Skattefri aktieombytning

Skattefri aktieombytning

afslag

fornyet ansøgning

tilladelse

Reference

ABL § 13

LV 1998 S.G. 3.5

En anpartshaver A erhvervede, efter Ligningsrådets tilladelse af 26. marts 1997 til skattefri ombytning af anparterne i selskab X, halvdelen af anparterne i selskab Y.

Ved samme afgørelse fik A imidlertid afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri ombytning af den modtagne halvdel af anparterne i selskab Y i en situation, hvor medanpartshaveren B forinden ville overdrage nom. 1.000 kr. anparter i selskab Y, til et selskab Z, derefter skulle være holdingselskab, og således som ville eje 0,5 % af anparterne i selskab Y, før ombytningen skulle gennemføres.

Ved aftale af 28. april 1997 overdrog medanpartshaver B i stedet de nom. 1.000 kr. anparter i selskab Y til anpartshaver A, hvorefter A forøgede sin ejer- og stemmeandel i selskab Y, til 50, 5%.

Ved afgørelse af 21. juli 1997 fik A på ny afslag på en ansøgning om skattefri ombytning af sine anparter i selskab Y, med nyudstedte anparter i selskab Z.

Afslaget blev givet ud fra en omgåelsesbetragtning, idet ombytningstransaktionen havde sammenhæng med overdragelsen mellem de to anpartshavere af en kapitalandel på 0,5%, der alene var sket for at gøre den ønskede ombytning mulig.

A s advokat indbragte herefter sagen for ombudsmanden.

Ombudsmanden meddelte, at han fandt, at Leur-Bloem-dommen af 17. juli 1997 udgjorde et nyt element i sagen, og da sagen således ikke havde forelagt Ligningsrådet som den nu blev forelagt Ombudsmanden, blev klagen videresendt til Ligningsrådet.

Ligningsrådet genbehandlede herefter sagen og fastholdt den 7. november 1997 sin afgørelse af 21. juli 1997 med sammen begrundelse, at anpartsoverdragelsen, af de på nom. 1.000 kr., alene var sket for at gøre den ansøgte ombygning mulig, hvorfor dette var en omgåelse af stemmeflertalskravet.

Omgåelsen bestod i, at der senere kunne overdrages kapitalandelene til medanpartshaveren, så denne opnåede flertallet af stemmerne, eller således at pariteten genoprettes. På den måde kunne begge anpartshaver, i strid med kravet om flertallet af stemmerne, opnå at få en halvdel af et selskab ejet via hvert sit holdingselskab, tilnærmelsesvis uden skattemæssige konsekvenser i forhold til den skat, der ellers ville være blevet udløst.

Ligningsrådet fandt, at dette var udtryk for skatteundgåelse, og at det derfor lå inden for rammerne af fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, samt det konkret ikke var usagligt at tage den forudgående anpartsoverdragelse i betragtning.

A s advokat indbragte herefter Ligningsrådet afgørelse af 7. november 1997 for Ombudsmanden, der anmodede Ligningsrådet om en udtalelse på grundlag af nu indkomne klage.

Ligningsrådet meddelte herefter Ombudsmanden, at man på grundlag af "Leur-Bloem-dommen", med de deraf udledte fortolkningsbidrag samt den foreliggende sag, havde besluttet at ændre praksis ved behandling aktieombytningssager, således at der i sager, som den foreliggende, nu også skulle foretages en nøjere vurdering af den fremtidige koncernstruktur og de eventuelle påtænkte ændringer heri.

Herefter ville Ligningsrådet genbehandle anmodningen om ombytning af A s anparter i selskab Y med anparter i selskab Z, og i den forbindelse overveje, om der kunne gives tilladelse til det ansøgte evt. på nærmere fastsatte vilkår, jf. ABL § 13, stk. 1, sidste punktum.

På sit møde den 1. juni 1999 imødekom Ligningsrådet herefter det ansøgte. Det blev tillagt afgørende betydning, at selskab Z s ejer- og stemmeandel på 50,5% af selskab Y, ikke blev reduceret i de første 3 år efter ombytningen.

Endvidere blev det tillagt betydning, at der ikke mellem de to anpartshavere i selskab Y var indgået nogen overenskomst vedrørende deres besiddelse eller afhændelse af anparter i selskab Y. Iflg. selskabets vedtægter var det dog generelt bestemt, at i tilfælde hvor en anpartshaver måtte blive minioritetsanpartshaver, havde vedkommende ret til at kræve, at majoritetsanpartshaveren, i tilfælde af ønske om salg, solgte den samlede anpartskapital i selskabet.

Da anpartshaver A allerede den 1. august 1997 havde bosat sig i udlandet og fortsat ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, blev tilladelsen endvidere betinget af, at han igen var fuldt skattepligtig til Danmark på ombytningstidspunktet, idet ombytningen ellers ikke ville kunne ske med succession efter ABL § 13, stk. 1-2.

En anpartshaver A og dennes broder B ejede hver halvdelen af anpartskapitalen i et selskab X. Ved en skattefri anpartsombytning af disse anparter erhvervede brødrene hver halvdelen af anpartskapitalen i det nye holdingselskab Y.

Efterfølgende erhvervede anpartshaver A nom. kr. 1.000 anparter i Y fra broderen B, således at han herefter besad 50 ,5% af anpartskapitalen og stemmerne i Y. A anmodede herefter om tilladelse til at ombytte sine anparter i Y med anparter i et allerede eksisterende selskab Z, som han ejede sammen med sine 2 sønner.

Efter først at have givet afslag på anmodning om skattefri anpartsombytning, tillod Ligningsrådet nu det ansøgte, på baggrund af EF-Domstolens afgørelse af 17. juli 1997 ("Leur-Bloem-dommen", trykt i Skat Udland september 1997, 257), med de deraf udledte fortolkningsbidrag.

Tilladelsen var betinget af, selskab at Z s ejer- og stemmeandel på 50 ,5% af det af brødrene oprindelig stiftede holdingselskab Y blev bevaret i mindst 3 år efter ombytningen. Endvidere var det en betingelse, at A igen var fuldt skattepligtig til Danmark på ombytningstidspunktet, idet ombytningen ellers ikke ville kunne ske med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1-2.