Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999 - lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999 - lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus

1. Lænderyglidelser er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen

Efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget er lænderyglidelser som følge af løft af genstande nu optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Med virkning fra den 15. juli 1999 er erhvervssygdomsfortegnelsen udvidet med følgende nye punkt

Gruppe E 11.

Gruppe E

11. Kroniske lænderyglidelser med smerter, når følgende betingelser er opfyldt

Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter

enten

a) at der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung.

Træk opad sidestilles med løft.

Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet

50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.

Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om

løft over skulderhøjde,

mere end ét løft i minuttet,

løft under vrid,

løft i foroverbøjet stilling,

løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen.

Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.

Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde.

Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3- 4 år.

Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger.

Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes

Arbejde inden for fiskerierhvervet,

løftearbejde under trange pladsforhold,

kombination af løftearbejde og udsættelse for helkropsvibrationer eller jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde.

Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons - alt efter arten af belastningsforholdene.

eller

b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.

Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover.

Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til

75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,

50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,

50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.

Det nye punkt på fortegnelsen er udarbejdet på grundlag af den praksis, Erhvervssygdomsudvalget har udviklet gennem den sidste halve snes år.

Der bliver således ikke tale om en ændring af praksis, men sagerne vil kunne behandles væsentligt hurtigere, når de ikke længere skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Lænderyglidelser efter andre belastninger end løftearbejde og lænderyglidelser efter løft og håndtering af mennesker (pleje- og omsorgsarbejde, se pkt. 2) er ikke omfattet af den nye bestemmelse på fortegnelsen, og skal derfor fortsat forelægges for Erhvervssygdomsudvalget før en eventuel anerkendelse.

2. Lænderyglidelser og arbejde i plejesektoren

Erhvervssygdomsudvalgets praksis for anerkendelse af lænderyglidelser hos medarbejdere i plejesektoren har de sidste 7-8 år været, at der normalt skulle være tale om 15 års plejearbejde, der kunne betegnes som usædvanligt tungt.

Udvalget definerede usædvanligt tungt plejearbejde som arbejde, der er kendetegnet ved ensidigt plejearbejde under dårlige pladsforhold og med begrænset brug af hjælpemidler samt uden mulighed for at være to om de egentlige løft.

De særlige betingelser for anerkendelse af lænderyglidelser hos plejepersonale var begrundet med, at arbejdet ikke uden videre kan sammenlignes med andet arbejde, der indebærer løft af genstande. Belastningen for plejepersonale ligger ikke alene i de frie løft, men også ved almindelige plejefunktioner, hvor patienterne/beboerne skal have fysisk hjælp og støtte.

Erhvervssygdomsudvalget har ved flere lejligheder drøftet betingelserne. Udvalget har senest i efteråret 1998 overvejet spørgsmålet i lyset af det nyeste forsknings-og undersøgelsesarbejde i form af Lone Donbæk m. fl.`s rapport "Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred."

På denne baggrund enedes udvalget om at lempe betingelserne. Det betyder, at lidelserne vil blive anerkendt, når der har været tale om 10 års plejearbejde med mange daglige personløft og personhåndteringer.

Ændringen af tidskriteriet fra 15 til 10 år betyder, at kriteriet er det samme, der som udgangspunkt gælder for løftearbejde uden for plejesektoren. Udvalget vurderer, at skadevirkningen på lænderyggen er den samme, selv om belastningen ved personløft og personhåndtering er en anden end ved løft af genstande. Det er derfor naturligt at benytte nogenlunde samme tidsmæssige betingelser for begge belastninger.

Hvad angår belastningen har den nævnte rapport vist, at personløft og personhåndtering kan være belastende, selv om der benyttes hjælpemidler, og uanset om der er tale om gode eller dårlige pladsforhold. Det er især antallet af daglige personløft og personhåndteringer, som har betydning for udvikling af lænderyglidelser.

3. Pludselige løfteskader

Siden det nye arbejdsskadebegreb "pludselige løfteskader" blev indført den 1. juni 1996, er der anmeldt 4.253 skader af denne karakter.

Indtil nu er 2.589 tilfælde afvist uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hovedsageligt fordi lovens betingelse om, at skaden skal være sket ved et løft, eller lovens betingelse om, at der skal være tale om en varig skade, ikke er opfyldt.

234 tilfælde har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, heraf er 131 indstillet til afvisning og 54 til anerkendelse. 49 sager er udsat med henblik på, at Arbejdsskadestyrelsen skal indhente yderligere oplysninger.

Ved behandlingen af sagerne foretager Erhvervssygdomsudvalget en vurdering af alle oplysninger i den enkelte sag. Denne vurdering af omstændighederne ved løftet, den løftede genstands art og vægt samt karakteren af arbejdet i perioden forud for skadens opståen og endelig skadens art sammenholdes med de betingelser, der er indeholdt i arbejdsskadesikringslovens § 9a. Det vil sige

· Er der tale om en varig muskel-, nerve- eller ledskade?

· Er skaden sket under udøvelse af et løft? Herunder vurderes også tyngden af løftet, og om løftet fandt sted under akavede forhold.

· Har der forud for skaden været tale om løftearbejde? Ved vurderingen heraf lægges vægt på den daglige løftemængde og den tidsmæssige udstrækning.

Udvalgets vurdering består af en afvejning af betydningen af de konkrete oplysninger i den enkelte sag sammenholdt med de elementer, som efter loven skal tillægges betydning.

Der er således tale om et skøn baseret på de faktiske oplysninger sammenholdt med lovens betingelser for anerkendelse, hvis nærmere indhold skal fastlægges af udvalget ved behandlingen af enkeltsager.

På grundlag af Lone Donbæk m. fl.`s rapport "Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred", som er omtalt ovenfor under pkt.1, har udvalget fastlagt følgende ramme for anerkendelse af pludselige løfteskader hos personer, der arbejder i plejesektoren

Skaden skal være sket i forbindelse med et akavet løft eller en arbejdssituation, der kan sidestilles med et akavet løft.

Forud for skaden skal der have været tale om ca. 4 års belastende løftearbejde med akavede personløft og -håndteringer.

Periodens længde kan nedsættes til omkring 2 år, hvis det skadevoldende løft har været særligt belastende, eller det forudgående plejearbejde har været usædvanligt belastende.

Udvalget har fastlagt følgende ramme for vurderingen af tilfælde, hvor belastningen er kendetegnet ved tunge enkeltløft

Det skadevoldende løft skal som udgangspunkt have været på 50 kg. Vægten kan reduceres til omkring 20 kg, hvis løftet har været stærkt akavet.

Forud for skaden skal der i en periode på 1-3 år have været tale om en daglig løftemængde på 1-3 tons.

Denne ramme gælder belastninger i form af tunge enkeltløft. Har enkeltløftene været lettere, stilles der tilsvarende større krav til den tidsmæssige udstrækning af det forudgående løftearbejde og til den samlede daglige løftemængde forud for skaden.

4. Arbejde med computermus

Erhvervssygdomsudvalget behandlede på mødet den 25. maj 1999, 7 sager, hvor der har været tale om arbejde med computermus eller tilsvarende. Sagerne blev behandlet enkeltvis, og blev afvist med en individuel begrundelse. Da området havde stor offentlig interesse fremgår det også af alle begrundelserne, hvordan Arbejdsskadestyrelsen på forskellig måde havde forsøgt at afklare en eventuel sammenhæng mellem belastningen ved arbejdet med computermus og forskellige typer af lidelser.

I februar 1998 aflagde styrelsen besøg i Sverige, Norge og Finland for at høre om erfaringerne på området og fik oplyst, at arbejdet med computermus ikke havde givet anledning til anerkendelse af lidelser i arme, skuldre og nakke.

I maj 1998 indkaldte Arbejdsskadestyrelsen til en international konference for at markere, at den danske arbejdsskadeforsikring havde 100 års jubilæum. Emnet var: Hvilke arbejdsskader kan en arbejdsplads med skærmarbejde medføre ?

Der var blandt andet oplæg om edb-tastaturets og musens betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke. Efter konferencen var der enighed om, at der ikke umiddelbart var grundlag for at optage lidelser som følge af skærmarbejde på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en litteraturgennemgang, men har ikke fundet kontrollerede undersøgelser, der kunne bekræfte sammenhængen mellem en nærmere angivet belastning med computermusen og en bestemt lidelse.

Styrelsen har på baggrund af konkrete sager stillet Retslægerådet en række spørgsmål for også på denne måde at forsøge at afklare sammenhængen mellem arbejdet med computermus og sygdomme, men rådet oplyste, at de forelagte spørgsmål faldt uden for rådets opgaver.

De forskellige tiltag har ikke resulteret i en afklaring af sammenhængen, således at der er grundlag for at angive en belastning med computermus i antal timer om dagen over en given periode, som med overvejende sandsynlighed kan være årsag til en bestemt lidelse.

Det er en betingelse for anerkendelse af lidelser, der ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, at de må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Det står i § 10, stk. 1, nr. 2 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. De betingelser er ikke opfyldt på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at der er givet en bevilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet til nogle arbejdsmedicinske klinikker til en videnskabelig undersøgelse, der blandt andet skal klarlægge, om der ved brug af computermus udvikles lidelser i bevægeapparatet, og i bekræftende fald hvilke lidelser. Der er tale om et 3-årigt projekt, der forventes afsluttet i år 2002.

Arbejdsskadestyrelsen vil følge udviklingen på området og vil også i forbindelse med afslutningen af projektet år 2002 overveje, om betingelserne for anerkendelse af sygdomme på grund af arbejde med computermus kan anses for opfyldt. Styrelsen vil løbende orientere Erhvervssygdomsudvalget om sine overvejelser.

Afgørelserne blev sendt ud til de skadelidte i slutningen af maj 1999. Af de 7 sager er 4 blevet anket og oversendt til Den Sociale Ankestyrelse i juni 1999.

Lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus.