Legislator Case Law & Legislation
X19991053401 DK

Nyt om arbejdsskader - ændret beregningspraksis

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 10534 Valid

Nyt om arbejdsskader - ændret beregningspraksis

Den 10. juni 1999 afsagde Højesteret dom om udmåling af erstatning i en arbejdsskadesag.

Dommen medfører, at Arbejdsskadestyrelsen har ændret beregningspraksis i forhold til erstatninger, der tilkendes med tilbagevirkende kraft.

Når Arbejdsskadestyrelsen tidligere tilkendte erstatninger med tilbagevirkende kraft, blev tilgodehavendet beregnet ud fra de reguleringsniveauer, som var gældende i de respektive perioder, tilgodehavendet dækkede. Skulle der eksempelvis udbetales tilgodehavende vedrørende 1998, blev dette opgjort i 1998-reguleringsniveau.

Som følge af Højesteretsdommen tager Arbejdsskadestyrelsen ved beregning af erstatninger nu udgangspunkt i det reguleringsniveau, som er gældende på tidspunktet for afgørelsen. Dette sker uanset om tilgodehavendet også dækker perioder, hvor reguleringsniveauet var et andet.

Princippet bag denne ændring er, at erstatning altid udbetales i det prisniveau, der er gældende på afgørelsestidspunktet, og baggrunden er § 42, stk. 4 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade nr. 390 af 20. maj 1992 med senere ændringer, hvoraf følger: "Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt".

Træffes der eksempelvis i 1999 afgørelse indeholdende tilgodehavende, og tilgodehavendet også vedrører perioder med andre reguleringsniveauer, da skal hele tilgodehavendet beregnes i det reguleringsniveau, som gælder i 1999. Dette skyldes, at det er i 1999, at afgørelsen træffes.

Eksempel 1

Skadedato

15. februar 1997

Årsløn

200.000 kr.

Afgørelse truffet 1. februar 1999

50% løbende ydelse fra 1. august 1998

Tilgodehavende for perioden 1. august 1998 31. januar 1999 vil efter hidtidig beregningspraksis udgøre

· i perioden 1. august 1998 31. december 1998

6.840 kr. pr. måned

· i perioden 1. januar 1999 31. januar 1999

7.039 kr. pr. måned

Tilgodehavende i alt

41.239 kr. brutto.

Tilgodehavende for perioden 1. august 1998 31. januar 1999 vil efter ny beregningspraksis udgøre

· i perioden 1. august 1998 31. januar 1999

7.039 kr. pr. måned

Tilgodehavende i alt

42.234 kr. brutto.

Af eksemplet fremgår, at praksisændringen har mindre økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at tilgodehavendet oftest dækker en tidsmæssig begrænset periode og, at reguleringsprocenterne som oftest kun ændres i størrelsesordenen 2 3 procent fra år til år.

Højesteretsdommen indebærer også en ændret praksis i forbindelse med Arbejdsskadestyrelsens beregning af ændringer i erstatninger f.eks. i forbindelse med afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse.

Efter hidtidig praksis har Arbejdsskadestyrelsen beregnet den fulde nye erstatning ud fra de reguleringsniveauer, der har været gældende i den periode, den hidtidige ydelse har løbet. Fremover vil Arbejdsskadestyrelsen alene beregne ændringen af ydelsen, men denne beregnes til gengæld i aktuelt niveau.

Dette sker i forlængelse af ovennævnte princip, hvorefter tilgodehavender, der træffes afgørelse om, skal være reguleret med den reguleringsprocent, der er gældende i afgørelsesåret.

Hvis der således allerede er udbetalt erstatning for tidligere år, og erstatningen har været udbetalt i korrekte reguleringsniveauer, da skal den del af erstatningen ikke reguleres yderligere. Det er derfor alene ændringen i erstatningen, Arbejdsskadestyrelsen beregner for perioden frem til tidspunktet for den nye afgørelse. Den fremtidige ydelse vil som hidtil - blive beregnet som den fulde ydelse.

Eksempel 2

Skadedato

15. februar 1997

Årsløn

200.000 kr.

Afgørelse truffet 1. oktober 1997

50 % løbende ydelse fra 1. november 1997

Ny afgørelse truffet 1. marts 1999

65 % løbende ydelse fra 1. november 1997

Hidtidig praksis

Udbetalt

50%

65%

Difference

1997 pr. md.

6.667 kr.

8.667 kr.

2.000 kr.

1998 pr. md.

6.840 kr.

8.892 kr.

2.052 kr.

1999 pr. md.

7.039 kr.

9.150 kr.

2.111 kr.

I alt

109.492 kr.

142.338 kr.

32.846 kr.

Fremtidig praksis

15 % løbende ydelse i 99-regleringsniveau udgør 2.112 kr. pr. måned. Ydelsen skal udbetales med dette beløb i 16 måneder, hvor det samlede tilgodehavende(ændringen) udgør

2.112 kr. x 16 =

33.792 kr.

Afrundingsregler er årsag til, at der er forskel på erstatningen svarende til 15% løbende ydelse(2.112 kr.) og differencen(2.111 kr.) i tabellen ovenover.

Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og statistikchef Carl Georg Röser.

Afgørelse 1999 10534 Valid

Ændret beregningspraksis

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →