Legislator Case Law & Legislation
X19990988401 DK

Udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen for godkendelse af værges erstatningsforlig

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1998 9884 Historic

Udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen for godkendelse af værges erstatningsforlig

Værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Personspørgsmål 64.1.

"Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage over ..... Statsamts sagsbehandling. De har således klaget over, at statsamtet i en sag om godkendelse af et erstatningsforlig mellem værgen for den mindreårige U og ...... Forsikring indhentede en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen .

Vi her gennemgået sagen og finder ikke, at der er grundlag for at kritisere, at statsamtet indhentede en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om méngraden.

Det fremgår af § 10, stk. 1 i bekendtgørelse om værgemål, at værgen skal have statsamtets godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Dette gælder efter praksis bl.a. udenretlige forlig indgået med et forsikringsselskab om størrelsen af et erstatningsbeløb.

Arbejdsskadestyrelsen kan efter lov om erstatningsansvar § 10 fremkomme med en udtalelse om størrelsen af en méngrad, som en skadelidt har pådraget sig.

Civilretsdirektoratet har til brug for statsamternes behandling af ansøgninger om godkendelse af forlig udstedt nærmere retningslinjer. Det fremgår således af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 26. januar 1989, at statsamterne bør indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, med mindre det må anses for utvivlsomt, at den méngrad, som forsikringsselskabet har fastsat, er i overensstemmelse med policen.

Det fremgår af sagen, at værgen ansøgte om statsamtets godkendelse af et forlig om godtgørelse for svie og smerte samt for varigt mén. Godtgørelsen for varigt mén var fastsat på baggrund af en méngrad på 8 %, som værgen og forsikringsselskabet var enige om.

Det fremgår videre, at statsamtet i sagens anledning indhentede en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om méngradens størrelse, jf. lov om erstatningsansvar § 10.

Det fremgår endvidere, at Arbejdsskadestyrelsen udtalte, at méngraden var under 5 %, hvorfor denne ikke berettigede til godtgørelse for varigt mén, jf. lov om erstatningsansvar § 4.

Forsikringsselskabet meddelte herefter, at selskabet anså sit tilbud om godtgørelse for varige mén for bortfaldet.

Vi har lagt vægt på disse oplysninger, og vi finder herefter ikke, at der er grundlag for at kritisere, at statsamtet vurderede, at det til brug for dets behandling af det indgåede forlig var nødvendigt at indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om méngradens størrelse, jf. Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 26. januar 1989.

Spørgsmålet om, hvorvidt statsamtet har pådraget sig et erstatningsansvar overfor U, henhører under domstolene."

Afgørelse 1998 9884 Historic

Civilretsdirektoratet fandt ikke grundlag for at kritisere, at statsamtet havde indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om méngradens størrelse, uagtet at Arbejdsskadestyrelsen nedsatte méngraden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →