Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Afgørelse afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Anvendelse af AB92 §§ 15 stk.4, 22 stk.1 og 23 stk.1

Under denne sag, der er indbragt for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed ved klageskrift modtaget den 11. marts 1997, har klageren oprindeligt nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 87.450 kr. med rente 1,5 % pr. måned fra den 3. juli 1996.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen vedrører resttilgodehavende for byggemodningen af ejendommen, der blev udført af klageren for indklagede i henhold til accept af primo december 1995

Efter at indklagede efter modtagelsen af klageskriftet havde betalt 6.836,25 kr. nedsatte klageren i sin replik den 7. maj 1997 påstanden til 80.613,75 kr.

Indklagede ændrede herefter i sit processkrift I af 19. november 1997 sin påstand til frifindelse mod betaling af 56.082,75 kr.

En mundtlig forhandling berammet til den 15 december 1997 blev herefter på indklagedes begæring udsat af hensyn til indkaldelse af nødvendige yderligere vidner

Indklagede ønskede nu afholdt syn- og skøn, hvilket klageren protesterede imod og begærede delkendelse afsagt. Der skete intet yderligere i sagen.

Til brug for en mundtlig forhandling den 3. juni 1998 fremsendte indklagede ved telefax af 2. juni 1998 udkast til skønstema.

Under den mundtlige forhandling den 3.juni 1998 forelå der herefter en påstand fra klageren om betaling af 56. 082,75 kr. med renter i anledning af ikke-betalte regninger. Fra indklagedes side forelå der et modkrav til delvis kompensation på 24.531 kr., for klagerens forurening af indklagedes grund under opfyldning af et vandhul. Indklagede fremsatte begæring om udmeldelse af en skønsmand til i overensstemmelse med det fremlagte skønstema at udtale sig om forureningen. Klager protesterede mod sagens udsættelse.

Voldgiftsretten besluttede uanset det sene tidspunkt at imødekomme begæringen om syn- og skøn på betingelse af, at indklagede inden 14 dage deponerede 56.082,75 kr. og sikkerhedsstillelse for skønsmandens honorar. Såfremt denne tidsfrist ikke blev overholdt ville voldgiftsretten uden yderligere forhandling afsige delkendelse om betaling af 56.082,75 kr. med rente 1,5% pr. måned fra den 3. juli 1996.

Da indklagede ikke deponerede nogen del af beløbene, blev der den 26. juni 1998 afsagt delkendelse, hvorefter indklagede skulle betale 56.082,75 kr. med rente 1,5 % pr. måned fra den 3. juli 1996. Dette beløb er betalt af indklagede den 3. juli 1998.

Sagen vedrørte herefter klagerens restkrav på betaling af 24.531 kr. med rente. Sagen blev i december 1998 på ny berammet til mundtlig forhandling den 28. april 1999.

Ved processkrift modtaget af voldgiftsnævnet den 23. april 1999 har indklagede nedlagt en yderligere påstand om betaling af 23.634 kr. med procesrente fra den 22.april 1999. Det nye krav vedrører erstatning for det tab, som indklagede skal have lidt som følge af, at klageren har nægtet af færdiggøre entreprisen i overensstemmelse med entrepriseaftalen.

Klagere har protesteret imod indklagedes nedlæggelse af en ny påstand 5 dage før den mundtlige forhandling, men har herudover anført, at den nye påstand ikke giver anledning til yderligere bevisførelse. Klageren har subsidiært nedlagt påstand om frifindelse overfor indklagedes nye påstand. Voldgiftsretten har på denne baggrund efter omstændighederne tilladt nedlæggelse af den nye påstand.

Vedr. betaling i anledning af forurening

Køge Kommune har i et notat af 14. marts 1996 om opfyldningen af det omhandlede vandhul anført

" Ved henvendelse til forvaltningen den 30.11.1995 oplystes det at ejeren af den pågældende ejendom var ved at opfylde et vandhul på grunden. Det oplystes, at opfyldet bestod af jord, murbrokker og asfalt, som blev afgravet andetsteds på grunden i forbindelse med parceludstykning af grunden.

Ved forvaltningens besigtigelse næste formiddag konstateredes, at ejeren var ved at planere og udstykke ejendommen i mindre parceller. Ved planeringen blev bl.a. et gammelt stykke vej indeholdende murbrokker og gammelt asfalt gravet op. Klager forestod gravearbejderne. Det konstateredes, at overskudsjord, brokker og asfalt anvendtes til at fylde et ca. 2000 m2 stort vandhul delvis op. Der var opfyldt ca. 500 m2 vandhul. Det oplystes, ar man så vidt muligt havde samlet asfalten sammen. En lille bunke asfalt blev forevist.

Idet der ikke kunne fremvises en tilladelse til opfyldning fra zonemyndigheden Roskilde amt ..nedlagt øjeblikkeligt forbud mod videre opfyldning til Roskilde amt har udtalt sig i sagen.

Ved stikprøvegravning den 11.12.1995 tre steder på ca. 500 m2 opfyld i vandhullet konstateredes mange murbrokker og enkelte asfaltstumper ved 1. stikprøvested.

Det blev forlangt, at jord med brokker og asfaltrester blev bortkørt til et af kommunen godkendt opfyldningsområde

Den 20.12.1995 konstateredes, at man havde fjernet omhandlede partier jord. Det oplystes af klager, at ca. 20 læs jord var kørt til det godkendte opfyldningssted.

Det er efterfølgende oplyst, at indklagede har indhentet Amtets tilladelse til opfyldelse af pågældende vandhul ..

Det kan ikke udelukkes, at der fortsat er enkelte stykker opbrudt asfalt i opfyldningsmaterialet. Eventuelt tilbageværende asfalt kan med overvejende sandsynlighed ikke forårsage forurening af grundvandet . hvorefter Teknisk Forvaltning for sit vedkommende betragter sagen som afsluttet. "

Ved faktura nr. 11353 af 29. december fremsendte klageren sin slutafregning til indklagede. I denne afregning er bortkørsel af mursten, beton og diverse fra fyldeplads til depot særskilt anført og specificeret til i alt 21.531 kr.

Der blev den 11. januar 1996 foretaget afleveringsforretning vedr. klagerens entreprise. Der blev ikke konstateret mangler.

Indklagede udstedte den 19. marts 1996 transport i fakturabeløbet incl. rente 1,5 % pr. måned. Indklagedes bank afviste at notere transporten. Ifølge et fremlagt checkbilag skal beløbet incl. renter herefter være betalt af banken den 22. april 1996.

Klageren fremsendte den 3.juni 1996 sin faktura nr. 11579 for ekstraarbejder til indklagede. Denne faktura vedrørte " Leje af maskiner og mandskab til nedrivning af hal, bortkørsel og deponering, samt levering og udlægning af muld på hallens areal " i alt 87.450 kr. incl. moms. Klagerens oprindelige påstand vedrører dette beløb. Det er på denne faktura ligesom påklagerens tidligere faktura anført, at betalingsbetingelserne er 30 dage netto kontant yderligere kredit kun efter nærmere aftale og mod et rentetillæg på 1,5 % pr. måned.

Ved skrivelse af 9. juli 1996 anerkendte indklagede denne faktura og bekræftede, at det var aftalt, at betalingen ikke ville fremkomme før primo september.

Vedr. manglende færdiggørelse af entreprisen

Den 4. april 1997 efter at voldgiftssagen var anlagt skrev indklagede følgende til klageren

" Vedrørende færdiggørelse af entreprisen skal det herved meddeles, at opstart udsættes til begyndelsen af august uge 32 med færdiggørelse i august.

Dette begrundes med, at det sidste byggeri på vejen startes op i april og vi selv foretager yderligere nedrivning af industrihal. For at undgå at denne tunge trafik ødelægger vejen, er det besluttet at udskyde vejens færdiggørelse."

Klagerens advokat besvarede denne henvendelse den 15. april 1997 således

" Idet jeg hoslagt fremsender kopi af Deres klients skrivelse af 4.april sendt anbefalet til min klient skal jeg oplyse, at der naturligvis ikke vil blive udført noget arbejde hos Deres klient, så længe min klients tilgodehavende ikke er betalt.

Min klient er indstillet på at arbejde for Deres klient, forudsat min klient modtager en behørig bankgaranti.

.."

Herefter var der ikke kontakt mellem parterne om færdiggørelse af vejen. Arbejdet blev fuldført af andre håndværkere m.v. Merudgiften herved i forhold til klagerens tilbud udgør 23.634 kr., hvilket er indklagedes sidste krav.

Der er afgivet forklaring af direktør hos klageren og direktør hos indklagede.

De har samstemmende forklaret, at ingen af dem på forhånd vidste, at der var murbrokker og asfalt m.v. i den jord, der skulle køres i søen.

Direktør hos klageren har yderligere bl.a. forklaret, at da det viste sig, at der var beton og asfalt i jorden, sagde indklagedes direktør, at det var ligegyldigt, idet han havde tilladelse fra Roskilde Amt til at opfylde søen.

Klageren har til støtte for sin påstand vedrørende betaling i anledning af forurening nærmere anført, at der ikke er dokumentation for, at klageren skulle have forurenet vandhullet. I øvrigt ville skadeligt affald, der skal bortkøres, medføre at klageren i medfør af AB 92 § 15 stk.4,2.pkt., kan kræve betaling for foranstaltningerne som ekstraarbejder. Indklagede har med kendskab til det passerede betalt klagerens faktura herfor og har således anerkendt sin betalingspligt.

Vedrørende manglende færdiggørelse af entreprisen har klageren anført, at indklagede ensidigt har ændret tidsplanen for vejanlægget, hvilket klageren ikke har pligt til at acceptere. Hertil kommer, at indklagede på dette tidspunkt ikke havde betalt klagerens forfaldne tilgodehavende, hvorfor klageren var berettiget til at forlade entreprisen, subsidiært at kræve banksikkerhed.

Klagerens renteberegning fremgår af de fremsendte fakturaer og er accepteret af indklagede ved tidligere betalinger. Indklagede har først under voldgiftssagen bestridt renteberegningen.

Indklagede har til støtte for sine påstande nærmere anført, at det fremgår af kommunens notat, at klageren har kørt beton og asfalt i vandhullet. Indklagede er ansvarlig herfor, idet det ikke er godtgjort, at indklagede skal have accepteret dette forhold.

Klageren har ikke fuldført den entreprise, han ved aftalen har påtaget sig. Derfor må han betale merudgiften ved at arbejdet er udført af andre.

Der er ikke indgået aftale om anden forrentning end den, der fremgår af AB92 § 22 stk.11.

Voldgiftsretten skal udtale

Indklagede har den 22.april 1996 betalt klagerens faktura af 29. december 1995 indeholdende en specifikation af bortkørslen af murbrokker m.v. uden at der er gjort indsigelser mod indholdet af fakturaen. Herefter har indklagede ved skrivelse af 9. juli 1996 anerkendt klagerens efterfølgende faktura af 3. juni 1996.

Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten, at indklagede ikke efterfølgende kan fremsætte indsigelser mod at skulle betale for bortkørslen af murbrokker m.v.

Klagerens påstand vedrørende dette krav tages derfor til følge.

Da indklagede ikke har betalt forfaldne beløb til klageren ved betalingsfristens udløb, har klageren i medfør af AB92 § 23 stk. 1, været berettiget til at standse arbejdet.

Indklagedes påstand om betaling for manglende færdiggørelse tages derfor ikke til følge.

Da indklagede ved sin betaling i april 1996 har anerkendt klageren renteberegning, findes klagerens renteberegning berettiget.

Voldgiftsretten tager derfor i det hele klagerens påstand til følge.

THI BESTEMMES

Inden 14 dage skal indklagede til klageren betale 24.531 kr. med rente 1,5 % pr. måned fra den 3. juli 1996.

Inden samme frist skal indklagede til klageren betale sagsomkostninger med 15.000 kr. og til voldgiftsretten betale samtlige voldgiftsrettens omkostninger efter særskilt opgørelse.

Efter flere uenigheder vedrørende entreprisen, fremsætter klageren restkrav på betaling af 24.531 kr. med rente. Indklagede nedlægger påstand om betaling af 23.634 kr. i erstatning for tab som følge af at klager har nægtet at færdiggøre entreprisen. Det lægges til grund at eftersom indklagede ikke har betalt forfaldne beløb til klager ved betalingsfristens udløb, har klager været berettiget til at standse arbejdet jf. AB92 § 23 stk.1.