God revisorskik

God revisorskik

KENDELSE

Ved kendelse afsagt den 26. september 1997 af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-23/1996) blev statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas pålagt en tillægsbøde på kr. 5.000 for i forbindelse med udarbejdelse og indgivelse af selvangivelser for klageren og dennes virksomhed ikke at have udført sit hverv med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som hvervet tillader, og i overensstemmelse med god revisorskik.

Ved skrivelse af 30. december 1997 har indklagede indbragt kendelsen for Revisornævnet.

Klageren er opfordret til at fremkomme med en udtalelse.

Sagen blev behandlet på et møde i Revisornævnet den 22. oktober 1998, hvor indklagede gav møde.

Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse af 30. december 1997 bl.a. anført

»

I 1995 blev Govind M. Jagwani nærmest sat under administration af banken, der ikke ville acceptere nogen form for overtræk, men tværtimod forlangte en nedbringelse af gælden. Som konsekvens heraf overgik Govind M. Jagwani til nærmest at handle kontant og undgik at sætte midler i banken.

Udfra de her anførte forhold måtte jeg påregne, at den gamle gæld nok var tabt, og at jeg, i det omfang, at jeg ikke fik sikret en forudbetaling, ikke ville få dækket noget af en yderligere arbejdsindsats.

På denne baggrund stillede jeg klienten det krav at han inden jeg påbegyndte arbejdet med de omtalte regnskaber kom med et depositum på kr. 15.000.

Som konsekvens af, at Govind M. Jagwani ikke kom med det krævede depositum på kr. 15.000 i løbet af juni måned, skrev jeg den 2. juli til ham, at han skulle finde sig en ny revisor til arbejdet. Som reaktion på skrivelsen anmodede Govind M. Jagwani mig imidlertid om at udarbejde regnskaberne for sidste gang, hvis det lykkedes for ham at skaffe de krævede kr. 15.000.

Depositum blev først fremsendt til vort kontor den 13. august 1996; herefter blev de anførte regnskaber udarbejdet. På dette tidspunkt var fristen for indlevering af selvangivelsen imidlertid overskredet, hvorfor klienten fik pålagt kr. 5.000 (eller 25 dage á kr. 200) i dagbøder for for sent indleverede selvangivelser.

Jeg står således helt uforstående overfor, at undertegnede er pligtig til at udføre et arbejde, når man trods påkrav ikke har modtaget et krævet depositum.

Disciplinærnævnet anfører, at undertegnede ikke har søgt om udsættelse for skatteyderen. Denne henvisning står jeg ligeledes helt uforstående overfor

Ifølge Skattekontrol § 4, stk. 4, gives der henstand kun i de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder. I cirkulæret er der yderligere forklaret, at disse særlige omstændigheder vedrører sygdom, og hvis oplysninger ikke kan fremskaffes rettidigt, f.eks. regler om international sambeskatning m.v.

I alle sager, hvor der henvises til manglende betaling, har myndighederne helt klart nægtet udsættelse af fristerne.

En ansøgning om udsættelse ville i dette tilfælde være udsigtsløs

I øvrigt skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at på trods af kravet om deponering af en forudbetaling udarbejdede vi på ganske normal vis MOMS-opgørelsen for 1. og 2. kvartal i 1996 «

Klageren har i sin skrivelse af 28. april 1998 gjort opmærksom på, at depositum på kr. 15.000 blev fremsendt til revisor samme dag, som revisor anmodede om det, og at han i øvrigt har et udmærket forhold til sin bankforbindelse. For så vidt angår momsregnskabet har klageren anført, at revisor udarbejdede momsregnskab for 1. kvartal 1995 den sidste dag nemlig 10. maj 1995, samt at regnskabet blev sendt pr. telefax til klageren den 10. maj 1995. Klageren har ligeledes anført, at der aldrig blev fremsendt nogen regning, og at han havde talt med revisors assistent om dette.

For så vidt angår april kvartal 1995 momsregnskab, har klageren anført, at han så sig nødsaget til, at kontakte en revisor udefra, som kunne ordne regnskabet i sidste øjeblik, da han ikke kunne komme i kontakt med indklagedes kontor.

Indklagede har i sin skrivelse af 12. juni 1998 bl.a. anført

»

Allerede i starten af juni 1996 meddelte undertegnede såvel klienten som banken, at vi ikke ville udarbejde regnskabet, før vi havde fået et a conto-beløb. G. Jagwani tilbød at betale i august måned, hvor han forventede at få nogle midler. Vi afviste overfor ham at starte, før vi havde fået dette a conto-beløb

MOMS blev udarbejdet for 2. kvartal i 1996 og ikke som anført af Govind Jagwani for 1995 med de hos os værende bilag. G. Jagwani skulle komme med yderligere bilag, som han mente, skulle med, imidlertid mødte G. Jagwani aldrig op.

At vi ekspederede de mest nødvendige arbejder, fremgår af, at vi 11. november 1996 attesterede materialet til Arbejdsløshedskassen «

Indklagede har på mødet den 22. oktober 1998 forklaret, at han fik klagerens bilagsmateriale i begyndelsen af året, men lod det ligge, da han ikke ville blive ved med at arbejde gratis. Han havde et større beløb til gode hos klageren. Indklagede sagde derfor i løbet af foråret 1996 til klageren, at han ikke ville udarbejde regnskab, hvis der ikke blev erlagt et depositum på 15.000 kr. Dette gentog han over for banken i juni måned. Han mener at have sagt det tilstrækkelig tydeligt til klageren, således at denne forstod det. Samtidig har indklagede uden beregning sørget for, at de helt akutte problemer som f.eks. momsregnskab blev løst.

Revisornævnets bemærkninger

Det tiltrædes, at indklagede var revisor for klageren og dennes hustru og for hans selskab pr. 30. juni 1996, da fristen for rettidig indgivelse af selvangivelserne udløb.

En revisor har ikke pligt til at udarbejde regnskaber uden sikkerhed for betaling herfor og er derfor berettiget til at stille krav om depositum som betingelse for at gå i gang med arbejdet.

Revisor må imidlertid sikre sig, at konsekvenserne af ikke at opfylde et sådant krav bliver gjort klar for klienten, således at denne har mulighed for at handle på en måde, der undgår at give vanskeligheder i relation til f.eks. myndighederne. Revisor skal derfor kunne dokumentere at have stillet et krav af den nævnte karakter, hvorfor det principielt bør foreligge i skriftlig form.

Revisornævnet har ikke grundlag for at betvivle, at indklagede har givet udtryk for, at han ønskede et depositum, før han påbegyndte arbejdet. Da indklagede imidlertid ikke har kunnet dokumentere dette, og at klageren har forstået konsekvenserne af ikke at opfylde kravet, og da indklagede, som anført i kendelsen, ikke ved henvendelse til skattemyndighederne søgte at afbøde virkningerne af, at fristen for indgivelse af selvangivelse blev oversiddet, har indklagede ikke dokumenteret, at han som revisor har bistået klageren i fornødent omfang.

I dette omfang har indklagede ikke udført sit hverv med fornøden omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med god revisorskik, jf. § 6a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer.

Da det ikke med sikkerhed kan antages, at samtidig påkendelse med den sag, der blev afgjort ved Disciplinærnævnets afgørelse af 14. maj 1997, ville have medført en strengere sanktion, end den, der blev pålagt, ikendes der ingen tillægsbøde.

I medfør af Bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Thi bestemmes

Disciplinærnævnets afgørelse ændres således, at statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas ikke ikendes tillægsbøde.

Den 1. december 1998 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr. 98-2.520 - Govind M. Jagwani mod

statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas sålydende