Landsskatteretsafgørelse

Landsskatteretsafgørelse

Futures-kontrakter

- svineproducent

- fradrag for tab

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for tab på futures-kontrakter, 46.240 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren drev en landbrugsejendom med en besætning på 380 avlssøer. Der produceredes årligt i virksomheden ca. 7.000 smågrise og 3.500 fedesvin.

Klageren indgik i indkomståret 1996 tre svinefutures-kontrakter med B A/S. Den første kontrakt vedrørende 16.000 kg slagtesvin blev åbnet pr. 13. maj 1996 og lukket den 1. august 1996. Den anden kontrakt vedrørende 16.000 kg slagtesvin blev åbnet pr. 14. maj 1996 og lukket pr. 5. september 1996. Den tredje kontrakt vedrørende 16.000 kg slagtesvin blev åbnet pr. 21. maj 1996 og lukket pr. 3. oktober 1996.

Futures-kontrakterne gav klageren et tab på henholdsvis

Kontrakt med lukning pr. 1. august

11.680 kr.

Kontrakt med lukning pr. 3. september

16.480 kr.

Kontrakt med lukning pr. 3. oktober

18.080 kr.

Samlet tab

46.240 kr.

Det fremgik af futures-kontrakterne, at en kontrakt svarede til 8.000 kg slagtet svin, samt at der ikke var mulighed for at afregne med råvarer, idet der skulle ske kontant afregning af forskellen mellem seneste offentliggjorte landsnotering fra Danske Slagterier og den aftalte kontraktpris.

Det var over for retten oplyst, at klageren i indkomståret 1997 havde indgået tilsvarende svinefutures-kontrakter, mens han ikke havde investeret i andre typer af futures.

Klageren havde for indkomståret 1996 selvangivet et fradrag for tab på futures-kontrakter på 46.240 kr.

De kommunale skattemyndigheder havde nægtet klageren fradrag for tab på futures-kontrakterne, jf. kursgevinstlovens § 8 C, jf. § 8 G.

Skatteankenævnet havde til støtte herfor anført, at klagerens spekulation i svinekødprisen ikke havde tilknytning til hans erhverv som svineproducent. Der var således ikke en direkte sammenhæng mellem det af ham leverede antal fedesvin og de indgåede futures-kontrakter. Endelig var kontrakterne ikke betinget af, at klageren faktisk leverede fedesvin til slagteriet.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der blev godkendt fradrag for tab på indgået futures-kontrakter som selvangivet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 1.

Repræsentanten havde til støtte herfor anført, at klageren havde indgået kontrakterne for at sikre virksomhedens afregningspriser på slagtesvin. Klageren havde ved indgåelse af futures-kontrakterne sikret sig en kendt afsætningspris på et fremtidigt kendt tidspunkt og således sikret sig mod prisfald.

Repræsentanten havde videre anført, at kontrakterne derfor måtte anses at have den fornødne tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, idet de var indgået for at sikre og vedligeholde

indkomsten. Klageren havde endvidere alene investeret i futures-kontrakter i det omfang det var muligt at komme nærmest en fuld afdækning af den forventede svinekødsproduktion i virksomheden. Repræsentanten havde i denne forbindelse bemærket, at en enkel kontrakt svarede til 8.000 kg, og at der ikke kunne handles halve kontrakter. Klagerens produktion havde udgjort 3.500 slagtesvin af gennemsnitligt 80 kg eller i alt 280.000 kg om året, eller ca. 23.200 kg pr. måned. Klageren havde ved indgåelse af futures-kontrakterne alene afdækket i alt 16.000 kg pr. måned, hvorfor der sá áledes ikke var tale om spekulation eller lignende. Reprá á~sentanten havde anfá árt, at det ikke var et krav for tabsfradrag, at der var nøjagtig sammenfald mellem mængden på futureskontrakter~ne og den faktisk leverede mængde.

Repræsentanten havde videre anført, at klageren ikke ifølge kontrakten havde mulighed for at levere svin i stedet for at foretage en kontant afregning. På dette punkt adskilte svinefutures-kontrakterne sig fra andre råstofkontrakter inden for landbruget og de hollandske svinefutures-kontrakter. Repræsentanten havde anført, at dette forhold dog ikke kunne begrunde en nægtelse af tabsfradrag på futures-kontrakterne.

Repræsentanten havde endelig henvist til, at en anden svineproducent med analoge forhold havde fået godkendt tabsfradrag ved X skatteankenævn.

Landsskatteretten udtalte

Det fremgik af kursgevinstlovens § 8 C, at gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnedes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgik af kursgevinstlovens § 8 G, at for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kunne tab på kontrakter, der ikke var omfattet af § 8 F, og for hvilke det ikke var godtgjort, at kontrakten havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det var angivet i stk. 2 og 3.

Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering, at klageren havde godtgjort, at indgåelsen af futures-kontrakterne havde haft den fornødne direkte tilknytning til hans erhverv som svineproducent. Der var herved henset til, at det var en forretningsmæssig betinget disposition, at klageren havde søgt at afdække risikoen for prisfald på svinekød. Da kontrakterne endvidere ikke havde vedrørt større mængder end mængden af klagerens leverancer af fedesvin til slagteriet, fandt retten, at klageren havde fradrag for tab på futures-kontrakterne, jf. kursgevinstlovens § 8 C, jf. § 8 G, stk. 1.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse med repræsentantens påstand, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

En landmand blev indrømmet fradrag for tab på futures-kontrakter, idet det ud fra en konkret vurdering blev anset for godtgjort, at indgåelsen af futures-kontrakterne havde haft den fornødne direkte tilknytning til hans erhverv som svineproducent, da han havde forsøgt at afdække risikoen for prisfald for svinekøb. Kontrakterne havde ikke vedrørt større mængder end størrelsen af klagerens leverancer til slagteriet.