Ejendomsavance ved salg af restejendom Ejendomsavancebeskatningslovens § 5A
Statutory Text (2 Articles)
Ejendomsavance ved salg af restejendom
Ejendomsavancebeskatningslovens § 5A
Spørgsmål
Er der pligt til at anvende reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens ' 5 A, om indeksering af anskaffelsessummen ved salg af restejendommen, når reglerne om indeksering er anvendt ved delsalg fra ejendommen. Genanbringelsesreglerne har ikke været anvendt.
Svar
Nej
Sagsfremstilling og begrundelse
Landbrugs Rådgivning Østjylland I/S anmoder, af hensyn til den fremtidige administrative behandling i denne type sager, Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked vedr. den generelle behandling af ejendomsavanceberegninger, hvor genanbringelsesreglerne ikke er anvendt.
Landbrugs Rådgivning Østjylland I/S har til brug for selvangivelsen for 1997, udarbejdet en avanceopgørelse vedr. delafståelse af en ejendom. Anskaffelsessummen er indekseret i.h.t. reglerne i ' 5A. Kommunen har i.f.m. kendelsen tilkendegivet, at skatteyderen er bundet til at bruge reglerne om indeksering ved afståelse af restejendommen, idet valget af indekseringsreglerne gælder for hele ejendommen.
Rådgiver giver i anmodningen udtryk for, at Landbrugscentret i Skejby samt lovafdelingen i Told- og Skatteregion Odense er enige om, at bindingen på opgørelsesmetode efter ' 6A (må vel være 5A), kun gælder når gevinsten genplaceres, ligesom der i de seneste ændringer i ejendomsavancebeskatningsloven ikke længere er en kobling mellem indeksering og genanbringelse.
Tørring-Uldum kommune udtaler til sagen, at der fra ejendommen med et oprindeligt jordtilliggende på 34 ha 1.621 kvm, i 1997 er frasolgt 28 ha 3.435 kvm. Skatteyderen beholder bygningerne og restarealet på 5 ha 8.186 kvm.
Det er kommunens opfattelse, at valget af indeksering gælder for hele ejendommen uanset om en fortjeneste ved frasalg af en del af ejendommen genanbringes eller beskattes.
Af punkt 4.9. i cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 til ejendomsavancebeskatningsloven fremgår det, at ved salg af en del af en ejendom omregnes anskaffelsessummen for hele ejendommen til kontantværdi, eller vurderingen 1. januar 1993 vælges som indgangsværdi. Anskaffelsessummen kan reguleres efter reglerne i ' 5A gennem hele ejerperioden, hvis denne bestemmelse vælges. Herefter foretages en forholdsmæssig fordeling på henholdsvis den afståede del og den resterende del af ejendommen. På baggrund heraf er det kommunens opfattelse, at ejendommens indgangsværdi hermed gøres op en gang for alle, og at der herefter fragår en andel ved salg eller tilgang ved køb.
Samtlige delsalg fra samme ejendom skal derfor opgøres efter samme princip i ejendomsavancebeskatningsloven, hvad enten ejertidsreglen i ' 6 eller indekseringen i ' 5A er anvendt. Den kommunale skattemyndighed indstiller, at ved salg af bygningsparcellen , skal fortjeneste/tab opgøres efter reglerne om indeksering i ejendomsavancebeskatningslovens ' 5A, da denne opgørelsesmetode er valgt ved et tidligere frasalg af en del af ejendommen.
Det er Ligningsrådets opfattelse, at hvert salg - det være sig helsalg eller delsalg - i relation til ejendomsavancebeskatningslovens regler skal behandles for sig. Det vil sige, at der ved hvert salg er adgang til at anvende indekseringsreglen eller en af de øvrige muligheder for regulering af anskaffelsessummen og opgørelse af fortjenesten.
Der er ikke pligt til at anvende reglerne i Ejendomsbeskatningslovens § 5A om indeksering af anskaffelsessummen ved salg af restejendommen selvom reglerne om indeksering er anvendt ved delsalg af ejendommen.