God revisorskik Omhu Nøjagtighed

God revisorskik

Omhu

Nøjagtighed

Under denne sag har bestyrelsen for VB-Invest A/S ved skrivelse af 2. august 1995 indgivet klage over statsautoriseret revisor Peter Gammelvind og statsautoriseret revisor Kurt Rotbøl.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 15. august 1995 oplyst, at revisor Peter Gammelvind blev beskikket som statsautoriseret revisor den 8. februar 1980, og at revisor Kurt Rotbøl blev beskikket som statsautoriseret revisor den 13. februar 1978.

1. Klagen

Det påklages,

at revisorerne den 19. februar 1992 afgav en blank revisionspåtegning i årsregnskabet for Aktieselskabet Varde Bank for 1991, uagtet

at der ikke var sket konsolidering i regnskabet mellem banken og Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S-koncernen og uagtet,

at regnskabet ikke indeholder en note om bankens associerede selskaber,

at revisorerne den 27. august 1992 påtegnede prospekterne i forbindelse med en aktieemission på 75 mio. kr. i september 1992 og en samtidig obligationsemission uden at oplyse

om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at oplyse

om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra Finanstilsynet samt uden at oplyse

om forudsætningerne for at anse banken for en "going" virksomhed, selv om banken var i krise, og

at revisorerne i november 1992 påtegnede et prospekt i forbindelse med en aktieemission på 60 mio. kr. i december 1992 uden at oplyse

om forholdet til Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolideringen og uden at oplyse

om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra Finanstilsynet samt uden at oplyse

om forudsætningerne for at anse banken for en "going" virksomhed, selv om banken var i krise.

2. Sagsfremstilling

2.1. Baggrundsoplysninger og forløbet til og med 1991.

I 1984 overtog Varde Bank sammen med andre Investeringsselskabet af 5/11 1951 A/S ( i det følgende forkortet til 5/11 A/S). I forbindelse med erhvervelsen fik selskabet det nævnte navn. Selskabets formål blev ændret til at muliggøre opkøb af fast ejendom i det sydvestjyske område for i denne forbindelse at forestå udviklingen af projekter inden for fast ejendom.

Selskabet udviklede sig hurtigt til en koncern med flere datterselskaber.

Fra 1987/88 ejede Varde Bank 21 % af aktierne i 5/11 A/S og gennem sit 100 % ejede datterselskab, Vest Finans A/S, yderligere 24 % af aktierne, i alt 45 % af aktierne. De øvrige 55 % af aktierne blev ejet af to brødre, Ole Pedersen og Peder Pedersen, samt af Ole Pedersens samleverske, Birgit V. Jensen.

Peder Pedersen var medlem af bestyrelsen for Varde Bank i perioden 3. oktober 1988 - 4. november 1992. Ole Pedersen var direktør i 5/11-koncernen fra 1984 til foråret 1994.

Revisor for 5/11 A/S var revisionsfirmaet Krogh & Ronald A/S, Århus v/statsautoriseret revisor Steen G. Hansen og Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, Århus v/statsautoriseret revisor Steen Mikkelsen. De var tillige revisorer enten sammen eller hver for sig i 5/11 koncernen.

Der var oprettet en overenskomst mellem aktionærerne i 5/11 A/S, der i § 1 bestemte, at den gjaldt forud for selskabets vedtægter.

I henhold til aktionæroverenskomstens § 4 havde aktionærer, der ejede mindst 24 % af aktiekapitalen, ret til at udpege et bestyrelsesmedlem, og det af Varde Bank/Vest Finans A/S udpegede bestyrelsesmedlem skulle være formand for bestyrelsen i 5/11 A/S. Prokurist i Varde Bank Michael Jensen var i den heromhandlede periode formand for bestyrelsen.

Selskabet blev i henhold til vedtægternes § 10 tegnet af formanden for bestyrelsen sammen med selskabets direktion eller af den samlede bestyrelse.

I henhold til vedtægternes § 7 gav hver aktie på 25.000 kr. en stemme på generalforsamlingen, og alle anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed (§ 8), bortset fra vedtægtsændringer og vedtagelse af selskabets opløsning.

Aktionæroverenskomstens § 7 bestemte, at alle anliggender skulle afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet var foreskrevet i selskabets vedtægter eller i aktionæroverenskomsten, idet der dog skulle tilstræbes enighed i bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt andre større beslutninger. § 7 bestemte endelig, at aktionæroverenskomsten og vedtægterne alene kunne ændres, hvis mere end 76 % af aktiekapitalen stemte for ændringen.

Det fremgår af sagen, at direktør i Varde Bank Alex Holm Jensen, der fra 1989 var ordførende direktør, deltog i selskabets bestyrelsesmøder, der ofte fandt sted i bankens lokaler. Desuden modtog Alex Holm Jensen stort set en gang om ugen materiale fra Ole Pedersen vedrørende koncernens aktiviteter m.v. med henblik på senere drøftelser i bestyrelsesmøder og ved andre lejligheder, og han bistod ved udarbejdelsen af regnskabet i 5/11 A/S.

Det var koncernens bestyrelsesformand, Michael Jensen, der som prokurist i banken udarbejdede de indstillinger, der blev forelagt bankens bestyrelse vedrørende koncernen.

Bankens bestyrelse havde i 1988 bedt om få tilsendt kreditsagerne inden bestyrelsesmøderne, hvilket direktionen afviste med henvisning til diskretionshensyn. Først fra juli 1992 fik bestyrelsen mulighed for umiddelbart inden møderne at sætte sig ind i lånesagerne. Fra slutningen af 1992 blev lånesagerne udsendt til bestyrelsesmedlemmerne inden møderne.

Lånesagerne vedrørende 5/11 koncernen blev forelagt bankens bestyrelse af Alex Holm Jensen.

I midten af 1991 var der i banken overvejelser om, hvorvidt Finanstilsynet ville kunne sætte spørgsmålstegn ved engagementet med 5/11 koncernen, hvis det ikke blev nedbragt væsentligt, og man forudså endvidere problemer ved Peder Pedersens fortsatte medlemskab af bestyrelsen i banken. Banken ønskede engagementet nedbragt med 200 mio. kr. i løbet af de næste 2 år.

I september 1991 blev en del af 5/11 koncernen udskilt til et søsterselskab, ADM Udvikling A/S, med samme ejerkreds som 5/11 A/S. Søsterselskabet overtog næsten samtlige medarbejdere fra 5/11 koncernen samt koncernens administrationsopgaver.

Ved udgangen af regnskabsåret 1991 var Varde Banks engagement med 5/11 A/S på kr. 407,3 mio. kr., heraf 371,5 mio. kr. blanco.

2.2. Begivenhederne i 1992 og begyndelsen af 1993.

I forbindelse med gennemgangen af bankens engagementer pr. 31. december 1991 anmodede indklagede om, at der blev fortaget en gennemgang af værdiansættelserne i 5/11-koncernen. Indklagede modtog herefter 5/11 koncernens regnskaber for 1990 samt et arbejdsnotat vedrørende koncernens interne avancer fra revisionsfirmaet Krogh & Ronald. På grundlag af gennemgangen af koncernen og dens associerede selskaber fandt de indklagede ikke grundlag for at kræve hensættelser på engagementet, og de afgav derfor den 19. februar 1992 blank revisionspåtegning i regnskabet for 1991 for Varde Bank .

Regnskabet indeholder i balancen oplysning om kapitalandele i associerede selskaber, hvortil 5/11 A/S blev henregnet af banken og af revisorerne. Regnskabets note 9 specificerer bevægelserne i bankens investeringer i de associerede selskaber, og note 26 redegør for bankens samlede tilgodehavender og gæld til associerede virksomheder. Regnskabet indeholder ikke en note med oplysning om navn, hjemsted og ejerandel vedrørende 5/11-koncernen (og andre associerede selskaber).

Finanstilsynet foretog i maj 1992 ordinært eftersyn. Tilsynet fandt ikke behov for at kræve nogen hensættelse i bankens regnskab på engagementet med 5/11 koncernen, men anbefalede stærkt en nedsættelse af engagementet og bebudede krav om konsolidering med koncernen.

Den 26. juni 1992 blev regnskabet for 1991 for 5/11 koncernen vedtaget. Regnskabet, der viste et overskud på 11 mio. kr. og en egenkapital på 70 mio. kr., blev af koncernens revisorer forsynet med blank revisionspåtegning.

På baggrund af bankens halvårsregnskab, der viste et underskud før skat på 231 mio. kr., besluttede bankens bestyrelse den 1. juli 1992 at gennemføre en handlingsplan, der blandt andet skulle bestå dels i en udvidelse af bankens aktiekapital med 75 mio. kr. med fortegningsret for aktionærerne til kurs 150, dels i en optagelse af et obligationslån på 150 mio. kr. til supplement af den ansvarlige kapital i banken.

I skrivelse af 2. juli 1992 pålagde Finanstilsynet - som varslet - i medfør af den dagældende Bank- og Sparekasselov (BSL) § 37 a, stk. 9, banken, at dens regnskaber skulle konsolideres fuldt ud med 5/11-koncernen. Finanstilsynet angav som begrundelse herfor

tegningsreglen i 5/11 A/S sammenholdt med, at bankens repræsentant var formand for bestyrelsen og dermed deltog i alle væsentlige beslutninger i selskabet, samt

Varde Banks aktiepost på 45 % i 5/11 A/S.

Endvidere tog Finanstilsynet "i betragtning, at

en anden af de store aktionærer, Peder Pedersen, sidder i bankens bestyrelse, og at

der blandt 5/11-koncernens kreditorer må antages at være en forventning om, at Varde Bank står bag selskabet. De øvrige aktionærer har efter det oplyste en vis egenkapital, men denne vil forsvinde, hvis 5/11-koncernen får alvorlige økonomiske problemer. Det er således Varde Bank, der kommer til at dække en eventuel underbalance i koncernen."

Finanstilsynet fastsatte ikke et tidspunkt for, hvornår konsolideringen skulle ske. Afgørelsen kunne indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger. Ifølge en håndskreven påtegning på skrivelsen sendte banken tilsyneladende en kopi af skrivelsen til de indklagede.

Under udarbejdelsen af emissionsprospekterne til den nævnte aktieudvidelse og optagelse af obligationslån forelagde bankens bestyrelse de indklagede et udkast til den revisorerklæring, der skulle indgå i tegningsprospektet. De indklagede stillede imidlertid i skrivelse af 7. juli 1992 som betingelse for at underskrive erklæringen, at de fik lejlighed til at gennemgå hele prospektet samt halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992, herunder hensættelserne, og at gennemgangen ikke ville give oplysninger om forhold, som efter de indklagedes opfattelse burde fremgå af prospektet, henholdsvis halvårsregnskabet.

På et møde den 29. juli 1992 besluttede bestyrelsen, at aktietegningen skulle finde sted med fortegningsret for bankens aktionærer til kurs 105 i stedet for kurs 150, da børskursen for bankens aktier var faldet.

Den 10. august 1992 blev halvårsregnskabet og beretningen for 1. halvdel af 1992 offentliggjort. Beretningen indeholdt oplysning om bestyrelsens handlingsplan samt om, at solvensen pr. 30. juni 1992 var beregnet til 11,3 % mod lovens krav om 10 %, og at solvensen pr. 30. september 1992 forventedes at være 12 %. Banken sendte samtidig meddelelse til Fondsbørsen herom.

På et bestyrelsesmøde den 25. august 1992 forelagde de indklagede konklusionen af deres undersøgelser i form af et revisionsprotokollat af samme dato med krav om yderligere hensættelser i forhold til 1991-regnskabet på ca. 100 mio. kr. og om nedskrivning af bankens aktier i 5/11 A/S til 0 kr. som betingelse for at underskrive revisorerklæringen i emissionsprospekterne. Hensættelseskravet beroede på engagementet med selskabet Scandinavian Center of Copenhagen af 1987 A/S, der ejede "B&W-grunden", og på engagementet med 5/11-koncernen. De indklagede afsluttede revisionsprotokollatet med at understrege, "at vurderingen er foretaget ud fra en forudsætning om, at Investeringsselskabet fortsætter sin aktivitet i sædvanlig drift med den sædvanlige ledelse og fortsat skaffer sig fortjeneste fra administrations- og developervirksomhed."

De indklagede oplyste på bestyrelsesmødet, at 5/11 koncernens regnskab for 1991 korrigeret efter bestemmelserne i 7. selskabsdirektiv, der skulle finde anvendelse med virkning fra 1. januar 1992, ville udvise et underskud på 22 mio. kr. i stedet for et overskud på 11 mio. kr., og at regnskabet for 1990 opgjort efter samme bestemmelser også ville have vist et underskud. Desuden viste alle koncernens associerede selskaber underskud, og 5/11 A/S var formentlig insolvent.

Efter at de indklagede havde forladt bestyrelsesmødet konstaterede bankens direktør, at hensættelseskravet ville medføre, at solvensprocenten blev omkring lovens minimum. Bestyrelsen overvejede forskellige løsninger, herunder fusion. Konklusionen på overvejelserne blev, at banken fulgte de indklagedes krav om yderligere hensættelser, og at emissionerne skulle gennemføres.

Revisionens krav om hensættelse blev på foranledning af de indklagede meddelt Finanstilsynet telefonisk af bestyrelsen samme dag og tillige af de indklagede selv.

Den 27.august 1992 sendte banken - ligeledes på foranledning af de indklagede - meddelelse til Fondsbørsen om hensættelsen på 100 mio. kr. på engagementer inden for erhvervsejendomme med virkning for 2. halvår af 1992. Det fremgår endvidere af meddelelsen, at resultatet for 1. halvår af 1992 var et underskud på 231 mio. kr., og at der i den efterfølgende periode til dato var lidt et kurstab på 30 mio. kr.

Samme dag oplyste bankens bestyrelse i en skrivelse til Finanstilsynet, at den ikke var sikker på, om banken efter hensættelsen opfyldte solvenskravet i bank- og sparekasseloven. Det fremgik af skrivelsen, at der var vedlagt en opgørelse pr. ultimo juli 1992, hvorefter bankens solvens var faldet til 10,499 %, idet banken skulle indfri 100 mio. kr. i ansvarlig indskudskapital, hvorved beregningsgrundlaget for solvensen blev reduceret tilsvarende. Hertil kom virkningen af kravet om hensættelse på 100 mio. kr., som der ikke var taget hensyn til i beregningen, men som ville reducere solvensen med yderligere 0,8 procentpoint. Bestyrelsen søgte derfor for en sikkerheds skyld Tilsynet om dispensation fra solvenskravet blandt andet under henvisning til de vedtagne, forestående emissioner, hvorefter solvensen pr. 30. september 1992 forventedes at blive mindst 11 %.

De indklagede, der ikke var bekendt med bankens ansøgning om dispensation, udbad sig samme dag oplysning om solvensprocenten og underskrev samme dag revisorerklæringen i emissionsprospekterne.

Revisorerklæringen i prospekterne af 27. august 1992 har flg. ordlyd

"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni 1992 og 1991.

Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis - ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991.

Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for 1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er indeholdt i nærværende prospekt.

Vedrørende udsigterne til fremtiden henvises til halvårsberetningen pr. 30. juni 1992 samt bankens meddelelse til Københavns Fondsbørs af 27. august 1992.

Esbjerg, den 27. august 1992

.."

Tegningsprospekterne indeholdt årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992 samt meddelelsen af 27. august 1992 til Københavns Fondsbørs .

De indklagede modtog den 28. august 1992 kopi af ansøgningen til Finanstilsynet om dispensation fra solvenskravet.

På et møde i bestyrelsen den 31. august 1992 orienterede formanden for bestyrelsen om den indgivne ansøgning og tilføjede samtidig, at den interne revisions undersøgelse af bankens solvens havde vist, at banken opfyldte solvenskravet.

På samme møde underskrev bestyrelsen emissionsprospekterne.

I skrivelse af 1. september 1992 - med kopi til de indklagede - imødekom Finanstilsynet ansøgningen om dispensation fra solvenskravet med virkning indtil udgangen af september 1992 på vilkår, at såvel bankens som koncernens solvensprocent skulle udgøre mindst 9,5 %.

Tegningen fandt sted i dagene 9. - 22. september 1992 for aktieemissionens vedkommende, og i dagene 9. - 15. september 1992 for obligationslånets vedkommende.

I september 1992 opstod der en voldsom valutauro, som forventedes at medføre betydelige tab på kundeengagementer. På et bestyrelsesmøde den 29. september 1992 besluttede man derfor at udarbejde en ny handlingsplan.

I skrivelse af 1. oktober 1992 meddelte banken Finanstilsynet, at man ville overholde påbudet om konsolidering med 5/11 koncernen, men man ville forsøge at undgå den situation, der skabte behov for konsolideringen. Banken redegjorde for, hvad den ville iværksætte for at undgå konsolideringen, og søgte derfor om udsættelse med konsolideringen til udgangen af 1992. Det fremgik, at henvendelsen forinden havde været drøftet med de indklagede, der havde tilsluttet sig ansøgningen.

Efter at dispensationen fra solvenskravet var udløbet med udgangen af september måned, meddelte banken under et møde den 2. oktober 1992 med Finanstilsynet, at solvenskravet fortsat ikke var overholdt, idet solvensen pr. 30. september 1992 udgjorde 9,6 % mod lovens minimumskrav om 10 %. Tilsynet forlængede herefter dispensationen til 31. oktober 1992 stadig på vilkår, at solvensen skulle andrage mindst 9,5 %. På et møde i Finanstilsynet den 19. oktober 1992 med bestyrelsens næstformand og direktionen samt de indklagede forlængede tilsynet dispensationen vedrørende solvenskravet til udgangen af 1992.

Varde Bank udsendte den 21. oktober 1992 en meddelelse til Københavns Fondsbørs om, at banken, der i årets første to kvartaler havde haft et underskud på 231 mio. kr., nu i tredje kvartal havde tabt yderligere 232 mio. kr., således at der i alt i den forløbne del af 1992 var realiseret et underskud på 463 mio. kr. Der blev givet en forklaring på underskuddet samt henvist til den tidligere fondsbørsmeddelelse af 27. august 1992. Det blev oplyst, at indtjeningen på de egentlige bankforretninger viste en tilfredsstillende udvikling, mens omkostningerne stort set var uændrede, og at man også for årets sidste kvartal forventede et underskud om end mindre markant end for tredje kvartal.

Om bankens balance blev det i meddelelsen oplyst, at reduktionen i udlånsporteføljen var fortsat, mens indlån viste en svagt stigende tendens. Bankens egenkapital var pr. ultimo september 675 mio. kr. efter fradrag af det konstaterede underskud samt efter tilførsel af 75 mio. kr. i forbindelse med aktieemissionen i september 1992.

Endelig oplyste bestyrelsen om fremtidige foranstaltninger, at der i lys af det utilfredsstillende resultat ville blive gennemført en ny aktieemission på 60 mio. kr., der var garanteret, og en slankning af koncernen, der ville indebære, at banken på ny blev en vestjysk regionalbank, samt at der ville blive gennemført omkostningsbesparelser på 25 % og foretaget ændringer i bestyrelsen og direktionen.

I skrivelse af 29. oktober 1992 imødekom Finanstilsynet - med kopi til de indklagede - bankens ansøgning af 1. oktober 1992 om, at konsolideringen senest skete fra og med årsregnskabet for 1992.

På en ekstraordinær generalforsamling i banken den 4. november 1992, der var indkaldt på grund af den megen offentlige omtale af banken, udtrådte Peder Pedersen, der var medejer af 5/11 koncernen, af bankens bestyrelse.

I dagene 5. til 8. november 1992 afholdtes møder med Nationalbanken og Finanstilsynet om bankens fortsatte eksistens.

På et møde i bestyrelsen den 8. november 1992 drøftedes en løsningsmodel fra Nationalbanken og Finanstilsynet. Herunder gav et medlem af bankens direktion udtryk for, at der formentlig var behov for yderligere hensættelser på 200 mio. kr. på B&W- grunden og engagementet med 5/11 koncernen. De indklagede deltog ikke i mødet.

Senere samme dag fremsendte Varde Bank en meddelelse til Københavns Fondsbørs, der gengav Danmarks Nationalbanks og Finanstilsynets pressemeddelelse af samme dato, og som blandt andet oplyste, at et konsortium bestående af Danmarks Nationalbank og en kreds af pengeinstitutter havde stillet en garanti på 750 mio. kr. til fordel for banken, så driften kunne fortsættes. Garantien skulle være efterstillet Varde Banks kernekapital og supplerende kapital, og den blev stillet for at skaffe ro om banken, mens den offentliggjorte plan blev gennemført. Banken oplyste videre i meddelelsen, at beslutningen om en ny aktieemission på 60 mio. kr. fastholdtes.

Den 16. november 1992 udsendte Varde Bank pressemeddelelse om valg af ny formand og næstformand for repræsentantskabet og dermed også for bankens bestyrelse.

I børsprospektet vedrørende den i oktober 1992 besluttede aktieemission afgav de indklagede følgende udaterede erklæring

"Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi gennemgået de i prospektet indeholdte regnskabsmæssige oplysninger og kan bekræfte, at de anførte oplysninger er i overensstemmelse med de offentliggjorte halvårsberetninger pr. 30. juni 1992 og 1991.

Vi har - i overensstemmelse med sædvanlig praksis - ikke revideret halvårsberetningerne pr. 30. juni 1992 og 1991 samt resultatopgørelse og balance pr. 30. september 1992 og 1991.

Med baggrund i vor revision af årsregnskabet for 1991 skal vi bekræfte, at alle forhold vedrørende Aktieselskabet VARDE BANK, som er os bekendt, og som efter vor opfattelse kan påvirke investorerne og deres investeringsrådgiveres vurdering af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, er indeholdt i nærværende prospekt.

Vedrørende fremtidsudsigterne henvises til bankens redegørelser til Københavns Fondsbørs af 21. oktober 1992 og 8. november 1992, som begge er indeholdt i dette prospekt (side 13 - 17).

.."

Tegningsprospektet indeholdt årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992, meddelelserne af 21. oktober og af 8. november 1992 til Københavns Fondsbørs samt pressemeddelelsen af 16. november 1992.

Tegningen fandt sted i dagene 2. - 15. december 1992.

På et bestyrelsesmøde den 3. december 1992 gentog direktionen (jf. bestyrelsesmødet den 8. november 1992), at det ville have været hensigtsmæssigt at hensætte yderligere 2 x 100 mio. kr. på B&W -grunden og på engagementet med 5/11 koncernen, hvis banken havde haft rigtig mange kræfter. De indklagede deltog ikke i mødet.

Den 31. december 1992 var bankens solvensprocent efter aktieemissionen 9,87. Efter et yderligere underskud på 164 mio. kr. i 4. kvartal blev det samlede resultat for 1992 et underskud på 627 mio. kr.

I skrivelse af 7. januar 1993 til Finanstilsynet oplyste Varde Bank, at der i løbet af efteråret 1992 var indgået aftaler vedrørende 5/11 koncernen med henblik på at bringe Varde Banks medejerskab af koncernen til ophør og etablere en organisationsstruktur for afviklingen af koncernens aktiver, hvorved den bedst mulige nedbringelse og afvikling af bankens engagement med koncernen skulle sikres. Endvidere ville koncernen fremover blive 100 % ejet af Ole Pedersen. Banken tilføjede, at der efter bankens vurdering herefter ikke længere var grundlag for at foretage den påbudte konsolidering med 5/11 koncernen.

Finanstilsynet meddelte banken ved skrivelse af 20. januar 1993, at der efter tilsynets vurdering ikke længere var hjemmel i bank- og sparekasseloven til at kræve konsolidering med 5/11 koncernen.

2.3. Efterspil.

En svækkelse af den svenske krone i september 1993 ramte Varde Banks datterselskaber, VB Invest 1 og 2, meget hårdt som følge af investeringer i svenske obligationer. Da banken ikke kunne opfylde de krav om hensættelser, der herefter blev krævet af Finanstilsynet, måtte banken i november 1993 standse sin virksomhed. Den egentlige bankvirksomhed blev overdraget til Sydbank pr. 1. januar 1994. Banken blev på en generalforsamling den 23. marts 1994 omdannet til et finansieringsselskab med henblik på at afvikle de af bankens forretninger, der ikke var blevet overdraget til Sydbank, og den ændrede samtidig navn til VB Finans A/S.

Den 13. juli 1994 standsede 5/11 A/S sine betalinger tillige med et antal koncernselskaber.

3. Tidligere undersøgelser og vurderinger.

3.1. Undersøgelsesudvalget.

I fortsættelse af den omtalte generalforsamling i Varde Bank den 23. marts 1994, hvor salget til Sydbank blev vedtaget, blev det besluttet at nedsætte et uvildigt ekspertudvalg. På grundlag af et kommissorium, der blev fastlagt af Finanstilsynet og Nationalbanken den 16. marts 1994, skulle udvalget foretage en undersøgelse af de forhold og omstændigheder, der havde ført til, at banken havde mistet stort set hele sit kapitalgrundlag.

Efter drøftelse med klageren udpegede Finanstilsynet og Nationalbanken direktør Kaj Egon Hansen, Lån & Spar Bank A/S, statsautoriseret revisor B.L. Rasmussen, Ernst & Young, samt advokat Henrik Andersen, Bech-Bruun & Trolle Advokatfirma, til at forestå undersøgelsen herefter i det følgende betegnet udvalget.

Den 5. december 1994 forelå resultatet af udvalgets undersøgelser i form af en rapport bestående af en hovedrapport med underrapport. Den samlede rapport indeholder dels en redegørelse for det faktiske forløb, således som dette fremstår for udvalget efter udvalgets undersøgelser, dels en vurdering, hvori udvalget på en række punkter har fremsat kritiske bemærkninger. Udvalget fandt dog ikke i de afdækkede forhold anledning til at indgive politianmeldelse mod nogen.

De klagepunkter, der i forhold til bankens eksterne revisorer er omfattet af nærværende sag for disciplinærnævnet, har alle været gjort til genstand for behandling af udvalget.

3.1.2. Udvalgets kommissorium.

Kommissoriet havde følgende ordlyd (hovedrapporten s. 3 4)

"På baggrund af Varde Banks tab af næsten hele sit kapitalgrundlag skal der foretages en undersøgelse, der i sit indhold svarer til den gennemgang, som kurator gennemfører i tilfælde af konkurs.

Undersøgelsen skal omfatte

- en særskilt gennemgang af bankens aktiviteter med og relationer til 5/11-koncernen, der har forårsaget samlet tab og hensættelser i banken på ca. 400 mio. kr.,

- en supplerende redegørelse for bankens relationer til personer og selskaber med tilknytning til 5/11-koncernen.

Såfremt der i forbindelse med undersøgelsen fremkommer andre forhold, der bør gøres til genstand for en gennemgang som den beskrevne, skal en sådan foretages.

Som led i undersøgelsen skal det afklares, hvorvidt banken har haft de fornødne interne forskrifter for behandling af sager om kreditgivning i tilfælde som de ovenfor nævnte, og om disse har været overholdt. Det skal specifikt afdækkes, hvorvidt banken løbende har afgivet korrekte og fyldestgørende oplysninger til Finanstilsynet i medfør af bank- og sparekasseloven.

Såfremt der under gennemgangen dukker forhold op, der findes at kunne give anledning til politimæssig efterforskning, skal der indgives anmeldelse herom.

Undersøgelsen gennemføres af et udvalg på 3 af Varde Bank uafhængige medlemmer, der udpeges af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Varde Bank giver Udvalgets medlemmer fuld adgang til alt materiale og alle oplysninger, banken måtte være i besiddelse af eller kan fremskaffe om de forhold, som er omfattet af kommissoriet.

Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank holdes løbende orienteret om undersøgelsens forløb.

Udvalgets arbejde skal resultere i en rapport til bestyrelsen for Varde Bank. Rapporten skal endvidere tilgå Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Udvalget har samme tavshedspligt, som gælder for pengeinstitutter i henhold til bank- og sparekasselovens § 54, stk.2. Det afgøres efter bank- og Sparekasselovens § 50b, stk.2, i hvilket omfang rapporten kan gøres tilgængelig for andre.

Udvalget forventes at aflevere sin rapport inden udgangen af september 1994."

3.1.3. Udvalgets konklusioner.

Det overordnede resultat af udvalgets vurderinger er i rapporten sammenfattet i kapitel 18 (hovedrapporten s. 131 135), hvorfra citeres

"K A P I T E L 18

Udvalgets samlede bedømmelse samt udvalgets bemærkninger om ansvar og ansvarsplacering

18.1. Indledning

Ved Udvalgets nedsættelse medio marts 1994 var det den almindelige antagelse, at Varde Banks endeligt som selvstændig bank i det væsentlige kunne henføres til to enkeltforhold, nemlig bankens engagementer med 5/11-koncernen og B & W-grunden. Udvalgets undersøgelser har bekræftet denne antagelse. Samtidigt er afdækket en lang række andre forhold, som hidtil enten ikke har været ofret opmærksomhed eller simpelthen ikke har været kendt af de involverede. Det drejer sig om såvel faktiske forhold, herunder forholds indbyrdes sammenhænge, som om overholdelse af regelsæt. Konstateringer i positiv retning har været få om overhovedet nogen. Det nærmeste Udvalget er kommet i så henseende, er en samlet opfattelse af, at ingen har handlet med henblik på egen vinding. Der har snarere været tale om handlemåder, som afspejler ukyndighed respektive overfladiskhed.

Kapitlet tilsigter ikke en samlet gentagelse af de i hovedrapporten og undersøgelsesrapporterne fremførte konklusioner, men Udvalget finder det dog hensigtsmæssigt her at resumere sine hovedkonklusioner. Resuméet afspejler ikke i sin prioritering Udvalgets bedømmelse for så vidt angår indvirkningen på bankens ophør.

18.2. 5/11-koncernen

Banken fejlbedømte i væsentlig grad sit engagement med 5/11-koncernen. Engagementet var problemfyldt både i relation til BSL § 23 og i relation til koncernens kreditværdighed. Ledelsesmæssigt var engagementet i konflikt med BSL § 19, stk. 5, og bevillingsprocedurerne var i strid med de almindelige habilitetsregler.

Indtjeningen i 5/11-koncernen hidrørte i vidt omfang fra interne avancer udløst af handler mellem koncernens "egne" selskaber. Regnskaberne gav ikke et dækkende billede af koncernens økonomiske stilling. Engagementet blev på en række væsentlige punkter administreret i strid med bankens interne regler. 5/11-koncernen er siden trådt i betalingsstandsning, og Varde Banks udsigter til dækning må anses for yderst begrænsede.

18.3. Varde Banks Regnskaber

Varde Banks undladelse af at medtage 5/11-koncernen i konsolideringen har givet et gunstigere billede af bankens økonomiske stilling end tilfældet var.

Bankens årsregnskaber for 1991 og 1992 indeholdt ikke de tilstrækkelige og nødvendige hensættelser og gav derfor et alt for optimistisk billede af bankens reelle økonomiske situation. Særlig i betragtning af at der var tale om en børsnoteret bank burde ledelsen i højere grad have sikret sig, at de tilstrækkelige og nødvendige informationer var medtaget, ligesom revisorerne burde have gjort opmærksom på de manglende hensættelser i de respektive revisionspåtegninger for 1991 og 1992.

18.4. B & W-grunden

Bankens engagement vedrørende B & W-grunden, der af Tilsynet blev omtalt som helt unormalt i dansk bankvæsen, medførte en binding og en risiko, der stod i urimeligt forhold til bankens kapitalgrundlag, og risikoen kom ikke i fornødent omfang til udtryk i bankens årsregnskaber for 1991 og 1992.

18.5. Finanstilsynets gennemgang (1992)

Ved sin ordinære gennemgang af bankens forhold i maj-juni 1992 burde Tilsynet, i samarbejde med bankens ledelse, have afdækket bankens reelle økonomi. En sådan afdækning ville efter omstændighederne have givet et bedre beslutningsgrundlag for de efterfølgende rekonstruktionsbestræbelser

18.6. Handlingsplaner of rekonstruktionsbestræbelser (1992)

Bankens handlingsplaner og rekonstruktionsbestræbelser i 1992 var, som følge af basale mangler i kapitalgrundlaget og de involveredes manglende erkendelse heraf eller uvidenhed herom, utilstrækkelige.

18.7. Børsprospekter (1992)

Bankens børsprospekter i 1992 var ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter.

18.8.Udhandlingen

Den gennemførte udhandling vedrørende 5/11-koncernen var udelukkende af kosmetisk karakter og efterlader iøvrigt et omfattende og uløst omstødelsesproblem.

18.9. VB-INVEST

Bankens initiativ og engagement med VB-Invest selskaberne må betragtes som uprofessionelt. Hertil kommer at bankens risiko var helt ude af proportion med den forventede indtjening på engagementerne.

18.10. Udvalgets bemærkninger om ansvar og ansvarsplacering

Udvalgets opgave har været at redegøre for de vigtigste årsager til, at Varde Bank måtte ophøre som selvstændig bank. Udvalget har herunder udredet og analyseret en lang række forhold og på det tilvejebragte grundlag draget en række konklusioner. Sådanne konklusioner vil i mange tilfælde give det indtryk, at Udvalget udpeger én eller flere ansvarlige. Dette er ikke tilfældet. Hertil har Udvalget ingen myndighed.

Fastlæggelsen af de faktiske handlingsforløb og de juridiske vurderinger heraf med henblik på afgørelsen af eventuelle ansvarsspørgsmål strafferetligt som civilretligt henhører under domstolene, hvor de i øvrigt skal afgøres under iagttagelse af en lang række retsplejemæssige og retssikkerhedsmæssige krav, som ikke er iagttaget ved tilblivelsen af Udvalgets rapport."

3.1.4. Konsolidering

I sagen for nævnet angår 1. klagepunkt spørgsmålet, om der uafhængigt af

Finanstilsynets senere konsolideringspåbud af 2. juli 1992 i medfør af BSL § 37 a, stk. 9 var pligt til i henhold til BSL § 37 a, stk. 2, nr. 5, at foretage konsolidering med 5/11-koncernen allerede i bankens årsregnskab for 1991.

Dette spørgsmål såvel som spørgsmålet om konsolideringspligt for tidligere regnskabsår behandles af udvalget i hovedrapportens kapitel 6 (s. 50 52) og i underrapportens afsnit 8 (s. 124 164). Specielt med hensyn til bankens årsregnskab konkluderer udvalget, at der burde være foretaget konsolidering med 5/11-koncernen. Det hedder herom (underrapporten s. 158 -161)

"Hvad angår årsregnskabet for 1991 skal vurderingen foretages på grundlag af de nye regler i BSL, som trådte i kraft den 1. januar 1991, hvorved der skete en harmonisering af koncerndefinitionen med definitionerne i ÅRL og selskabslovene.

Dette rejser spørgsmålet, om der for dette regnskabsår forelå en pligt for bankens bestyrelse og direktion til at udarbejde koncernregnskab.

Varde Bank besad ikke flertallet af stemmerettighederne, idet man ejede under 50% af aktierne i 5/11-selskabet, og Varde Bank kan ikke på grundlag af aktionæroverenskomsten alene hævdes at have haft bestemmende indflydelse.

Det, som primært må vurderes, er, om forholdet mellem Varde Bank og 5/11 omfattes af den definition, som går ud på, at der foreligger et koncernforhold, når en bank besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver bestemmende indflydelse over denne, jfr. BSL § 37 a, stk. 1, nr. 5.

Hvad førstnævnte betingelse angår, er der ingen tvivl om, at betingelsen er opfyldt derved, at Varde Bank ejede 45% af aktiekapitalen i 5/11-selskabet.

Det, som kræver nærmere overvejelse, er, om Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen.

Ved nærmere gennemgang af de faktiske forhold, som forelå på dette tidspunkt, må det vurderes, at Varde Bank udøvede en bestemmende indflydelse, idet der herved må lægges vægt på følgende momenter

1. Varde Bank besad fra 1986 formandsposten i 5/11-selskabet, og ifølge vedtægterne for selskabet tegnedes dette af bestyrelsens formand i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse. Dette indebar med andre ord, at der ved selskabets tegning over for omverdenen altid krævedes formandens og dermed Varde Banks medvirken.

2. Engagementer med Varde Bank udgjorde pr. 31. december 1991 kr. 407 mio., hvoraf kr. 372 mio. var blanco. Blancodelen udgjorde ca. 35% af den regnskabsmæssige egenkapital i Varde Bank på dette tidspunkt. I denne forbindelse skal det tillige bemærkes, at soliditeten i 5/11-koncernen kun androg ca. 11%.

3. Alex Holm Jensens deltagelse i alle bestyrelsesmøder i 5/11-selskabet.

På grund af engagementets størrelse må det vurderes, at Varde Bank havde anledning til at udøve bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen.

At Varde Bank faktisk udøvede en bestemmende indflydelse fremgår eksempelvis af, at man på Varde Banks initiativ i efteråret 1991 etablerede selskabet ADM-Udvikling med den samme ejerkreds, som stod bag 5/11-selskabet. Tilsvarende er det åbenbart, at den ultimo 1992 gennemførte udhandling af aktiviteter i 5/11-koncernen netop skete for ikke at skulle opfylde det af Tilsynet den 2. juli 1992 fremsatte krav om konsolidering.

På den anførte baggrund må det konkluderes, at der, i hvert fald fra 1991 efter de ændrede regler i lovgivningen som følge af implementeringen af EF´s 7. direktiv, forelå en pligt for såvel bestyrelse som direktion til at foretage konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen, og dermed også en pligt for bankens revisorer til i revisionspåtegningen at gøre opmærksom på, at konsolidering burde være foretaget og forklare konsekvenserne for resultat og egenkapital.

For så vidt angår Tilsynets muligheder for at kræve konsolidering bestod denne stadig, efter at ændringerne i BSL var trådt i kraft den 1. januar 1991, dog således at hjemlen nu ændredes til at fremgå af § 37 a, stk. 12.

For så vidt kan det hævdes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, eftersom det ovenfor er konkluderet, at betingelserne for konsolidering i medfør af § 37, stk.1 var opfyldte allerede fra 1991-regnskabet, men når dette ikke skete, havde Tilsynet på samme måde, som det rent faktisk skete i 1992, og som det kunne være sket allerede i 1988, anledning til at bringe bestemmelsen i anvendelse.

..

Som redegjort for nedenfor under 5.2 er det Udvalgets opfattelse, at der inden for 5/11-koncernen burde være foretaget konsolidering af selskaber, hvor 5/11-selskabet sammen med SMBK 1209 ejede over 50% af aktierne, og den beløbsmæssige effekt heraf vurderes at være i størrelsesordenen kr. 152 mio. Som følge af Varde Banks ejerskab på 45% af 5/11-koncernen ville konsolidering af 5/11-koncernen i Varde Banks regnskab skulle ske pro rata, og den beløbsmæssige effekt ville således være kr. 68,4 mio. i Varde Bank. Hertil kommer den effekt, som måtte være en følge af, at Varde Bank i medfør af regnskabsreglerne for pengeinstitutter ville være nødsaget til at anvende mere konservative værdiansættelsesprincipper for fast ejendom end man anvendte i 5/11-koncernen. Den beløbsmæssige effekt heraf er ikke opgjort.

Det ovenfor anførte om konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen giver anledning til også at rejse spørgsmålet om foreneligheden med BSL´s regler om pengeinstitutvirksomhed, jfr. tidligere § 1, stk. 3, og fra 1. januar 1991 som denne suppleres af § 1 a. Af Tilsynets skrivelse af 16. marts 1984 til Varde Bank fremgår, at Tilsynet dengang tillagde det afgørende betydning for 5/11-projektets forenelighed med BSL, at banken ikke indtog en så dominerende stilling, at banken kunne siges at drive virksomheden. Udvalget har ikke hermed foretaget en nærmere vurdering af den selvstændige betydning heraf i relation til gennemførelsen af krav om konsolidering."

3.1.5. Børsprospekterne

I sagen for nævnet angår 2. og 3. klagepunkt emissionerne i august og november 1992, hvor der klages over, at de indklagede påtegnede børsprospekterne blandt andet uden at oplyse om bankens forhold til 5/11-koncernen, herunder at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt konsolidering i bankens regnskaber, og uden at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken siden 1. september 1992 blev drevet i henhold til Finanstilsynets dispensation fra solvenskravet.

3.1.5.1. Specielt om solvensen i Varde Bank.

I hovedrapportens kapitel 8 (s. 64 66) og underrapportens afsnit 3 (s. 63 71) beskæftiger udvalget sig specielt med spørgsmålet om, i hvilket omfang Varde Bank må antages at have overholdt kravet i BSL § 21 til bankens solvens. I denne forbindelse kommer udvalget også ind på en vurdering af, om børsprospekterne efter udvalgets opfattelse var fyldestgørende med hensyn til bankens solvens.

Udvalgets konklusion fremgår af underrapportens s. 63, hvor det hedder

"1. Problemstilling

Der er på baggrund af materiale omfattende bl.a. årsregnskaber, perioderegnskaber og mødereferater foretaget en gennemgang af udviklingen i Varde Banks solvensprocent i perioden 1992/93.

På baggrund af de foreliggende oplysninger har det ikke været muligt at foretage selvstændige beregninger af solvensens størrelse. Det skyldes, at vi ikke har rådighed over materiale til opgørelse af de vægtede aktiver. For en opgørelse heraf kræves detaljerede specifikationer af aktivernes sammensætning.

2. Hovedkonklusion

Det fremgår af nedenstående, at Varde Bank havde betydelige problemer allerede fra medio 1992 med at overholde solvensbestemmelserne i BSL.

Hovedårsagen til den faldende solvens var det løbende underskud. Samtidig var der i juli 1992 udgået kr. 100 mio. af beregningen vedrørende ansvarlig kapital, som skulle indfries i juli 1993. Denne nedbringelse skal ses i sammenhæng med den større forøgelse i forbindelse med de to kapitaltilførsler i september 1992.

Der beregnedes ikke et nyt korrigeret tal for solvensen pr. 30. juni 1992, efter at der på revisionens foranledning var hensat yderligere kr. 100 mio. på engagementer. Det formodes, at solvensen allerede på dette tidspunkt ville være faldet til under det lovkrævede.

27. august 1992 udsendtes samtidig børsprospektet og en meddelelse til Fondsbørsen. Det burde have været oplyst, at der samme dag hos Tilsynet ansøgtes om dispensation for solvensbestemmelserne efter BSL § 21, stk. 3.

Af børsprospektet i forbindelse med kapitalforhøjelsen i december 1992 fremgik heller ikke, at banken ikke overholdt de lovkrævede solvensbestemmelser.

Banken opfyldte i hele 2. halvår 1992 ikke solvensgrænsen på 10%. Der bevilgedes dispensation hertil af Tilsynet.

Det må endvidere tages i betragtning, at hensættelserne burde have været forøget væsentligt både pr. 31. december 1991 og i de forskellige kvartalsindberetninger i 1992 samt pr. 31. december 1992. Dette ville have medført et yderligere væsentligt fald i solvensen.

Vi har ikke haft mulighed for at kontrollere, om de opgivne størrelser af solvensprocenten er korrekt beregnede."

3.1.5.2. Solvens og konsolidering.

Børsprospekterne er af udvalget gjort til genstand for behandling dels i hovedrapportens kapitel 12 (s. 110 111), dels i underrapportens afsnit 9 (s. 164 198). Herunder har udvalget i særlig grad vurderet, om børsprospekterne kunne anses for tilstrækkeligt oplysende for potentielle investorer i henseende til bankens solvensgrundlag og forhold til 5/11-koncernen.

Udvalgets overvejelser fremgår navnlig af underrapportens s. 191 197, og konklusionen på s. 164 165 er sålydende

"2. Konklusion

Henset til at Varde Bank udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen med den konsekvens, at der i hvert fald fra 1991 forelå en pligt til konsolidering, og henset til Tilsynets skrivelse af 2. juli 1992, vurderes det at være en væsentlig mangel i prospekterne fra august 1992, at disse ikke oplyste herom eller i øvrigt på nogen måde nævnte relationerne mellem Varde Bank og 5/11-koncernen.

Betingelserne for konsolidering var til stede, da henholdsvis aktie- og obligationsemissonen gennemførtes i september 1992, og konsolidering måtte anses at indebære en væsentlig reduktion af bankens egenkapital. Den manglende omtale må anses at bevirke, at prospekterne fra august 1992 var ufyldestgørende i væsentlig grad.

Det i de to prospekter om bankens solvens, hvoraf fremgik, at denne pr. 30. juni 1992 var beregnet til 11,3% mod lovens krav om 10%, og at solvensen med udgangen af september 1992 ville være ca. 12% efter emissionernes gennemførelse, må under omstændigheder, hvor der samtidig med eller umiddelbart inden prospekternes offentliggørelse var indgivet ansøgning til Tilsynet om dispensation på grund af manglende sikkerhed for overholdelse af solvenskravene, anses at være vildledende i væsentlig grad.

Prospekterne tegnede ikke noget selvstændigt billede af Varde Banks situation, udover det i halvårsberetningen og fondbørsmeddelelsen af 27. august 1992 anførte. Selv om standarden for, hvad der var god prospektskik i 1992 i relation til bankers emission af værdipapirer, formentligt var lavere end tilfældet er i dag, er det Udvalgets vurdering, at prospekterne også med datidens standard for god prospektskik ikke tegnede et tilstrækkeligt billede af udstederens situation. Varde Bank var på dette tidspunkt en bank i krise, og dette signal blev ikke givet.

Samlet må august-prospekterne betegnes som ufyldestgørende og vildledende på væsentlige punkter og således ikke have været i overensstemmelse med god prospektskik og markedsføringsloven.

Med hensyn til november-prospektet er konklusionen den samme, idet dette prospekt led af de samme mangler som ovenfor beskrevet, blot med den forskel, at der slet ikke var beskrevet noget om bankens solvens, uagtet der på dette tidspunkt var givet dispensation fra Tilsynet med hensyn til overholdelse af 10% solvenskravet"

3.2. [Afsnittet er undtaget fra offentliggørelse jf. § 18a, stk. 6 i lov om statsautoriserede revisorer.]

4. Parternes anbringender.

4.1. Ad klagepunkt 1: årsregnskabet for 1991.

4.1.1. Ad 1 a: manglende konsolidering.

Klager har anført, at Varde Bank havde en bestemmende indflydelse i 5/11 A/S, således at konsolidering skulle være foretaget i 1991-regnskabet i medfør af BSL § 37 a, stk. 2, nr. 5, hvorefter et pengeinstitut er moderselskab, hvis det er virksomhedsdeltager og udøver bestemmende indflydelse over virksomheden.

Til støtte herfor peger klager på, at banken udpegede formanden i 5/11 A/S sammenholdt med selskabets tegningsregel, på størrelsen af bankens engagement med 5/11 koncernen, på den ordførende direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne og bistand ved udformningen af selskabets årsregnskab og endelig på bankens relationer til de øvrige aktionærer i 5/11 A/S. De nævnte forhold ville isoleret betragtet ikke betyde, at Varde Bank udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11 koncernen, men helheden og samspillet mellem forholdene betyder i hvert tilfælde under disse omstændigheder, at der var tale om bestemmende indflydelse.

Det er klagers påstand, at etableringen af selskabet ADM-Udvikling A/S i efteråret 1991 skete på initiativ af Varde Bank, og klager påpeger, at der efter Finanstilsynets pålæg om konsolidering i 1992 hurtigt skete en afvikling af 5/11-koncernens aktiviteter.

Klager anfører, at betydningen af en konsolidering ville være en eliminering af interne avancer i 5/11-koncernen med en beløbsmæssig reduktion på 68,4 mio. kr. for Varde Banks vedkommende. Værdiansættelsen af fast ejendom skulle således ske efter de for pengeinstitutter gældende regler, hvilket ville have medført en negativ effekt for koncernens aktiver og følgelig også for engagementets bonitet.

Klager finder, at det er irrelevant for bedømmelsen, at Finanstilsynet først den 2. juli 1992 krævede konsolidering i medfør af BSL § 37 a, stk. 9. De indklagede revisorer havde en selvstændig pligt til at undersøge bankens forhold, og uden en konsolidering med 5/11-koncernens regnskab er regnskabet for 1991 ikke retvisende. Klager gør derfor gældende, at de indklagedes gennemgang af 5/11 koncernens engagement med Varde Bank i forbindelse med årsregnskabet for 1991 ikke var tilstrækkelig dybdegående.

Indklagede har gjort gældende, at det er en betingelse, for at pligten til konsolidering indtræder, at selskabet faktisk skal udøve bestemmende indflydelse, hvilket ikke er godtgjort af klager, der har bevisbyrden herfor. De indklagede er ikke bekendt med antydninger af eller eksempler på, at Varde Bank har sat sin vilje igennem over for 5/11 A/S, og banken var ikke i stand til at udpege flertallet i bestyrelsen, hverken retligt eller faktisk.

Vedrørende tegningsreglen i 5/11 A/S anfører indklagede, at det er uden selvstændig betydning, at Varde Bank besad formandsposten i selskabet, da tegningsretten kun er en legitimation til at forpligte selskabet. De tegningsberettigede var kun forpligtet til at underskrive i de tilfælde, hvor bestyrelsens flertal havde truffet afgørelse om et forhold, og tegningsreglen indebar i øvrigt, at direktøren i 5/11 A/S, Ole Pedersen, der var uden tilknytning til Varde Bank, skulle medvirke.

De indklagede erkender, at der var et betydeligt låneforhold mellem Varde Bank og 5/11 A/S, men det fremhæves, at dette forhold ikke medførte, at der blev etableret et koncernforhold.

Efter Varde Banks opfattelse udøvede banken en betydelig indflydelse i 5/11 A/S, som således var et associeret selskab, men der var ikke tale om en bestemmende indflydelse, og denne opfattelse delte de indklagede.

De indklagede var ikke bekendt med den ordførende direktørs deltagelse i bestyrelsesmøderne i 5/11 A/S og bistand ved udformningen af selskabets årsregnskab, og de havde ikke kendskab til interne notater og "lørdagsbreve", som klageren har fremlagt i sagen.

De indklagede bestrider, at stiftelsen af ADM Udvikling A/S skete på initiativ af Varde Bank. Afviklingen af 5/11-koncernens aktiviteter fandt sted ultimo 1992, efter at Varde Bank havde foretaget en hensættelse på koncernen som henstillet af de indklagede. Denne afvikling kan derfor ikke tillægges betydning i forhold til spørgsmålet om konsolidering af bankens regnskab for 1991.

Om betydningen af en konsolidering gør de indklagede gældende, at denne ikke ville ikke have haft effekt på bankens resultat og egenkapital, for der var ikke interne avancer mellem banken og koncernen, og en konsolidering ville ikke have medført en hensættelse på engagementet med koncernen. Det var dokumenteret for de indklagede, at 5/11-koncernen havde positiv indtjening, og at finansieringen var i orden. Konsolidering mellem Varde Bank og 5/11-koncernen ville alene have medført en forøgelse af bankens koncernbalance.

4.1.2. Ad 1 b: manglende note

Klager gør gældende, at den manglende note bevirker, at regnskabet ikke er retvisende, og at det er af stor betydning at vide hvilke selskaber, der er associerede. Oplysningen om Varde Banks tilknytning til 5/11 A/S med angivelse af ejerandele ville i væsentligt omfang have øget informationsværdien af regnskabet for 1991.

Indklagede erkender, at noten ikke er kommet med i regnskabet, skønt den forelå i et udkast til regnskabet. I henhold til revisionsinstruksen for den interne revision, der er godkendt af den eksterne revision, skal den interne revision kontrollere, "at alle tvangsnoter, jf. regnskabsbestemmelserne, fremgår af regnskabet".

Indklagede finder dog ikke, at de manglende oplysninger kan have afgørende betydning for offentligheden og henviser til, at bankens forhold til 5/11-koncernen er nævnt i Greens og i Dansk Aktiehåndbog, så forholdet har ikke været ukendt for offentligheden.

4.2. Ad klagepunkt 2: emissionsprospekterne i september 1992.

4.2.1. Ad 2 a: manglende angivelse af forholdet til 5/11- koncernen.

Klager har anført, at Finanstilsynet ikke havde givet Varde Bank ret til at udskyde konsolideringen, og at de indklagede ved underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 var bekendt med regnskabet for 1991 for 5/11 A/S, der nu var blevet aflagt. De indklagede var således bekendt med, at 5/11 koncernen havde store økonomiske problemer, samt at værdiansættelsen af 5/11 koncernens aktiver i koncernens regnskaber var tvivlsomme.

Prospekterne fra august 1992 er derfor ufyldestgørende ved, at de indklagedes erklæring ikke oplyser, at konsolidering var undladt.

Indklagede gør gældende, at Finanstilsynet ikke havde nævnt noget om, hvornår konsolideringen skulle finde sted, men havde gjort opmærksom på, at tilsynets afgørelse kunne indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn indenfor 4 uger. I øvrigt ville det ikke have været praktisk muligt at gennemføre konsolideringen i halvårsberetningen, der i overensstemmelse med sædvanlig praksis var udarbejdet pr. 30. juni 1992.

De indklagede foretog imidlertid selvstændige undersøgelser af værdiansættelserne i 5/11-koncernen, som resulterede i yderligere hensættelser på 100 mio. kr.

4.2.2. Ad 2 b: manglende oplysning om Varde Banks aktuelle solvensgrad.

Klager har anført, at selvom de indklagede ved underskrivelsen af erklæringen den 27. august 1992 ikke var bekendt med ansøgningen om dispensation fra solvenskravet, så fremgår det af prospektbekendtgørelsens § 22, at enhver ny væsentlig omstændighed, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne og som indtræder mellem tidspunktet for prospektets vedtagelse og påbegyndelsen af den officielle notering skal optages i et tillæg til prospektet. Det er uden betydning for denne bedømmelse, at de indklagede selv fandt ansøgningen om dispensation fra solvenskravet overflødig, hvilket de kunne have oplyst i tillægget .

Indklagede gør gældende, at pligten efter prospektbekendtgørelsens § 22 ikke påhviler selskabets revisorer, der alene skal vurdere og bekræfte, at alle dem bekendte forhold er indeholdt i prospektet. Prospektet udarbejdes alene på bestyrelsens ansvar.

De indklagede sikrede sig inden underskrivelsen af erklæringen af 27. august 1992, at den foreskrevne solvensprocent var opfyldt.

4.2.3. Ad 2 c: manglende omtale af , at Varde Bank var i krise.

Klager har anført, at prospekterne ikke indeholdt en selvstændig udtalelse om bankens fremtidsudsigter, men alene henviste til halvårsberetningen og fondsbørsmeddelelsen af 27. august 1992, og at prospekterne ikke giver en potentiel investor indtryk af, at banken var i krise.

Indklagede gør gældende, at prospekterne, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992 samt meddelelsen af 27. august 1992 til Københavns Fondsbørs, der var optrykt i prospekterne, skal betragtes som helhed.

I fondsbørsmeddelelsen af 27. august 1992 er der en overskrift benævnt "Seneste udvikling og fremtidsudsigter", og det fremgik af aktieprospektet, at udvidelsen skyldtes behovet for at fastholde og udvide forretningsomfanget, efter at banken i 1991 og 1. halvdel af 1992 havde realiseret utilfredsstillende resultater.

Det fremgår endvidere af fondsbørsmeddelelsen af 27. august 1992, at banken havde besluttet at hensætte yderligere 100 mio. kr. på engagementer inden for erhvervsejendomme, og at der i perioden efter 30. juni 1992 var lidt et yderligere kurstab på 30 mio. kr., og at banken således i perioden 1. juli 1992 til 27. august 1992 havde lidt et tab på 130 mio. kr.

Sammenfattende oplyste prospekterne, at banken i perioden 1. januar 1991 til 27. august 1992 havde lidt tab for i alt 465 mio. kr., og da det af regnskabet for 1991 fremgik, at bankens egenkapital primo 1991 udgjorde 1,2 mia. kr., fremgik det således, at den havde mistet 40 % af egenkapitalen i denne periode.

Desuden fremgik det af halvårsberetningen for 1992, at bestyrelsen på baggrund af det dårlige resultat havde vedtaget en handlingsplan, der omfattede aktieemission og optagelse af supplerende kapital. Investorerne var således orienteret om, at de ved køb af aktier og obligationer medvirkede til gennemførelse af en handlingsplan.

4.3. Ad klagepunkt 3: aktieemissionen i december 1992.

4.3.1. Ad 3 a: manglende angivelse af forholdet til 5/11- koncernen.

Parterne har henvist til det ovenfor under klagepunkt 2 a anførte .

