God revisorskik

God revisorskik

Ved skrivelse modtaget den 4. marts 1998 har Erhvervsfremme Styrelsen indgivet klage over de registrerede revisorer Jørn-Erik Pedersen og Karsten Kabat.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jørn-Erik Pedersen har været optaget i Revisorregistret fra den 3. august 1976 til den 20. juni 1995, hvor registreringsbeviset blev deponeret. Karsten Kabat har været optaget i Revisorregistret siden 15. august 1986.

Klageren administrerer en række tilskudsordninger.

Ved skrivelse af 17. december 1992 bevilgede klageren til Aloshan ApS, der var hjemmehørende på Bornholm, et tilskud i henhold til erhvervsfremmeloven på 25 % af udgifterne til et projekt vedrørende kemisk analyse af en psoreasissalve, dog højst 125.000 kr. excl. moms. Tilskuddet blev ydet på bl.a. følgende vilkår

"1. Modtageren er forpligtet til at anvende tilskuddet til betaling af udgifterne ved gennemførelse af projektet.

2. Tilskuddet må tilbagebetales, hvis der etableres en produktion udenfor Bornholm, eller hvis resultaterne på anden måde udnyttes udenfor området.

3. Det skal overfor styrelsen dokumenteres at den kapital, der i øvrigt er nødvendig til finansiering af projektet, kan fremskaffes.

Udbetaling vil ske, når styrelsen har modtaget

Accept på vedlagte genpart af tilsagnet.

Dokumentation i form af revisorattesteret opgørelse for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med de forelagte planer for i alt 500.000 kr. excl. moms.

Dokumentation for, at den i øvrigt nødvendige kapital til finansiering af projektet, kan fremskaffes.

. . . . ."

Den 15. marts 1994 modtog klageren en henvendelse fra Politimesteren på Bornholm, der havde modtaget en anmeldelse om uregelmæssigheder ved den omtalte tilskudssag. Klageren rettede herefter telefonisk henvendelse til selskabets daværende revisor, indklagede Jørn-Erik Pedersen.

Indklagede Jørn-Erik Pedersen svarede følgende ved skrivelse af 23. marts 1994

"Under henvisning til vor telefonsamtale kan vi oplyse, at vi d.d. har kontakter Tonny Jensen og fået oplyst, at projektet forløber efter den tidligere skitserede plan.

Projektet er endnu ikke godkendt af sundhedsmyndighederne, og der foretages stadig en del undersøgelser på laboratoriet i Århus.

Endvidere kan vi oplyst, at af de i vort brev af 19. november 1993 afholdte udgifter, udgør de største poster Steins laboratorium samt husleje til revalideringsvirksomheden Skovminde, hvor planterne bliver udviklet."

Klageren har oplyst, at den seneste faktura fra Steins laboratorium i Århus vedrørende Aloshan ApS stammer fra den 30. marts 1993.

Til brug for samme tilskudssag rettede klageren senere telefonisk henvendelse til indklagede Karsten Kabat, som nu var blevet revisor for selskabet. I sit håndskrevne telefonnotat om samtalen skrev indklagede Karsten Kabat

"4/10-95 Aloshan

..Erhvervsfremmestyrelsen

Vort brev af 21/september 95

Vil gerne have at vide hvad der foregår på Fr. Sundsvej 230

Hovedsæde?

Lager/fabrik?"

Henvendelsen fra klageren besvarede indklagede Karsten Kabat den 16. oktober 1995 således

" I henhold til aftale pr. telefon kan jeg oplyse at

- der er ikke modtaget nogen faktura eller på anden måde opkrævning af konsulent timer vedr. projektet, udover hvad der er medtaget til revisor og lignende.

- på Frederikssundsvej 230 er lager og administration. Den egentlige produktion foregår på Bornholm.

- kopi af sammenskrevet resume fra erhvervs- og selskabsstyrelsen vedlægges.

. . . . .."

Den 23. november 1995 modtog klageren et udateret brev fra selskabets direktør René Adler, hvoraf bl.a. fremgår

" Hermed fremsendes erklæring om vores produktion.

Sjælland

Fremstilling af dåser og grundsalve samt blanding, og påfyldning.

Derudover har vi vores administration i København, hvor undertegnede er ansat 1 dag om ugen.

Bornholm

Opdyrkning og forædling af planter, samt presning af saft fra disse.

. . . . . .

Det skal tilføjes, at vi p.t. har en ansøgning omkring flytning af en del af planterne til revalideringsinstitutionen "Skovminde", liggende hos Bornholms Amt.

Således at vi eventuelt udvider vores engagement på Bornholm.

Derudover har vi taget kontakt til Bornholms Plastvarefabrik, for eventuelt at starte udvikling, og produktion af dåser hos dem.

Desværre har det ikke været muligt at finde en Pharmazeut med de fornødne kvalifikationer til at fremstille grundsalven på Bornholm.

. . . . ."

Ved skrivelse af 15. december 1995 nedsatte klageren det bevilgede tilskud fra 125.000 kr. til 50.478 kr. under henvisning til, at skønnet kun 1/3 af den samlede produktive aktivitet fandt sted på Bornholm.

Klageren har anført, at de indklagede revisorer i deres respektive skrivelser af 23. marts 1994 og 16. oktober 1995 har afgivet erklæringer til klageren, men at disse ikke opfylder de krav, klageren må kunne stille. Klageren er meget afhængig af, at afgivne revisorerklæringer er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at revisorerne ikke formulerer sig ud af det ansvar, som klageren som modtager af erklæringerne kan forvente, de påtager sig. Opfølgningen og kontrollen af de enkelte projekter er i vidt omfang baseret på revisorernes medvirken. Revisorerne er klagerens kontrol på stedet. Tilskuddet til virksomheden blev nedsat efter modtagelsen af den omtalte udaterede skrivelse fra november 1995 fra virksomhedens direktør og på baggrund af oplysninger fra andre kilder end de indklagede revisorer.

Indklagede Jørn-Erik Pedersen har alene henvist til, at han fra den projektansvarlige, der var formand for selskabets bestyrelse, havde fået oplyst, hvorledes det gik med projektet. Indklagede har forsømt sin tilsynspligt. Han burde have foretaget en bilagskontrol for derigennem selv at kunne kontrollere projektforløbet. Det er endvidere en misvisende oplysning, at der stadig foretoges en del undersøgelser på laboratoriet i Århus, idet dette ikke stemmer med, at den seneste faktura fra Steins Laboratorium var et år ældre end brevet fra revisoren.

Indklagede Karsten Kabat har afgivet en erklæring, der ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold med hensyn til, hvor produktionen foregik. Klagerens henvendelse drejede sig netop om at få oplyst, hvor produktionen foregik. Ved et kontrolbesøg ville indklagede have kunnet konstatere, at der foregik en del produktion uden for Bornholm.

Indklagede Jørn-Erik Pedersen har oplyst, at han ophørte med at arbejde som revisor pr. 1. januar 1995, og at han derfor ikke længere har adgang til sine arbejdspapirer. Om brevet af 23. marts 1994 har han bemærket, at han efter henvendelse fra klageren kontaktede Tonny Jensen, der oplyste, at projektet forløb efter den tidligere skitserede plan, og at der stadig blev foretaget en del undersøgelse på laboratoriet i Århus. Det må anses for utænkeligt, at formanden for bestyrelsen skulle komme med urigtige og vildledende oplysninger. Indklagede bestrider, at han har afgivet misvisende oplysninger over for en offentlig myndighed.

Indklagede Karsten Kabat har anført, at den telefoniske forespørgsel fra klageren drejede sig om, hvad der foregik på Frederikssundsvej 230, og ikke om produktionen. Indklagede har herved henvist til sit håndskrevne telefonnotat. Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at produktionen af planterne og udvinding af saft herfra udgør den egentlige produktion, og at han sandsynligvis ikke ville have oplyst anderledes omkring produktionen på Bornholm, hvis han havde været på kontrolbesøg der.

Disciplinærnævnet skal udtale

Indklagede Jørn-Erik Pedersens skrivelse af 23. marts 1994 fremstår efter sit indhold alene som en gengivelse og viderebringelse til klageren af oplysninger, der er meddelt indklagede af tilskudsmodtagerens bestyrelsesformand. Indklagede har derimod ikke i skrivelsen erklæret, at han bevidnede rigtigheden af de pågældende oplysninger. Skrivelsen er derfor ikke en erklæring, hvor indklagede har påtaget sig at indestå for oplysningernes rigtighed. Det kan derfor heller ikke pådrage indklagede disciplinæransvar, at han ikke foretog selvstændige undersøgelser til verifikation af de meddelte oplysninger, inden han videregav dem til klageren. Indholdet af klagerens telefoniske henvendelse til indklagede er udokumenteret. Det kan således heller ikke fastslås med sikkerhed, at klageren tillige har anmodet indklagede om at bevidne rigtigheden af de udbedte oplysninger, og at indklagede bevidst har undladt dette. Herefter, og da det må antages, at indklagede har viderebragt de indhentede oplysninger i god tro om disses rigtighed, er der intet grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved sin besvarelse af klagerens telefoniske henvendelse. Som følge heraf frifinder nævnet indklagede Jørn-Erik Pedersen.

Indklagede Karsten Kabats skrivelse af 16. oktober 1995 fremtræder ikke som en gengivelse og viderebringelse af oplysninger fra andre, men som indklagedes egen udtalelse om, at det forholder sig således, som han anfører. Skrivelsen må derfor anses som en erklæring, hvis rigtighed indklagede indestår for. Klagerens henvendelse til indklagede skete telefonisk. Indklagede har bestridt klagerens udlægning af henvendelsens indhold. Det henstår således som uklart, hvad klageren anmodede indklagede om at erklære sig om. Herefter, og da indklagede efter ordvalget ikke ses at have erklæret, at produktionen udelukkende foregik på Bornholm, finder nævnet ikke, at indklagede, selv om han eventuelt var bekendt med tilskudsvilkårene i klagerens skrivelse af 17. december 1992, har handlet i strid med god revisorskik ved besvarelsen af klagerens telefoniske henvendelse. Nævnet frifinder derfor indklagede Karsten Kabat.

THI BESTEMMES

De indklagede, registreret revisor Jørn-Erik Pedersen og registreret revisor Karsten Kabat, frifindes.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 11 a, stk. 6, i lov om registrerede revisorer.

Ikke grundlag for at fastslå, at en revisorbesvarelse af en telefonisk forespørgsel fra Erhvervsfremme Styrelsen var i strid med god revisorskik, idet revisoren ikke i sin besvarelse havde bevidnet rigtigheden af nogle oplysninger, men alene viderebragt oplysningerne, og idet det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at revisoren var blevet bedt om at bevidne rigtigheden.

Heller ikke grundlag for at fastslå, at en anden revisor havde handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med besvarelse af en telefonisk henvendelse fra Erhvervsfremme Styrelsen, idet det henstod som uklart, hvad revisoren var blevet bedt om at erklære sig om.