Legislator Case Law & Legislation
X19991920301 DK

Bindende forhåndsbesked

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 19203 Valid

Bindende forhåndsbesked

differencerenter ctr. kurstab

førtidig indfrielse af eller uopsigelige private pantebreve

fysiske personer & dødsboer

kurstab på gæld i danske kroner

Ligningsrådet blev spurgt om følgende

Spørgsmål

1.

Kan kursdifferencen på 10 henholdsvis 5 kurspoint ved førtidig indfrielse af et højtforrentet pantebrev betragtes som differencerente?

2.

Kan en indfrielseskurs på eksempelvis 122,99 fastsat udfra en given rente på en underliggende obligation betragtes som differencerente ved førtidig indfrielse af pantebrev med "KD-klausul"?

2a.

Vil svaret på spørgsmål 2 også være gældende, såfremt indfrielseskursen ikke beregnes på grundlag af en kreditforeningsobligation, men i stedet på grundlag af en statsobligation?

2b.

Vil svaret på spørgsmål 2a også være gældende, såfremt der til renten på statsobligationen lægges et tillæg, som er afhængigt af lånets rente ?

2c.

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, medfører dette, at en negativ differencerente skal indtægtsføres, såfremt kursen er under pari ?

3.

Kan en forudbestemt indfrielseskurs på 105 betragtes som differencerente ved førtidig indfrielse af kontantlånspantebreve udstedt til kurs 100 ?

Svar

Ad.1.

Nej

Ad. 2.

Nej

Ad. 2a.

Ja

Ad. 2b.

Ja

Ad. 2c.

Bortfalder, jf. dog sagsfremstilling og begrundelse

Ad. 3.

Nej

Sagsfremstilling og begrundelse

Om baggrunden for de rejste spørgsmål har forespørgeren oplyst, at man ofte får henvendelser fra pantebrevsdebitorer, der ønsker at førtidsindfri et ellers uopsigeligt pantebrev.

Der er som bekendt fast praksis for, at en låntager ved indfrielse af et realkreditlån før udløbet af opsigelsesperioden kan foretage fradrag for differencerenter, jf. Ligningsvejledningen for 1998 - alm. del side 369. Med spørgsmålene tilsigtes en afklaring af, i hvilket omfang den for realkreditlån gældende praksis også gælder for private pantebreve, således at der er fradragsret for den overkurs, der fremkommer ved førtidig indfrielse.

Det kan f.eks. være i forbindelse med en ejendomshandel, hvor ejendommen bliver Arenset@ for al gammel gæld og skal nybelånes. Smidighed og fleksibilitet fra mange pantebrevskreditorers side betyder således, at et ejerskifte kan ske uden anmærkninger, hvis man lader et ellers uopsigeligt pantebrev indfri før det udløber efter sit indhold. Pantebrevet kan herved aflyses af tingbogen, og den nye prioritering kan gennemføres.

De rejste spørgsmål relaterer sig således til den situation, hvor debitor og kreditor efterfølgende indgår en aftale om ekstraordinær indfrielse af et ellers uopsigeligt pantebrev, dvs. hvor aftalen ikke har hjemmel i pantebrevet.

Om de enkelte pantebrevstyper, herunder indfrielses- og opsigelsesvilkår, foreligger følgende oplysninger

Ad. spm. 1 - Førtidig indfrielse af højtforrentet pantebrev

Forespørgeren har fremsendt to eksempler på pantebreve af denne type som grundlag for besvarelsen. Med udgangspunkt i pantebrevene er den førtidige indfrielsessituation skitseret således

Eksempel 1 - pantebrev 245.000 kr.

11/6-1992 11/6-1993 11/6-1994

---------------X-------------------X-----------------------X--------

kurs 110 kurs 105 kan indfries til kurs 100

Pantebrevet forrentes med 14 % p.a., kvartårlige ydelser. Forrentes og afdrages fra den 14. april 1984.

Opsigelse og indfrielsesvilkår

Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvis med 3 måneders varsel til en termin, dog først efter 14. april 1994. Pantebrevet indeholder ikke særlige indfrielsesvilkår.

Pantebrevet er således uopsigeligt indtil den 14. april 1994, hvorefter det kan indfries til kurs 100.

Eksempel 2 - Pantebrev 100.000 kr.

11/6-1997 11/6-1998 11/6-1999

---------------X-------------------X----------------------X--------

kurs 110 kurs 105 sidste termin

Pantebrevet forrentes med 16 % p.a., kvartårlige ydelser. Forrentning og afdrag fra 11. juni 1979.

Opsigelse og indfrielsesvilkår

Pantebrevet er fra debitors side uopsigeligt i hele løbetiden og indeholder som konsekvens heraf ikke vilkår om førtidig indfrielse.

Om indfrielseskursen i eksemplerne er det oplyst

ADer er udelukkende fokuseret på, at kreditor mister en højere forrentning ved indfrielsen, end der kan opnås ved en alternativ investering i den mellemliggende tid. Da der ikke er nævnt nogen Areferencerente@i pantebrevet til brug ved førtidig indfrielse, er det op til den enkelte kreditor at fastlægge sin indfrielseskurs. Ved en 100% korrekt udregning af kursen henvises til fremgangsmåden i eksemplet under ATypeeksempel 2." - Jf. nedenfor spørgsmål 2.

Ad. spm. 2 om førtidig indfrielse af pantebreve med AKD-klausul@

Forespørgeren definerer pantebreve med KD-klausul, som pantebreve, der kan indfries til enhver tid til en kurs, der fastlægges ud fra en given effektiv rente på en underliggende obligation - eksempelvis 8 pct. obligation udløb 2010. Den effektive rente på obligationen benyttes hermed til beregningen af kursen på pantebrevet, der eksempelvis kan resultere i en indfrielseskurs på 130.

Styrelsen har modtaget et eksempel på et pantebrev af denne type

Pantebrev, stort kr. 200.000, rente 13% p.a., kvartårlige ydelser. Pantebrevet forrentes og afdrages fra 24.06.1986. Løbetid 19,68 år - sidste ydelse betales den 11/03-2006.

Opsigelse og indfrielsesvilkår

Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist med 3 måneders varsel til en termin under iagttagelse af følgende indfrielsesklausul

AErlæggelse af ekstraordinære afdrag eller indfrielse af pantebrevet kan kun finde sted til en kurs beregnet på basis af samme effektive rente som renten på obligationer i Kreditforeningen Danmark 9%, 92. serie 2006, på indfrielsesdagen, således at kreditor ved reinvestering i denne obligation sikres samme løbende afkast, som var pantebrevet fortsat til udløb. Til den således beregnede kurs lægges 1 kurspoint.

Erlæggelse af ekstraordinære afdrag eller indfrielse af pantebrevet skal finde sted til ovennævnte beregnede kurs, uanset at denne eventuelt skulle overstige pari (kurs 100).

Ekstraordinære afdrag skal have en sådan størrelse, at pantebrevets restgæld nedskrives med minimum kr. 10.000,00.@

Forespørgeren har beregnet pantebrevets indfrielseskurs til 122,99 ved en førtidig indfrielse den 11/09-1998 på grundlag af følgende faktorer

Pantebrevsgæld

kr. 134.741,63

Effektiv rente på KD-obligationer 9%, 92 serie, udløb 2006 den 2. sept. 1998, jf. kursliste

7,26% p.a.

Beregnet indfrielseskurs

121,99

+ 1 kurspoint, jf. indfrielsesklausul

1,00

Indfrielseskurs

122,99

Ad. spm. 3 om førtidig indfrielse af AKontantlånspantebreve@ - forudbestemt overkurs

Forespørgeren har om denne type pantebrev oplyst, at pantebrevet er udstedt til kurs 100, og at det udelukkende kan indfries til kurs 105, jf. betingelserne herom i pantebrevet.

Forespørgeren har ikke nærmere defineret, hvad der forstås ved Akontantlånspantebreve@.

Styrelsen har modtaget et eksempel på et pantebrev af denne type

- Pantebrev, stort kr. 175.000, der forrentes og afdrages fra den 01.10.1996 med en fast årlig ydelse på 11,63% af hovestolen, hvoraf 9,12% er rente - kvartårlige terminer.

Debitors opsigelses- og indfrielsesvilkår er i pantebrevet fastsat således

APantebrevet er uopsigeligt indtil udløb. Hvis debitor i følge pantebrevet dog måtte ønske at indfri pantegælden før udløb, skal kreditor acceptere dette under forudsætning af, at indfrielsen sker fuldt ud, og at indfrielsen sker til kurs 105.@

Told- og Skattestyrelsen bemærker

I. Differencerenter - og den skattemæssig behandling heraf

Differencerente er som begreb kendt fra realkreditområdet. Differencerente betegner den betaling, som debitor kontraktmæssigt er forpligtet til at erlægge i forbindelse med en førtidig indfrielse af realkreditlån baseret på konvertible obligationer, der opsiges til kontantindfrielse til pari (kurs 100) til en obligationstermin, såfremt lånet indfries forud for opsigelsesperiodens udløb.

Differencerente kan forekomme ved

- Pari-straksindfrielse, hvor indfrielsen sker straks i forbindelse med opsigelsen

- Pari-opsigelse, hvor indfrielsen sker på et senere tidspunkt i opsigelsesperioden

Indfrielsesmetoderne anvendes, når kursen på de underliggende obligationer > 100.

Differencerenten beregnes på grundlag af obligationsrestgælden pr. indfrielsesdagen som forskellen mellem obligationsrenten og en godtgørelsesrente, der afhænger af, hvad realkreditinstitutterne kan anbringe indfrielsesbeløbet til i opsigelsesperioden. Differencerenten forfalder ved lånets indfrielse.

Skattemæssigt anerkendes differencerente fradragsberettiget som rente efter statsskattelovens ' 6, stk. 1, litra e.

Det skatteretlige rentebegreb og dermed afgrænsningen af renter overfor andre former for vederlag er fastlagt i den praksis, der er udviklet på baggrund af bestemmelsens ordlyd.

Fradragsretten er således betinget af

at der er tale om en rente, dvs. en periodisk ydelse, der erlægges som vederlag for lån, og som beregnes for en given periode som en procentdel af den i perioden til enhver tid værende restgæld og

at renten vedrører en aktuel forpligtelse, der påhviler vedkommende som en gæld, dvs. som en reel retlig forpligtelse, herunder at debitor er retligt forpligtet til at betale renter.

For så vidt fradragsretten for differencerenter er der således tale om en udvidelse af det skatteretlige rentebegreb/bestemmelsens kerneområde, idet differencerenten beregnes for et tidsrum, hvor indfrielsen bevirker, at låneforholdet principielt er ophørt, hvorved betingelsen om, at renten skal beregnes af den til enhver tid værende restgæld ikke er opfyldt.

Den skattemæssige anerkendelse af rentefradragsretten er begrundet i Højesterets dom af 28. april 1947 (UfR 1947.725).

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et beløb, som en debitor havde betalt til kreditforeningen ved konvertering af et lån, kunne henføres under statsskattelovens ' 6, stk. 1, litra e (rente). Kreditforeningslånet var konverteret ved indfrielse af restgælden pr. 8. juli 1942 mod at erlægge rente og bidrag til reservefondet pr. 11. december 1942. Sagsøgte (Finansministeriet) nedlagde påstand om frifindelse, idet sagsøgers forpligtelse overfor kreditforeningen ifølge det ældre lån var afviklet samtidig med konverteringen. Østre landsret gav sagsøgeren medhold, idet landsretten lagde vægt på, at selvom sagsøger ved indfrielsen var frigjort i henseende til det ældre lån, var frigørelsen kun sket på vilkår, at den normalt udelelige halvårsrente fuldt ud blev erlagt i forbindelse med konverteringen.

Dommen blev anket til Højesteret, der med følgende præmisser stadfæstede Østre landsrets dom

ADet omtvistede beløb udgør de af kreditforeningen med hjemmel i indstævntes ældre pantebrev krævede renter og fondsbidrag for tiden fra pantebrevets indfrielse den 8. juli 1942 til 11. december termin samme år, til hvilket tidspunkt indstævnte i henhold til den skete opsigelse tidligst kontraktmæssigt kunne frigøre sig ved kontant betaling. Herefter har indstævnte været berettiget til i medfør af statsskattelovens ' 6, stk. 1, litra e, at fradrage beløbet i sin skattepligtige indkomst@.

