God revisionsskik

Bilag 1

Ved skrivelse modtaget den 8. maj 1995 har Fyns Amtskommune indgivet klage over de statsautoriserede revisorer Keld Blom Madsen og Niels Jørgen Brasen samt revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen har oplyst, at Keld Blom Madsen blev meddelt beskikkelse som statsautoriseret revisor den 8. februar 1966 og Niels Jørgen Brasen den 31. juli 1981.

Det fremgår af sagen, at revisionsfirmaet L. Larsen A/S, der i 1990 fusionerede med det indklagede revisionsfirma KPMG C. Jespersen, i perioden 1989-1993 var antaget af Fyns Amtskommune til at foretage (finansiel) revision i overensstemmelse med kommunalstyrelseslovens § 42.

Revisionen blev i samtlige år udført med baggrund bl.a. i Revisionsregulativ for Fyns Amt af 30. maj 1988. Det fremgår af regulativet bl.a.

"5. REVISIONENS OMFANG - REVISON I ÅRET LØB.

1. Forretningsgangsrevision

Ved påses, at den forretningsgang, der foreligger for det pågældende forvaltningsområde, må anses for betryggende og hensigtsmæssig. Endvidere påses ved gennemgang af de enkelte posteringer i bogholderiet, at forretningsgangen overholdes.

8. REVISIONSBERETNINGER

1. Revisors rapporteringspligt.

Revisionen skal gøre bemærkninger, såfremt den mener

at der er konstateret væsentlige afvigelser fra de fastlagte forretningsgange, eller når disse må anses for mindre betryggende eller uhensigtsmæssige.

2. Beretninger i årets løb.

revisor er forpligtet til at fremsende beretning til amtskommunen, såfremt der ved revisionen i årets løb konstateres forhold af de under 8.1 nævnte arter ".

Det fremgår endvidere af regulativ for Fyns Amts kasse- og regnskabsvæsen af 30. maj 1988

"5. ANVISNING OG ATTESTATION

5.1 Amtsborgmesteren

Beføjelsen til at anvise regnskabsbilag tilkommer amtsborgmesteren, som i henhold til styrelsesvedtægten drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling

5.2 Delegation af anvisningsbeføjelsen

Amtsborgmesteren kan bemyndige forvaltningschefer eller andre ansatte med ledelses- og/eller tilsynsfunktioner til at anvise regnskabsbilag inden for nærmere fastsatte områder.

De anvisningsbemyndigede påser, at de anviste beløb har hjemmel i årsbudgettet, eller anden gyldig beslutning.

5.4 Anvisning

Ved at forsyne et regnskabsbilag med anvisningspåtegning indestår den anvisningsberettigede for

at amtskommunen har modtaget eller leveret den omhandlede tjenesteydelse,

at de af bilaget omfattede beløb har hjemmel i det årlige budget eller i anden særlig bevilling,

at den præsterede ydelse svarer til bevillingens forudsætninger".

Samtlige årlige revisionsrapporter/beretninger er i perioden underskrevet af de 2 indklagede statsautoriserede revisorer. Det fremgår heraf bl.a.

Revisionsrapporten for 1989.

"3.5 VÆSENTLIGHED OG RISIKO

revisionen foretages ved stikprøver, hvis art og omfang planlægges og gennemføres efter en vurdering af væsentlighed og relativ risiko. Målet hermed er at søge den samlede revisionsindsats minimeret i forhold til opnåelse af den begrundede overbevisning om regnskabets rigtighed og administrationens forsvarlighed.

Revisionen tilrettelægges således ikke specielt med henblik på afdækning af enkeltstående ekspeditionsfejl eller besvigelser. Selv med en betydelig revisionsindsats vil der ikke være nogen garanti for, at sådanne fejl og uregelmæssigheder ikke er forekommet. Det primære værn herimod er de etablerede forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger, som periodisk vurderes og efterprøves som et led i den ordinære revision. Om forretningsgange henvises til Fyns Amt's kasse- og regnskabsregulativ.

7. REVISION AF ÅRSREGNSKABET FOR 1989

Vi har stikprøvevis kontrolleret, at Amtets indtægter og udgifter bogføres korrekt, samt at afholdte udgifter er behørigt dokumenteret og afholdt i henhold til vedtagne budget eller i overensstemmelse med anden gyldig beslutning.

Under bilagsgennemgangen har vi påset, at der har foreligget dokumentation for de bogførte udgifter, samt at bilagene har været behørigt attesterede, anviste og korrekt konterede

Vederlag og diæter er stikprøvevis kontrolleret til foreliggende regelsæt m.v.".

2. Revisionsrapporten for 1990.

"Vederlag og diæter er stikprøvevis kontrolleret til foreliggende regelsæt m.v."

3. Revisionsrapporten for 1991.

"Vederlag og diæter er stikprøvevis kontrolleret til foreliggende regelsæt m.v.".

4. Revisionsrapport for 1992.

"Det er ved stikprøver kontrolleret, at udbetaling af diverse tillæg, f.eks. diæter og overarbejde, er i overensstemmelse med gældende overenskomster og aftaler."

I begyndelsen af januar 1994 blev det imidlertid oplyst - og bl.a. omtalt i dagspressen - at der i en række tilfælde var sket fejlagtig udbetaling af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tidligere og nuværende medlemmer af Fyns Amtsråd.

Som følge heraf påbegyndte amtet en undersøgelse af udbetalingen af de omhandlede beløb, og den 21. februar 1994 besluttedes det at anmode advokat K. L. Németh om at tilvejebringe et grundlag for sagens videre behandling.

Den 24. februar 1994 fremsendte indklagede, statsautoriseret revisor Niels Jørgen Brasen, til klagerene et notat om udført revision af lønninger for regnskabsåret 1993. I notatet, der foreligger i udkast af 8. februar 1994, anførtes det bl.a.

"I forbindelse med vor revision af udbetalte diaæter og befordringsgodtgørelse til amtsrådsmedlemmer, i henhold til lov om kommunernes styrelse § 16 og § 16 a, skal nedenstående bemærkes

Vi er under vor revision stødt på enkelte tilfælde, hvor der, ud fra den anvendte tekst, kan være tvivl om grundlaget for korrekt udbetaling af diæter og fraværsgodtgørelse.

Det er ofte ikke muligt, ud fra skemaerne, efterfølgende at påse, om diæter og fraværsgodtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med styrelseslovens bestemmelser.

De ved stikprøver udvalgte skemaer 'Diæter og befordringsgodtgørelse for perioden' er alle anvist korrekt, og de udbetalte tillæg er med korrekte satser. Dermed er reglerne for udbetaling, efter vor opfattelse, overholdt, idet den anvisningsberettigede med sin påtegning har påset, at det anviste tillæg er i overensstemmelse med gyldigt grundlag.

Det henstilles, at der udvises større omhu ved udfyldelse af skemaerne, således at der ikke efterfølgende kan opstå tvivl om godtgørelsens rigtighed".

Det endelige notat af 18. marts 1994 blev formuleret i overensstemmelse hermed.

Den 22. juni 1994 afleverede advokat Németh en "Beretning vedrørende de i Fyns Amt i perioden 1989-1993 udbetalte diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af Fyns Amtsråd".

Det fremgår af beretningen, at administrationen af udbetalingen af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev varetaget fra amtsborgmesterens sekretariat, hvor borgmesterens sekretær, fuldmægtig Else Mortensen, som den eneste påtegnede diætskemaerne som anvisningsberettiget i hele den undersøgte periode.

Det anføres endvidere i beretningen, at Fyns Amt - med den daværende amtsborgmesters sanktion - havde anlagt en alt for vid fortolkning af styrelseslovens § 16, stk. 3, der under visse betingelser hjemler udbetaling af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Fortolkningen gav således - ifølge beretningen - mulighed for, at enkelte amtsrådsmedlemmer kunne benytte diætreglerne og reglerne om tabt arbejdsfortjeneste som et "tag-selv bord".

Beretningen indeholder herefter følgende kritik af amtets revision

"Amtets revision har ikke på noget tidspunkt advaret amtsborgmesteren eller amtsrådsmedlemmerne med hensyn til den uhensigtsmæssige forretningsgang, der blev fulgt. Tværtimod indeholdt de årlige revisionsberetninger en stereotyp angivelse af, at vederlag og diæter stikprøvevis blev kontrolleret til foreliggende regelsæt m.v. Først efter sagens opståen er revisionen fremkommet med klare kritiske bemærkninger. Revisionens bemærkninger i revisionsrapporten til Fyns Amtsråd om kontrolforanstaltninger på lønområdet har ikke været så klart formuleret, at bemærkningerne burde have fået amtsrådsmedlemmerne til at reagere. Eventuel mundtlig påtale overfor Centralforvaltningen burde have været fulgt op med udtrykkelig anvisning af, hvilke foranstaltninger revisionen ønskede gennemført.

Revisionen har efter min vurdering en betydelig del af ansvaret for, at de uhensigtsmæssige forretningsgange ikke blev ændret".

Beretningen indeholder i øvrigt kritik af den hovedansvarlige for administrationen, daværende amtsborgmester Jens Peter Fisker, samt af amtsdirektøren og forvaltningschefen for centralforvaltningen. Det anføres således, at hverken amtsborgmesterens kontor eller centralforvaltningen har udøvet den kontrollerende myndighed, der påhvilede dem.

Den 13. marts 1995 vedtog Fyns Amtsråd - på baggrund af ovennævnte beretning - at indgive klage over de indklagedes revision af udbetaling af diæter og tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmer i årene 1989 til 1993.

Det er i øvrigt oplyst, at Fyns Amtskommunes samlede udgifter til mødediæter og tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmer i årene 1989 - 1993 har udgjort mellem 0,05 og 0,07 % af de samlede omkostninger til lønninger m.v.

Det fremgår endelig af en af de indklagede revisorer udarbejdet beskrivelse af omfanget af den udførte lønrevision for 1989 - 1993, at der har været udtaget følgende antal stikprøver

1989

123

(heraf 0 amtsrådsmedlemmer).

1990

124

(heraf 2 amtsrådsmedlemmer).

1991

81

(heraf 4 amtsrådsmedlemmer).

1992

107

(heraf 0 amtsrådsmedlemmer).

1993

417

(heraf 5 amtsrådsmedlemmer).

Klagerne har gjort gældende, at advokat Némeths beretning afslører, at der i amtskommunens administration ikke fandtes en egentlig forretningsgang eller nogen form for kontrol med hensyn til udbetaling af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Udbetalingen skete således via borgmesterens sekretær, Else Mortensen der har bekræftet, at hun ikke foretog kontrol, før anvisning af beløbene fandt sted. Hvis de indklagede havde levet op til deres forpligtelser som statsautoriserede revisorer, kunne en simpel revisionsmetode, nemlig en forespørgsel til den pågældende, have afsløret, at hun ikke udøvede nogen som helst form for kontrol, og at forretningsgange ikke eksisterede. De indklagedes bemærkninger i revisionsrapporten gav tværtimod indtrykket af, at de indklagede havde sikret sig, at såvel forretningsgange som kontrolforanstaltninger var i orden.

Kritikken af de indklagede går således på, at de på intet tidspunkt har undersøgt, hvorvidt der fandtes egentlige forretningsgange, hvad eventuelle forretningsgange gik ud på, eller hvilke kontrolforanstaltninger, der var etableret. På denne baggrund forekommer de af de indklagede revisorer postulerede stikprøver meningsløse.

Klagerne har endelig anført, at revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen er medinddraget under sagen, da der ønskes en bedømmelse af, i hvilket omfang arbejdsgiveren hæfter for de ansatte revisorer, uanset at dette firme alene kan være ansvarlige for den seneste del af den omhandlede periode. Det gøres i denne forbindelse ikke gældende, at der ikke er ført tilstrækkeligt tilsyn med de ansatte revisorer.

De indklagede har gjort gældende, at den udførte revision har opfyldt de krav, der stilles til efterlevelse af god revisorskik. Revisionen, der var planlagt med udgangspunkt i væsentlighed og relativ risiko, er således blevet udført i overensstemmelse med Revisionsregulativer og så vidt muligt baseret på forretningsgangene og de heri indlagte interne kontrolforanstaltninger.

De indklagede har tilføjet, at det ikke er korrekt - som anført i advokat Némeths beretning - at forretningsgangene for udbetalingerne af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke var gode nok, om end den foretagne gennemgang har vist, at de indrette kontrolsystemet ikke i alle tilfælde har været efterlevet effektivt. De indklagede måtte imidlertid kunne gå ud fra, at amtskontoret også selv foretog kontrol. Der forelå således et kvalificeret kontrolmiljø, hvor kontrolforanstaltningerne var placeret funktionelt i organisationsstrukturen hos de myndigheder og personer, som havde informationerne til at gennemføre kontrollen. Når revisionsrapporterne i den undersøgte periode indeholder samme formulering, skyldes det, at revisionen for så vidt angår vederlag til amtsrådsmedlemmer ikke har givet anledning til bemærkninger. De foretagne stikprøver gav en begrundet overbevisning om, at forretningsgangen var hensigtsmæssigt tilrettelagt, og at de ansvarlige administrerede i overensstemmelse hermed. Der har derfor ikke været anledning til at overveje, hvorvidt amtets fortolkning af styrelseslovens § 16 har været for vid - og muligvis været i strid med Indenrigsministeriets mere restriktive fortolkning. De samlede udgifter til amtsrådsmedlemmerne har heller ikke ligget på et sådant niveau, at der burde give anledning til at formode, at der skulle foretages en udvidet revision. Ingen har i øvrigt bedt revisorerne om at udsætte de pågældende udgiftsområde for en særlig behandling eller gjort opmærksom på, at der var (politiske) problemer på området.

Parterne har under et møde med nævnet besvaret spørgsmål og haft lejlighed til at udtale sig i øvrigt.

Advokat Nèmeth har herunder oplyst, at en del af de berørte amtsrådsmedlemmer frivilligt har tilbagebetalt modtagne beløb i erkendelse af, at udbetalingen har været i strid med gældende regler. Der verserer dog også retssager ved domstolene vedrørende andre amtsrådsmedlemmer, der ikke har ønsket at tilbagebetale nogen beløb.

De indklagede revisorer har bl.a. forklaret, at de ikke selv har haft samtaler med Else Mortensen eller andre i amtets administration, forinden revisionen blev gennemført, men at andre medarbejdere muligvis har haft sådanne samtaler. Else Mortensen var anvisningsberettiget vedrørende grundlaget for udbetalingerne, men ikke vedrørende den talmæssige beregning. De indklagede kender ikke Else Mortensens uddannelsesmæssige baggrund. De indklagede gennemgik i 1993 forretningsgangene med Alice Andersen, der var ansvarlig for udbetalingen af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det var i øvrigt erfarne personer, der sad i amtets administration. Chefen for økonomi- og personalekontoret, Arne Sørensen, som var Alice Andersens overordnede, havde 18 års erfaring, og Alice Andersen havde været ansat i amtet i mange år. Forretningsgangene fremgik af regulativ for Fyns Amts kasse- og regnskabsvæsen og af interne instrukser. De blev ikke ændret i perioden. Dette konstateredes ved de foretagne stikprøver og blev bekræftet ved de årlige regnskabsaflæggelser.

DISCIPLINÆRNÆVNET SKAL UDTALE

Den rejste klage vedrører principalt spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede statsautoriserede revisorer i forbindelse med deres revision af udbetalte diæter og erstatning af tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmerne i Fyns Amts har handlet i overensstemmelse med god revisorskik.

Klagerne har således anført, at revisorerne ikke har gjort amtsrådet opmærksom på, at forretningsgangen vedrørende udbetalingen af diæter og erstatning af tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmerne var uhensigtsmæssigt, således at der kunne ske uberettiget udbetaling. De indklagede har i øvrigt - efter klagernes opfattelse - ikke på noget tidspunkt undersøgt, hvorvidt der fandtes egentlige forretningsgange, hvad de i givet fald gik ud på, eller hvilke kontrolforanstaltninger, der var etableret.

De indklagede revisorer, som bestrider at have tilsidesat god revisorskik, har i alt væsentligt gjort gældende, at der har foreligget et kvalificeret kontrolmiljø, og at de udtagne stikprøver for så vidt angår kontrol af udbetaling af diæter og erstatning af tabt arbejdsfortjeneste ikke har givet anledning til bemærkninger.

I denne anledning skal det indledningsvist anføres, at tilrettelæggelse af betryggende forretningsgange og kontrolsystemer, også i en institution som Fyns Amt, henhører under ledelsens ansvar. Det påhviler således ledelsen at sørge for, at der er etableret hensigtsmæssige økonomistyringssystemer m.m., der sikrer, at midlerne anvendes i overensstemmelse med foreliggende budgetter og bevillinger, samt at der foretages en løbende kontrol af, at institutionen lever op til sin målsætning, overholder gældende lovbestemmelser m.v.

I nærværende sag fremgår det af sagens oplysninger, at ledelsen i Fyns Amt ikke har levet op til disse forpligtigelser i relation til udbetaling af diæter og erstatning af tabt arbejdsfortjeneste. Klagerne har således erkendt, at der i amtskommunens administration rent faktisk ikke fandtes en egentlig forretningsgang eller i øvrigt nogen form for kontrol med hensyn til udbetalingerne af de omhandlede beløb.

I forbindelse med planlægning og udførelse af revision af regnskaber påhviler det imidlertid revisor at gennemgå og vurdere, om de af ledelsen tilrettelagte forretningsgange, interne kontrolsystemer og procedurer ved regnskabsaflæggelsen giver et pålideligt grundlag for udarbejdelsen af regnskabet. Revisionen af regnskabet foretages i øvrigt på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko, idet væsentlighed skal vurderes såvel ud fra regnskabets helhed som dets enkelte dele. Grænsen for væsentlighed fastsættes ud fra vurdering af, hvilke forhold der forventes at påvirke regnskabslæserens bedømmelse af regnskabet. Revisionen udføres herefter bl.a. gennem stikprøver med henblik på at kontrollere, om kontrolsystemerne fungerer som forudsat, og om der er overensstemmelse mellem dokumentation og bogføring. Antallet af stikprøver inden for hvert revisionsområde fastsættes i denne forbindelse af revisor ud fra den foretagne vurdering af væsentlighed og risiko.

De indklagede revisorer burde som følge heraf i nærværende sag ved fastlæggelsen af væsentlighedsgrænsen i forbindelse med revisionen af de af amtet udbetalte diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bl.a. have henset til områdets politiske følsomhed. Revisionen kunne således i sagens natur ikke begrænses til er fåtal af stikprøver alene ud fra en vurdering af områdets relativt underordnede økonomiske betydning, men burde også baseres på et hensyn til de faktiske forhold, herunder den reelle udøvelse af den i systemnet af de indklagede forudsatte, indbyggede kontrol.

Det fremgår imidlertid af det af de indklagede revisorer i årenes løb udtagne, meget begrænsede antal stikprøver blandt amtsrådets medlemmer sammenholdt med, at revisorerne ikke på noget tidspunkt i den omhandlede periode har foretaget nogen nærmere - endsige tilbundsgående - undersøgelse og vurdering af de interne kontroller og forretningsgange omkring udbetaling af diæter og erstatning af tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmerne, at de indklagede revisorer ikke har taget sådanne særlige hensyn i forbindelse med fastsættelsen af kriteriet for væsentlighed.

De indklagede revisorer har derfor i det anførte omfang ikke fuldt uf overholdt de pligter, som stillingen som statsautoriseret revisor medfører.

Efter omstændighederne findes begge de indklagede revisorer herefter at burde tildeles en advarsel i medfør af § 18 a, stk. 1, i loven om statsautoriserede revisorer.

For så vidt klagen tillige vedrører revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen i medfør af § 18 a, stk. 4, i lov om statsautoriserede revisorer, bemærkes, at revisionsfirmaet som sådan bør ifalde et accessorisk disciplinæransvar i nærværende sag. Klagerne har således erkendt, at revisionsfirmaet, der kun har været antaget som revisor for klageren i en del af den omhandlede periode, ikke kan antages at have svigtet i sit tilsyn af de 2 indklagede statsautoriserede revisorer. Da det efter de for nævnet foreliggende oplysninger endvidere ikke kan antages, at ledelse hos KPMG C. Jespersen vidste eller burde være bekendt med den af de indklagede revisorer ovenfor konstaterede tilsidesættelse af god revisorskik, findes revisionsfirmaet herefter ikke at have noget disciplinært medansvar for de af nævnet ovenfor kritiserede forhold.

Revisionsfirmaet vil derfor være at frifinde.

THI BESTEMMES

Statsautoriseret revisor Keld Blom Madsen og Niels Jørgen Brasen tildeles en advarsel.

Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen frifindes.

God revisionsskik

År 1999, den 23. marts blev der i sagen j.nr. 97-116.985 Fyns Amt mod de Statsautoriserede revisorer Keld Blom Madsen og Nils Jørgen Brasen afsagt sålydende

KENDELSE

Ved kendelse af 18. februar 1997 har Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer i medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18a, stk. 1, tildelt de indklagede statsautoriserede revisorer Keld Blom Madsen og Nils Jørgen Brasen en advarsel. KPMG C. Jespersen blev frifundet.

Ved skrivelse af 22. maj 1997 har advokat Axel Kierkegaard indbragt Disciplinærnævnets afgørelse for Revisornævnet med principal påstand om frifindelse og subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved Disciplinærnævnet.

Advokat Karoly Németh har på vegne Fyns Amt påstået stadfæstelse. Efter at advokat Németh i skrivelse af 14. november 1997 ønskede hjemvisningsspørgsmålet afgjort forlods, inden Revisornævnet realitetsbehandler sagen, besluttede Revisornævnet at behandle og træffe forlods afgørelse om hjemvisningsspørgsmålet. Advokat Németh har i denne forbindelse påstået sagen fremmet i realiteten.

Spørgsmålet har været mundtligt forhandlet den 15. marts 1999, hvor begge parter gav møde.

Til støtte for hjemvisningspåstanden har advokat Kierkegaard navnlig gjort gældende, at Disciplinærnævnet ikke har foretaget den fornødne efterprøvelse af det præjudicielle spørgsmål, om der kan gives medhold i de vurderinger med hensyn til ledelsen i Fyns Amt, som er kommet til udtryk i advokatberetningen, herunder det forhold, der i præmisserne er betegnet som "områdets politiske følsomhed". Det er her af betydning, at det ikke var aftalt, at der skulle udføres forvaltningsrevision. Det konkluderes i kendelsen, at klagerne har erkendt, at der i amtets administration ikke fandtes en egentlig forretningsgang eller kontrol med udbetaling af de omhandlende beløb.

Dette er sket, uden at man har afhørt de relevante personer som f.eks tidligere kontorchef Arne Sørensen. I det hele taget er der ikke i forbindelse med Disciplinærnævnets behandling - således som sket i forbindelse med Østre Landsrets dom af 4. maj 1998 foretaget en selvstændig vurdering og tilvejebragt tilbundsgående forklaringer.

Advokat Németh har anført, at de af advokat Kierkegaard anførte synspunkter, som han i øvrigt bestrider, alle vedrører sagens realitet. Der er ingen formelle mangler ved kendelsen, og der er derfor intet grundlag for hjemvisningspåstanden.

Revisornævnets bemærkninger

De af indklagede anførte synspunkter kan ikke bevirke, at sagen skal hjemvises til ny behandling ved Disciplinærnævnet, og da der heller ikke i øvrigt findes at foreligge sagsbehandlingsfejl, der kan bevirke hjemvisning, tages de indklagedes påstand herom ikke til følge.

Thi bestemmes

De indklagede Statsautoriserede revisorer Keld Blom Madsen og Nils Jørgen Brasens begæring om sagens hjemvisning til ny behandling ved Disciplinærnævnet tages ikke til følge.

Sagen vedrørte revision af udbetalte diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmer. De indklagede revisorer burde ved fastlæggelsen af væsentlighedsgrænsen i forbindelse med revisionen bl. a. have henset til områdets politiske følsomhed. Revisorerne havde i årenes løb kun udtaget et meget begrænset antal stikprøver og havde ikke foretaget nogen nærmere undersøgelse og vurdering af interne kontroller og forretningsgange og havde således ikke taget sådanne særlige hensyn i forbindelse med fastsættelsen af kriteriet for væsentlighed. Revisorerne blev derefter tildelt en advarsel, mens der ikke fandtes at være et disciplinært medansvar for revisionsfirmaet som sådant.