God revisorskik

God revisorskik

Ved skrivelse af 26. juni 1998 har Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet indgivet klage mod registreret revisor Svend E. Madsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Svend E. Madsen har været optaget i Revisorregistret siden den 12. november 1974.

Sagens omstændigheder

Restaurant Sømærket i Vejle åbnede i september 1996. Restauranten blev drevet i interessentskabsform af Hans Christensen og hans datter Yvonne Christensen. Indklagede, der hidtil havde været revisor for Hans Christensen, blev revisor for interessentskabet og skulle foruden sædvanlige revisoropgaver forestå udarbejdelse af lønsedler.

I forbindelse med restaurantens åbning blev Ruth Nielsen, der er medlem af Den Kristelige Fagforening, ansat.

Efter Ruth Nielsens ansættelse indgik restauranten overenskomst med den som klager optrædende fagforening, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet.

Der er til brug for nævnets behandling af sagen fremsendt kopi af lønsedler for Ruth Nielsen for perioden 1. januar - 30. september 1997. Et sæt lønsedler anfører timelønnen 75,34 kr. Et andet sæt lønsedler, der anfører timelønnen 90,00 kr. i perioden 1/1-31/3 og 92,00 kr. i perioden 1/4-30/9, udviser samme nettoløn i de enkelte måneder. Dette skyldes, at posterne "bonus" og "forskudstillæg" er anført med forskellige satser i de to sæt lønsedler.

For så vidt angår perioden 1.-31. august 1997 er der endelig fremlagt en tredje lønseddel med timelønnen 79,74. Også på denne lønseddel er nettolønnen den samme som på de lønsedler, der for samme periode har anført timetaksterne 75,34 og 92,00.

Under et forhandlingsmøde den 12. august 1998 enedes repræsentanter for interessentskabet og for klageren om, at interessentskabet til Ruth Nielsen efterbetalte ialt kr. 40.000 til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende.

Indklagede fratrådte som interessentskabets revisor den 30. september 1997.

Indklagede har oplyst, at lønsedlerne med timesatserne 90,00 og 92,00 blev udarbejdet efter at han i november 1997 blev kontaktet af Yvonne Christensen, der af Den Kristelige Arbejdsgiverforening havde fået oplyst, at de overenskomstmæssige timesatser var 90,00 indtil 31. marts 1997 og derefter 92,00, og at udarbejdelsen skete i overensstemmelse med Yvonne Christensens instruktioner.

I en til brug for nævnets behandling af sagen afgivet erklæring har Ruth Nielsen oplyst, at timelønnen ved hendes ansættelse blev oplyst til kr. 90,00, og at hun - da hun havde modtaget lønsedler med timelønnen 75,34 kr. - af såvel Yvonne Christensen som indklagede fik oplyst, at lønsedlerne var korrekt udfyldt.

Klager har ikke besvaret indklagedes provokation om at oplyse, om Ruth Nielsen selv har udarbejdet erklæringen, eller om hun blot har underskrevet den.

Parternes argumenter

Klageren har gjort gældende, at indklagede har medvirket til udarbejdelse af fiktive lønsedler, hvor timetaksten på de oprindelige lønsedler, kr. 75,34, blev rettet til kr. 90,00 og kr. 92,00 uden at det havde betydning for den ferieberettigede løn. Indklagede har erkendt at have udarbejdet de pågældende lønsedler.

Under forligsmødet den 12. august 1998 - hvori indklagede deltog - kunne indklagede ikke redegøre fyldestgørende for, hvordan bonus blev udregnet, hvordan bonus kunne tilbageføres, eller hvordan der for august 1997 kunne fremkomme 3 lønsedler med forskellig timetakst. Indklagede erkendte på

mødet, at begrebet bonus dækkede over faktiske løntimer og forliget blev indgået på grundlag af den opgørelse, klageren havde udarbejdet.

Hvis den af indklagede anførte beregningsmodel lægges til grund, har indklagede medvirket til at udhule en optjent bonus til regulering af en timeløn.

Det er uden betydning for nærværende sag, i hvilken fagforening Ruth Nielsen er organiseret. Klageren har en vital interesse i, at uorganiserede medlemmer ikke aflønnes ringere end organiserede, hvilket fremgår af § 59 i overenskomsten. I det kollektive arbejdssystem er det de parter, der har indgået overenskomst, der også har forhandlingsretten og afgør tvister på området. Klageren har således den fornødne retlige interesse.