4.3.2. Ad 3 b: manglende oplysning om Varde Banks aktuelle solvensgrad.

Klager har anført, at prospektet skal give potentielle investorer et retvisende billede af bankens forhold, selv om prospektbekendtgørelsen ikke indeholder krav om oplysning af solvensgraden. Varde Banks solvensgrad var pr. 31. december 1991 9,87 % efter indregning af provenuet ved aktieemissionen på 60 mio. kr. og således under den foreskrevne procent på 10. I sådanne tilfælde vil oplysningen være af væsentlig betydning for prospektets værdi og må derfor være indeholdt i prospektet.

Indklagede har gjort gældende, at solvensen på tidspunktet for emissionen i december 1992 har været over 9,87 %, da der var oparbejdet et underskud på 157 mio. kr. i fjerde kvartal, og således tæt på og måske større end 10 %. I øvrigt var der meddelt frist for overholdelse af solvenskravet til udgangen af 1992, og med virkning fra 1. januar 1993 blev kravet nedsat til 9 %, 15 dage efter emissionsperiodens udløb.

4.3.3. Ad 3 c: manglende omtale af , at Varde Bank var i krise.

Klager anfører, at det på møder i bestyrelsen den 8. november og 3. december 1992 blev udtalt, at det ville hensigtsmæssigt at hensætte yderligere 2 x 100 mio. kr. på 5/11-engagementet og B&W grunden, hvilket ville have bragt solvensprocenten ned under 8. Disse forhold var ikke omtalt i prospektet.

Indklagede gør gældende, at prospektet, årsregnskabet for 1991, halvårsberetningen for 1992, meddelelserne af 21. oktober og af 8. november 1992 til Københavns Fondsbørs, der var optrykt i aktieemissionsprospektet, samt pressemeddelelsen af 16. november 1992, skal betragtes som en helhed, og heraf fremgik det, at der var tale om en virksomhed i krise.

Med hensyn til behovet for yderligere hensættelser er udtalelserne på bestyrelsesmøderne udtryk for et skøn.

Tegningsprospektet gav derfor et retvisende billede af virksomheden på prospekttidspunktet.

5. Disciplinærnævnets bemærkninger.

Ad klagepunkt 1 a, manglende konsolidering.

Den under dette punkt rejste klage angår det forhold, at 5/11-koncernen ikke blev behandlet som en dattervirksomhed, men derimod som en associeret virksomhed i Varde Banks årsregnskab for 1991, således at banken ikke foretog konsolidering med denne koncern.

Retningslinierne for, hvornår et pengeinstitut skal anses som moderselskab for en anden virksomhed og konsolidere med denne, fremgår af § 37 a i bank- og sparekasseloven. Denne bestemmelse fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 og trådte i kraft den 1. januar 1991. Anledningen til lovændringen var gennemførelsen af 7. selskabsdirektiv, og bestemmelsen må forstås i overensstemmelse med den tilsvarende ændring af koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. Disse lovregler sondrer mellem en associeret virksomhed, der er knyttet til begrebet "betydelig indflydelse", og en dattervirksomhed, der er knyttet til begrebet "bestemmende indflydelse".

Mellem parterne er der enighed om, at Varde Bank ikke på retligt grundlag udøvede eller kunne udøve bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen efter bestemmelserne i § 37 a, stk. 2, nr. 1-4, idet banken ikke havde majoritet i kraft af aktiebesiddelse, stemmerettigheder, vedtægter, aktionæroverenskomst eller lignende.

Ved vurderingen af, om Varde Bank desuagtet rent faktisk udøvede en bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen, jf. § 37 a, stk. 2, nr. 5, lægger nævnet til grund, at banken havde et betydeligt engagement med koncernen. Engagementet var ved udgangen af regnskabsåret 1991 på ca. 407 mio. kr., heraf ca. 371 mio. kr. blanco. Endvidere havde banken en betydelig aktiepost i koncernen, idet banken i alt rådede over 45 % af aktierne. De resterende 55 % var fordelt mellem to brødre og disses nærtstående.

Det må videre lægges til grund, at der var personsammenfald mellem banken som mindretalsaktionær og brødrene Pedersen som flertalsaktionærer. I 1991, som det påklagede regnskab vedrører, var den ene af brødrene medlem af bankens bestyrelse, hvor han havde haft sæde i nogle år. Samtidig var banken repræsenteret i koncernens bestyrelse. I kraft af den aktionæroverenskomst, der var indgået mellem banken og de to brødre, var banken permanent indehaver af posten som formand for bestyrelsen og havde placeret en ledende medarbejder på denne post.

Det fremgår yderligere af sagen, at bankens ordførende direktør deltog i bestyrelsesmøderne, der ofte fandt sted i bankens lokaler, og at koncernens lånesager blev forelagt for bankens bestyrelse på grundlag af indstillinger fra den ledende medarbejder, som banken havde placeret som formand for 5/11-selskabets bestyrelse. Efter sagens oplysninger er der dog ikke grundlag for at fastslå, at de indklagede mod deres benægtelse har været bekendt hermed på det tidspunkt, da de påtegnede bankens årsregnskab for 1991.

Endelig kan det lægges til grund efter vedtægterne for 5/11-selskabet, at alle afgørelser i bestyrelsen skulle træffes ved simpel stemmeflerhed. Tegningsreglen gik imidlertid ud på, at selskabet kun kunne forpligtes af formanden i forening med enten den samlede bestyrelse eller den samlede direktion. Begge parters medvirken krævedes således til gennemførelsen af retshandler med trediemand. I dette omfang kunne både banken som mindretalsaktionær og brødrene Pedersen som flertalsaktionærer derfor hver for sig reelt hindre, at der blev truffet beslutninger mod deres vilje. I overensstemmelse hermed bestemte aktionæroverenskomsten da også, at der skulle tilstræbes enighed i bestyrelsen ved køb og salg af fast ejendom samt ved andre større beslutninger uanset den almindelige regel i både vedtægterne og i aktionæroverenskomsten om, at afgørelser blev truffet ved almindelig stemmeflerhed.

Efter nævnets bedømmelse kan ingen af de ovenfor fremhævede momenter hver for sig anses for tilstrækkelige til at fastslå, at Varde Bank har udøvet bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen.

Ved vurderingen af, om de nævnte momenter i forening må føre til, at banken alligevel må siges rent faktisk at have udøvet bestemmende indflydelse, lægger nævnet vægt på, at klageren ikke har påvist eksempler på, at banken - forud for den 19. februar 1992, hvor de indklagede påtegnede bankens årsregnskab for 1991 - reelt havde gennemtvunget beslutninger i 5/11-selskabets bestyrelse mod brødrene Pedersens ønske som flertalsaktionærer.

Nævnet må desuden lægge vægt på den holdning, som Finanstilsynet indtog til spørgsmålet om konsolidering. Det påhviler generelt Finanstilsynet at påse, at pengeinstitutterne overholder bank- og sparekasselovgivningen, og at foretage undersøgelser af pengeinstitutternes forhold, jf. §§ 49 og 50 i bank- og sparekasseloven. I maj 1992 foretog Finanstilsynet ordinært eftersyn i Varde Bank. Som resultat af undersøgelsen pålagde Finanstilsynet den 2. juli 1992 banken at konsolidere med 5/11-koncernen. Finanstilsynet henviste som hjemmel til § 37 a, stk. 9, i bank- og sparekasseloven. Denne bestemmelse giver Finanstilsynet en skønsmæssig adgang til at påbyde konsolidering "i andre tilfælde", hvor et krav om konsolidering ikke direkte følger af bestemmelserne i stk. 2. Det må således forudsætningsvis kunne antages, at Finanstilsynet efter den stedfundne undersøgelse ikke fandt, at banken allerede i kraft af stk. 2, nr. 5, havde pligt til at konsolidere med 5/11-koncernen.

Herefter finder nævnet det ikke godtgjort, at Varde Bank på det faktiske plan udøvede bestemmende indflydelse over 5/11-koncernen. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at de indklagede uden supplerende bemærkninger eller forbehold påtegnede Varde Banks årsregnskab for 1991, hvori 5/11-koncernen var behandlet som et associeret selskab, som banken alene udøvede betydelig indflydelse i. Nævnet frifinder således de indklagede for den i dette forhold rejste klage.

Ad klagepunkt 1b, manglende note.

Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder indeholder en række detailkrav til indholdet af et bankregnskab. Den udgave, der var gældende for Varde Banks årsregnskab for 1991, er bekendtgørelsen af 17. december 1990. Det fremgår af § 114, at regnskabet for 1991 for første gang skulle indeholde en note med oplysning om navn, hjemsted og ejerandel for bankens associerede virksomheder. Det er ubestridt, at denne note manglede i det endelige regnskab.

Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter har der påhvilet de indklagede pligt til at påse, at kravene i bank- og sparekasselovgivningen til regnskabets indhold var overholdt, herunder særligt, jf. § 3, stk. 2, nr. 5, at regnskabet indeholdt de nødvendige noter.

Nævnet finder derfor i dette forhold, at de indklagede - i øvrigt i overensstemmelse med deres erkendelse - ikke har levet op til god revisorskik.

Ad klagepunkt 2 og 3.

De klager, som er rejst under disse punkter, angår hver af de to emissioner i efteråret 1992, men er i øvrigt identiske. Nævnet finder det derfor hensigtsmæssigt at behandle de enkelte klagepunkter under ét.

Ad klagepunkt 2 a og 3 a, manglende oplysning om bankens forhold til 5/11-koncernen.

Under disse punkter er der klaget over, at de indklagede henholdsvis den 27. august og i november 1992 påtegnede Varde Banks emissionsprospekter uden i tilstrækkelig grad at oplyse om bankens forhold til 5/11-koncernen, herunder at konsolidering var undladt på trods af, at Finanstilsynet den 2. juli 1992 havde påbudt banken at konsolidere med koncernen.

Finanstilsynets påbud af 2. juli 1992 fremkom efter, at banken havde aflagt sit årsregnskab for 1991, og efter, at skæringsdagen for halvårsregnskabet pr. 30. juni 1992 var passeret. Der er herefter ikke grundlag for at forstå påbudet på anden måde, end at det skulle finde anvendelse første gang med virkning for bankens førstkommende regnskab, som var årsregnskabet for 1992 pr. 31. december 1992 - således som det da også senere blev præciseret af Finanstilsynet ved skrivelse af 29. oktober 1992.

Inden de indklagede underskrev påtegningerne den 27. august 1992, havde de underkastet en række af bankens større engagementer en nøjere undersøgelse. De havde forholdt sig til 5/11-koncernen ved betingelsesløst at forlange en hensættelse på 100 mio. kr. på dette og et andet af bankens engagementer, idet de ellers ikke ville påtegne emissionsprospekterne. Varde Bank bøjede sig for de indklagedes krav og gennemførte hensættelsen. I både august- og november-prospekterne er den yderligere hensættelse nævnt med angivelse af, at den vedrørte imødegåelse af tab på engagementer inden for ejendomssektoren. Klageren har ikke påvist, at den hensættelse, som de indklagede krævede, var utilstrækkelig på det dengang foreliggende grundlag.

Nævnet må således konstatere, at de indklagede havde forholdt sig til bankens forhold til 5/11-koncernen, at de havde stået fast på kravet om en betydelig hensættelse, og at hensættelsen og dens baggrund fremgik af prospekterne.

Prospekterne omtalte ikke konsolideringspåbudet af 2. juli 1992. I betragtning af, at prospekterne som nævnt indeholdt oplysning om hensættelsen på de 100 mio. kr., har denne udeladelse efter nævnets opfattelse ikke påvirket det billede, som prospekterne tegnede af Varde Banks økonomiske situation, idet konsolideringskravet sandsynligvis var uden betydning for opgørelsen af bankens egenkapital.

For november-prospektets vedkommende manglede der yderligere anledning til at omtale konsolideringskravet, idet Varde Bank på dette tidspunkt havde vedtaget den plan, den såkaldte udhandling, som netop havde til formål at undgå konsolideringskravet og også førte til, at Finanstilsynet ved skrivelse af 20. januar 1993 ophævede kravet.

Efter nævnets opfattelse har prospekterne på denne baggrund haft et sådant indhold, at de indklagede ikke har handlet i strid med god revisorskik ved at påtegne prospekterne som sket uden yderligere oplysninger om bankens forhold til 5/11-koncernen, herunder konsolideringskravet. Nævnet frifinder således de indklagede for disse klagepunkters vedkommende.

Ad klagepunkt 2 b og 3 b, manglende oplysning om bankens aktuelle solvensgrad.

Klager har i disse forhold klaget over, at de indklagede påtegnede Varde Banks emissionsprospekter fra august og november 1992 uden at oplyse om bankens aktuelle solvensgrad, herunder at banken på emissionstidspunktet blev drevet i henhold til en dispensation fra Finanstilsynet.

Med hensyn til august-prospekterne fremgår det af referatet af bankens bestyrelsesmøde den 31. august 1992, at de indklagede den 27. august 1992, hvor de underskrev påtegningen på prospekterne, udbad sig oplysninger om bankens solvensprocent og konstaterede, at solvenskravet i bank- og sparekasseloven var overholdt. Nævnet må således lægge til grund, at de indklagede i forbindelse med deres påtegning af emissionsprospekterne overbeviste sig om, at banken aktuelt respekterede solvenskravet.

Det fremgik klart af prospekterne, at emissionerne havde til formål at styrke ikke blot indtjeningen i banken, men også solvensen, og heri lå en tydelig tilkendegivelse til potentielle investorer om, at bankens solvensprocent til tider kunne bevæge sig omkring lovens minimum. Henset hertil kan det ikke kritiseres, at de indklagede påtegnede prospekterne, uden at disse indeholdt specifikke oplysninger om bankens aktuelle solvensgrad.

Det kan heller ikke give nævnet anledning til kritik i forhold til de indklagede, at prospekterne ikke omtalte, at banken den 27. august 1992 havde ansøgt Finanstilsynet om dispensation fra solvenskravet, idet der ikke er grundlag for at fastslå, at de indklagede allerede havde kendskab til ansøgningen, da de samme dag underskrev påtegningen på prospekterne. I den forbindelse henviser nævnet endvidere til Revisornævnets kendelse af 14. november 1990 i sag 90-19.377, hvorefter der under tilsvarende omstændigheder ikke havde påhvilet revisorerne pligt til at reagere på oplysninger, som de efterfølgende modtog, idet pligten efter § 22 i prospektbekendtgørelsen til om fornødent at udsende et tillægsprospekt påhvilede udstederen og ikke dennes revisorer.

Hvad dernæst angår november-prospektet burde bankens ledelse efter nævnets opfattelse have foranlediget, at Finanstilsynets dispensation af 1. september 1992 fra solvenskravet og de senere forlængelser i oktober 1992 blev omtalt i prospektet. Det kan dog ikke give nævnet anledning til kritik, at de indklagede i denne situation ikke selv tog initiativ til, at der i prospekterne blev givet oplysning om dispensationerne. Nævnet lægger herved vægt på, at indholdet af november-prospektet under alle omstændigheder var så alarmerende, at potentielle investorer ikke kunne være i tvivl om, at investering i emissionen var meget risikofyldt.

Efter det således anførte frifinder nævnet de indklagede for de under disse klagepunkter påklagede forhold.

Ad klagepunkt 2 c og 3 c, manglende omtale af bankens krise.

Klagerne har under disse punkter klaget over, at de indklagede påtegnede august- og november-prospekterne uden at oplyse om forudsætningerne for at anse banken for en "going" virksomhed til trods for, at banken befandt sig i en krise.

Med hensyn til både august- og november-emissionerne fremgik det af prospekterne, at de pågældende emissioner havde til formål at muliggøre bankens fortsatte drift og var resultatet af de planer, der var lagt for at opnå dette mål. Der er ikke grundlag for at fastslå, at planerne på daværende tidspunkt måtte forekomme urealistiske.

For november-prospektets vedkommende gør sig yderligere gældende, at der få dage tidligere havde været ført forhandlinger med Finanstilsynet og Nationalbanken om Varde Banks overlevelsesmuligheder som selvstændig bank. Det fremgik af prospektet, at disse forhandlinger netop var endt med, at et konsortium af banker med Nationalbanken i spidsen havde indvilliget i at stille en garanti på 750 mio. kr. til fordel for Varde Banks fortsatte drift.

Nævnet finder herefter, at potentielle investorer gennem oplysningerne i prospekterne må antages at have været bekendt med de nævnte forhold. Nævnet finder derfor ikke, at de indklagede har tilsidesat god revisorskik ved at påtegne prospekterne i den foreliggende form, og frifinder således de indklagede for den under disse punkter rejste klage.

Sanktionsfastsættelsen.

Efter det anførte har nævnet fundet, at de indklagede for så vidt angår klagepunkt 1 b ikke har levet op til god revisorskik, mens de indklagede er blevet frifundet i de øvrige klagepunkter.

Klagepunkt 1 b vedrører den manglende, påbudte note om bankens associerede selskaber. Det må anses for skærpende, at de indklagedes fejl vedrørte et regnskab for en bank, idet lovgivningen generelt stiller strengere krav til regnskaberne for pengeinstitutter end for øvrige selskaber. Det er endvidere en skærpende omstændighed, at fejlen er begået i relation til en påbudt note, hvis tilstedeværelse de indklagede ifølge lovgivningen havde pligt til at påse.

Nævnet må dog også tage i betragtning i formildende retning, at notekravet var gældende for første gang for det pågældende årsregnskab for Varde Bank. Det er endvidere dokumenteret over for nævnet, at de indklagede havde medtaget noten i et tidligere udkast, og at den således faldt ud i det endelige regnskab af uoplyste årsager.

Nævnet finder herefter, at sagen for hver af de indklagedes vedkommende kan afgøres med en advarsel efter § 18 a, stk. 1, i loven om statsautoriserede revisorer.

Med afgørelsens offentliggørelse forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at afsnit 3.2 indeholder oplysninger om anklagemyndighedens vurderinger vedrørende enkeltpersoner.

T h i b e s t e m m e s

De indklagede statsautoriserede revisorer Peter Gammelvind og Kurt Rotbøl tildeles hver en advarsel.

Afgørelsen offentliggøres bortset fra afsnit 3.2, jf. § 18 a, stk. 6, i lov om statsautoriserede revisorer.

Påbudte note om associerede selskaber manglede i banks årsregnskab. Oplysningspligt i påtegninger på børsprospekter.

Klagen vedrørte de indklagedes blanke revisionspåtegning på en banks årsregnskab, selvom regnskabet ikke var konsolideret med en ejendomskoncern, og heller ikke indeholdt en note om bankens associerede selskaber. Klagen vedrørte desuden indholdet af de indklagedes påtegninger på bankens børsprospekter.

Nævnet fandt, at de indklagede havde overtrådt god revisorskik ved ikke at medtage noten i årsregnskabet, som var påbudt ifølge lovgivningen. Det blev anset som en skærpende omstændighed, at regnskabet vedrørte en banks årsregnskab, hvortil lovgivningen stiller særligt strenge krav, og at fejlen blev begået i relation til en note, som de indklagede skulle påse var tilstede i regnskabet. Det blev imidlertid taget i betragtning, at det var første gang kravet om noten var gældende, og at noten havde været med i et udkast til regnskabet. De indklagede tildeltes hver en advarsel.