Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Anvendelse af 1908-loven.

I marts/april 1983 blev der mellem klager og indklagede indgået aftale om, at indklagede skulle yde klageren teknisk rådgivning i forbindelse med opførelse af et alment boligbyggeri. Byggeriet blev afleveret den 1.august eller 1.oktober 1985. 1-årsgennemgang fandt sted den 3.juli 1986. På et ikke nærmere angivet tidspunkt opstod der revne dannelser i byggeriets etape 1, der bestod af 21 rækkehuse, som var opført i gasbetonelementer. Den 28.august 1991 skrev arkitekten på byggeriet, følgende til gasbetonleverandøren

" Vedr. : Revneforekomster i huse opført af gasbetonelementer.

I forbindelse med konstaterede revner i vægge i nedennævnte byggesager skal herved bekræftes Deres telefoniske tilsagn af h.h.v. 05.07.91 og 27.08.91 om udbedringer udført ved Deres foranstaltning.

..her forekommer de nu konstaterede revner i ca. 6 boliger. Byggeriet er afleveret i juli måned 1988.

De bedes venligst, og snarest belejliget tage skridt til at iværksætte ovennævnte udbedringer "

I en skrivelse af 4.december 1991 fra indklagede til gasbetonleverandøren fremgår, at indklagede fra klageren har fået oplyst, " at tidligere påtalte revner i elementerne er udbedret ".

I den efterfølgende periode har der været drøftelser mellem parterne om revnedannelser. Klageren antog en civilingeniør til at bistå sig. Indklagede bekræftede i en skrivelse af 10.september 1996 over for civilingeniøren, at der ikke i forbindelse med projektering af etape 1 var udført statiske beregninger og vurderinger for stabilitet af vægelementer/bygningerne.

Ved klageskrift modtaget af Voldgiftsnævnet den 25.februar 1998 har klageren som sin foreløbige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 1.200.000 kr. med procesrenter fra sagens anlæg.

Klageren har til støtte for kravet, der udgør anslåede omkostninger ved udbedringen af revnedannelserne, anført, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren på grund af mangelfuld teknisk rådgivning under byggeriet, idet indklagede ikke har udført nødvendige statiske beregninger vedrørende stabiliteten.

Indklagede har påstået frifindelse og har i første række til støtte herfor gjort gældende, at klagerens eventuelle krav er forældet i medfør af 1908-lovens 5-årige forældelsesregel.

Forældelsesspørgsmålet er efter parternes anmodning udskilt til særskilt forhandling.

Under den særskilte forhandling, som fandt sted den 17. september 1999, har klageren påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at et eventuelt krav mod indklagede ikke er forældet.

Formanden for klagerens bestyrelse har forklaret, at han er uddannet telefonmontør og er ansat som vejformand i kommunen. Han har ingen bygningsmæssig erfaring. Han blev valgt ind i klagerens bestyrelse i 1988. Han blev straks bestyrelsesformand. På det tidspunkt var der ikke problemer med revnedannelser, bortset fra enkelte klager over smårevner. Lejerne ringede til ham vedrørende revnerne. De blev enige om, at der var tale om sædvanlige revner, som man måtte affinde sig med. Han så ikke selv disse revner, idet han på det tidspunkt boede i bebyggelsens 2. afsnit. I 1990 flyttede han selv ind i 1. afsnit. Han konstaterede da revner over dørene. Han og hans ægtefælle tegnede revnerne op med blyant. De kunne tydeligt se, hvorledes revnerne udviklede sig fra loft til gulv. Der var sågar revner gennem fliserne, men det var først på et senere tidspunkt efter generalforsamlingen i 1993. Indklagede lovede at se på revnerne. I 1993 blev indklagede indbudt til at være til stede på generalforsamlingen. Det var tanken, at de så selv kunne skrive numrene på de huse op, hvor der var revner. Det blev aftalt, at indklagede skulle se på revnerne, men der skete ikke noget. Der blev ikke på noget tidspunkt nævnt noget om, hvad årsagen kunne være. I 1995 antog klageren en ingeniør til at se på revnerne. Efter at ingeniøren havde lavet en rapport, inviterede vidnet repræsentanter for indklagede hjem for at drøfte problemerne, men der kom intet resultat ud af det. Han mener ikke, at der i 1991 blev foretaget udbedring af revner.

En medejer af indklagede, har forklaret, at der blev valgt gasbeton i afsnit 1 efter en sparerunde. Det er almindeligt, at porebeton revner. Han havde før modtagelsen af arkitektens skrivelse af 28. august 1991 rettet henvendelse til gasbetonleverandøren for at få dette firma til at udbedre revner. Firmaet foretog injicering af revnerne. Han har selv set, at der blev foretaget injicering. Revnerne må henføres til materialet, men han kan dog ikke afvise, at revnerne kan have noget med stabilitet at gøre. Han husker ikke specielt generalforsamlingen i 1993. Det var sædvanligt, at han deltog i klagerens generalforsamlinger.

Civilingeniør ansat af klager har forklaret, at han den 26.juni 1996 blev bedt om at bistå klageren med at finde årsagen til revnedannelserne. Han besigtigede byggeriet den 1.juli 1996. Der var især revner i badeværelserne visse steder op til 1 ½ cm. Da han vurderede, at der var risiko for, at der kunne være et stabilitetsproblem, bad han om at få udleveret tegninger og statiske beregninger. Det viste sig, at der ikke var udført statiske beregninger, hvilket efter hans opfattelse er en væsentlig mangel.

Klageren har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at klagerens eventuelle krav ikke er omfattet af 1908-loven, jf. § 1, nr.5, modsætningsvis.

I anden række har klageren anført, at forældelsesfristen først begyndte at løbe fra slutningen af 1996, da klageren modtog ingeniørens rapport. Hvis fristen begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt, har den været suspenderet i medfør af lovens § 3.

Indklagede har til støtte for, at klagerens krav må anses for forældet, anført at forældelsesfristen begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor klageren burde vide, at denne kunne gøre et krav gældende, selv om klageren ikke vidste, hvem kravet kunne rettes imod. Uanset at der er foretaget reparation af revner, er der hurtigt kommet nye revner igen. Da klageren længe før den 24. februar 1993 burde vide, at der kunne blive tale om at gøre et krav gældende, er klagerens eventuelle krav forældet.

Voldgiftsrettens bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at krav, som støttes på aftale om teknisk rådgivning og bistand, ifølge retspraksis er omfattet af 1908-lovens § 1, nr.1, litra e.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at klageren indtil 1990/91 regnede med, at de revner, der var i byggeriet, var almindeligt forekommende svindrevner.

På baggrund af arkitektens brev af 28. august 1991 til gasbetonleverandøren kan det lægges til grund, at revnedannelserne på dette tidspunkt havde fået et sådan omfang, at der blev foretaget reklamation med krav om udbedring over for gasbetonleverandøren. Selv om formanden for klagerens bestyrelse har bestridt, at der i 1991 blev foretaget nogen udbedring af revnedannelserne, tyder ingeniørens forklaring sammenholdt med dennes brev til gasbetonleverandøren nærmest på, at revnerne blev søgt udbedret i 1991. Da formanden for klagerens bestyrelse ikke husker, at udbedring er foretaget, og at han har forklaret, at indklagede blev bedt om at være til stede på klagerens generalforsamling i 1993 for at registrere de boliger, hvori der var revner, må det lægges til grund, at revnerne selv om de måtte være søgt udbedret hurtigt har vist sig igen. Voldgiftsretten finder derfor, at klageren før den 23. februar 1993 har haft grundlag for at indse, at der kunne gøres et krav gældende. Da forældelsesfristen således er begyndt at løbe før dette tidspunkt, og sag mod indklagede først er anlagt den 23.februar 1998, er et eventuelt erstatningskrav mod indklagede forældet.

Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

THI BESTEMMES

Indklagede frifindes

Klageren skal inden 14 dage til indklagede betale sagsomkostninger med 15.000 kr.

Klageren skal betale voldgiftsrettens omkostninger efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Klager kræver indklagede tilpligtet at betale 1.200.000 kr. i erstatning som følge af revne dannelse i byggeri hvor indklagede ydede teknisk rådgivning. Indklagede påstår frifindelse, da kravet er forældet efter 1908-loven. Det lægges til grund at krav som støttes på aftale om teknisk rådgivning og bistand ifølge retspraksis er omfattet af 1908-lovens § 1 nr.1, litra e. Da klageren har haft grundlag for at indse, at der kunne gøres krav gældende før den 23. februar 1993 og forældelsesfristen således er begyndt at løbe før dette tidspunkt, er et evt. erstatningskrav forældet, da sag mod indklagede først er anlagt den 23. februar 1998.