Finanstilsynet berettiget til på ethvert tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i overensstemmelse med lovens § 31. Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag tiltrådt.

Finanstilsynet berettiget til på ethvert tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i overensstemmelse med lovens § 31.

Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag tiltrådt.

I skrivelse af 18. september 1997, jf. skrivelse af 24. oktober 1997, har K pensionskasse klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 21. august 1997 (j.nr. 6632-0111) har stillet krav om ændring af reglerne i det oprindelig godkendte tekniske grundlag for indbetaling af bidrag og gjort udskydelse af gennemførelse af pålægget om bidragsindbetaling betinget af, at der i en overgangsperiode stilles en bankgaranti eller et obligationsdepot som sikkerhed for efterskudsvise bidragsindbetalinger.

I. Sagens forløb forud for klagen.

Under overenskomstforhandlingerne i 1991 indgik A Arbejdsgiverforening og B Forbundet aftale om opstart af en arbejdsmarkedspensionsordning. I overensstemmelse hermed blev K pensionskasse oprettet. Ved skrivelse af 29. december 1992 godkendte Finanstilsynet pensionskassens vedtægter og øvrige tekniske grundlag, herunder pensionskasseregulativ.

Af de godkendte vedtægter fremgår bl.a. under § 3, at som medlemmer optages lønmodtagere, som er berettiget og forpligtet til medlemskab i medfør af overenskomst mellem B og A eller andre tilsvarende af B indgåede overenskomster samt visse andre lønmodtagere inden for området. Pensionskassen ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 9 medlemmer. Formanden vælges af bestyrelsen. Til bestyrelsen udpeger B 3 medlemmer, Arbejdsgiverforeningen 3 medlemmer medens 4 medlemmer vælges af generalforsamlingen blandt kassens medlemmer.

Af det godkendte pensionsregulativ fremgår bl.a. af § 2, at hovedgruppen af medlemmer er lønmodtagere, der er forpligtet til medlemskab efter overenskomsten mellem A og B mfl. Af § 5 fremgår bl.a. at pensionsbidraget fastsættes efter reglerne i de ovennævnte overenskomster. Om betalingen hedder det endvidere

"Pensionsbidraget forfalder halvårligt bagud. Indbetaling til pensionskassen skal ske senest hver den 1/7 og 1/1 for optjente pensionsbidrag i månederne januar-juni henholdsvis juli-december. Indbetaling af pensionsbidrag ophører ved lønophør eller i tilfælde af frivillig indbetalte bidrag den måned, der ligger umiddelbart forud for pensioneringen (herunder også opsat pension)."

Ved behandlingen af den første kvartalsindberetning i april 1993 blev Finanstilsynet opmærksom på konsekvenserne af bestemmelsen. Og ved skrivelse af 26. august 1993 anmodede Finanstilsynet K om et møde, idet tilsynet bemærkede, at man på baggrund af en fornyet vurdering af pensionskassens tekniske grundlag, som udgangspunkt fandt, at den efterskudsvise betaling af pensionsbidrag, gav anledning til nogle problemer, som man ikke havde været opmærksom på ved godkendelsen af kassens tekniske grundlag. Der pågik herefter forhandlinger på grundlag af et forslag fra K om en teknisk løsning af problemet i form af en tilføjelse til det tekniske grundlag. Forhandlingerne gav ikke resultat.

Ved skrivelse af 10. marts 1994 meddelte Finanstilsynet K, at man ikke fandt, at ordningen med halvårsvis efterbetaling af bidrag var betryggende og rimelig over for den enkelte forsikringstager, jf. § 31, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Tilsynet henviste til, at der ikke var fornøden sikkerhed for, at bidraget faktisk blev indbetalt. Efter tilsynets opfattelse måtte der fra begyndelsen af det tidsrum, som en bidragsbetaling vedrørte, til betalingstidspunktet kun gå den tid, der var nødvendiggjort af den praktiske beregning og indbetaling - i almindelighed ikke væsentlig over en måned. Endelig meddelte tilsynet, at man dog som udgangspunkt kunne acceptere, at reglen fandt anvendelse indtil næste fornyelse af de overenskomster, der lå til grund for optagelse i pensionskassen.

I skrivelse af 18. april 1994 henviste K til, at kassen ikke havde indflydelse på overenskomstforhandlingerne, men at man ville orientere om Finanstilsynets standpunkt. Man ville samtidig foreslå overenskomstparterne, at man aftalte kvartalsvis indberetning, men fortsat betaling, som hidtil, med en tilknyttet garanti fra arbejdsgiverorganisationerne for betaling, alt forudsat at Finanstilsynet kunne godkende en sådan ordning.

Ved skrivelse af 17. maj 1994 fastholdt Finanstilsynet sit standpunkt og meddelte i medfør af § 250, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed selskabet pålæg om inden udgangen af 1995 at ændre bidragsbetalingsreglerne, således at der fra begyndelsen af det tidsrum, som en bidragsbetaling vedrørte, til betalingstidspunktet kun gik den tid, der var nødvendiggjort af den praktiske beregning og indbetaling. Der blev givet klagevejledning til Erhvervsankenævnet.

Ved skrivelse af 24. januar 1996 meddelte K, at der ved overenskomstforhandlingerne var aftalt successiv indsnævring i den efterskudsvise indbetaling. Finanstilsynet forstod meddelelsen således, at Finanstilsynets pålæg successivt ville blive opfyldt. Men under en telefonsamtale med K, den 17. eller 18. april 1997 blev man opmærksom på, at overenskomstparterne havde aftalt at gå over til kvartalsvise indbetalinger, fortsat uden nogen garanti for efterskudsvise betalinger. I skrivelse af 30. april 1997 påtalte Finanstilsynet at pålægget ikke var overholdt og meddelte på ny med henvisning til § 250, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed K pålæg om, snarest at ændre sine bidragsbetalingsregler, således at der fra begyndelsen af det tidsrum, som en bidragsbetaling vedrørte, til betalingstidspunktet kun gik den tid, der var nødvendiggjort af den praktiske beregning og indbetaling, hvilket i almindelighed ikke kunne vare over 1 måned. Tilsynet ville samtidig kunne acceptere, at pensionskassen i en overgangsperiode med udløb senest ved udgangen af år 2001 anvendte de nu ved overenskomst aftalte regler. Dog var det en betingelse, at der i overgangsperioden blev stillet en bankgaranti eller et obligationsdepot som sikkerhed for de efterskudsvise bidragsindbetalinger. Der blev givet klagevejledning til Erhvervsankenævnet.

Ved skrivelse af 21. august 1997 fastholdt Finanstilsynet (den påklagede afgørelse), at det som meddelt var en forudsætning, at der i overgangsperioden til udgangen af år 2001 blev stillet enten bankgaranti eller et obligationsdepot som sikkerhed for de efterskudsvise indbetalinger, at der måtte foreligge en plan for ændringen i 1999 og at man ikke kunne godkende en garanti, hvor arbejdsgiverne stod som garant, idet en sådan garanti var i strid med princippet om, at pensionsmidler og arbejdsgivermidler ikke må sammenblandes. Der er givet klagevejledning til Erhvervsankenævnet.

Forløbet under klagesagen.

Ved skrivelse af 7. april 1998 meddelte klager, at der nu er stillet bankgaranti.

3. Parternes standpunkter.

a. Sagens realitet.

Klager har gjort gældende, at Finanstilsynets godkendelse ved skrivelse af 29. december 1992 af det tekniske grundlag, som omfattede bestemmelsen i pensionsregulativets § 5, stk. 4, om betaling af pensionsbidrag halvårsvis bagud, er udtryk for en begunstigende forvaltningsakt, der ikke lovligt kan tilbagekaldes eller ændres, i hvert fald når de faktiske og retlige forhold der ligger til grund for tilladelsen er uforandrede. Det er tilfældet i sagen. I og med at A i 1993 har påtaget sig garanti for bidragenes betaling, er den eksisterende ordning rimelig og betryggende over for den enkelte forsikringstager, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 31, stk. 1. Herved må pålægget, senest givet ved Finanstilsynets skrivelse af 21. august 1997, som omfattende dels en forpligtelse til successivt inden udgangen af år 2001 at ændre reglen om bagudbetaling, for tiden kvartårlig, til betaling alene inden for den praktisk nødvendige beregning og indbetalingsperiode på ikke over 1 måned, dels indtil da, at stille bankgaranti for bagudbetalingerne, være ulovligt og ugyldigt.

Klager har supplerende henvist til, at pålægget indebærer, at Finanstilsynet griber ind i overenstkomstforholdene mellem B og A. Det har Finanstilsynet ingen adgang til. Da medlemmerne af A er særdeles velkonsoliderede virksomheder, og da endvidere A har afgivet garanti for udbetalingerne er det i strid med et forvaltningsretligt proportionalitetsprincip at forlange bankgaranti. Henvisningen til kravene i § 87 og § 127 i lov om forsikringsvirksomhed om anbringelse af kapital mv. er først gjort gældende af Finanstilsynet under klagesagens behandling. Der må derfor bortses herfra ved nævnets behandling af sagen. Kravene er i øvrigt opfyldt jf. ovenfor.

Finanstilsynet har gjort gældende, at tilsynet, da det 4 måneder efter godkendelsen den 29. december 1992 opdagede at det tekniske grundlag indeholdt en bestemmelse om halvårsvis bagudbetaling, og at godkendelsen derfor sammenholdt med den betalingstermin, der gælder for alle andre selskaber, var givet på urigtigt grundlag, kunne have valgt helt at tilbagekalde koncessionen. Det gældende krav om samtidig indbetaling er af central betydning for at sikre at en pensionskasse er i stand til at afdække pensionstilsagnene over for de forsikrede. I hvert fald på dette grundlag har Finanstilsynet været berettiget til at foretage det mindre indgreb, der består i at kræve alene reglen om bagudbetaling ændret for fremtiden. Finanstilsynet har også i det efterfølgende forløb konstant anvendt det mindst indgribende retsmiddel, herunder ved senest at indrømme K en overgangstid indtil udgangen af år 2001 betinget af at sikkerhed i mellemtiden for forsikringstageren sker ved at der stilles bankgaranti. Finanstilsynet har endvidere gjort gældende, at kvartårlig efterbetaling af forfaldne bidrag, kan indebære huller i den afdækning af de forsikringsmæssige hensættelser, der skal ske i forhold til selskabets samlede virksomhed jf. § 31, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. art. 18, stk. 1, i 3. livsforsikringsdirektiv. Derimod vil beløbet i 3 måneders-perioden indgå i A virksomhedens almindelige økonomi tillige med "rentetab" for forsikringstageren som konsekvens. Som følge heraf er ordningen om kvartalsvis bagudbetaling også i strid med § 87 og § 128 i lov om forsikringsvirksomhed, der selvfølgelig som sådan, indgår i bedømmelsesgrundlaget. Finanstilsynet er ikke bekendt med indholdet af den påberåbte garanti fra A, der heller ikke er omfattet af oplysningspligten efter § 240 i lov om forsikringsvirksomhed. Denne oplysningspligt er afgørende for Finanstilsynets varetagelse af tilsynsforpligtelsen. For så vidt angår A og de enkelte arbejdsgiveres soliditet har Finanstilsynet i øvrigt henvist til, at alene stat og kommuner betragtes som så solide, at de kan være selvforsikrende, jf. bl.a. § 1, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

b. Sagens formalitet.

Finanstilsynet har gjort gældende, at påbudet om at overgå til månedsvis indbetaling blev givet den 17. maj 1994 med klagevejledning. Da påbudet ikke rettidigt er påklaget indenfor 4 uger, kan den herom omhandlede afgørelse, som klager må antages oprindelig at have accepteret, ikke nu gøres til genstand for klagebehandling. Det andet påbud af 30. april 1997 indeholder alene som nyt, at Finanstilsynet vil kunne acceptere, at K frem til udgangen af år 2001 anvender kvartalsvis bagudbetalinger på den betingelse, at der i overgangsperioden stilles bankgaranti eller obligationsdepot som sikkerhed for indbetalingerne. Også i dette påbud er der givet klagevejledning, påbudet er ikke indbragt rettidigt indenfor 4 uger. Afgørelsen af 21. august 1997 indeholder alene som noget nyt, at der etableres en plan i 1999 for den successive afvikling. Denne afgørelse er ganske vist påklaget rettidigt, men da kravet ikke er aktuelt, er sagen genstandsløs - og må afvises.

Klager har herom gjort gældende, at klageren ikke har siddet indklagedes påbud af 17. maj 1994 overhørig. Således blev der 8. juni 1994 afholdt et møde mellem parterne, ligesom et nyt møde blev afholdt 2. november 1994. I relation til det andet påbud af 30. april 1997 blev der ligeledes afholdt møde herom med Finanstilsynet den 27. juni 1997. Alle møder er afholdt under den forudsætning, at eventuelle klagefrister blev suspenderet indtil mødets afholdelse, og dette er da også grunden til, at Finanstilsynet efterfølgende udstedte nye tilsvarende påbud. Finanstilsynets seneste påbud af 21. august 1997 er derfor et nyt påbud, der kan påklages i sin helhed. Af påbuddets ordlyd fremgår det da også, at påbuddet kan påklages, og der er ikke taget forbehold for, at der kun kan ske delvis påklage. Indklagedes afvisningspåstand bør derfor ikke tages til følge.

Der har efter anmodning fra klager været afholdt mundtlig forhandling.

Ankenævnet udtaler

Efter sagens forløb, herunder ændringerne i de vilkår, der er stillet i forbindelse med påbudene af 17. maj 1994, 30. april 1997 og 21. august 1997, og efter sammenhænget mellem vilkårene og påbudets hovedkrav finder ankenævnet ikke grundlag for at afvise klagen.

I hvert fald efter ændringen af lov om forsikringsvirksomhed ved lov nr. 1062 af 23. december 1992, hvorefter det indtil da gældende godkendelsessystem vedrørende det tekniske grundlag, herunder § 10, stk. 4, om at en godkendelse gjaldt uden tidsbegrænsning, er ophævet og erstattet af et krav om anmeldelse, må det antages, at Finanstilsynet uanset oprindelig godkendelse til ethvert tidspunkt er berettiget og forpligtet til at kræve, at et selskabs tekniske grundlag indrettes i overensstemmelse med § 31 i lov om forsikringsvirksomhed.

Da Erhvervsankenævnet finder, at det krav om ændring og de vilkår for kravet, der fremgår af påbudene, senest det påklagede påbud af 31. august 1997, må anses for omfattet af Finanstilsynets forpligtelse bl.a. til at sikre, at de pensionsberettigedes midler indbetales til eller afdækkes i et selskab, der er omfattet af tilsynslovgivningen, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 31, jf. tillige § 87 og § 128, stadfæstes påbudet.

I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen, Connie Leth, Finn Møller Kristensen, Christen Sørensen og Niels Larsen deltaget.

Finanstilsynet berettiget til på ethvert tidspunkt at kræve et selskabs tekniske grundlag indrettet i overensstemmelse med lovens § 31. Tilsynets krav i forbindelse med indbetaling af pensionsbidrag tiltrådt.