Landsskatteretsafgørelse

Landsskatteretsafgørelse

Kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev

- beskatning

A A/S klagede for indkomståret 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder havde beskattet selskabet af kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev til kurs 80.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet den 30/11 1993 (skatteåret 1995/96) havde købt en bestående malerforretning. Købesummen på i alt 2.783.511 kr. var berigtiget ved overtagelse af gældsposter på i alt 1.650.921 kr., kontant betaling på 882.590 kr. samt udstedelse af et gældsbrev på 250.000 kr.

Af gældsbrevet fremgik det, at gælden skulle forrentes og afdrages fra den 1/12 1993 gennem erlæggelse af en fast årlig ydelse på 26,35 % af hovedstolen, hvoraf 10 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb var rente, medens resten var afdrag. Ydelsen skulle betales hver den 1/1, 1/4, 1/7 og 1/10 med 16.468,75 kr. Gælden indestod uopsigeligt fra kreditors side, medens debitor kunne opsige gælden skriftligt til hel eller delvis indfrielse når som helst, dog kunne kreditor under nærmere angivne betingelser forlange restgælden indfriet i tilfælde af misligholdelse.

Det var videre oplyst, at den kommunale skattemyndighed ved skatteansættelsen for skatteåret 1995/96 (regnskabsperioden 1/7 1993 til 30/6 1994) havde nedskrevet gældsbrevet til kurs 80, eller med 50.000 kr., jf. ligningslovens § 16 F, stk. 1, afskrivningslovens § 33 A og ligningslovens § 14 J.

Det var endelig oplyst, at gældsbrevet i indkomståret 1996 (regnskabsperioden 1/7 1995 til 30/6 1996) var indfriet til kurs 80.

De stedlige skattemyndigheder havde beskattet selskabet af en kursgevinst på 50.000 kr. i indkomståret 1996, jf. kursgevinstlovens §§ 1, 5 og 8. Skattemyndighederne havde henset til, at selskaber var generelt skattepligtig af kursgevinster og tab efter realisationsprincippet, og at gevinst og tab skulle opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen (kurs 100) og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen (kurs 80), jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2, og pkt. 112 i cirk. nr. 134 af 29/7 1992. Det forhold, at skatteforvaltningen for skatteåret 1995/96 havde kontantomregnet afskrivningsgrundlaget for goodwill, driftsmidler og lejede lokaler efter ligningslovens §§ 16 F og 14 og afskrivningslovens § 33 A, bevirkede ikke, at der kunne gives fradrag for nedsættelsen efter kursgevinstlovens regler, idet opgørelse/beregning af kursgevinst efter bestemmelserne i kursgevinstloven var uafhængig af, at gældsbrevet ved beregningen af kontant anskaffelsessummer efter ligningslovens §§ 16 F og 14 og afskrivningslovens § 33 A var blevet fastsat til kurs 80. Værdien ved påtagelsen af gælden var efter skattemyndighedernes opfattelse kurs 100.

Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den foretagne forhøjelse på 50.000 kr. blev nedsat til 0.

Repræsentanten havde til støtte herfor anført, at beskatningsgrundlaget ved indfrielsen af gælden skulle opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen af forpligtelsen og værdien ved indfrielsen. Efter repræsentantens opfattelse udgjorde værdien ved påtagelsen af forpligtelsen kurs 80, svarende til den kursansættelse skatteforvaltningen foretog i relation til værdiansættelsen af overdragelsessummerne ved virksomhedskøbet.

Repræsentanten havde henvist til kursgevinstlovens § 8, stk. 2, samt § 3 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer, hvoraf det fremgik, at der ved omregningen til kontantværdi skulle tages udgangspunkt i kursværdien af den del af overdragelsessummen, der ikke var vederlagt kontant.

Repræsentanten havde videre anført, at værdien af gælden skulle opgøres på kontantværdibasis både i relation til afskrivningsloven, ligningsloven og kursgevinstloven. Den kommunale skattemyndighed havde ved en ligningsmæssig behandling ansat kursværdien til kurs 80 i relation til afskrivningsloven og ligningsloven (mod selvangivet kurs 100), hvorfor skattemyndighederne tillige måtte lægge kurs 80 til grund i relation til kursgevinstloven, idet princippet og grundlaget for værdiansættelsen var det samme.

Landsskatteretten bemærkede, at anskaffelsessummen for driftsmidler, udgifter til ombygninger og særindretninger af lejede lokaler, samt goodwill skulle omregnes til kontantværdi, jf. afskrivningslovens § 33 A, ligningslovens §§ 14 J og 16 F. Den ikke kontante del af overdragelsessummen skulle omregnes til kursværdi.

Af cirkulære nr. 16 af 4/7 1996 fremgik, at Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale først havde virkning fra og med den 1/7 1994 for overdragelse af driftsmidler, skibe, hvori der ikke var ydet børsnoterede obligationslån, formuegoder, godtgørelser og vederlag omfattet af ligningslovens § 16 E samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler. Det fremgik endvidere, at parterne skulle ansætte kursen til fordringens handelsværdi, og at hver af parterne var berettiget, men ikke forpligtet til at anvende Told- og Skattestyrelsens kurstabel til kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom.

Anskaffelsessummen for driftsmidler, udgifter til ombygninger og særindretninger af lejede lokaler, samt goodwill var således opgjort på kontantværdibasis.

Landsskatteretten bemærkede herefter, at gevinst og tab på gæld, jf. kursgevinstlovens § 5, skulle opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen af forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2. Opgørelsen efter § 8 foretoges således også på kontantværdibasis, og ikke efter det nominelle princip.

Retten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde den foretagne beskatning af kursgevinst på 50.000 kr. Der var herved henset til, at opgørelsen efter både afskrivningslovens § 33 A, ligningslovens §§ 14 J og 16 F og kursgevinstlovens § 8, foretoges på kontantværdibasis, at den i nærværende sag omhandlede gæld udgjorde grundlaget for opgørelsen i begge henseender, samt at den kommunale skattemyndighed ved afgørelse af 16/4 1996 vedrørende opgørelse af afskrivningsgrundlaget i forbindelse selskabets erhvervelse af en malervirksomhed havde ansat kursværdien af gælden til kurs 80.

Forhøjelsen på 50.000 kr. blev nedsat til 0, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2.

De stedlige skattemyndigheder havde ved opgørelse af gevinst i forbindelse med indfrielse af et gældsbrev til kurs 80, ansat værdien af gælden ved påtagelsen til kurs 100, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at opretholde den foretagne beskatning, idet skattemyndighederne havde ansat kursværdi af gælden til kurs 80 i forbindelse med selskabets erhvervelse af den virksomhed, i hvilken forbindelse gældsbrevet var udstedt.