Indklagede har anført, at Yvonne Christensen oplyste, at Ruth Nielsens timeløn var aftalt til kr. 90,00 + optjent bonus. Fra en tidligere sag havde indklagede imidlertid kendskab til, at timelønnen skulle opdeles i en mindsteløn og et forskudstillæg. Indklagede tog herefter udgangspunkt i en mindsteløn på kr. 75,34, som han multiplicerede med det oplyste antal timer, hvorefter det resterende beløb fra mindstelønnen på kr. 75,34 og op til kr. 90,00 ligeledes blev multipliceret med det oplyste antal timer og derefter på lønsedlen benævnt forskudstillæg. Den samlede timeløn optrådte herefter på lønsedlen som en ordinær timeløn og et forskudstillæg og var samlet i overensstemmelse med den løn, der var aftalt mellem Ruth Nielsen og Yvonne Christensen.

Indklagede har hele tiden været af den opfattelse, at bonusbeløbene dækkede over en merindsats fra Ruth Nielsens side. Indklagede har ikke - fra hverken Yvonne Christensen eller Ruth Nielsen - fået oplyst, at bonusbeløbene i realiteten var betaling for et yderligere antal timer, ydet af Ruth Nielsen, der selv burde have gjort opmærksom på dette forhold.

Indklagede har således ved lønberegningen alene fulgt de instrukser, der var givet af Yvonne Christensen, dog var det indklagede der foranledigede, at den aftalte timeløn blev opdelt i en mindsteløn og et forskudstillæg.

Indklagede fik af Hans Christensen oplyst, at denne ikke kunne tiltræde overenskomsten med klager. Overenskomsten havde herefter ikke retsvirkning, da interessentskabet skulle tegnes af interessenterne i forening.

Det er ikke indklagedes opgave at gribe ind i en aftalt løn mellem arbejdsgiver og den ansatte.

Da Ruth Nielsen ikke er organiseret hos klageren, har klageren ikke retlig interesse i sagen, hvorfor klagen bør afvises.

Disciplinærnævnet udtaler

Klagen vedrører lønsedlerne for månederne januar til september 1997 for Ruth Nielsens ansættelse som tjener i Restaurant Sømærket. Disse lønsedler er ubestridt udarbejdet af indklagede i forbindelse med dennes hverv som revisor for restauranten.

Klagen er indgivet af Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, med hvem Restaurant Sømærket indgik overenskomst inden Ruth Nielsens fratræden som tjener i restauranten. Nævnet må efter klagerens oplysninger lægge til grund, at Ruth Nielsen ikke er medlem af det som klager optrædende fagforbund.

Efter § 11, stk. 4, i loven om registrerede revisorer er det en betingelse for en klages behandling i nævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som klagen angår.

Klageren har herved henvist til, at Ruth Nielsens manglende tilknytning til det klagende forbund er uden betydning, idet klageren som part i overenskomsten efter det kollektive aftalesystem har påtaleretten, og at dette fagretligt også gælder for personer, der ikke er medlem af forbundet. Desuden har klageren som fagforbund en generel interesse i at påse, at forbundets overenskomst respekteres.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke er en del af det kollektive aftalesystem mellem arbejdsmarkedets parter. Bedømmelsen af, om klageren har den fornødne retlige interesse i sagen, må derfor ske efter de samme, almindelige principper, som finder anvendelse i andre sager.

Ruth Nielsen har efter det foreliggende ikke tiltrådt klagen til nævnet. Herefter finder nævnet ikke, at klagen angår et forhold, hvor det klagende forbund selv eller nogen, på hvis vegne forbundet kan optræde i henhold til medlemskab eller anden bemyndigelse, har lidt tab eller skuffelse ved det påklagede arbejde fra indklagede eller på anden lignende måde er blevet direkte og individuelt berørt af dette.

Klageren kan således ikke anses for at have den efter lovgivningen påkrævede retlige interesse i sagen, hvorfor nævnet i medfør af den omtalte bestemmelse afviser klagen.

Thi bestemmes

Den af Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet mod registreret revisor Svend E. Madsen indgivne klage afvises.

Afgørelsen offentliggøres.

Et fagforbund klagede over, at indklagede havde medvirket til udarbejdelse af fiktive lønsedler for en restaurationsansat. Den restaurationsansatte var ikke medlem af det klagende fagforbund, der imidlertid kort inden ansættelsens ophør havde indgået overenskomst med den ansattes arbejdsgiver. Da Disciplinærnævnet ikke er en del af det kollektive arbejdssystem skulle spørgsmålet om klagerens retlige interesse afgøres efter almindelige principper. Da den ansatte ikke havde tiltrådt klagen og ikke var medlem af det klagende fagforbund, havde forbundet ikke den fornødne retlige interesse i at indgive klage. Klagen blev derfor afvist.