Retlig interesse

Retlig interesse

KENDELSE

Den 3. oktober 1997 traf formanden for Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-12/1997) beslutning om, at klagen skulle afvises, da klageren ikke havde godtgjort at have nogen konkret, individuel interesse i sagen.

Ved skrivelse af 2. januar 1998 har klageren indbragt beslutningen for Revisornævnet med principal påstand om, at sagen tages under realitetsbehandling af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer på det for Disciplinærnævnet foreliggende grundlag. Subsidiært påstås Disciplinærnævnets afgørelse kendt ugyldig, og sagen hjemvist til Disciplinærnævnet til fornyet behandling. Mest subsidiært nedlægges påstand om, at sagen tages under realitetsbehandling af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer på det yderligere for Revisornævnet tilvejebragte grundlag.

I indbringelsesskrivelsen anførte klageren vedr. den principale påstand blandt andet, at det, han havde fremført og oplyst for Disciplinærnævnet, suppleret med det, som det tilkommer Disciplinærnævnet selv at tilvejebringe, udgør en tilstrækkelig retlig interesse for klageren i at få sagen realitetsbehandlet af Disciplinærnævnet.

Vedrørende den subsidiære påstand anførte klageren, at Disciplinærnævnet ikke havde overholdt en række bestemmelser i forvaltningsloven. Han mente således at være blevet stillet et mødenotat i udsigt fra et møde med Disciplinærnævnets formand, inden der blev truffet afgørelse i sagen. Det fik han ikke. Han mente ikke, at mødet, der var af vejledende karakter, kunne erstatte en partshøring. Sagen burde have været stillet i bero i hvert fald til efter generalforsamlingen i maj 1998 i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), og afgørelsen indeholder ikke en begrundelse, som opfylder forvaltningslovens krav.

Vedrørende den mest subsidiære påstand anførte klageren, at han fra et familiemedlem, som ikke ønsker offentlighed om sin person, ved aftale indgået inden klageskrivelsen af 10. juni 1997 til Disciplinærnævnet, har erhvervet en post aktier i Hafnia Holding, tegnet af dette familiemedlem under emissionen i 1992. Klageren er samtidig hermed indtrådt i aktietegnerens interesse og i medlemsskabet af den aktionærforening, som har anlagt erstatningssag III mod blandt andet revisorerne. Klageren anførte endvidere, at han har hele sin pensionsopsparing i Hafnia Liv, hvis regnskabsmæssige forhold også er omfattet af prospektet og de heri refererede revisionspåtegninger samt koncerntransaktionerne mellem Hafnia-selskaberne.

De indklagede har ikke haft yderligere kommentarer til sagen, som påstås afvist.

Sagen blev den 20. august 1998 berammet til foretagelse på et møde den 24. september 1998 i Revisornævnet. Her gav klageren møde. Forinden havde han med skrivelse af 18. september 1998 fremsendt en del yderligere materiale. Det fremgår heraf blandt andet, at klageren ved Københavns Byret har anlagt sag mod dels FSR dels dirigenten på FSR's generalforsamling den 2. maj 1998. Det fremgår videre, at klageren har klaget over dirigenten, der er advokat, til advokatnævnet.

På mødet den 24. september 1998 uddybede klageren sin principale og subsidiære påstand, og klageren overlod derefter til nævnet det talepapir, han havde anvendt.

Materialet fra den 18. september 1998 indeholdt endvidere kopi af en skrivelse af 25. august 1998 fra advokat Mikael Bernhoft til "[N. N.], c/o Statsautoriseret revisor J. Høgsberg Kristensen" vedrørende to aktionærforeningers retsager. På mødet den 24. september 1998 bekræftede klageren, at [N. N.]er det familiemedlem, hvis aktier han havde erhvervet jf. den mest subsidiære påstand.

Sagen blev på mødet udsat blandt andet på, at klageren, der ikke på mødet var i besiddelse af overdragelsesaftalen mellem [N. N.]og ham, ved personligt fremmøde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne fremlægge den originale overdragelsesaftale, som han ikke ønskede at sende med postvæsnet.

Sagen blev i øvrigt udsat på indhentelse af en udtalelse fra formanden for Disciplinærnævnet.

Denne har i skrivelse af 1. oktober 1998 udtalt bl.a.

"Samtlige parter i klagesagen ved Disciplinærnævnet blev ved skrivelse af 29. august 1997 indkaldt til et møde den 1. oktober 1997 til en "nærmere drøftelse af sagens formalitet", uanset at afholdelsen af et sådant møde efter min opfattelse ikke var obligatorisk. Nævnene må således efter omstændigheder kunne forhåndsafvise sager på skriftligt grundlag, når det f.eks. klart fremgår af sagen, at klager ikke er klageberettiget. I nærværende sag kunne det imidlertid ikke umiddelbart udelukkes, at klageren f.eks. gennem en aktiepost kunne have den fornødne retlige interesse i sagen.

Under mødet den 1. oktober 1997 havde klageren lejlighed til at fremføre samtlige sine anbringender for, hvorfor sagen efter hans opfattelse skulle tages under realitetsbehandling. Klageren læste i den anledning op af et talepapir, som stort set fuldstændigt svarede til det af Revisornævnet fremsendte materiale (klageskrivelsen af 2. januar 1998 og talepapiret af 24. september 1998), og som nøje, punkt for punkt detaljeret gennemgik alle klagerens anbringender. Ved mødets afslutning meddelte jeg klageren, at spørgsmålet, om sagen skulle tages under realitetsbehandling eller ej, nu var optaget til afgørelse. At anse mødet som værende af "vejledende karakter" er aldeles misvisende. Der var ingen tvivl om, at jeg anså spørgsmålet for uddebatteret og at klageren var klar herover og indforstået hermed. Der blev kort efter truffet beslutning om, at sagen skulle afvises på grund af klagerens manglende retlige interesse, jf. beslutningen af 3. oktober 1997.

Det er korrekt, at klageren under mødet den 1. oktober 1997 ytrede ønske om eventuelt at få sagen udsat på, at FSR skulle indtræde i sagen efter en beslutning truffet på den kommende generalforsamling i maj 1998. Jeg meddelte hertil klageren, at dette ville blive overvejet i forbindelse med formalitetsafgørelsen i sagen. Som det fremfår af Disciplinærnævnets beslutning, havde FSR imidlertid inden mødet meddelt, at man ikke ville have noget med sagen at gøre (hvilket så vidt jeg er orienteret fortsat er tilfældet). Jeg fandt derfor intet grundlag for at udsætte sagen i adskillige måneder på et mere end usikkert grundlag. I øvrigt måtte sagen såfremt den nu måtte blive rejst af andre end klageren anses som forældet, idet de påklagede forhold ifølge klageren anses begået i juni/juli 1992.

..

Det er i øvrigt ikke på noget tidspunkt stillet klager i udsigt, at han ville modtage et "mødenotat" fra nævnet, endsige at han herefter ville få lejlighed til at fremkomme med yderligere "faktuelle oplysninger og anbringender" Det blev derimod som anført ovenfor udtrykkeligt sagt til klageren under mødet den 1. oktober 1997, at han ville modtage en afgørelse om sagens fremme eller ej snarest muligt. Afgørelsen blev i overensstemmelse hermed fremsendt til klageren ganske få dage senere.

Beslutningen er efter min opfattelse klart og tydeligt begrundet. Præmisserne forklarer, hvorfor sagen ikke kan tages under behandling, og må anses at opfylde de krav, som følger af såvel forvaltningsloven og sagens natur.

Jeg mener ikke, at Disciplinærnævnet har pligt til generelt at foretage nogen høringer af andre myndigheder i en klagesag, ud over at nævnet altid forespørger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorvidt den indklagede revisor er statsautoriseret (eller registreret).

Ex tuto bemærkes, at klageren nu tilsyneladende har oplyst, at han allerede inden sagens indbringelse for Disciplinærnævnet havde erhvervet en aktiepost i Hafnia Holding, lige som han angiveligt har "hele sin pensionsopsparing i Hafnia Liv", hvorfor han også af den grund nu angiver at have retlig interesse i klagen. Såfremt dette lægges til grund, har klageren - på trods af min udtrykkelige opfordring, jf. beslutningen af 3. oktober 1997 forholdt nævnet væsentlige oplysninger.

.."

Klageren har i skrivelse af 5. november 1998 kommenteret denne skrivelse og gentaget kritikken af sagsbehandlingen i Disciplinærnævnet, jf. den subsidiære påstand.

På et møde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 13. november 1998 afleverede klageren kopi af tegningsnota, udskrevet den 7. juli 1992, hvorefter [N. N.]tegnede nominelt 200 stk. aktier i Hafnia Holding, og af en beholdningsoversigt af 5. november 1998 vedrørende et depot tilhørende klageren, hvoraf fremgår, at der i depotet er nominelt 200 stk. aktier i Hafnia. Klageren foreviste en række dokumenter, som han imidlertid ikke ville acceptere, der blev taget kopi af til sagen. Styrelsens medarbejdere gjorde klageren opmærksom på, at det sandsynligvis ikke ville være tilstrækkeligt grundlag for Revisornævnets sagsbehandling, at han havde forevist dokumenterne for medarbejdere i styrelsen.

På opfordring fra Revisornævnets formand har klageren herefter på et møde i nævnet den 18. januar 1999 fremlagt kopi af nogle dokumenter til belysning af den af ham nævnte aktie- erhvervelse.

I en skrivelse af 9. juni 1997 fra klageren til [N. N.]hedder det bl.a.

" Jeg henviser til vor telefonsamtale fredag. Som meddelt har jeg det ikke godt, på revisorstandens vegne, med det revisionsarbejde, der tilsyneladende er lavet i forbindelse med Hafnia Holding A/S børsprospekt i juni/juli 1992, hvor en del private, intetanende, kom til at bidrage med deres sparepenge i forbindelse med en større finanstransaktion, som burde have været ordnet uden om Fondsbørsen.

For dog at kunne se den nærmeste familie i øjnene, besluttede jeg derfor, at give dig følgende tilbud, som jeg kan forstå, du er sindet at acceptere, idet jeg forudsætter, at vor telefoniske forståelse herom er som nedenfor skitseret, og ikke indeholder misforståelser fra min side

Jeg har købt dine Hafnia-aktier, som af dig er erhvervet for en kursværdi på ca. kr. 21.000, ved nytegning på grundlag af 1992 juni/juli - prospektet.

Samtidig hermed er jeg indtrådt i samtlige rettigheder vedrørende aktierne og den bagved liggende aktietegning, ligesom jeg forpligter mig til at opretholde medlemskabet af den aktionærforening, som har bebudet at ville indlede erstatningssag mod Den Danske Bank, revisorerne og visse bestyrelsesmedlemmer.

Min købesum andrager kr. 5.000 kontant. Hvis den påtænkte retssag eller andre tiltag måtte bevirke, at der ydes erstatning til de oprindelige aktietegnere fra enten Den Danske Bank, revisorerne eller bestyrelsen, afregnes nettoprovenuet heraf (det vil sige erstatningsbeløbet de omkostninger, som er medgået ved gennemførelse af kravet, af hvad art disse omkostninger end måtte være) med fradrag af ovennævnte kr. 5.000.

Den praktiske fremgangsmåde er som følger

Jeg har skrevet til advokat Mikael Bernhoft, som der fremgår af vedlagte skrivelse.

Når advokaten har meddelt, hvad erstatningssagerne, i best case, vil betyde for dig, indsætter jeg hele dette beløb på en klientkonto hos Mikael Bernhoft klausuleret til dig.

Når aktierne er overført fra dit til mit depot frigøres fra denne konto, til din fri disposition, kr. 5.000, og restbeløbet på kontoen forbliver indestående indtil Hafnia-sagen er sluttet, eller vi indgår anden aftale herom.

Når Hafnia-sagen er sluttet afregnes et eventuelt ekstra provenue til dig, hvorefter resten af kontoen igen er til min disposition.

På denne måde vil du hele tiden have fuld sikkerhed for, at du får det samme ud af sagen, som uden nærværende aftale, og hvis erstatningssagen mv. af en eller anden grund måtte blive tabt, har du under alle omstændigheder fået et plaster på såret i form af de kr. 5.000, som udbetales til dig up front.

.."

Skrivelsen bærer følgende påtegning, dateret 10. juni 1997 og underskrevet af N. N.

"Accepteret, dog skal de af mig betalte 315,- kr. til advokat Mikael Bernhoft ikke trækkes fra som omkostning ved opgørelse af nettoprovenuet"

I et brev af samme dato fra klageren til advokat Mikael Bernhoft hedder det bl.a.

"Vedlagt følger genpart af skrivelse til min fætter [N. N.]Brevet taler for sig selv.

Jeg håber, at du vil være mellemmand i denne handel, hvilket indebærer,

at jeg noteres som medlem af din Hafnia-forening i stedet for [N. N.]

at du modtager de ca. kr. 21.000 til opbevaring på en klientkonto deponeret til sikkerhed for min opfyldelse af den indgåede aftale.

at du fra denne konto til [N. N.]afregner kr. 5.000 når aktierne er registreret på min konto i værdipapircentralen.

at du eventuelt udarbejder et mere juridisk dokument end min skrivelse af dags dato til [N. N.]herunder en eventuel transport vedrørende aktierne samt, hvad du ellers måtte finde fornødent af at iagttage af formalier i sagens anledning.

."

Den 30. juni 1997 skrev advokat Bernhoft bl.a. således til "[N. N.]c/o J. Høgsberg Kristensen"

For en ordens skyld bekræfter jeg, at De er optaget som medlem nr. . i ovennævnte forening med et erstatningskrav på kr. 21.000.

.

Det må allerede nu forudses, at der under sagen vil blive stillet krav om forevisning af dokumentation for, at foreningsmedlemmerne ikke har solgt deres Hafnia aktier. Jeg beder Dem derfor venligst sende mig kopi af den seneste udskrift fra Deres værdipapirdepot, såfremt jeg ikke allerede tidligere har modtaget den fra Dem.

Skulle De af en eller anden grund afhænde Deres Hafnia aktier, skal jeg have besked om en eventuel salgssum, således at Deres erstatningskrav kan reduceres tilsvarende.

.."

I stedet for at sende kr. 21.000 til advokat Bernhoft, sendte klageren den 8. juli 1997 5.000 kr. til [N. N.]og. 16.000 kr. til advokat Bernhoft.

Det hedder i skrivelse af 8. juli 1997 fra klageren til [N. N.]bl.a.

"Vedlagt følger kopi af min skrivelse til advokat Mikael Bernhoft, til hvem du herefter vil kunne holde dig, når Hafnia-sagen på et tidspunkt er afsluttet.

Du løber derfor ingen kredit- eller andre risici ved at have overladt styring til undertegnede.

Jeg vedlægger i check kr. 5.000 og håber, ar der er mere i vente.

Hvis det er muligt, vil jeg gerne have "aktierne" overført til mit depot nr. ..

Det burde være en relativ enkel operation, hvis du giver din bank besked om dette. Men selvfølgelig er det lidt usædvanligt, at flytte nogle, utvivlsomt værdiløse, værdipapirer på denne måde, med sådan vil jeg nu gerne have det.

"

I et brev af samme dato fra klageren til advokat Bernhoft hedder det bl.a.

" Jeg vedlægger, for en ordens skyld, kopi af min skrivelse af 9. juni 1997 med [N. N. s] acceptpåtegning.

Samtidig vedlægger jeg i check kr. 16.000, som jeg beder Jer have ulejligheden med at indsætte på en spærret klientkonto til sikkerhed for opfyldelse, af min del af aftalen til fætter [N. N.]. Kr. 5.000 har jeg afregnet direkte til [N. N.] jf. vedlagte.

Jeg har forstået, at der ikke overføres "ejendomsret" til foreningen, men at denne alene er indtrådt i medlemmernes erstatningskrav. Jeg vil således selv tage initiativet til den fornødne depotmæssige regulering omkring aktierne.

Endelig skal jeg venligst igen anmode om, at måtte modtage en kopi af vedtægter m.v. for foreningen.

"

I et brev af 24. september 1997 fra [N. N.]til klageren hedder det bl.a.

" Hoslagt kopi af mit brev til BG Bank ang. overførsel af aktierne. Når jeg tøvede, var det jo fordi der i seneste brev fra Mikael Bernhoft opstod mulighed for tvivl mht. om Danske Bank ville kunne smøge sig udenom erstatningskravet til skade for både dig og mig.

M.h.t. købsnota blev den sammen med depotudskrift for ultimo 1992 afleveret til Mikael Bernhoft i forbindelse med indmeldelse i foreningen. (Hvilket var, hvad sekretæren bad om). I det sidste brev taler han om seneste depotudskrift, og jeg har naturligvis den fra ultimo 1996, men dette er vel næppe relevant nu, hvor aktierne overgår til dig.

.."

Revisornævnets bemærkninger

Ad den principale påstand

Som anført i Disciplinærnævnets beslutning følger det af § 18, stk. 4, i lov om Statsautoriserede revisorer, at klager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden eller Foreningen af Statsautoriserede revisorer (altid) skal behandles af Disciplinærnævnet. I overensstemmelse med lovens forarbejder må det antages, at der hermed er gjort op med, i hvilke tilfælde Disciplinærnævnet er forpligtet til at behandle en klage indbragt for nævnet, uden at der for klageren behøver at foreligge en individuel, retlig interesse i det forhold, klagen angår.

I øvrigt er det en betingelse for, at Disciplinærnævnet er forpligtet til at tage en klage under behandling, at klageren dokumenterer at have retlig interesse, det vil sige en konkret og individuel interesse, i det forhold, som klagen angår, jf. lovens § 18, stk. 4, 1. punkt.

De omstændigheder, som klageren havde påberåbt sig for Disciplinærnævnet, og som er anført for Revisornævnet til støtte for den principale påstand, udgør ikke en sådan retlig interesse. Det tiltrædes derfor, at klagen er afvist fra Disciplinærnævnet, og der kan ikke gives klageren medhold i den principale påstand.

Ad den subsidiære påstand.

For så vidt angår klagerens subsidiære påstand bemærkes, at Revisornævnet efter det, der er oplyst i sagen, herunder redegørelsen fra formanden for Disciplinærnævnet, ikke kan lægge til grund, at mødet med formanden alene var af vejledende karakter, eller at der skulle være stillet ham et mødenotat i udsigt, inden der blev truffet afgørelse. Beslutningen er tilstrækkeligt begrundet, og Revisornævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at sagsbehandlingen i Disciplinærnævnet ikke blev stillet i bero, som ønsket af klageren.

Der er derfor ikke grundlag for at give klageren medhold i den subsidiære påstand.

Ad den mest subsidiære påstand

Revisornævnet finder ikke, at transaktionen i 1997 mellem klageren og [N. N] med hensyn til de af [N. N.]i 1992 erhvervede aktier i Hafnia er dokumentation for, at klageren ved klagens indgivelse til Disciplinærnævnet den 10. juni 1997 i kraft af aktiebesiddelse havde den nødvendige retlige interesse i disciplinærsagen.

Det bemærkes herved, at spørgsmålet om, hvorvidt klageren på det grundlag eventuelt måtte have erhvervet en adgang til at gøre et erstatningskrav gældende mod de indklagede eller andre hører under domstolenes afgørelse.

Den omstændighed, at klageren muligt har sin pensionsopsparing i Hafnia Liv, bevirker ikke, at klageren har retlig interesse i nærværende sag.

Revisornævnet har ikke fundet anledning til at udsætte sagens afgørelse på resultatet af de verserende retssager.

Revisornævnet tiltræder derfor, at sagen er afvist, jf. lov om Statsautoriserede revisorer § 18 stk. 4, jf. bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede revisorer § 7.

I medfør af bekendtgørelse om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Thi bestemmes

Den trufne beslutning om sagens afvisning stadfæstes.

Den 16. marts 1999 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr. 98-10.637 - Statsautoriseret revisor Jens Høgsberg Kristensen mod de statsautoriserede revisorer John Gath, Erik B. S. Kjerri Hansen og Christian Fløistrup samt KPMG C. Jespersen Statsautoriserede revisorer og Grothen & Perregaard Statsautoriseret revisionsaktieselskab sålydende