Omgørelse Betalte renter

Omgørelse

Betalte renter

Lr af 20/4 1999

Reference

SL § 4 og 6

LV 1998 S.F.1.2.6

Personen T og dennes selskab N ApS anmodede Ligningsrådet om tilladelse til omgørelse for indkomstårene 1993 og 1994, således at de af N ApS betalte renter på 53.938 kr. og 139.687 kr. på mellemregningsgæld til T tilbageføres (svarende til at lånet havde været rentefrit) med deraf følgende regulering af parternes skattepligtige indkomst.

Revisionsfirmaet har bl.a. henvist til, at T ultimo 1996 havde et tilgodehavende på 2,2 mio. kr. hos N ApS. Dette tilgodehavende er opstået successivt over årene fra selskabets stiftelse i 1991, idet driften i selskabet nødvendiggjorde en løbende låneoptagelse til dækning af driftsudgifter i selskabet.

For indkomstårene 1991 og 1992 var lånet rentefrit, man da skattemyndighedernes praksis i stadig stigende omfang var, at der blev fikseret rente i tilfælde hvor der ikke allerede blev beregnet rente i låneforhold mellem selskab og aktionær, valgte T og N ApS på baggrund af denne "trussel" at lade lånet forrente. Renten blev beskattet hos kreditor og fratrukket hos debitor. Dette forhold, sammenholdt med, at praksis vedrørende rentefiksering senere er blevet underkendt af Højesteret, bevirker efter revisionsfirmaets opfattelse, at der i et tilfælde som det foreliggende bør være samme mulighed for omgørelse/genoptagelse, som hvis skattemyndighederne havde foretaget rentefiksering.

Efter SD-cirk. 1986-22 er det bl.a. en forudsætning for tilladelse til omgørelse, at "Andrageren skal være i god tro, d.v.s. at han ikke vidste eller burde vide, at transaktionen ville udløse beskatning af den omhandlede art. Der vil typisk foreligge ond tro, hvis differencebeløbets størrelse ikke står i rimeligt forhold til overdragelsessummen."

Ligningsrådet lægger til grund, at parterne selv har valgt at lade mellemværendet der i øvrigt var betydeligt være forrentet. Herefter og uanset det fra revisionsfirmaets side anførte finder Ligningsrådet, at der ikke er grundlag for at imødekomme det ansøgte.

Ligningsrådet afslog at omgøre betalte renter i hovedaktionærforhold, idet Ligningsrådet bl.a. lagde vægt på, at parterne selv havde valgt at lade mellemværendet der i øvrigt var betydeligt være forrentet