II. Differencerente ctr. kurstab

Differencerente adskiller sig på to punkter fra kurstab på gæld (overkurs), dels beregningsmæssigt dels tidsmæssigt.

Differencerente beregnes for perioden fra tidspunktet for den førtidige indfrielse i opsigelsesperioden og indtil opsigelsesperiodens udløb (førstkommende obligationstermin) som forskellen mellem

Obligationsrestgælden x obligationsrenten x

- realkreditinstituttets godtgørelsesrente *) x

Differencerente x

*) Ved godtgørelsesrente forstås den rente, hvortil realkreditinstituttet kan genplacere indfrielsesprovenuet indtil opsigelsesperiodens udløb (næstkommende obligationstermin, hvortil obligationerne er opsagt til udtrækning).

Sammenfattende vedrører differencerenten således perioden indtil udløbet af opsigelsesperioden som skæringsdag, og beregningsmæssigt udgør beløbet en del af den rente, som debitor ved almindelig periodemæssig afvikling af gældsforholdet, dvs. såfremt indfrielsen først var sket ved udløbet af opsigelsesperioden, under alle omstændigheder skulle erlægge for perioden (obligationsterminen).

Indfrielse til overkurs er derimod udtryk for kreditors pris for at acceptere førtidig/ekstraordinær indfrielse af en gæld. Via overkursen vil kreditor helt eller delvist blive kompenseret for et rentetab i restløbetiden, såfremt markedsrenten er lavere på indfrielsestidspunktet end på tidspunktet for lånets etablering.

Overkursen har således som udgangspunkt til formål at stille kreditor i en situation, hvor han ved reinvestering af indfrielsesbeløbet til den lavere markedsrente sikres enten samme eller tilnærmelsesvis samme løbende afkast, som var gældsforholdet forsat til udløb.

Overkursen kan tænkes fastsat på flere måder. Dels kan den være forud fastsat og dermed uafhængig af lånets resterende løbetid og det aktuelle renteniveau på indfrielsestidspunktet. I andre tilfælde vil overkursen alt andet lige blive fastsat i lyset af kreditors alternative investeringsmuligheder, dvs. under hensyntagen til den aktuelle markedsrente/kreditors genplaceringsrente på indfrielsestidspunktet set i forhold til lånets resterende løbetid.

Efter styrelsens opfattelse omfattes sådanne overkursbeløb ikke af rentedefinitionen, da der ikke er tale om et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed.

Uanset overkursen i økonomisk og finansieringsmæssig forstand vil eller måtte indeholde kompensation for den renteydelse, som kreditor ville opnå, såfremt gældsforholdet var afviklet ved ordinære afdrag til udløb, er dette i skattemæssig henseende således ikke tilstrækkeligt til, at overkursen (kurstabet) kan karakteriseres som rente.

- o -

Spørgsmålet er herefter om overkurs (kurstab) kan sidestilles med differencerenter og dermed med hjemmel i Højesterets dom fra 1947 tillades fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens ' 6, stk. 1, litra e.

Sagen for Højesteret vedrørte spørgsmålet om det beløb (rente og provision), der vedrørte opsigelsesperioden i forbindelse med indfrielse af realkreditlån baseret på konvertible obligationer, der var opsagt til kontantindfrielse til pari (kurs 100) til en obligationstermin, var omfattet af statsskattelovens ' 6, stk. 1, litra e.

I modsætning hertil forekommer indfrielse til overkurs kun ved lånetyper, hvor debitor ikke - som ved realkreditlån baseret på konvertible obligationer - har mulighed for at foretage førtidig indfrielse til pari (kurs 100).

Overkursen vedrører tidsmæssigt heller ikke opsigelsesperioden, men perioden fra indfrielsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor gælden ville være indfriet ved ordinære afdrag (restløbetiden).

Den tidsmæssige forskel mellem differencerente og kurstab kan ved et aftalt opsigelsesvarsel på 3 måneder illustreres således

Opsigelse: Termin: Ordinært udløb

30/6-98 (opsigelsesperioden) 30/9-98 30/6-2000

indfrielse------------------------------------I

x -----------------------------x-------------------------------x----------

DIFFERENCERENTE KURSTAB

Da der således ikke er overenstemmelse mellem de faktiske forhold ved indfrielse af gæld til kurs pari henholdsvis til overkurs, er det styrelsens opfattelse, at differencerentebegrebet ikke kan udstrækkes til at omfatte den betaling (overkurs), som debitor skal erlægge i forbindelse med indfrielse af gæld, der ikke kan opsiges til indfrielse til kurs pari.

Højesterets dom fra 1947 har således ikke præjudikatsværdi i forhold til kurstab ved debitors indfrielse af gæld til overkurs.

Typeeksempler på indfrielse af gæld til overkurs er for det første realkreditlån baseret på inkonvertible obligationer, hvor indfrielse kun kan ske ved opkøb af de bagvedliggende obligationer. Såfremt obligationsrenten er højere end markedsrenten, vil indløsningskursen på obligationerne være større end 100. Overkursen er normalt udtryk for fordringens værdi set i forhold til den aktuelle markedsrente.

Et andet typeeksempel er pensionskasselån mod pant i fast ejendom. Debitor ifølge et pensionskasselån kan typisk opsige pantebrevet med 3 måneders varsel mod at indfri et beløb svarende til kapitalværdien af de resterende ydelser, idet indfrielseskursen dog ikke kan være lavere end kursen på optagelsestidspunktet. Beregningen af kapitalværdien sker på grundlag af renten for pantebrevslån på opsigelsestidspunktet eller med udgangspunkt i en nærmere angivet obligationsserie i et realkreditinstitut. Pensionskasselånene er således inkonvertible i den forstand, at det ikke er muligt at indfri lånene til pari (kurs 100).

Hertil kommer bl.a. private pantebreve, ihvertfald for så vidt gældsforholdene er etableret under en højere markedsrente, idet kreditor i den forbindelse typisk vil have sikret sig mod førtidig indfrielse fra debitors side under et faldende renteniveau, enten i form af uopsigelighed eller ved på forhånd at have betinget sig indfrielse til en given overkurs.

III. Told- og Skattestyrelsens indstilling

Med henvisning til ovenstående er styrelsen af den opfattelse, at den betaling (overkurs), som debitor skal erlægge ved førtidig indfrielse af de typeeksempler på private pantebreve, som forespørgeren har forelagt, ikke kan kvalificeres som differencerente, men som kurstab, der i skattemæssig henseende er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. kursgevinstlovens '' 20 - 22.

Det er i den forbindelse uden betydning for den skattemæssige kvalifikation, om overkursen beregnes på grundlag af renten på en statsobligation, herunder om der til renten på statsobligationen lægges et tillæg, som er afhængigt af lånets rente, jf. de rejste spørgsmål 2a og 2b.

De rejste spørgsmål kan således ikke besvares bekræftende.

For så vidt angår spørgsmål 2 c om indfrielse af en gæld ifølge et pantebrev med AKD-klausul@ til en kurs under pari bemærkes, at kursgevinsten vil være skattefri, såfremt debitor er en fysisk ikke-pengenæringsskattepligtig person eller dødsbo, jf. kursgevinstlovens '' 20 - 22.

Ved besvarelsen af de rejste spørgsmål er det forudsat, at der er tale om gæld i danske kroner.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Afgørelse 1999 19203 Valid

På grundlag af en række typeeksempler på fastsatte indfrielses- og opsigelsesvilkår tager afgørelsen stilling til den skattemæssige kvalifikation af overkurs (kurstab) i den situation, hvor debitor og kreditor efterfølgende indgår aftale om ekstraordinær indfrielse af ellers uopsigelige pantebreve. Med udgangspunkt i det skatteretlige rentebegreb behandler afgørelsen den skattemæssige kvalifikation af differencerenter, som kendt fra realkreditområdet ved førtidig indfrielse af konvertible lån.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →