Medhjælpende ægtefælle i landbrug

Medhjælpende ægtefælle i landbrug

Medlemmet søgte den 12. november 1996 om tilskud til personlig assistance til handicappede i erhverv som medhjælpende hustru på grund af problemer med ryggen, og at hun havde været sygemeldt fra den 18. oktober 1996. Hun oplyste, at hun arbejdede 20 timer om ugen. Arbejdet var alt forefaldende arbejde i svinestalden og desuden hjælp i høsten.

Arbejdsformidlingen traf afgørelse den 25. november 1996. Ved denne afgørelse meddelte Arbejdsformidlingen, at det ikke på nuværende tidspunkt ville være muligt at bevilge tilskud til ansættelse af en personlig assistent.

Arbejdsformidlingen henviste til, at ifølge lov om personlig assistance var det muligt at få bevilget tilskud til ansættelse af en personlig assistent til at udføre nogle af de praktiske arbejdsopgaver, som ansøgeren ikke selv var i stand til at udføre på grund af sit handicap, dette gjaldt for såvel lønmodtagere som selvstændige.

Medlemmets stillingsbeskrivelse medarbejdende hustru faldt udenfor de kategorier, hvortil der kunne bevilges personlig assistance, hvorfor Arbejdsformidlingen ikke kunne godkende hendes ansøgning. Såfremt der etableres et almindeligt løn- og arbejdsforhold, vil Arbejdsformidlingen kunne tage hendes ansøgning op til revision.

Landbocenteret anfører i sin klage, at i alle andre henseender betragtes den medarbejdende ægtefælle som selvstændig erhvervsdrivende og intet i loven eller bekendtgørelsen om personlig assistance til handicappede i erhverv sagde, at den medarbejdende ægtefælle ikke var selvstændig erhvervsdrivende og dermed udelukket fra at modtage tilskud til ansættelse af personlig assistance.

Arbejdsformidlingen bemærkede den 6. januar 1997, at ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1995, omfatter personkredsen, der vil kunne søge om personlig assistance til handicappede i erhverv, lønmodtagere og selvstændige. Medlemmet havde overfor Arbejdsformidlingens handicapkonsulent oplyst, at hun arbejdede som medhjælpende ægtefælle, samt at hun var medejer af gården. På forespørgsel fra Arbejdsformidlingen om gårdens Se-nummer, var det fra medlemmet oplyst, at kun hendes mand var tilknyttet gårdens Se-nummer. Efter det oplyste hos Rådgivningscenteret, var medlemmet heller ikke i andre sammenhænge registreret som medindehaver af gården, Arbejdsformidlingen betragtede derfor ikke medlemmet som værende selvstændig erhvervsdrivende. Såvidt Arbejdsformidlingen var orienteret, var der heller ikke oprettet et egentligt ansættelsesforhold, hvorfor medlemmet ikke kunne betragtes som lønmodtager.

Arbejdsformidlingen mente, at medlemmet ikke var i målgruppen, omfattet af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1995 om tilskud til ansættelse af personlig assistance til handicappede i erhverv

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, og at hun dermed var omfattet af den personkreds, der kunne bevilges tilskud til personlig assistance.

Ankenævnet lagde vægt på medlemmets oplysninger om, at hun arbejdede i landbrugsbedriften som medhjælpende hustru. Ankenævnet fandt således, at medlemmet og ægtefællens personlige samvirke om driften af landbrugsvirksomheden medførte, at også medlemmet måtte betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Ankenævnet henviste til § 2 i lov om personlig assistance til handicappede i erhverv samt til § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1995 om tilskud til ansættelse af personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Ankenævnet fandt herefter, at Arbejdsformidlingens begrundelse for afslaget på ansøgningen om personlig assistance ikke var korrekt, hvorfor sagen hjemvises til ny behandling i Arbejdsformidlingen med henblik på en vurdering af, om medlemmet opfyldte de øvrige betingelser for at der kunne bevilges tilskud til personlig assistance.

Ankenævnet bemærkede, at den personlige assistent i følge ovennævnte bekendtgørelses§ 5 skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, og at der således ikke måtte være tale om, at assistenten overtager arbejdsfunktionerne.

Ansøgeren, der havde rygproblemer, arbejdede som medhjælpende hustru 20 timer om ugen.

Arbejdsformidlingen fandt, at det ikke ville være muligt at bevilge tilskud til ansættelse af en personlig assistent.

Arbejdsformidlingen henviste til, at ansøgerens stillingsbeskrivelse medarbejdende hustru faldt udenfor de kategorier, hvortil der kunne bevilges personlig assistance. Såfremt der etableres et almindeligt løn- og arbejdsforhold, ville Arbejdsformidlingen kunne tage hendes ansøgning op til revision.

Ankenævnet fandt, at ansøgeren måtte betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, og at hun dermed var omfattet af den personkreds, der kunne få bevilget tilskud til personlig assistance.

Ankenævnet henviste til § 2 i lov om personlig assistance til handicappede i erhverv samt til § 1, stk. 1 og 2, nr. 5, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1995 om tilskud til ansættelse af personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Ankenævnet lagde vægt på ansøgerens oplysninger om, at hun arbejdede i landbrugsbedriften som medhjælpende hustru.

Ankenævnet fandt, at ansøgerens og ægtefællens personlige samvirke om driften af landbrugsvirksomheden medførte, at hun måtte betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Ankenævnet fandt herefter, at Arbejdsformidlingens begrundelse for afslaget på ansøgningen om personlig assistance ikke var korrekt, hjemviste man sagen til ny behandling i Arbejdsformidlingen med henblik på en vurdering af, om hun opfyldte de øvrige betingelser for at kunne bevilges tilskud til personlig assistance.