Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 §§ 27 og 36, stk. 2.

I 1993 udbød indklagede arbejdet med renovering og ombygning af en svømmehal i offentlig licitation. Arbejdet med entreprise 1, der omfattede nedrivningsarbejdet, gartnerarbejdet, jordarbejdet, vej- og terrænarbejdet, kloakarbejdet, beton- og jernbetonarbejdet samt murerarbejdet, blev udført af klageren. Denne kendelse afsiges til afgørelse af en lang række tvistigheder mellem parterne, som licitationen og byggeriet gav anledning til.

I påkendelsen har deltaget projektleder, civilingeniør T. Boe Larsen, stadsarkitekt Ole Østergaard og som formand landsdommer Peter Rørdam.

1. Regulering af kontraktssummen.

Klagerens tilbud på arbejdet blev afgivet den 23. august 1993 og angav en tilbudssum på 6.709.800 kr. ekskl. moms (bilag 5). Der var 5 andre tilbudsgivere, hvis tilbud lå fra 9.300.000 kr. til 9.907.500 kr. ekskl. moms.

Den 24. august 1993 (bilag 7) meddelte klageren, " at vi har gennemgået vore kalkulationer efter licitationen og kan konstatere, at der er åbenlyse fejl i disse." Under henvisning hertil anmodede klageren det rådgivende ingeniørfirma, der stod for licitationen, om at se bort fra tilbudet, eventuelt ved at annullere licitationen og snarest afholde en ny licitation.

Den 26. august 1993 afholdtes der et møde mellem parterne. I det referat af mødet, der er udarbejdet af ingeniørfirmaets repræsentant (bilag 8), oplyste klagers repræsentant at der var tre væsentlige fejl i tilbudet : Vedrørende murerarbejdet at der manglede ca. 50 % af murstenene, vedrørende betonarbejdet at der manglede en del armering, forskallingsforme og afretningslag og vedrørende prissætningen at der manglede risikotillæg, dækningsbidrag og fastpristillæg. I referat anføres det videre

" Klagers repræsentant mener, at fejlene er åbenlyse, og at bygherren med baggrund heri bør se bort fra klagers tilbud, eventuelt ved afholdelse af ny licitation.

Pkt. 3.0 Bygherren samt teknikerne, mener, at der ikke er åbenlyse fejl i tilbudet.

På forespørgsel fra ingeniørfirmaets repræsentant oplyste klager, at der ikke foreligger en komplet udfyldt tilbudsliste, idet side 3 til side 21 ikke var medsendt tilbudet, og at denne ikke vil blive udleveret.

Klagers repræsentant oplyste, at der foreligger en komplet udfyldt tilbudsliste for et reguleret tilbud og tilbød at udlevere denne.

Bygherren ønskede ikke at modtage dette regulerede tilbud.

Pkt. 4.0 Indklagedes repræsentant oplyste, at der er kutyme for, at indklagede fastholder den lavestbydende og foreslår, at klager udfører arbejdet til den tilbudte pris.

Klagers repræsentant kender ikke til fortilfælde, hvor man har fastholdt den lavestbydende med en forskel på 38,6 % op til næstlaveste og foreslår, at man regulerer tilbudet med de efter hans mening åbenlyse fejl.

Indklagedes repræsentant er af den opfattelse, at "bordet fanger", og at bygherren vil fastholde klagers tilbud. Alternativt vil man antage næstlaveste tilbud og afkræve klager differencebeløbet mellem laveste og næstlaveste tilbud.

Klager vil godt udføre arbejdet, men vil så sideløbende hermed anlægge sag mod bygherren for at få betaling for de åbenlyse fejl."

Af et referat af samme møde, som blev lavet af klagerens afdelingsleder (bilag 14), fremgår, at der også og især manglede beton ved tilbudets udregning. Det blev i øvrigt ifølge dette referat anført over for klageren, at det ikke specielt var murer- og betonarbejdet, der var billigst, men at det gjaldt alle de delarbejder, som tilbudet omfattede.

Mødet endte med, at forskellige løsningsmuligheder skulle overvejes. Resultatet blev, at indklagede fastholdt klageren på det afgivne tilbud, som indklagede accepterede den 7. september 1993 (bilag 13). Den 14. september 1993 (bilag 17) meddelte klagerens advokat, at klageren var villig til at udføre entreprisen for det tilbudte beløb, men således at klageren forbeholdt sig efter entreprisens afslutning ved voldgiftssag at gøre gældende, at tilbudet var ugyldigt i medfør af aftalelovens § 32, stk. 1, og at arbejdet derfor skulle betragtes som regningsarbejde, dog med en maksimering af den samlede pris til 8.500.000 kr. ekskl. moms. Dette beløb var efter klagerens angivelse det korrekt udregnede beløb for entreprise 1. Det er dog supplerende oplyst, at beløbet rettelig udgjorde 8.800.000 kr., som blev nedrundet til 8.500.000 kr. Den 15.september 1993 (bilag 19) tiltrådte indklagede klagerens forslag.

Under den sag , der herefter er rejst, og hvori klageskrift er indgået den 16. februar 1995, har klageren på dette punkt påstået indklagede tilpligtet at betale 1.894.000 kr. + moms, i alt 2.367.500 kr., med procesrenter fra den 19. november 1994. Beløbet udgør differencen mellem de 8.500.000 kr. og tilbudssummen på 6.709.800 kr. med fradrag af udgiften til vinterforanstaltningen på 103.800 kr. + moms. Klageren har som i skrivelsen af 14 september 1993 til støtte for kravet påberåbt sig, at tilbudet af 23. august 1993 var uforbindende for klageren efter aftalelovens § 32, stk. 1, og at klageren derfor må have krav på betaling af det beløb, som tilbudet korrekt udregnet skulle have lydt på.

Indklagede har påstået frifindelse og har gjort gældende, at det ikke er bevist, at der overhovedet er begået fejl. Indklagede har endvidere for det tilfælde, at der må antages at være begået fejl, bestridt, at der foreligger omstændigheder, det har kunnet medføre ugyldighed.

Parterne har i øvrigt begge henvist til de synspunkter, som blev fremført på mødet den 26. august 1993. Klageren har oplyst, at klagerens kostpris er opgjort til mere end 12. mill. kr.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring om spørgsmålet fra forskellige personer.

Klagers repræsentant har forklaret, at han er teknisk direktør hos klageren med sæde i hovedafdelingen. Tilbudet blev beregnet i en anden afdeling, men han havde afstukket retningslinierne for kalkulationerne. Han blev gjort bekendt med tilbudet, inden det blev afgivet, men han gjorde sig ikke på det tidspunkt tanker om, at der var noget galt. Det skyldtes nok, at arbejdsopgaven var usædvanlig. Man kunne f.eks. ikke sammenligne med normale kvadratmeterpriser. Han blev imidlertid straks da han blev bekendt med licitationsresultaterne, klar over, at der måtte være sket en fejl.

En af arkitekterne på byggeriet har forklaret, at han var til stede, da tilbudene blev læst op. Han kontrollerede, om der var fejl i klagerens tilbud, men fandt ingen. Han fæstnede sig i øvrigt ved, at klagerens tilbud var lavere end de andre bydendes på alle delposter, og det faldt ham ikke ind, at der ved beregningen af tilbudet kunne være begået fejl fra klagerens side.

Den anden arkitekt, indklagedes repræsentant og ingeniørfirmaets repræsentant har forklaret i overensstemmelse hermed.

Indklagedes repræsentant har yderligere forklaret, at det var udelukket at afholde ny licitation, fordi det hastede meget at komme i gang med byggeriet.

Ingeniørfirmaets repræsentant har yderligere forklaret, at han inden licitationen havde lavet et overslag over omkostningerne ved byggeriet. Det var ikke muligt at sammenligne licitationsresultatet på entreprise 1 med overslaget, der ikke var fagopdelt, men som var udarbejdet med sigte på de enkelte bygningsdele.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Voldgiftsretten finder det tilstrækkelig sandsynliggjort, at klagerens tilbud på grund af fejl i forbindelse med beregningerne blev lavere, end det skulle have været, hvis fejl ikke havde foreligget. Klagerens undladelse af at fremlægge sine kalkulationer bevirker imidlertid, at voldgiftsretten ikke har mulighed for at tage stilling til klagerens oplysning om, at den korrekte beregning førte til en samlet pris på 8,8 mill. kr. ekskl. moms. Der er således ikke mulighed for størrelsesmæssigt at fastslå konsekvenserne af de begåede fejl.

Den omstændighed, at klagerens tilbud afveg så markant fra de øvrige tilbud, som tilfældet var, findes ikke i sig selv at give grundlag for at statuere, at indklagede eller indklagedes repræsentanter burde have indset, at klagerens tilbud ved en fejltagelse havde fået et andet indhold end tilsigtet. Der findes heller ikke i øvrigt at være oplyst omstændigheder, der kan føre til, at klagerens tilbud kendes ugyldigt efter aftalelovens § 32, stk. 1. Klageren er derfor bundet af sit tilbud, og som følge heraf frifindes indklagede for kravet om regulering af kontraktssummen.

2. Merydelser.

Klageren har på en række punkter rejst krav om betaling for ekstraarbejder.

Kravene er specificeret således (beløbene angives ekskl. moms)

1) Ekstramængder til betonrenovering 48.793 kr.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for dette beløb, som voldgiftsretten derfor tilkender klageren.

2) Ekstraudgifter i forbindelse med en oversvømmelse den 3.december 1993 4.502 kr.

Oversvømmelsen skyldtes, at regnvandsafledningen var koblet på spildevandsledningen. Klageren var ikke blevet gjort bekendt hermed og blev heller ikke af sig selv opmærksom herpå i forbindelse med opgravningen og havde derfor ikke afproppet regnvandsledningen.

Voldgiftsretten finder ikke, at der foreligger forhold, som kan bebrejdes klageren, og da risikoen for kloakforholdene må påhvile bygherren, giver retten på dette punkt klageren medhold i kravet, der ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

3) Nedbrydning af murværk for stålsøjler 56.700 kr.

Der er enighed mellem parterne om, at den pågældende mur ifølge projektet skulle nedbrydes delvis for at skaffe plads til stålsøjler. Der er endvidere enighed om, at klageren faktisk nedbrød og genopmurede hele muren. Klageren gør gældende, at grunden hertil var, at det, da nedbrydningen blev påbegyndt, viste sig, at der var trængt vand ind i muren, således at isoleringslaget var ødelagt og murbinderne rustet over. Der er afgivet modstridende forklaringer på dette punkt. Der er ligeledes modstridende forklaringer om, hvorvidt arbejdet blev aftalt med tilsynet, og hvilken betalingsaftale der i såfald skulle være indgået. Voldgiftsretten må herefter henholde sig til, at klageren rent faktisk har udført et arbejde, der gik udover, hvad klageren kunne påregne på grundlag af projektet. Retten tilkender derfor klageren det afkrævede beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

4) Nedbrydning af gammelt fundament i modullinie K 43.015 kr.

Indklagede har anerkendt at skulle betale for dette arbejde med 5.000 kr. Tvisten mellem parterne går således på arbejdets omfang, og også på dette punkt er der modstridende forklaringer. Indklagede har påberåbt sig, at en del af det arbejde, klageren kræver betaling for, er omfattet af en aftaleseddel på 40.000 kr., som indklagede har betalt. Voldgiftsretten finder imidlertid ikke, at indklagede har påvist, at der er sammenfald mellem de arbejder, som klageren kræver betalt, og de arbejder, som omfattes af aftalesedlen. Når hertil kommer, at krav har været rejst gentagne gange af klageren på byggemøder, uden at det blev afklaret under byggeriet, findes klagerens opgørelse af kravet ikke at være blevet anfægtet på en sådan måde, at der grundlag for en nedsættelse.

Voldgiftsretten tilkender derfor klageren det under punkt 4 krævede beløb.

5) Afstivning af murværk 3.960 kr.

og

6) Nedbrydning og opmuring af murværk for stålmontage 16.000 kr.

Klageren har gjort gældende, at smeden havde glemt indstøbning af stål i den pågældende mur. Klageren måtte derfor foretage en afstivning, og da stålsøjlerne skulle monteres, måtte muren de pågældende steder nedrives og genopføres. Det er indklagedes standpunkt, at klageren burde have været opmærksom på, at der var foreskrevet en stålmontage, og at det således falder tilbage på klageren selv, at det ekstra arbejde blev nødvendigt.

Det fremgår af referatet af byggemøde nr. 23 (bilag 1.22) under punkt 9.5, at klagerens repræsentant gjorde opmærksom på problemet og forbeholdt sig at kræve ekstrabetaling.

Ingeniøren der havde byggeledelsen, har forklaret, at det var hans hensigt at få den situation, der var opstået, løst ved en forhandling med klageren og stålentreprenøren, men at det bl.a. på grund af det tidspres, der konstant hvilede over byggeriet, ikke blev til noget.

Det er voldgiftsrettens opfattelse, at der, hvis det påtænkte møde havde fundet sted, ville være blevet tilvejebragt en afklaring af det passerede og en løsning. Den fornødne afklaring har ikke kunnet ske under den mundtlige forhandling i voldgiftssagen, der har fundet sted længe efter byggeriet. Den bevismæssige usikkerhed, der følger heraf, må falde tilbage på byggeledelsen. Når hertil kommer, at det måtte påhvile byggeledelsen at koordinere de forskellige entrepriser, findes der ikke grundlag for at pålægge klageren et ansvar eller et medansvar, og retten tilkender derfor klageren det krævede beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

7) Armering børnebassin m.v. 11.712 kr.

Det er klagerens standpunkt, at armeringen i børnebassinet, der blev foretaget, efter at rør var monteret, måtte omgøres flere gange, fordi trykprøvninger af rørene viste, at de ikke var tætte. Dette standpunkt er efter voldgiftsretten opfattelse ikke afgørende blevet imødegået under sagen, og retten tilkender derfor klageren det krævede beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

8) Opbrydning af beton for kloakarbejde 4.200 kr.

Parterne er enige om, at dette var et ekstraarbejde. Indklagede gør imidlertid gældende, at klageren og en medarbejder hos indklagede, traf aftale om, at klageren ikke skulle have særskilt vederlag herfor, men til gengæld vederlagsfrit skulle foretage en mangelsafhjælpning på en anden del af klagerens arbejde. Dette standpunkt er blevet bestridt fra klagerens side. Da indklagedes medarbejder ikke er blevet ført som vidne under voldgiftssagen, og da indklagede heller ikke på anden måde har bevist grundlaget for sin indsigelse, tager voldgiftsretten klagerens krav, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt, til følge.

9) Oprydning i rum 100 1.080 kr.

Oprydningen skete efter elektrikeren, og klageren gør gældende, at byggeledelsen var blevet opfordret til at foranledige, at elektrikeren ryddede op, men da intet skete, måtte klageren selv foretage oprydningen. Byggeledelsen har bestridt at have fået denne opfordring.

Voldgiftsretten lægger afgørende vægt på, at det er klageren, der har foretaget oprydningen, og at oprydningen skete efter en af de andre entreprenører. Det har derfor formodningen for sig, at klageren skal have vederlag for dette arbejde, og retten giver som følge heraf klageren medhold i kravet, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

10) Udfræsning af fuger i dameafdeling modul 12 4.193 kr.

Klageren gør gældende, at klageren direkte blev bedt om at udskifte nogle dårlige fuger i noget gammelt murværk.

En af arkitekterne har forklaret, at omfugningen skete i en nyopført mur. Grunden var, at fugerne havde fået en anden form end på det øvrige murværk. Da han forlangte fugearbejdet omgjort, blev der ikke taget noget forbehold om ekstrabetaling.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund ikke, at klageren har godtgjort grundlaget for sit krav og frifinder derfor indklagede.

11) Efterreparation af fliser ved elevator 1.700 kr.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for dette krav, som voldgiftsretten derfor tager til følge.

12) Udskiftning af fliser på trappe og bassinbund 2.016 kr.

Klageren har påberåbt sig, at det her drejer sig om fliseudskiftning, som var affødt af, at dem der lagde rør havde boret huller i nogle fliser, hvor der ikke skulle være huller.

Indklagede har bestridt, at der var blevet boret huller i de pågældende flisepartier, hvor det aldrig havde været meningen, at der skulle bores huller. Når det blev nødvendigt at udskifte fliser på trappen og i bassinbunden, skyldtes det, at en del fliser var blevet beskadiget under omstændigheder, som klageren var ansvarlig for.

Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist grundlaget for sit krav på dette punkt og frifinder derfor indklagede.

13) Ændring af dørhuller i rum 115 5.184 kr.

Klageren har gjort gældende, at en af arkitekterne havde bedt klageren om at ændre fliseopsætningen i 4 døråbninger.

Indklagede har anerkendt at have beordret en ændring af fliseopsætningen ved én dør og har på dette grundlag anerkendt, at klageren har krav på en merbetaling på 1.800 kr.

Som sagen i øvrigt er oplyst, findes klageren ikke at have bevist at have krav ud over det af indklagede anerkendte.

14) Nedlægning af slidlag i styrketræning 7.800 kr.

Klageren har anført, at der var foreskrevet grovbeton, men at det på det pågældende sted ikke var muligt at opnå den tilstrækkelige nøjagtighed med grovbeton, og at der derfor måtte pålægges et slidlag. Tilsynet accepterede, at der var tale om ekstraarbejde, og klagerens krav blev også fremsat i et byggemøde, men der blev aldrig skriftlig taget stilling til det.

En af arkitekterne har forklaret, at pålægning af et slidlag blev aftalt med klagerens medarbejder, og at grunden hertil var, at det indtil da udførte grovbetonlag lå for lavt. Der forelå således en fejl i udførelsen af klagerens arbejde, og krav om ekstrabetaling er da også først blevet rejst efterfølgende.

Voldgiftsretten finder ikke, at klageren har bevist at have noget krav på dette punkt og frifinder derfor indklagede.

15) Ændring af fliser i høj mur modul 5 7.200 kr.

Klageren har anført, at det på grund af den hidtidige leverandørs konkurs blev nødvendigt at udføre arbejdet i to omgange, hvilket trak ekstra stilladsudgifter med sig.

Indklagede har ikke anfægtet rigtigheden heraf, men har bestridt kravet med henvisning til, at der først efterfølgende blev krævet ekstrabetaling.

Voldgiftsretten giver klageren medhold i dette krav, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

16) Opbrydning af afløbsrender for membranforløb ved afløb 171.750 kr.

I projektet var foreskrevet placering af en speciel membran under afløbsrenden. Dette blev under byggeriet ændret til en anden membran, som klageren anbragte over slidlaget, under fliserne. Denne placering blev kasseret af ingeniørfirmaets repræsentant som værende i strid med projektet, og det er klagerens arbejde med den heraf følgende opbrydning af det allerede udførte arbejde, som klageren kræver betalt med 171.750 kr. Klageren gør gældende, at der var tale om et ekstraarbejde, medens indklagede gør gældende, at der var tale om en mangelsafhjælpning.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Det ligger efter oplysningerne i sagen klart, at ændringen fra den specielle membran til den anden membran blev aftalt mellem parterne, og at det endvidere blev aftalt, at monteringen skulle ske efter leverandørens anvisninger, jf. bl.a. byggemøde nr.29, pkt. 9.1. (bilag 59). Klageren har til støtte for, at monteringen faktisk skete efter leverandørens anvisninger henvist til et produktblad (bilag 123) og til, at leverandøren var til stede ved monteringen. Om leverandørens tilstedeværelse foreligger der imidlertid ikke andre oplysninger i sagen, og produktbladet findes ikke med sikkerhed at angive placeringen i forhold til afløbsrenderne. Når hertil kommer, at klageren uden at forelægge spørgsmålet for tilsynet fraveg den placering af membranen, som var klart tilkendegivet i projektet, findes klageren i nogen grad selv at have bragt sig i den situation, der nødvendiggjorde ophugning af det hidtil udførte arbejde.

Den aftale, der var indgået med tilsynet om en placering af membranen efter leverandørens anvisninger, burde imidlertid have givet tilsynet anledning til at sætte sig ind i, hvilken placering leverandøren ville anvise, og ved at undlade dette har tilsynet pådraget sig et vist medansvar. Det falder desuden tilbage på tilsynet, at der først blev grebet ind over for klagerens arbejde med membranmontagen, efter at klageren havde lavet en betydelig del af arbejdet.

Efter en afvejning af disse omstændigheder over for hinanden findes ansvaret for det skete at burde fordeles med halvdelen til hver af parterne, således at der tilkendes klageren 85.875 kr. af det krævede beløb, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

17) Fliser og klinker i grotte udført to gange 9.125 kr.

Det drejer sig om en flisebelægning, der efter indklagedes opfattelse burde have været udført med tilskårne fliser for at undgå, at fugerne fik kileform. Et krav herom fremgår imidlertid ikke af flisetegningerne, og der er heller ikke andet grundlag for at bebrejde klageren, at arbejdet blev udført som sket. Klageren har derfor krav på ekstra betaling for den forlangte omlægning, og da heller ikke kravet på dette punkt er bestridt størrelsesmæssigt, tager voldgiftsretten kravet til følge.

18-19) Oprydning efter andre håndværkere i forbindelse med indflytning og ibrugtagning 10.937 kr.

Der er tvist mellem parterne om, hvorvidt klageren er blevet bedt om at foretage oprydningen, eller om klageren har gjort det på eget initiativ. Da det må have formodningen for sig, at klageren kun har foretaget denne oprydning, fordi man blev bedt om det, giver voldgiftsretten klageren medhold i kravet, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

20) Specialmaling i stedet for standard 9.576 kr.

Klageren har oplyst at have baseret sit tilbud på standardfarver, og at tilsynets forlangende om anvendelse af en specialmaling trak en fordyrelse med sig.

Indklagede har henvist til, at specialmalingen efter udbudsmaterialet frit kunne vælges efter bygherrens ønsker, og voldgiftsretten finder derfor ikke, at klageren kan få medhold i sit krav.

21-23) Kravene herunder behandles samlet.

21) Udskæring m.v. af armeringsjern ved udløbskasser i børnebassiner 4.500 kr.

I en skrivelse fra klageren til det rådgivende ingeniørfirma af 19. september 1994 (bilag 79) anføres det herom

" børnebassiner udløbskasser og riste i gulve og vægge var placeret forkert eller skulle ændres i størrelsen. Disse ændringer medførte en del ekstra flisearbejde og hugning i underliggende beton og armeringsjern i uge 35-36."

22) Eftergåelse af skimmeriste i familie- og varmtvandsbassin 7.600 kr.

I klagerens skrivelse af 19. september 1994 anføres det om dette spørgsmål

" skimmeriste (18-20 stk.), eftergåelse af udligningskasser for tredje gang.

1. gang i uge 20 : Udligningskasserne var placeret forkert i forskallingen af firma AA, her blev enkelte flyttet efter støbningen.

2. gang i uge 25 : Blev mange flyttet sideværts på grund af, at tilsynet ønskede andre riste, samt at det skulle gå op med hele fliser, på dette tidspunkt var flisearbejdet afsluttet i bassinerne.

3. gang i uge 34 : Skulle hullernes finish være pænere, samt at vi skulle afslutte med sort epoxymaling i hullet. Dette blev senere diskuteret med Dem og en af arkitekterne tirsdag i uge 36, hvor vi igen tog forbehold for tid og økonomi i alle omgørelser. Torsdag i uge 36 blev hullerne igen vurderet, denne gang af ingeniørfirmaets repræsentant og en anden. Hver gang med en ny holdning til godkendelseskriteriet. Vor formand havde gjort opmærksom på, at epoxymalingen krævede adskillige døgns hærdetid inden vandpåfyldningen. Denne løsning blev således annulleret torsdag i uge 36.

23) Eftergåelse af blænddæksler i familiebassin efter firma AA 1.375 kr.

I skrivelse af 19.september 1994 anføres det om dette spørgsmål

" blænddæksler (2 stk.) i væg i familiebassin, frithugget af firma AA torsdag i uge 35, klar til efterreparation af ca. 12 stk. klinker incl. underlag i uge 36."

Ad 21- 23 )

Der er ikke enighed mellem parterne om, hvem klageren eller firma AA der havde ansvaret for placering af riste m.v., og spørgsmålet er ikke blevet belyst på en måde, der har givet voldgiftsretten et klart grundlag for sin afgørelse. Retten finder imidlertid, at det har formodningen for sig, at arbejdet hørte under firma AA´s entreprise, og indklagede, der ikke reagerede på klagerens skrivelse af 19. september 1994, findes ikke at have påvist, at der er forhold, som kan bebrejdes klageren, der medførte de pågældende ekstraarbejder. Retten giver derfor klageren medhold i disse krav, som ikke er størrelsesmæssigt bestridt.

23-24) Gulvklinker ødelagt af entreprise 6 og af gæster 17.100 kr.

Som sagen er forelagt, tilkender voldgiftsretten klageren det krævede beløb, som ikke er størrelsesmæssigt bestridt.

Under punktet merydelser tilkendes der herefter klageren følgende beløb

1)

48.793 kr.

2)

4.502 kr.

3)

56.700 kr.

4)

43.015 kr.

5-6)

19.960 kr.

7)

11.712 kr.

8)

4.200 kr.

9)

1.080 kr.

11)

1.700 kr.

13)

1.800 kr.

15)

7.200 kr.

16)

85.875 kr.

17)

9.125 kr.

18-19)

10.937 kr.

21-22)

13.475 kr.

23-24)

17.100 kr.

I alt ekskl. moms

337.174 kr.

3. Særligt vedrørende mellembygningen.

En del af murerarbejdet i denne bygning måtte omgøres, fordi der opstod en skævhed som følge af forkert afsætning. Der blev lavet en aftaleseddel om et beløb på 100.000 kr., hvoraf indklagede har betalt de 50.000 kr. Klagerens krav på dette punkt angår de resterende 50.000 kr., mens indklagede på sin side kræver tilbagebetaling af de betalte 50.000 kr. Tvisten mellem parterne angår placeringen af ansvaret for den forkerte afsætning og spørgsmålet, om der ved aftalesedlen er indgået en bindende aftale. Landinspektørfirmaet har den 11. marts 1994 udfærdiget et notat om grunden til den fejlagtige afsætning, men dette notat ses ikke at have skabt klarhed over ansvarsproblematikken.

Aftalesedlen, der er dateret den 29. marts 1994 efter at klageren havde påbegyndt ommuringen har følgende ordlyd

" Ændring af kloak, beton, murværk m.v. i forbindelse med skævt murværk i mellembygning rum 102, 104, 105 og 107, som det fremgår af landinspektørfirmaets notat dateret 11.3.1994. Merpris foreløbig anslået til kr. 100.000,00 kr. Klager udarbejder endelig prisoverslag forud for ændringsarbejdet.

Følgende forudsætninger er gældende for aftalen

1. Landinspektørens notat af 11.3.1994 opfattes af klager og bygherren som en uvildig opmåling, der i fuldt omfang redegør for placering af vægge der skal nedbrydes og opmures i ny position. Notatet danner nødvendigt grundlag for en efterfølgende udredning af skyldsspørgsmålet om fejlafsætningen og efterfølgende udførelsesfejl.

De fysiske forhold er ved notatet velbelyste, og der findes ikke behov for yderligere klarlæggelse ved syn og skøn.

2. Der er enighed om, at murværket er i en uacceptabel stand, og at arbejdet skal omgøres. Der er kun uenighed om skyldsspørgsmålet og hermed betalingsspørgsmålet."

Uanset anførelsen i aftalesedlen om, at der ikke findes behov for yderligere klarlæggelse ved syn og skøn, har forholdet været inddraget i det under sagen afholdte syn og skøn ved en civilingeniør og en murermester som skønsmænd. I erklæringen fra november 1996 hedder det herom som konklusion

" Konklusion

Det har efter skønsmændenes opfattelse været muligt at foretage en korrekt afsætning ud fra de givne oplysninger.

Den ovennævnte difference i målene på tegningen på 4,5 cm. mellem modul K og M, ville ved samme lejlighed have vist sig, og en løsning på dette lille spørgsmål kunne være fundet.

Ligeledes har den af landinspektøren ansatte markering af modul 14 + 70,5 kunnet anvendes."

Det er et yderligere tvistepunkt under sagen, om der kan tages hensyn til skønserklæringen, idet det er klagerens standpunkt, at indklagede ved aftalesedlen har afskåret sig fra syn og skøn om spørgsmålet. Herom skal voldgiftsretten udtale, at bemærkningerne i aftalesedlen om syn og skøn ikke findes at have en sådan karakter, at indklagede herved kan siges at have givet bindende afkald på at få foretaget syn og skøn. Skønserklæringen kan derfor indgå i rettens vurdering af oplysningerne på dette punkt.

Voldgiftsretten finder ikke, at sagens oplysninger giver et klart grundlag for at placere ansvaret for den fejlagtige afsætning. Aftalesedlen holder efter sit indhold i nogen grad spørgsmålet åbent. Skønserklæringen peger i retning af, at der kan pålægges klageren et vist ansvar, men det må også tages i betragtning, at indklagede rent faktisk gik med til at lave en aftaleseddel, og trods aftalesedlens indhold må den i hvert fald være udtryk for, at indklagede selv har følt en usikkerhed over for ansvarsspørgsmålet. Det har efter de foreliggende oplysninger heller ikke været nogen nem opgave for entreprenøren at foretage afsætningen korrekt, og i betragtning af opgavens kompleksitet kunne der nok have været behov for en effektiv bistand fra tilsynets side ved afsætningen. Retten finder derfor, at begge parter har et ansvar, der passende kan fordeles med halvdelen til hver. Retten frifinder derfor parterne for de gensidigt rejste krav.

4. Indklagedes modkrav, bortset fra mellembygningen og fra dagbøder.

1) Fejludført betonslidlag og armering i svømmehal 820.000 kr.

Klageren har anerkendt kravet med 55.000 kr.

Omstændighederne omkring dette spørgsmål er belyst i en skrivelse fra klageren til det rådgivende ingeniørfirma af 8. juni 1994 (bilag 1.56), hvori det bl.a. anføres

" Der er 2. juni 1994 udlagt ca. 700 m2 slidlagsbeton i svømmehallen, altså ca. 70 %. Af disse 700 m2 er ca. 500 m2 belagt med klinker, som er fuget færdig. Resten er udlagt med B45.

Problemet med anvendelsen af en beton C100/400 i stedet for en Beton 45, blev konstateret af Dem torsdag den 2. juni 1994, altså for ca. 1 uge siden.

Årsagen til misforståelsen er, at klagers formand og entrepriseleder ved opstarten af gulvstøbningen ikke var opmærksom på opdelingen af slidlagene i Beskrivelsen, hvor alle slidlagene er beskrevet under murerarbejdet (arkitekt) undtagen dele af slidlaget i svømmehal og badeland, som er beskrevet under betonarbejdet (ingeniør). Ved møder med konsulenterne, den 3. maj 1994, hvor tilsynet (arkitekt og ingeniør) også deltog, var deltagerne heller ikke opmærksom på denne opdeling. Man diskuterede ud fra, at det var det samme slidlag i hele byggeriet.

Forvirringen i beskrivelsen er yderligere forværret af, at arkitekten bruger rumnumre, og det gør ingeniøren ikke så det entydige forsvinder.

Allerede den 16.maj 1994 påbegyndte vi udlægningen af slidlaget i svømmehallen, og ingen af parterne incl. tilsynet har været opmærksom på, at dette var beskrevet to forskellige steder. Alle har fulgt arbejdet visuelt uden at have erkendt problemet.

Med hensyn til den manglende armering, som ikke fremgår under slidlag i murerbeskrivelsen, blev vi først opmærksom på, da tilsynet ønskede armeringsnet ilagt da havde vi udført ca. 250 m2.

Tilsynet har sammen med os gennemgået det udlagte slidlag alder ca. 3 uger og fundet én svindrevne, som er udbedret, og vi laver en dilatationsfuge i klinkerne over reparationen.

Viser der sig senere en enkelt revne på grund af den manglende armering, er det relativt let at udbedre denne uden indvirkning på driften.

Nu tror vi ikke, at det udførte arbejde (metoden) er dårligere end den oprindelig tænkte. C100/400 er bedre at arbejde med, og dens tendens til svind er mindre, hvilket De også har konstateret på det udførte arbejde, hvorimod B45 giver store vanskeligheder ved udlægningen og giver en dårlig overflade. De bør nok overveje, om ikke også badelandet burde lægges i C100/400.

Konfronteret med misforståelsen, tog klager straks kontakt til to betonleverandører, der begge udarbejdede et brev, som beskrev C100/400, som absolut anvendelig til slidlag i svømmehal og badeland. Det udstøbte slidlag svarer til ca. en Beton 25, der i uhærdet tilstand normalt ligger omkring en Beton 40. Den ene betonleverandør har udtaget prøver til konstatering af 28 døgns styrken. Klager har foretaget afrivningsprøver (Bond-test) på slidlaget i overværelse af Dem. Disse prøver viste tilfredsstillende værdier af 9 døgns styrken.

Den anden betonleverandør har beskrevet, at C100/400 er anvendt i mange andre svømmebade uden, der er konstateret problemer i de efterfølgende år. Det udførte arbejde er omhyggeligt udført og den efterfølgende afdækning af slidlaget er bibeholdt efter forskrifterne."

I skønserklæringen fra november 1996 udtales det bl.a.

"spørgsmål 2 : (b)

..

Svar

Slidlaget i rum 101 er forlangt udført af beton B-45-SA/1 som opfylder kravene til særlig aggressiv miljøklasse. Der er i beskrivelsen anført en række detailbestemmelser for opnåelse af denne kvalitet. Det er desuden forlangt, at slidlaget i svømmehal skal armeres.

Det bemærkes, at der i beskrivelsen vedrørende murerarbejdet er anført den afvigende bestemmelse, at slidlaget generelt skal udføres af cementmørtel C100/400.

Parterne er enige om, at slidlaget i svømmehallen er udført således

Kortside mod S : betontype B-45-SA/1. armeret.

Langside mod V : Mørtel C100/400, armeret.

Langside mod Ø : Mørtel C100/400, uarmeret.

Kortside mod N : Mørtel C100/400, uarmeret med undtagelse af yderste bræmme mod N, som er armeret.

Kun kortsiden mod S er således med hensyn til betontype og armering udført i overensstemmelse med projektet for beton- og jernbetonarbejdet.

Revnedannelse i gulvet redegøres der for i svar på spørgsmål 3.

Spørgsmål 2 : (c)

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 2 (a) at oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det, der er anført i den under spørgsmål 2 (a) omhandlede fagbeskrivelse m.v. samt i denne forbindelse oplyse, hvad afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende udførelse, tilsyn og administration, ekskl. moms, må antages at udgøre.

Svar

Udførelsen kan kun bringes i overensstemmelse med fagbeskrivelsen for beton- og jernbetonarbejdet ved ophugning og korrekt genudførelse af de dele af gulvet, som ikke er forskriftsmæssigt udført. Prisen for dette arbejde incl. klinker vil skønsmæssigt beløbe sig til 820.000,00 kr.

Skønsmændene kan imidlertid ikke anbefale en generel omlægning. Der henvises i den forbindelse til svar på klagers advokats spørgsmål ad. 2."

På supplerende spørgsmål fra klagerens advokat har skønsmændene udtalt

" Skønsmændene har vurderet de fremlagte prøvningsresultater således

- det anvendte sand opfylder ikke de stillede krav til særlig aggressiv miljøklasse, men rigeligt kravene til aggressiv miljøklasse. Der skønnes kun at være mindre forøget risiko for, at der fremover af denne grund vil opstå skadelige alkalikiselreaktioner i gulvet.

- Luftindholdet er mindre end forlangt, men forholdet skønnes af mindre betydning.

- Betonstyrken er næsten som foreskrevet.

- Anvendelse af basiscement skønnes i overensstemmelse med det forlangte.

- V/C-tallet er 0,45 mod det forlangte 0,40. Dette medfører en mere åben betonstruktur og større tendens til svind. Med hensyn til konsekvensen heraf henvises til nedenstående.

- Den maksimale kornstørrelse er angivet at være 4 mm. Dette er væsentlig mindre end projektets krav om anvendelse af størst mulig stenstørrelse, dog max. 1/3 lagtykkelse.

Anvendelse af sand i stedet for betongrus medfører et væsentligt større svind ved udtørring. Det skønnes, at svind i perioden fra støbning til hallens ibrugtagning har været medvirkende årsag til revnedannelserne. Efter ibrugtagning må slidlaget skønnes at være konstant fugtigt, og at der derfor ikke forekommer eller vil forekomme svindbevægelser i dette af betydning. I tilfælde af, at hallen lukkes i en længere periode (af størrelsesordenen ½ år eller mere), og gulvet derfor tørrer ud, skønnes der dog at være risiko for større svindbevægelser, end tilfældet ville være, såfremt udførelsen havde været forskriftsmæssigt.

- Den manglende armering i dele af slidlaget skønnes at have bidraget til dannelsen af revner.

På grundlag af ovennævnte konkluderes, at gulvet ikke er udført i overensstemmelse med beton- og jernbetonprojektet, at gulvet har ringere kvalitet end det foreskrevne, men at kvaliteten ikke er så ringe, at det ud fra en offergrænsebetragtning kan anbefales generelt at omlægge dette. Der foreslås i stedet en partiel reparation af gulvet, hvor der optræder revner jf. svar på spørgsmål 3 ( c)."

Skønsmændene har under den mundtlige forhandling uddybet deres erklæring. Det er herunder bl.a. oplyst, at betonstyrken er en mindre væsentlig parameter, da konstruktionen ikke vil blive udsat for særlige styrkemæssige påvirkninger. Uden udbedring vil der kunne opstå revner, der kræver reparation. Det er ikke muligt at udtale noget sikkert om omfanget af kommende revnedannelser, men med en vis sandsynlighed vil der komme 2 pr. langside og 1 pr. kortside. Hver revne vil koste ca. 10.000 kr. at reparere.

I overensstemmelse med klagerens erkendelse må voldgiftsretten fastslå, at klageren har begået fejl ved arbejdets udførelse, og klageren er derfor som udgangspunkt forpligtet til at betale, hvad det koster at bringe arbejdet i kontraktmæssig stand. Som anført af klageren forekommer det imidlertid uforholdsmæssigt at pålægge klageren en betaling på 820.000 kr. for en mangel, hvis praktiske betydning er så forholdsvis beskeden, som det fremgår af skønsmændenes udtalelser. Voldgiftsretten finder i stedet at burde tilkende indklagede et beløb til kompensation for generne ved at bibeholde konstruktionen, som den er, og som giver sikker dækning for kommende reparationer. Dette beløb ansættes skønsmæssigt til 100.000 kr., således at der tilkendes indklagede 45.000 kr. ud over det af klageren anerkendte beløb på 55.000 kr.

2) Mangelfuld overfladebehandling af publikumstribuner i svømmehal 176.000 kr.

I skønserklæringen fra november 1996 udtales der herom

" Det er oplyst, at der overalt er svummet med et andet materiale end det forlangte materiale.

Det er konstateret, at en meget stor del af epoxymalingen er afskallet. Et undersøgende institut har foretaget 3 aftræksforsøg på intakt maling. Der henvises til vedlagte rapport af 19.08.1996 ERKLÆRINGSBLAD 3, aftræksforsøg nr. 2, som viser, at aftræksstyrken ikke er tilstrækkelig. Det er konstateret, at vedhæftningssvigtet sker i overgangen mellem svummelaget og underliggende afretningslag. Skønsmændene kan ikke udtale sig om, hvorvidt årsagen til den ringe vedhæftning er udførelses- eller materialefejl.

Udover ovennævnte vedhæftningssvigt har skønsmændene enkelte steder konstateret brud i elastiske fuger mellem elementer. Årsagen hertil kan ikke angives.

Spørgsmål 4 : ( c )

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 4 (a) at oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmødet, omhandlet under spørgsmål 4 (a) samt i denne forbindelse oplyse, hvad afhjælpningsudgifterne vedrørende udførelse, tilsyn og administration ekskl. moms, må antages at udgøre.

Svar

Det foreslås at omgøre overfladebehandlingen på hele tribuneområdet. Eksisterende behandling incl. svummelag fjernes ved højtryksspuling eventuelt tilsat sand, partielle fastsiddende belægninger afhugges, fuger opskæres. Efter en grundig afrensning af overfladen, primes/spartles overfladen med egnede materialer hvorefter den afsluttende overfladebehandling udføres jf. fagbeskrivelsen, og fuger etableres med egnet fugemasse. Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt beløbe sig til

176.000,00 kr."

En ansat hos klager har forklaret, at en konsulent fra leverandøren af overfladebehandlingspræparatet anbefalede et andet produkt end det foreskrevne. Byggetilsynet må have været inddraget i beslutningen om at følge konsulentens anbefaling, for han ville ikke have foretaget ændringen på egen hånd.

Ingeniøren med byggeledelse har forklaret, at det er rigtigt, at han fik forelagt ændringsforslaget, men han har ikke accepteret ændringen, som han tværtimod udtrykkeligt afviste. Han har fået foreholdt et notat af 14. juni 1994 fra en af klagers medarbejdere (bilag 122), hvorefter " ingeniøren har d.d. godkendt brugen af materiale X (følgelig udgår materiale Y)". Han har heroverfor fastholdt sin forklaring og har bestridt notatets rigtighed.

Voldgiftsrettens afgørelse.

Det må påhvile klageren at bevise, at en projektændring af den her omhandlede karakter er blevet aftalt med tilsynet, og de foreliggende oplysninger giver ikke tilstrækkelig grundlag for at statuere, at dette bevis er ført. Hvad enten der har været tale om et uegnet produkt eller om udførelsesfejl, anerkender voldgiftsretten derfor indklagedes modkrav, som ikke er størrelsesmæssigt bestridt.

Der er ved denne afgørelse set bort fra, at arealet efterfølgende er blevet flisebelagt, således at indklagede på denne måde selv har afhjulpet manglen.

3) Betonrenoveringer 75.750 kr.

Kravet har relation til Fællesbestemmelsernes punkt 1.6.6.1., hvor det angives

" Udbedring af skader på flisebeklædninger. Udhugning og reparation af betonskader i støbeskel og på vægge og bund."

Klageren har i en skrivelse af 5. juli 1994 (bilag 103) oplyst at have afleveret delpriser den 9.september 1993 og har videre anført

"Delpriser kan anvendes til mer- eller mindrepriser på grund af eventuelle ændringer i projektet."

Delpriser på bassinrenoveringen blev angivet til 75.750 kr., og det er dette beløb, indklagede påstår bragt i modregning under anbringende af, at arbejdet ikke er udført. Indklagede har endvidere gjort gældende, at parternes aftale skal forstås som en aftale om stipulerede mængder, ikke om faste mængder.

Klageren gør gældende, at aftalen skal forstås som en aftale om faste mængder, og at det i øvrigt ikke er godtgjort, at der er udført arbejde i mindre omfang end forudsat, da der ikke er foretaget opmåling.

Voldgiftsrettens afgørelse

De bestemmelser i udbudsmaterialet, som kunne give grundlag for en afgørelse af tvisten om faste mængder contra stipulerede mængder, er ikke blevet særligt indgående behandlet af nogen af parterne under sagen, og retten har derfor selv forsøgt at sætte sig ind i bestemmelserne. Det er på dette grundlag rettens opfattelse, at indklagede har ret i, at der er tale om stipulerede mængder. Der er imidlertid som af klageren anført ikke blevet foretaget nogen opmåling, og indklagede findes heller ikke på andet grundlag at have bevist, at de af klageren anvendte mængder kan begrunde et nedslag. Voldgiftsretten frifinder derfor klageren for dette modkrav.

4) Flise- og klinkearbejde 45.000 kr.

Klageren har anerkendt dette beløb, jf. nedenfor under 6.

5-8) Klageren har anerkendt modkrav vedrørende membran i overløbsrende, vedrørende foringsrør og vedrørende følgeskader med i alt 25.500 kr.

Der tilkommer herefter indklagede følgende modkrav

1) 100.000 kr.

2) 176.000 kr.

4) 45.000 kr.

5-8) 25.500 kr.

Øvrige anerkendte modkrav 21.451 kr.

367.951 kr.

5. Indklagedes selvstændige påstand 1.

Påstanden har følgende indhold

"Såfremt indklagede ikke tilkendes et af voldgiftsretten fastsat afslag i entreprisesummen for mangelfuldt udført betonslidlag og armering i svømmehal på ca. 765.000,00 kr. ekskl. moms, tilpligtes klager at anerkende, at klagers ansvar for eventuelle mangler ved udførelse af de nævnte arbejder er 20 år regnet fra indgåelsen af entrepriseaftalen mellem klager og indklagede jf. AB 92 § 36, stk. 2."

Påstanden knytter sig således til det punkt, der er behandlet foran under 4.1.

Den fejl, der er begået fra klagerens side, udspringer af en tvetydighed i projektet, som gør det noget undskyldeligt, at klageren har misforstået sin opgave. Voldgiftsretten finder det klart, at betingelserne for at fastsætte en forlænget ansvarsperiode ikke er opfyldt, og påstanden tages derfor ikke til følge.

6. Indklagedes selvstændige påstand 2.

Ved denne påstand har indklagede påstået klageren tilpligtet at anerkende, at klagerens ansvar for eventuelle mangler ved udførelse af flise- og klinkearbejde i svømmehal er 20 år regnet fra indgåelsen af entrepriseaftalen, jf. AB 92 § 36, stk. 2.

I skønserklæringen fra november 1996 udtales det om flise- og klinkearbejdet

"3. Flise- og klinkearbejde

Spørgsmål 3 : (a)

Syns- og skønsmændene anmodes om at oplyse, om klagerens udførelse af flise- og klinkearbejde er i overensstemmelse med fagbeskrivelsen (bilag 2) side 111 punkt 1.7.3.8. og indklagedes anvisninger under projektgennemgangsmødet den 11.10.1993 (bilag 22) punkt 2.16.

Svar

Gulvklinkearbejdet er ikke i overensstemmelse med projektet, således som der redegøres for i svar på spørgsmål 3 (b). Det bemærkes, at de udførte flise- og klinkearbejder visuelt fremtræder håndværksmæssigt pænt.

Spørgsmål 3 : (b)

Syns- og skønsmændene anmodes ved en benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) om at registrere, i hvilket omfang den under spørgsmål 3 (a) omhandlede udførelse ikke er overensstemmende med omhandlede fagbeskrivelse samt indklagedes anvisninger og samtidig angive, hvorledes udførelsen faktisk er sket.

Svar

I fagbeskrivelsen for murerarbejdet er angivet, at vedhæftningsstyrken for gulvklinker skal være 1,2 MPa. Der er intet anført om målebetingelser mm, men skønsmændene opfatter denne værdi som den karakteristiske værdi målt ved arbejdets aflevering, d.v.s. for en tør samling.

Et undersøgende institut har gennemført 3 aftræksforsøg ved hver 3 positioner i svømmehal og badeland. Der henvises til vedlagte rapport af 19.08.1996, aftræksforsøg 1, 3 og 4.

Når henses til, at de målte værdier er vådværdier, som kan være op til 50 % lavere end de tilsvarende tørværdier, skønnes det, at den karakteristiske tørværdi af vedhæftningsstyrken i det store og hele overholder det krævede. Ved 2 aftrækningsforsøg er værdierne dog klart for lave som følge af små vedhæftningsarealer, som kan tilskrives mindre omhyggelig udførelse.

Ved 1 års eftersynet er konstateret gulvklinker på "klaprende" underlag. Dette må tilskrives den dobbelte plastfolie, idet skønsmændene ikke har konstateret løse gulvklinker undtagen i tilknytning til revner i slidlaget. Der skønnes ikke at være større risiko for, at klinker går løse (bliver skruk) som følge af utilstrækkelig vedhæftning.

Der er i kortsiden mod N konstateret en række revner, som tydelig viser sig i klinkebelægningen, og i kortsiden mod S en enkelt finere revne.

Den væsentligste årsag til disse revner skønnes at være, at der ikke er korrespondance mellem fuger i flisebelægning og underliggende konstruktions-/dilatationsfuger i slidlaget. Bevægelser i slidlaget vil derfor uundgåeligt give anledning til revner i klinkebelægningen. Udførelsen skønnes i strid med god håndværksskik og med rettelsesblad nr. 1, pkt. 1.6.5.21 samt mødereferat af 11.10.1993 og 02.05.1994 BILAGENE 19 (2), 4 (22) og A 11 (59).

Det bemærkes, at skønsmændene ikke har undersøgt forholdene ved fliser i bassiner.

Spørgsmål 3 : ( c )

Syns- og skønsmændene anmodes om, ved en eventuel benægtende besvarelse af spørgsmål 3 (a) at oplyse, hvorledes udførelsen kan bringes i overensstemmelse med det, der er anført under fagbeskrivelse og projektgennemgangsmøde, omhandlet under spørgsmål 3 (a) samt i denne forbindelse oplyse, hvad afhjælpningsudgifterne, herunder vedrørende udførelse, tilsyn og administration ekskl. moms, må antages at udgøre.

Svar

Det foreslås, at der foretages en forskæring med efterfølgende ophugning og omstøbning af gulvet i en stribe omkring de konstruktions-/dilatationsfuger, hvor der optræder revner i klinkebelægningen, idet der drages omsorg for at der etableres gennemgående fuger i hele gulvopbygningen. Der vil således komme til at optræde to tætplacerede fuger i klinkebelægningen disse steder.

Revner, som ikke har relation til fuger, ophugges og udstøbes, og klinkebelægning retableres.

Prisen for dette arbejde vil skønsmæssigt beløbe sig til

Kr. 45.000,00 "

Klageren har anerkendt indklagedes modkrav på de 45.000 kr. jf. foran under 4.4. Indklagede har imidlertid ikke fundet dette tilstrækkeligt, men ønsker yderligere en forlængelse af ansvarsperioden under anbringende af, at klageren har handlet groft uforsvarligt ved udførelsen, og at den aftalte kvalitetssikring er svigtet væsentligt.

Voldgiftsretten finder ikke, at der under bevisførelsen er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for indklagedes påstand 2 og frifinder derfor klageren på dette punkt.

7. Forsinkelse.

Under dette punkt behandles

1) Indklagedes krav mod klageren på dagbøder 885.204 kr.

2) Klagerens krav på forlænget byggepladsdrift 596.200 kr.

3) Klagerens krav på forceringsudgifter 1.009.185 kr.

4) Klagerens krav på yderligere udgifter til vinterforanstaltninger 318.703 kr.

5) Klagerens krav om betaling af renter før sagsanlæg 293.603kr.

Der er under sagen fremlagt et omfattende materiale og afgivet forskellige forklaringer til belysning af forsinkelsesproblematikken. Det fremgår bl.a. heraf, at det oprindelige færdiggørelsestidspunkt udgangen af uge 11/1994 på grund af forhandlingerne om entrepriseaftalen blev ændret til udgangen af uge 14/1994 (bilag 80). Byggeriet blev afleveret til bygherren ved udgangen af uge 38/1994, altså med en forsinkelse på 24 uger svarende til 168 kalenderdage. Det er indklagedes standpunkt, at forsinkelsen i alt overvejende grad skyldes klagerens forhold, men indklagede har i den endelige opgørelse over for klageren godskrevet klageren 8 kalenderdage ud over, hvad der løbende er blevet givet tidsfristforlængelse for. Der er desuden givet klageren fradrag i opgørelsen af de 168 dage med 5 dage på grund af entreprenør 5´s manglende færdiggørelse af stålarbejdet, 7 dage på grund af entreprenør 8´s forsinkelse af arbejdet i badeland med placering af indstøbningsdele og trykprøvning samt 14 dage på grund af entreprenør 4´s betalingsstandsning.

Dagbodskravet er herefter opgjort til 134 dage á 0,1 % af 6.606.000 kr.

Klageren har bestridt at være ansvarlig for de indtrufne forsinkelser og har påberåbt sig, at klageren løbende har fremsat krav om tidsfristforlængelse. Ud over de dage, indklagede har godskrevet klageren, gør klageren gældende at have krav på tidsfristforlængelse med 188 kalenderdage, altså et større antal dage end det antal, som indklagede kræver dagbøder for. Klageren påstår derfor frifindelse for dagbodskravet.

Voldgiftsretten finder det ikke muligt i enkeltheder at tage stilling til, hvem der er ansvarlig for de mange forsinkelser, og det tjener ikke noget formål detaljeret at referere de oplysninger, der foreligger herom. Rettens afgørelse vil derfor blive truffet på grundlag af et overordnet skøn. Følgende hovedelementer indgår i dette skøn

1) Der kan næppe være tvivl om, at klageren har et vist forsinkelsesansvar ud over, hvad klageren selv har erkendt.

2) Det fremstår heller ikke som tvivlsomt, at også andre entreprenører har et ansvar for de opståede forsinkelser og dermed ud over, hvad indklagede har erkendt et ansvar for en del af de forsinkelser, der opstod hos klageren.

3) Klagerens forceringsomkostninger, som udgør et selvstændigt krav under sagen, jf. nedenfor under 7.3, må antages i det væsentlige at være afholdt for at indhente forsinkelsen, som klageren ellers ville være ansvarlig for. Selv om klagerens krav på forceringsudgifter således ikke kan tages til følge, får udgifterne den betydning for forsinkelsesproblematikken, at klageren bl.a. ved konstant at have haft et meget betydeligt antal folk på pladsen har indhentet en del af den forsinkelse, som klageren ellers ville være ansvarlig for.

4) Det har givetvis påvirket hele byggeriets forløb, at der har været arbejdet under et stort tidspres og under meget hektiske forhold, og dette har bevirket, at byggeledelsen i nogen grad har sluppet styringen og koordineringen af de mange fagentrepriser, som i vidt omfang greb ind i hinanden.

5) Byggeledelsen har nærmest konsekvent undladt løbende at tage stilling til klagerens krav om tidsfristforlængelser og har derved i høj grad medvirket til den uklare bevismæssige situation, der nu foreligger.

6) Bygherren har været så fikseret på det oprindeligt forudsatte færdiggørelsestidspunkt, at det har været vanskeligt for byggeledelsen at trænge igennem med synspunkter om forsinkende momenter, som der burde være taget højde for.

På dette grundlag indrømmer voldgiftsretten skønsmæssigt klageren tidsfristforlængelse med så mangedage, at dagbodskravet helt bortfalder.

Dette får følgende konsekvenser for parternes opgørelse

1) Dagbodskravet bortfalder som anført.

2) Forlænget byggepladsdrift.

Klageren har opgjort den forlængede byggepladsdrift til 22 uger og kravet pr. uge til 27.100 kr. Indklagede har bestridt både grundlaget for kravet og kravets berettigelse.

Voldgiftsretten finder, at hverken bestemmelserne i AB 92 § 27 eller punkt 2.2.3. i Fællesbestemmelserne er til hinder for at tilkende klageren erstatning for de udgifter ved forlænget byggepladsdrift, som skyldes indklagedes eller andre entreprenørers forhold. Både fastsættelsen af periodens længde og den talmæssige opgørelse af kravet er imidlertid behæftet med usikkerhed, og voldgiftsretten fastsætter skønsmæssigt den klageren tilkommende erstatning til 300.000 kr.

3) Forceringsudgifter.

Som foran anført har voldgiftsretten ikke fundet det bevist, at klageren har afholdt forceringsudgifter, som kan overvæltes på indklagede.

4) Vinterforanstaltninger.

Klagerens samlede krav på dækning af udgifter til vinterforanstaltninger udgør 543.379 kr. Heraf har indklagede anerkendt og betalt 224.676 kr., hvorved klagerens restkrav på 318.703 kr. fremkommer.

Her gør sig det specielle gældende, at det er forbundet med særlig vanskelighed at fastslå, i hvilket omfang henholdsvis klagerens forsinkelse og de forsinkelser, som indklagede og andre entreprenører er ansvarlige for, falder i perioder, der har nødvendiggjort vinterforanstaltninger. Voldgiftsretten tilkender skønsmæssigt klageren et beløb på 250.000 kr.

5) Klagerens krav om betaling af renter før sagsanlæg.

Rentekravet er sammensat således

a) 111.056,79 kr. for tilbageholdelser som følge af modregning af dagbøder.

Det følger af det foran anførte, at denne tilbageholdelse har været uberettiget, og voldgiftsretten giver derfor klageren medhold i dette krav, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt.

b) Renteberegning af kontraktsreguleringsbeløb 102.591,67 kr.

Det følger af afgørelsen under punkt 1, at dette krav ikke kan tages til følge.

c) Renter af krav på vederlag for ekstraarbejder 52.831,88 kr.

Klagerens krav på vederlag for ekstraarbejder er i væsentlig grad blevet taget til følge, og voldgiftsretten tilkender klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på 40.000 kr.

d) Renter af krav på vinterforanstaltninger 27.102,95 kr.

Som følge af afgørelsen foran under punkt 7.4 fastsætter voldgiftsretten skønsmæssigt det klageren tilkommende rentebeløb til 20.000 kr.

Parternes mellemværende opgøres herefter således

Klagerens anerkendte resttilgodehavende 2.049.597 kr.

+ for merydelser 337.174 kr.

+ for forlænget byggepladsdrift 300.000 kr.

+ for vinterforanstaltninger 250.000 kr.

2.936.771 kr.

Herfra går indklagedes modkrav - 367.951 kr.

2.568.820 kr.

+ moms 642.205 kr.

3.211.025 kr.

Hertil kommer klagerens rentekrav fra tiden før sagsanlæg

a) 111.056 kr.

c) 40.000 kr.

d) 10.000 kr.

3.382.081 kr.

9. Sagsomkostninger.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tager voldgiftsretten udgangspunkt i de vejledende salærtakster for det tilkendte beløb. Klageren har beløbsmæssigt fået tilkendt et væsentligt mindre beløb end påstået, men de hovedkrav, som klageren ikke har fået medhold i, har tidsmæssigt belastet sagen i mindre omfang.

Indklagede påstod i svarskriftet frifindelse og nedlagde herudover en selvstændig påstand om, at klageren skulle betale 1.049.480 kr. + moms. Under den mundtlige forhandling har indklagede nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 154.936 kr. + moms.

Indklagede har betalt udgifterne til de afgivne skønserklæringer med ca. 103.000 kr. og afhjemlingen af skønsforretningen med ca. 11.000 kr. Skønsmændenes udtalelser er i det væsentligste kommet indklagede til gode.

Sagen har været forbundet med et meget betydeligt arbejde fra begge sider, og den mundtlige forhandling i voldgiftsretten har strakt sig over 5 dage.

Efter en samlet vurdering af disse momenter bestemmer voldgiftsretten, at indklagede skal betale sagens omkostninger til klageren med 100.000 kr. Det ligger heri, at indklagedes udgifter til syn og skøn ikke overvæltes på klageren.

THI BESTEMMES

Indklagede skal inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse til klageren betale 3.382.081 kr. incl. moms med procesrente fra den 19. november 1994, til betaling sker, samt sagens omkostninger med 100.000 kr.

De udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter nærmere opgørelse og påkrav fra voldgiftsnævnet betales af indklagede med 2/3 og af klageren med 1/3.

Klager har udført en entreprise for indklagede vedrørende renovering og ombygning af en svømmehal. Licitationen og byggeriet gav anledning til en række tvistigheder mellem parterne. En af tvisterne angår indklagedes selvstændige påstand 1 og 2, hvorefter klager tilpligtes at anerkende, at klagers ansvar for eventuelle mangler ved udførelse af de nævnte arbejder er 20 år jf. AB 92 § 36, stk. 2. Voldgiftsretten udtaler vedrørende begge påstande, at betingelserne for at fastsætte en forlænget ansvarsperiode ikke er opfyldt, hvorefter indklagedes selvstændige påstande derfor ikke tages til følge. Derudover er der i sagen tvist om klagers udgift til forlænget byggepladsdrift á 27.100 kr. Indklagede har bestridt både grundlaget for dette krav og kravets berettigelse. Voldgiftsretten udtaler, at hverken bestemmelserne i AB 92 § 27 eller punkt 2.2.3. i fællesbestemmelserne er til hinder for, at tilkende klageren erstatning for udgifter ved forlænget byggepladsdrift. Da fastsættelsen af periodens længde og den talmæssige opgørelse af kravet er behæftet med usikkerhed, fastsætter Voldgiftsretten skønsmæssigt erstatning til klageren.