Legislator Case Law & Legislation
X19990964701 DK

Afgørelser fra Ligningsrådet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1999 9647 Valid

Afgørelser fra Ligningsrådet

Blandet benyttede biler

principskifte

afskrivningsgrundlag

opgørelse af privat kørsel

praksisændring

Reference

AL § 11, VSL § 1, stk. 3

LV 1998 A.F.3.4 og E.G.2.1.6.3

Ved TSS-cirkulære 1999-16 har Ligningsrådet ophævet SD-cirkulære 1987-46 om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

Der er med nedennævnte undtagelser ikke tilsigtet nogen ændringer af den praksis, der er beskrevet i det nu ophævede cirkulære.

Efter det ny ophævede SD-cirkulære 1987-46, pkt. 3, er anført, at ved overgang fra fradrag efter Ligningsrådets satser til fradrag efter regnskab opgøres afskrivningsgrundlaget som bilens anskaffelsessum nedskrevet med 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvori satserne har været anvendt.

Ligningsrådet har vedtaget at ændre denne praksis, således at afskrivningsgrundlaget efter et principskifte fra fradrag efter Ligningsrådets satser til fradrag efter regnskab opgøres på grundlag af bilens værdi ved principskiftet. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som bilens anskaffelsessum opgjort efter afskrivningslovens regler reduceret med en afskrivning efter saldometoden på 15 pct. i hvert af de indkomstår, hvori der har været foretaget fradrag efter Ligningsrådets satser.

Denne praksisændring har virkning for principskifter fra og med indkomståret 1999.

I SD-cirkulære 1987-46, pkt. 2, er anført, at landbrugeres private kørsel kan fastsættes til 75 pct. af biludgiften eller 75 pct. af kilometerantallet. Ligningsrådet har vedtaget at ophæve denne særlige praksis for landbrugere, således at der for landbrugere gælder samme regler som for andre skattepligtige.

Denne ændring har virkning fra og med indkomståret 1999. I det omfang praksisændringen er til ugunst for landbrugeren, kan den private kørsel i den del af indkomståret 1999, der ligger forud for den 1. juni 1999, dog fastsættes til 75 pct. af biludgiften eller 75 pct. af kilometerantallet i den nævnte periode. Den private kørsel for tiden fra og med den 1. juni 1999 opgøres herefter efter samme principper som for andre skattepligtige.

Afgørelse 1999 9647 Valid

Ved TSS-cirkulære 1999-16 har Ligningsrådet ophævet SD-cirkulære 1987-46 om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Der er med ophævelsen som udgangspunkt ikke tilsigtet nogen ændring af den i cirkulæret beskrevne praksis. Dog har Ligningsrådet vedtaget ændringer af praksis, for så vidt angår opgørelse af afskrivningsgrundlaget i forbindelse med principskifte og opgørelse af landbrugeres private kørsel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →