Legislator Case Law & Legislation
X19990996201 DK

Nyt om arbejdsskader - et ildebefindende på arbejdspladsen kan udløse en arbejdsskade

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 9962 Valid

Nyt om arbejdsskader - et ildebefindende på arbejdspladsen kan udløse en arbejdsskade

Sagerne

En medarbejder får det pludseligt dårligt, mens hun er ved at hjælpe en beboer. Medarbejderen sætter sig ned på toilettet, besvimer og glider ned på gulvet og rammer i faldet en dørkarm.

Tilfældet blev afvist som en arbejdsulykke, idet besvimelsestilfældet og faldet ikke blev fremkaldt af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Følgerne efter faldet blev heller ikke forværret af særlige forhold ved arbejdspladsen. Hændelsesforløbet afveg ikke fra, hvad man i forbindelse med en besvimelse kan komme ud for under private forhold.

En medarbejder i et køkken føler sig pludselig sløj og går uden for på gaden for at trække frisk luft. Hun besvimer og falder om. Ved faldet knækker hun en tand. Tilfældet blev afvist som en arbejdsulykke, da arbejdsforholdene ikke forværrede følgerne af et ildebefindende.

En medarbejder deltager i en konference på et kursuscenter. Om aftenen er der socialt samvær i et lokale i kælderetagen. Medarbejderen får et ildebefindende og går ud for at få frisk luft. Han besvimer på gangen uden for lokalet og falder ned af trappen og slår hovedet mod betongulvet. Han får derved en hjernerystelse. Dette blev anerkendt som en arbejdsulykke, da arbejdsforholdene forværrede følgerne af et ildebefindende.

En buschauffør får under buskørsel et ildebefindende og kører galt, hvorved hun bl.a. pådrager sig en hjernerystelse.

Tilfældet blev anerkendt som en arbejdsulykke, da den pågældende var udsat for en pludselig skadelig påvirkning i form af et ildebefindende og efterfulgt af en påkørsel.

Der blev lagt vægt på indretningen af arbejdspladsen. Det forhold, at den pågældende kørte bus, var en forudsætning for den indtrufne skade. Et ildebefindende fik et alvorligt udfald som følge af de forhold, hvorunder arbejdet foregik.

Kommentar

Efter arbejdsskadesikringsloven har man ret til erstatning for skader, der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.

Et ildebefindende på arbejdspladsen kan føre til fald eller andre skader på arbejdspladsen. Under visse omstændigheder kan sådanne skader som følge af et ildebefindende anerkendes som en arbejdsskade.

Det gælder, hvis et ildebefindende er forårsaget af forhold i arbejdsmiljøet, fx iltmangel, stærk varme, forgiftninger mv.

Men ofte skyldes et ildebefindende ikke arbejdsforholdene, men derimod forhold hos den pågældende selv. Når dette er tilfældet, vil et ildebefindende og følgerne deraf ikke kunne anerkendes, medmindre skaderne er blevet alvorligere netop på grund af arbejdsforholdene.

Yderligere oplysninger kan fås hos konsulent Annemette Thorsteinsson.

Vi udsender hvert kvartal oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader og om sagsbehandlingstiden for forskellige typer af sager, der behandles i Arbejdsskadestyrelsen - se vedlagte bilag.

Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og statistikchef Carl Georg Röser.

Afgørelse 1999 9962 Valid

Et ildebefindende på arbejdspladsen kan udløse en arbejdsskade.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →