte poster: 15.000 m cable og 28 pillars, der samlet er opgjort til 72.710 kr. Indklagede skal herefter betale 213.331 kr. til klageren.

Krav 4A. Evakuering og demobilisering (perioden fra den 5. maj 1994 til den 30. juni 1994).

Krav 4A (a) og (b). Flyvebilletter og evakuering, div.

Der tilkommer klageren 412.745 kr., hvilket beløb indklagede har godkendt (og betalt).

Krav 4A (c). Materiel m.v.

Klagerens arbejde var ikke afsluttet ved borgerkrigens udbrud den 5. maj 1994, og klageren måtte/kunne ikke fjerne materiel m.v. eller råde over det, før krigen var afsluttet.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at klageren ville lide et tab, såfremt klageren ikke i stilstandsperioden dels fik forrentet den kapital, der er brugt til erhvervelse af materiellet, dels gennem afskrivning fik dækket værdiforringelsen i perioden. Tabet findes omfattet af art. 65 i Fidic-reglerne.

Idet der henvises til det ovenfor under pkt. B.IV. og V. 1 anførte, og idet en rentesats på 9,25 % findes at kunne lægges til grund, finder voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for at anfægte klagerens opgørelse, der herefter kan lægges til grund. Indklagede skal derfor betale 262.112 kr. til klager bortset fra et beløb på 11.283 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B.II. 3.

Krav 4A (d). Materialer m.v.

Ud fra de betragtninger, der er anført ovenfor under pkt. 2, finder voldgiftsretten, at indklagede skal betale det under nærværende post krævede beløb på 5.044 kr.

Krav 4A (e). Bilforsikringer.

Voldgiftsretten lægger til grund, at den periode, i hvilken det blev nødvendigt at betale bilforsikring, blev forlænget på grund af borgerkrigen. Indklagede skal derfor til klageren betale 15.328 kr.

Krav 4A (f). Lønninger.

Den lønudgift på 373.523 kr., der ubestridt er afholdt, og som kræves dækket, er af klageren opgjort således

"Yemeni employees, May 73.232 DKK

Yemeni employees, June 48.459 DKK

Portuguese and Philippine employees, May 31.708 DKK

Danish staff in Yemen, May and June 107.292 DKK

Danish staff in Denmark, May and June 112.832 DKK

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at der ikke af de personer, der er medtaget i opgørelsen, er udført kontraktmæssigt arbejde i perioden.

Særligt for så vidt angår de danske ansatte bemærkes, at de fra Yemen hjemvendte ikke umiddelbart efter hjemkomsten til Danmark kunne få arbejde på andre opgaver, og at der var et betydeligt arbejde forbundet med evakuering af udstationerede medarbejdere.

For så vidt angår de ansatte udlændinge bemærkes, at klageren som følge af opsigelsesvarsler var forpligtet til at betale løn nogen tid efter borgerkrigens udbrud, og at det af hensyn til bl.a. opsyn var nødvendigt at fastholde et personale i perioden, der ellers ikke ville have været anvendelse for.

For så vidt angår de danske medarbejdere, der udførte arbejde i Danmark, finder voldgiftsretten endelig, at der må gives klageren medhold i, at der i overensstemmelse med sædvanlig praksis kan tillægges et administrationstillæg på 45 %.

Voldgiftsretten finder herefter, at klagerens opgørelse kan lægges til grund, således at indklagede til klager skal betale 373.523 kr.

Krav 4A (g). Diverse udgifter.

Kravet, der endeligt af klageren er opgjort til 366.827 kr., dækker over en række forskelligartede poster, der efter klageren var en følge af borgerkrigen, f.eks. basic running (electricity, water etc.), miscellaneous expenses og cash lost.

Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten ikke grundlag for at anfægte klagerens opgørelse, hvorved bemærkes, at arbejdets standsning ved borgerkrigens udbrud medførte en forlængelse af den periode, i hvilken det var nødvendigt at drive klagerens lejre med deraf følgende ekstraudgifter.

Indklagede skal derfor betale klageren 366.827 kr. bortset fra et beløb på 17.099 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B. II. 3.

Krav 4A (h). Underentreprenørudgifter

Kravet, der er opgjort til 46.059 kr., vedrører lønudgifter til to medarbejdere hos klagerens underentreprenør i forbindelse dels med evakueringen, dels med opgørelsen af underentreprenørens krav.

Der er mellem parterne enighed om, at udgifter forbundet med opgørelsen af erstatningskrav som følge af borgerkrigen er omfattet af art. 65. i Fidic-reglerne.

Da der er tale om ekstraudgifter foranlediget af borgerkrigen i Yemen, skal indklagede betale beløbet på 46.059 kr., der ikke størrelsesmæssigt er bestridt, til klageren.

III Krav 4B. Drift af site 1. juli 30. november 1994.

Med hensyn til kravets sammensætning henvises til pkt. A ovenfor (skadesopgørelsen)

Voldgiftsretten henviser i øvrigt til rettens bemærkninger til krav 4A (c-g) ovenfor under pkt. C. II. 2-6. Da der ikke er principielle forskelle mellem perioden 5. maj 1994 30. juni 1994 og 1. juli 1994 30. november 1994, der kan medføre en ændret retlig vurdering, gælder det under pkt. C. II. 2-6 anførte også for sidstnævnte periode, hvorved bemærkes, at klageren ikke umiddelbart efter krigens ophør kunne genoptage arbejdet.

Indklagede skal herefter betale 1.216.311 kr. til klageren, bortset fra et beløb på 39.733 kr., der vedrører lejren i Y, jf. ovenfor under pkt. B. II. 3.

Det bemærkes, at et beløb på 44.416 kr. under posten diverse udgifter først er fremsat den 19. november 1998 af klageren, hvorfor beløbet først kræves forrentet fra dette tidspunkt.

IV Krav 4C. Inspektionsrejser og remobilisering.

Krav 4C (a). Første inspektionsrejse.

Indklagede har kun villet godkende en del af det opgjorte krav. Da rejsen under alle omstændigheder har været nødvendig, må indklagede imidlertid betale alle omkostninger ved denne, d.v.s. 255.279 kr.

Krav 4C (b). Anden inspektionsrejse.

Indklagede har godkendt (og betalt) udgifterne herved, i alt 73.601 kr.

Krav 4C (c). Remobilisering

Voldgiftsretten finder, at indklagede skal betale klageren de opgjorte udgifter herved, i alt 75.980 kr., hvorved bemærkes, at forberedelse af genoptagelse af arbejdet efter krigens ophør ikke kan anses for kontraktmæssigt arbejde.

V. Krav 4D. Arbejdets færdiggørelse.

Posten, der af klageren er opgjort til 95.553 kr., dækker i det væsentlige lønudgifter til personale i Danmark for arbejde med behandling af "war claims", i alt inkl. administrationssalær på 45 % 79.616 kr., samt udgifter til garantier i perioden 1. december 1994 8. februar 1995, i alt 12.436 kr., hvortil kommer nogle mindre udgiftsbeløb på 3.500 kr.

Indklagede har under sagens behandling erklæret sig for indforstået med at betale udgifterne til garantier samt accepteret, at udgifter til opgørelse af erstatningskrav foranlediget af borgerkrigen er omfattet af art. 65 i Fidic-reglerne.

Indklagede skal herefter til klageren betale det fremsatte krav på 95.553 kr.

D. SAMLET OPGØRELSE

Af det ovenfor under pkt. C. I V anførte fremgår, at klagerens krav mod indklagede kan fastsættes til 12.642.898 kr.

Herfra fragår beløb vedrørende lejren i Y, i alt 286.587 kr., samt det beløb, indklagede allerede har betalt klageren, i alt 3.811.003,67 kr. tilsammen 4.097.590,67 kr.

Som følge af det anførte skal indklagede herefter betale 8.545.307,33 kr. til klager.

Idet der henvises til det ovenfor under pkt. B. VI. Om renter anførte, tages klagerens mere subsidiære påstand om renter til følge, således at indklagede skal betale sædvanlig procesrente af 8.500.891,33 kr. fra den 30. juli 1995, til betaling sker, og af 44.416 kr. fra den 19. november 1998, til betaling sker.

I sagsomkostninger skal indklagede til klager betale 400.000 kr., hvori er inkluderet 125.000 kr., der af klager er udlagt til dækning af syns- og skønsomkostningerne.

Indklagede skal betale de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

Der afsiges herefter sålydende

KENDELSE

Indklagede skal til klager betale 8.545.307,33 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 8.500.891,33 kr. fra den 30. juli 1995, til betaling sker, og af 44.416 kr. fra den 19. november 1998, til betaling sker.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 400.000 kr. til klageren.

I parternes indbyrdes forhold skal indklagede betale de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

De ikendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsendelse.

Afgørelse 1999 19221 Valid

Denne sag vedrører udførelsen af et vandforsyningsprojekt i Yemen som klager skulle udføre for indklagede. Klager kræver i denne forbindelse krigsskadeserstatning i medfør af Fidic-reglerne art. 65 (5). Fidic-reglerne er en del af parternes kontraktsgrundlag.

Der er mellem parterne enighed om, at der foreligger en situation omfattet af art. 65 (5) om "special risks" herunder "war", samt at klager har fremsat sine krav i rette tid.

Voldgiftsretten nævner, at klagers dokumentation for tab udgør tilstrækkeligt grundlag for sagens afgørelse, samt at købsprisen skal lægges til grund ved tabsopgørelsen jf. art. 65 (2). Derudover skal forrentningsspørgsmål vurderes efter den danske rentelov.

Voldgiftsretten udtaler, at eftersom klager ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt og der ikke foreligger passivitet eller krænkelse af loyalitetsforpligtelse der kan medføre bortfald eller nedsættelse af erstatningen, tilkendes klager efter en gennemgang af de enkelte tabsposter 8.545.307,33 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →