Tidspunktet for tilbagekaldelse af orlovsbevilling

Tidspunktet for tilbagekaldelse af orlovsbevilling

Kontanthjælpsmodtageren ansøgte i slutningen af januar 1997 om børnepasningsorlov for kontanthjælpsmodtagere i perioden 1. marts 1997 til 1. marts 1998. På den foreliggende kopi af ansøgningsblanketten er det ikke muligt at se kontanthjælpsmodtagerens underskrift og datering af orlovsansøgningen.

Socialcentret svarede på ansøgningsblanketten ANej@ til spørgsmålet om, hvorvidt pågældende var omfattet af den personkreds af kontanthjælpsmodtagere, der kunne bevilges orlov, og tilføjede: AForudsat ingen ændringer@ og A- beskæftigelse@.

På trods af socialcentrets oplysninger bevilgede Arbejdsformidlingen den 20. februar 1997 orlov til børnepasning i 52 uger i perioden 1. marts 1997 til 1. marts 1998 til kontanthjælpsmodtageren, hvilket formidlingen meddelte hende i brev af 20. februar 1997.

Den 28. februar 1997 skrev Socialcentret til Arbejdsformidlingen, at orlovsansøgningen var fejlagtigt godkendt, idet kontanthjælpsmodtageren ikke opfyldte beskæftigelseskravet for kontanthjælpsmodtagere.

Arbejdsformidlingen traf afgørelse den 14. april 1997.Ved denne afgørelse meddelte Arbejdsformidlingen, at orlovsbevillingen blev tilbagekaldt fra den 1. marts 1997.

Arbejdsformidlingen henviste til ' 74, stk. 3, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr 1169 af 21. december 1995 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.

Arbejdsformidlingen begrundede sin afgørelse med, at Socialcentret til formidlingen havde oplyst, at orlovsansøgningen fejlagtigt var blevet godkendt. Arbejdsformidlingen henviste herved til, at det var en betingelse for at få børnepasningsorlov, at kommunen indstillede dertil, og at ansøgeren var omfattet af den personkreds af kontanthjælpsmodtagere, der kunne bevilges orlov.

I klagen til ankenævnet af 10. maj 1997 oplyste nevøen, at han indankede formidlingens afgørelse på vegne af kontanthjælpsmodtageren, der var bortrejst til udlandet i forbindelse med børnepasningsorloven.

Nevøen anførte, at kontanthjælpsmodtageren, efter at hun den 20. februar 1997 havde modtaget meddelelse om, at orlovsansøgningen var godkendt, var rejst til udlandet i begyndelsen af marts måned 1997 for at afholde orloven.

I sine bemærkninger til klagen henviste Arbejdsformidlingen til brev fra Socialcentret, hvori det oplyses, at orlovsansøgningen var fejlagtigt godkendt, da beskæftigelseskravet for kontanthjælpsmodtagere ikke var opfyldt.

På sekretariatets forespørgsel oplyste Socialcentret i brev af 29. august 1997, at Arbejdsformidlingen havde bevilget orloven, uanset at socialcentret på kontanthjælpsmodtagerens ansøgningsblanket havde anført, at hun ikke var omfattet af den personkreds af kontanthjælpsmodtagere, der kunne bevilges orlov.

Socialcentret henviste til betingelsen ' 1, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 157 af 10. marts 1995 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne. Denne betingelse (beskæftigelse af et vist omfang inden for de seneste 3 år) opfyldte kontanthjælpsmodtageren ikke, og bevillingen var derfor givet på et forkert grundlag, hvilket socialcentret orienterede Arbejdsformidlingen om med opfordring til, at formidlingen tilbagekaldte bevillingen.

En ikke-forsikret ledig kontanthjælpsmodtager fik bevilget børnepasningsorlov i perioden 1. marts 1997 til 1. marts 1998.

Arbejdsformidlingen havde bevilget orloven på trods af, at socialforvaltningen på orlovsansøgningen havde svaret "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt pågældende var omfattet af den personkreds af kontanthjælpsmodtagere, der kunne bevilges orlov.

Efterfølgende gjorde socialforvaltningen Arbejdsformidlingen opmærksom på, at orlovsansøgningen var fejlagtigt godkendt, idet ansøgeren ikke opfyldte beskæftigelseskravet for kontanthjælpsmodtagere.

Arbejdsformidlingen traf derefter den 14. april 1997 afgørelse om, at bevillingen skulle tilbagekaldes med virkning fra den 1. marts 1997. På dette tidspunkt var orlovspersonen imidlertid rejst til udlandet for at afholde den bevilgede børnepasningsorlov.

Ankenævnet fandt, at betingelserne for den bevilgede orlov ikke var opfyldt på bevillingstidspunktet, og at orloven derfor kunne tilbagekaldes med hjemmel i almindelige retsgrundsætninger om bristede forudsætninger.

Med henvisning til at den fejlagtige bevilling hverken skyldtes ukorrekte oplysninger fra orlovspersonen eller ændringer i de forhold, som forelå på bevillingstidspunktet, men alene fejl fra Arbejdsformidlingens side ved behandlingen af ansøgningen, fandt ankenævnet, at bevillingen først kunne tilbagekaldes med virkning fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om tilbagekaldelsen måtte anses for at være kommet frem til orlovspersonen.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at orlovspersonen med bevillingen modtog en begunstigende afgørelse, som ikke var åbenbart urigtig for hende, og som hun derfor indrettede sig i tillid til.

Ankenævnet fandt herefter, at bevillingen skulle tilbagekaldes med virkning fra den 15. april 1997, hvor Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelsen dateret den 14 april 1997 under normale omstændigheder måtte antages at være kommet frem til orlovspersonen.