Landsskatteretsafgørelse

Landsskatteretsafgørelse

Kursusudgifter

psykolog

A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for kursusudgifter, 10.000 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der blev uddannet psykolog i 1990, i perioden fra september 1995 til september 1996 havde deltaget i 1. del af et kursus i systemisk metode: Psykoterapi, behandling, rådgivning og supervision for læger og psykologer. Kurset havde en varighed af 160 lektioner.

Klageren deltog i 1995 i 4 gange 2 dages undervisning - ud af i alt 10 gange 2 dages undervisning, der svarede til hele kursets varighed. Klageren havde modtaget certifikat vedrørende gennemførelsen af kursets 1. del.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i september 1992 begyndte i et jobtilbud ved B og efterfølgende fik et 3 måneders vikariat samme sted. I november 1993 blev klageren ansat i en uddannelsesstilling med dagpenge ved C. Klageren startede i marts1995 privat praksis som klinisk psykolog.

Det var oplyst for Landsskatteretten, at klageren efterfølgende havde gennemført 2. og 3. del af forløbet vedrørende systemisk metode, ligesom hun tidligere havde gennemført et tværfagligt,

ikke akademisk kursus, ligeledes i systemisk metode. Disse forløb var tilrettelagt af samme arrangør.

For 1995 havde klageren selvangivet et underskud på 6.800 kr. for sin virksomhed. Det var oplyst, at klageren havde fået supplerende dagpenge i 1995.

Klageren havde selvangivet følgende indtægter for 1995

Dagpenge

127.731 kr.

Honorarer

22.760 kr.

Pension (ophævet i utide)

12.946 kr.

Af programmet fremgik bl.a følgende

"Vi har oprettet en 3-årig uddannelse i systemisk metode i relation til psykoterapi, behandling, rådgivning og supervision af psykologer og læger.

Den systemiske metode baserer sig på system- og kommunikationsteori, moderne biologisk teori, sprogteori, socialvidenskabelige og pragmatiske filosofiske ideer.

Metoden kan anvendes både overfor voksne, børn og unge, og uddannelsen sigter mod ansatte i rådgivninger, forvaltninger, skoler, hospitalsregi, privat praksis, institutionsregi, ambulant og i andre sammenhænge."

Om formålet fremgik følgende af programmet

"Formålet med uddannelsen er at give psykologer, læger og andre akademiske uddannede med en relevant beskæftigelse en teoretisk og praktisk indføring og træning i systemisk tænkning og metode i relation til psykoterapi, behandling og rådgivning i forhold til forskellige klientgrupper og supervision i forhold til forskellige faggrupper.

Det er ligeledes formålet at introducere uddannelseskandidaterne til forskellige måder at anvende systemiske metoder ved, at der på de enkelte uddannelsesår vil være forskellige gæstelærere fra forskellige praksisområder og lande.

Uddannelsen sigter mod, at kursisten selvstændigt kan anvende forskellige systemiske ideer, metoder og teknikker i sit arbejde efter hvert uddannelsesår.

Da uddannelsen i systemisk metode kan tages enten som et samlet treårigt forløb eller som selvstændige dele, hvor hver enkelt del tages separat, og da systemisk metode kan anvendes på forskellige måder tilpasset den enkeltes personlige og professionelle profil, kan uddannelsen ses som en omfattende specialisering i systemisk tænkning og metode og/eller som en uddannelse, der supplerer anden terapeutisk efter- eller videreuddannelse alt afhængig af, hvordan den enkelte uddannelseskandidat sammensætter sin professionelle efter- og videreuddannelse.

Uddannelsen sigter desuden mod at udvikle og forfine den enkelte kursists personlige professionelle stil."

Om adgangskriterierne fremgik følgende af programmet

"For at blive optaget på uddannelsen i systemisk psykoterapi skal ansøgeren være

cand.psych.

cand.pæd.psych.

mag.art. i psykologi

læge

anden relevant akademisk baggrund

have en relevant beskæftigelse

Hvert år tages som en selvstændig del. Dog forudsættes, at man for at søge ind på anden eller tredje del, har kvalifikationer svarende til første del."

Om indholdet fremgik bl.a. følgende af programmet

"Uddannelsen består af tre dele a et år.

Hver del omfatter 10 gange to dages undervisning.

Undervisningen foregår som eksternat.

Første del: Terapi, behandling og rådgivning med familier, par og individuelle forløb med voksne.

Anden del : Terapi, behandlingsarbejde og rådgivning i forhold til børn & unge.

Tredje del: Supervision og konsultation i forhold til egen og andre faggrupper."

Om 1. del fremgik bl.a. følgende af programmet

"Uddannelsens første år omfatter introduktion til den systemiske tænkning og metodes grundbegreber og principper, og træning at systemiske metoder og teknikker.

..............

Teori

..............

Der vil desuden blive etableret litteraturgrupper (af ca. 4 kursister) på holdene til brug for den enkelte kursists arbejde med teorien. Det vil være et krav, at litteraturgrupperne mødes mellem de enkelte undervisningsgange, ligesom der på undervisningsgangene vil blive arbejdet med gruppens arbejdsprocesser og samarbejde.

Kursisterne skal mindst én gang gruppevis forberede præsentation af den læste teori. Der gives feed-back fra underviserne på både den indholdsmæssige og den pædagogisk-formidlingsmæssige del.

..............

Skriftlig opgave.

Første del afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 10 A4 sider, der skal demonstrere kursistens grundlæggende forståelse af centrale systemiske begreber sat i relation til en relevant terapeutisk problemstilling.

Opgaven skal godkendes af underviserne, for at den studerende kan fortsætte på anden eller tredje del. Opgaven afleveres den ottende undervisningsgang.

Opgaven bedømmes som godkendt, eller at flere afsnit skal skrives om, eller at hele opgaven skal skrives om.

Krav

For at have gennemført 1. del skal kursisten opfylde følgende krav

- have deltaget i undervisningen i mindst 16 dage af 20,

- have forberedt sig til og gennemført 1 1/2 times fremlæggelse af litteratur mindst en gang sammen med sin litteraturgruppe,

- have udført mindst et tilfredsstillende interview med en (eller flere) klient på undervisningsgangene under supervision af underviserne,

- have deltaget i øvelser, rollespil og teamarbejde på holdet,

- udarbejdet og fået godkendt en skriftlig opgave."

Vedrørende kursusafgiften fremgik bl.a. følgende af programmet

"Undervisningsafgiften er 20.000 kr. for første del incl. kaffe/the og frokost. Excl. undervisningsmateriale."

Om uddannelsens status fremgik følgende af programmet

"Vi søger at afklare uddannelsens status med Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab som en del af en godkendt efter- og videreuddannelse."

Skatteankenævnet havde vedrørende posten "overskud virksomhed/udlej.ejd." forhøjet klageren fra 0 kr. til 2.767 kr., ligesom man vedrørende posten "underskud af virksomhed" havde nedsat klageren fra 6.800 kr. til 0, idet ankenævnet havde nægtet at godkende fradrag på 10.000 kr. for kursusudgift betalt i 1995. Ankenævnet havde således forhøjet klageren med 9.567 kr.

Ankenævnet havde anført, at der, når hensås til kursets varighed på 4 år, var tale om et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der var anset for at gå ud over rammerne for blot ajourføring og vedligeholdelse af klagerens faglige viden og uddannelse som cand.psych.

Ankenævnet havde endvidere anført, at udgifterne ikke var anset afholdt i en begrænset periode, men måtte antages afholdt medvirkning over en længere periode, herunder for at skabe grundlag for en fremtidig indtægt som selvstændig psykolog. Udgifterne kunne således karakteriseres som anlægs- og etableringsudgifter, for hvilke der ikke var fradragsret.

Klageren havde påstået fradrag på 10.000 kr. for kursusudgift betalt i 1995.

Revisor havde oplyst, at klageren blev uddannet cand. psych. i 1990, og havde i den forbindelse anført, at det skulle fastslå, at klageren herefter kunne fortsætte sit nuværende virke uden at videreuddanne sig. Revisor havde samtidigt bemærket, at der heller ikke var lovkrav om yderligere uddannelse, der kunne bremse klageren i dennes faglige udfoldelser.

Det var videre anført, at når klageren deltog i faglige kurser, var det alene for at ajourføre sin allerede opnåede viden og ikkefor at videreuddanne sig, idet der ikke var nogen overbygning forklagerens uddannelse.

Revisor havde yderligere anført, at nærværende sag drejede sig om, at klageren var blevet inspireret af de af foreningen arrangerede kurser. Foreningen spændte over en bred vifte og var ikke en uddannelsesinstitution, men alene en kursusvirksomhed. Det faktum, at foreningen havde valgt at dække hele området inden for Systemisk Metode medførte ikke, at der var tale om en uddannelse. Revisor havde i samme forbindelse anført, at kurset kunne sammenlignes med de skattekurser, der afholdtes for bl.a. revisorer, og for hvilke der var fradragsret.

Revisor havde anført, at kursusrækken havde været tilrettelagt på en sådan måde, at kursisterne ville komme igennem det enormt store område som psykologiuddannelsen spændte over, og det ville blive på en fornuftig måde, således at kursisterne kunne vælge at gennemgå kurserne i et egentligt forløb, f.eks. over en 4-årig periode, med ca. 30 til 60 undervisningstimer om året, eller kursisterne kunne vælge at tage enkelte fag ud eller selv sammensætte kursusforløb, således at kursisterne kunne "plukke" de kurser ud i løbet af året, som vedkommende fandt ville være det mest interessante i forhold til, hvad den enkelte helst ville have opfrisket af sin nuværende viden og blive ajourført med nye teorier og evt. nye tiltag på området.

Revisor havde anført, at klageren den 1. marts 1995 påbegyndte egen virksomhed og senere havde tilmeldt sig en ny kursusrække, der målrettet ajourførte hendes allerede eksisterende uddannelse og viden på området.

Revisor havde gjort opmærksom på Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.4. og havde anført, at det heraf klart fremgik, at selvstændige havde fradragsret for kursusudgifter.

Det var yderligere anført, at skatteankenævnet i sin afgørelse havde lagt vægt på to afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende kursusudgifter, og at ankenævnet herefter havde været af den opfattelse, at klageren ikke havde kunnet få fradrag for kursusudgifterne. Revisor havde videre anført, at der ikke var sammenhæng mellem de to sager og klagerens sag, idet de to Landsskatteretsafgørelser drejede om lånmodtagere, der ikke kunne anses for at være omfattet af begrebet i statsskattelovens § 6 a. I begge tilfælde var skatteyderen i ansættelsesforhold, og arbejdsgiveren havde ikke krævet, at de skulle tage de nævnte kurser for at beholde deres jobs, hvorfor kurserne ikke kunne anses for nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde de pågældendes indkomst.

Revisor havde yderligere anført, at det var en selvstændigs eget valg, hvilke kurser vedkommende ønskede at tage, så længe der var tale om faglige kurser, og da der ikke var tale om videreuddannelse i nærværende sag, var der således fuld fradragsret for klagerens kursusudgifter.

Revisor havde oplyst, at klageren i 1994, hvor hun ikke var selvstændig, ligeledes deltog i et kursus. Klageren opnåede ikkefradrag herfor, hvilket var forståeligt, idet dette ikke var et led i en erhvervsvirksomhed, men derimod i et ansættelsesforhold eller ansættelseslignende forhold, og kurset kunne ikke dengang anses for at være nødvendigt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6 a.

Revisor havde endvidere anført, at da klageren havde tilmeldt sig kursusrækken i forbindelse med sin selvstændige erhvervsvirksomhed, var der fuld fradragsret for kursusudgifter, sålænge kurserne ikke havde videreuddannelsesformål, hvilket ikke kunne siges om de omtalte kurser, idet klageren ikke kunne uddanne sig mere indenfor sit fag. Revisor havde påpeget, at kurserne ikke varkompetencegivende på nogen måde, ligesom klageren heller ikke opnåede status som terapeut (behandler), hvad hun allerede var i kraft af sin uddannelse som psykolog.

Revisor havde anført, at det af kurususforløbet for 1995 fremgik, at det drejede sig om deltagelse i 4 kurser af 2 dages varighed, og når hensås til hvor mange effektive timer, der blev opnået på disse kurser (fratrukket frokost og pauser m.v.), var der samlet tale om ca. 36 nettotimer, hvilket under ingen omstændigheder kunne kaldes videreuddannelse, navnlig når der hensås til det enorme område som klagerens fag rummede.

Revisor havde endvidere anført, at det i relation til det påklagede år (1995) var 5 år siden at klageren færdiggjorde sin uddannelse. Dette var imidlertid uden betydning, idet det også var legalt at ønske at afpudse sin viden efter blot at have været færdiguddannet i f.eks. et halvt år.

Under henvisning til kursets formålsbeskrivelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at "Uddannelsen sigter mod at udvikle og forfine den enkelte kursists personlige og professionelle stil" havde revisor

fremhævet, at dette forudsatte, at vedkommende allerede havde en viden, som kunne forfines.

Revisor havde påpeget, at man ikke kunne lægge vægt på anvendelsen af ordet "uddannelse", men at man i stedet måtte se på indholdet af kurset og om vedkommende, som det var tilfældet i nærværende sag, havde opnået en eksamen og en faglig viden, som skulle vedligeholdes. Det faktum, at klageren ønskede at følge med i udviklingen på sit område kunne ikke begrunde nægtelse af fradrag for kursusudgiften. Revisor havde i den forbindelse henvist til et af klageren udarbejdet cv, hvoraf det fremgik, at hun konstant søgte at udvikle sig og holde sin faglige viden "up to date".

Vedrørende anvendelsen af ordet "videreuddannelse" havde revisor anført, at dette var uden betydning, idet det alene var udtryk for foreningens salgstalent, og der var således tale om et kursus og ikke en uddannelse.

Revisor havde yderligere henvist til en for Landsskatteretten fremlagt artikel fra Børsen, hvoraf det fremgik, at landsretten i flere tilfælde havde givet klagere medhold i påstande om fradrag for kursus/studierejser i udlandet. Når der kunne godkendes fradrag i disse sager, var revisor af den opfattelse, at der i hvert fald også burde godkendes fradrag i nærværende sag.

Uanset at det omhandlede kursus havde været fagligt relevant forklageren, fandt Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i kurset var et led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af den tidligere erhvervede uddannelse som psykolog. Retten havde herved henset til det oplyste om kursets indhold samt længden af det samlede uddannelsesforløb. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke var berettiget til fradrag for kursusudgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

En klinisk psykolog med selvstændig privat praksis havde deltaget i 1. del af et treårigt kursus i systematisk metode omfattende psykoterapi, behandling, rådgivning og supervision. Kurset havde en varighed af 160 lektioner. Da kurset måtte anses for et led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der gik ud over ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden, var kursusudgiften ikke fradragsberettiget.