Nyt om arbejdsskader - Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af arbejdsskader. Udviklingen siden 1992

Nyt om arbejdsskader - Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af arbejdsskader. Udviklingen siden 1992

Arbejdsskadestyrelsen har analyseret udviklingen i styrelsens anerkendelsespraksis siden 1992 med udgangspunkt i arbejdsskadestatistikken.

Analysen viser, at der er sket et fald i anerkendelsesprocenten for såvel erhvervssygdomme som arbejdsulykker. Analysen giver imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at dette fald skyldes en stramning af Arbejdsskadestyrelsens praksis, idet der for begge skadestyper kan peges på forskellige andre årsager til den faldende anerkendelsesprocent.

Erhvervssygdomme

For erhvervssygdomme er der fra 1992 til 1997 næsten sket en halvering af andelen af skader, der anerkendes, idet anerkendelsesprocenten i 1992 var 25,8, mens den i 1997 var faldet til 13,4. Fra 1997 til 1998 er der igen sket en svag stigning i anerkendelsesprocenten til 14,8.

Når anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme falder, skyldes det bl.a. et skift i de sygdomme, der anmeldes som erhvervssygdomme. Dette skift indebærer, at en række af de "traditionelle" erhvervssygdomme (opløsningsmiddelforgiftning, asbestose o.lign.), som tidligere udgjorde en betydelig andel af samtlige anmeldte erhvervssygdomme, i dag er fortrængt af nye sygdomme primært sygdomme i bevægeapparatet og ryglidelser.

En anden væsentlig forklaring på faldet i anerkendelsesprocenten er, at der bliver anerkendt stadig færre hørelidelser, og da hørelidelserne i hele perioden har udgjort en betydelig andel af samtlige erhvervssygdomme - både anmeldte og anerkendte får faldet i anerkendelsesprocenten for hørelidelserne også afgørende betydning for udviklingen i den samlede anerkendelsesprocent for alle erhvervssygdomme. Allerede i perioden fra 1993 til 1995 er der sket et betydeligt fald i anerkendelsesprocenten for hørelidelser, men specielt i de seneste år har der været tale om et niveauskift i anerkendelsen af hørelidelser. Baggrunden for faldet i de seneste år er, at Arbejdsskadestyrelsen ændrede praksis, efter at Den Sociale Ankestyrelse i slutningen af 1996 traf afgørelse om, at 1908-lovens regler om 5 års forældelse også gælder for anmeldelse af arbejdsskader. Det betyder, at sygdomme, der i nogle tilfælde ellers kunne anerkendes som erhvervssygdomme bliver afvist, fordi de bliver anmeldt for sent. Dette har specielt fået betydning for styrelsens anerkendelse af hørelidelser, idet disse lidelser ofte først anmeldes mange år efter påvirkningen. Selvom forældelsesfristen har haft stor betydning for anerkendelsen af hørelidelser, er det dog kun omkring ¼ af de afviste hørelidelser og kun 5,7 procent af samtlige afvisninger, der i 1998 er sket med denne begrundelse.

Ankestyrelsens afgørelse om forældelsesfristen er senere blevet stadfæstet af Østre Landsret, men den 5. oktober 1999 afsagde Højesteret dom om, at 1908-lovens forældelsesfrist ikke skal finde anvendelse på arbejdsskadeområdet. Det betyder, at de fleste af de sager, der er blevet afvist med denne begrundelse, nu vil blive genoptaget. I alt har Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse nu skrevet til 1.686 skadelidte, der i perioden fra 1996 til oktober 1999 har fået afvist deres sag på grund af forældelsesfristen. Da sagerne er afvist på grund af forældelse, har de ikke været oplyst med henblik på anerkendelse. Nogle af disse sager må derfor forventes afvist af andre grunde i forbindelse med genoptagelsen.

Anvendelsen af reglerne om forældelsesfrist har også betydning for enkelte andre diagnosegrupper, men derudover synes der at være sket et generelt fald i anerkendelsesprocenten for de fleste diagnosegrupper. Antalsmæssigt er der imidlertid tale om et meget beskedent fald. En forklaring kan være, at der er sket en ændring i anmeldemønsteret i perioden, idet der anmeldes flere sygdomme i dag, hvor der ikke er fornøden dokumentation for sammenhængen med arbejdsforholdene.

Arbejdsulykker

For så vidt angår arbejdsulykker er der sket et fald i anerkendelsesprocenten fra 80,8 i 1992 til 69,3 i 1998. Ca. halvdelen af dette fald er imidlertid sket fra 1992 til 1993, og de statistiske oplysninger specielt for 1992 må tages med betydelige forbehold.

På ulykkesområdet kan den faldende anerkendelsesprocent i vidt omfang forklares ud fra den ændring af lovgivningen, der blev gennemført med virkning fra 1. januar 1993. Før 1. januar 1993 betalte forsikringsselskaber m.fl. for styrelsens administration i forhold til det enkelte selskabs andel af samtlige præmieindtægter, men efter 1. januar 1993 skal forsikringsselskaber m.fl. i stedet betale en fast pris pr. sag, som det enkelte selskab får behandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Derved har de enkelte forsikringsselskaber fået en økonomisk interesse i at behandle så mange sager som muligt uden forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsulykker, der kan føre til erstatning for varige følger, skal under alle omstændigheder forelægges Arbejdsskadestyrelsen, men forsikringsselskaberne har også før 1993 haft mulighed for at behandle såkaldte bagatelskader uden forelæggelse for styrelsen. Bagatelskader er ulykker, hvor der ikke er tvivl om, at der er tale om en arbejdsskade, men hvor det anses for givet, at skaden ikke vil medføre varigt mén eller tab af erhvervsevne. Disse skader anerkendes således altid, men giver ikke anledning til erstatningsudbetaling, udover evt. betaling for sygebehandlingsudgifter.

Forsikringsselskaberne har som nævnt hele tiden haft mulighed for at behandle disse skader selv, og fra 1. januar 1997 fik statsinstitutionerne en tilsvarende mulighed. Dette har betydet, at antal afgjorte bagatelskader er faldet fra ca. 9.500 i 1992 til ca. 3.000 i 1998.

Da bagatelsagerne altid anerkendes, får et så voldsomt fald i antallet stor betydning for anerkendel-sesprocenten i styrelsen. Hvis man korrigerer for udviklingen i antal bagatelskader, er der ikke sket nogen ændring i anerkendelsesprocenten fra 1993 til 1998 - udover tilfældige udsving fra år til år.

På ulykkesområdet er der i øvrigt sket en stigning i andelen af anerkendte sager, der får tilkendt erstatning for varige følger.

Vi udsender hvert kvartal oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader og om sagsbehandlingstiden for forskellige typer af sager, der behandles i Arbejdsskadestyrelsen se vedlagte bilag.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til budget- og statistikchef Carl Georg Röser.

Nyt om arbejdsskader og Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget på Internettet

Som vi meddelte ved udsendelse af september måneds nyhedsbrev, vil nyhedsbreve fremover kunne læses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside på Internettet (www.ask.dk).

Når et nyt nyhedsbrev udkommer, vil det ligge på hjemmesiden den sidste dag i en måned.