Legislator Case Law & Legislation
X19991000301 DK

Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 10003 Historic

Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven

Fortjeneste ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger beskattes som fortjeneste på aktier, hvis investeringsforeningen investerer i aktier. Investeringsforeningen må dog også i begrænset omfang investere i finansielle instrumenter, hvis det sker på "sikret basis", jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1.Ved anbringelser på "sikret basis" forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab i investeringsforeninger er realrenteafgiftsfri, hvis investeringsforeningen investerer i aktier. Investeringsforeningen må dog også i begrænset omfang investere i finansielle instrumenter, hvis det sker på "sikret basis", jf realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Ved anbringelser på "sikret basis" forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt til at indgå terminsforretninger, jf. § 3 e, stk. 4.

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26/6 1998, der fra og med indkomståret 2000 afløser realrenteafgiftsloven, indeholder i § 4, stk. 1 og 4, tilsvarende bestemmelser om udloddende investeringsforeninger.

De nævnte bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 4, er indsat ved lov nr. 399 af 22/5 1996. Den dagældende bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger er bekendtgørelse nr. 455 af 19/6 1990. Denne bekendtgørelse er med virkning fra og med 2/12 1998 afløst af bekendtgørelse nr. 818 af 23/11 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Departementet har på forespørgsel meddelt, at Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 455 af 19/6 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger også i relation til aktieavancebeskatningslovens § 2 d, realrenteafgiftslovens § 3 e og pensionsafkastbeskatningslovens § 4 er afløst af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 818 af 23/11 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Afgørelse 1999 10003 Historic

Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 818 af 23. november 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter har i relation til bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, realrenteafgiftslovens § 3 e og pensionsafkastbeskatningslovens § 4 afløst Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →