Tilbageholdsret Rettidig aflevering af årsregnskab Tilsidesat pligter

Tilbageholdsret

Rettidig aflevering af årsregnskab

Tilsidesat pligter

KENDELSE

Ved kendelse afsagt den 24. januar 1997 af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-22/1995) blev statsautoriseret revisor Jørn Schmidt på baggrund af en klage fra VITAFAKTA Forlag ApS pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat de pligter, stillingen som revisor medfører.

Disciplinærnævnet fandt ham skyldig i at have udøvet tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale, hvilket blandt andet medførte, at klageren ikke kunne aflevere selskabets årsregnskab for 1994/95 rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med deraf følgende risiko for tvangsopløsning, betaling af afgifter m.v., hvorved indklagede havde tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor.

Ved skrivelse af 24. april 1997 har indklagede i medfør af lov om statsautoriserede revisorer § 18 b rettidigt indbragt kendelsen for Revisornævnet med påstand om frifindelse.

Klageren er ved Revisornævnets skrivelse af 2. juni 1997 opfordret til at fremkomme med en udtalelse, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om Revisornævnet.

Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse blandt andet anført

»

Jeg må på det kraftigste afvise, at jeg eller nogen anden på kontoret på noget tidspunkt har afvist at udlevere klagerens originale regnskabsbilag for perioden 1. juni 1994 til 31. marts 1995.

Da alle disse problemer begyndte at opstå med klager, og efter de mange forskellige trusler og hentydninger der fremkom fra Pernille Knudtzon, ønskede jeg at sikre, at vi ikke på et senere tidspunkt skulle bruge megen tid på, evt. at skulle diskutere om hvorvidt alt regnskabsmateriale var udleveret, og hvem det var udleveret til o.l., og derfor søgte jeg bistand hos en af vore advokater, og vor advokat foreslog derfor, at der blev afholdt en såkaldt afleveringsforretning, som enten kunne være på vort kontor, eller som vor advokat udtrykte det, helst på vor advokats kontor, og hvor dels vor advokat var til stede, og dels hvor enten jeg var til stede eller registreret revisor Pia Nielsen. Da det var Pia Nielsen og indklagede, der havde beskæftiget sig med den pågældende klient, ville det ikke have været nogen særlig god idé, at have sendt en 3. person fra vort kontor, som ikke havde beskæftiget sig med sagen, såfremt der måtte opstå diskussioner o.l., hvilket også skal ses på baggrund af, at erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke havde det indhold og den konklusion som Pernille Knudtzon fra klager ønskede.

Jeg gør endvidere tydeligt opmærksom på i skrivelse af 27. juni 1995, udover at foreslå en af eftermiddagene i uge 27/95, at vort kontor holdt ferielukket fra 10. juli til 31. juli 1995, ligesom jeg orienterede om, at jeg tidligst selv personligt vendte tilbage i slutningen af august måned 1995, og det var under forudsætning af, at jeg ikke fik yderligere helbredsmæssige problemer, (som jeg beklageligvis fik). Endvidere oplyste jeg om, at registreret revisor Pia Nielsen var i lykkelige omstændigheder, og hvilket ville medføre, at Pia Nielsen formentlig umiddelbart efter sommerferien gik på barselsorlov. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, og det finder jeg ret væsentligt, at dette forslag ikke på noget tidspunkt er blevet kommenteret af klager. Klager har forholdt sig total passiv til vor henvendelse om en afleveringsforretning.

Jeg vil gerne tilføje til de bemærkninger, der er fremsat af Disciplinærnævnet, at årsagen til, at bilagene blev udleveret den 19. januar 1996 ikke var på grund af, at sagen var indbragt for fogedretten, men vor advokat foreslog, at vi, netop p.g.a. at hverken jeg eller Pia Nielsen havde været til stede på kontoret igennem længere tid, og jeg skulle påbegynde nogle nye behandlinger, at vi simpelthen afleverede bilagene direkte til fogeden, for at få denne afleveringsforretning afsluttet. På det tidspunkt havde vi og vor advokat allerede brugt megen unødig tid på denne afleveringsforretning, og forgæves forsøgt på at få Pernille Knudtzon i tale.

At jeg har været fraværende fra kontoret igennem meget lang tid p.g.a. helbredsmæssige problemer, er der jo ikke noget at gøre ved, og at revisor Pia Nielsen var på barselsorlov, havde vi allerede tilkendegivet på et tidligere tidspunkt, hvorfor det er min opfattelse, at det er uberettiget at påstå, at vi derved har forsøgt at udøve tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale. Vi har derimod også en pligt til at sørge for, at klienters bilagsmateriale m.v. kommer i de rigtige hænder, og til de rette ejermænd, og bortset fra, at der har været et hav af opringninger til kontoret, og besøg af nogle personer, som vi ikke på noget tidspunkt har været bekendt med, at disse overhovedet var beskæftiget i VITAFAKTA Forlag ApS, så er det min opfattelse, at den passivitet der blev udvist i maj/juni 1995 fra klagers side efter min skrivelse og ved mine telefoniske henvendelser til Pernille Knudtzon (hun var aldrig til at træffe og ringede ikke tilbage), og bl.a. om møde og en afleveringsforretning, og den manglende reaktion fra klagers side, ikke på nogen måde kan lægges os til last. Klager ønskede at skabe en "sag" og lave ballade, hvilket vi var blevet truet med, og det er da også lykkedes for klager.

Jeg må ligeledes afvise, at vi på nogen som helst måde har gjort forsøg på at forhindre klager i at aflægge årsregnskab, eller kunne få sit bogholderi afsluttet, idet det skal bemærkes, at vi ikke har haft regnskabsmaterialer på vort kontor for perioden efter 31. marts 1995. Vi har heller ikke haft klagers Pc er, programmer, filer o.l.

Tværtimod har vi, som vi ikke var forpligtet til, udleveret det af os producerede materiale, og d.v.s. erklæringen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at virksomheden ikke fik problemer ved en eventuel manglende erklæring, og vi har anmodet om en afleveringsforretning som klager har forholdt sig helt fuldkommen passiv til Derimod har der, som tidligere nævnt, været en del besøg af personer, som jeg har gjort opmærksom på, vi aldrig har været bekendt med havde tilknytning til VITAFAKTA Forlag ApS, og som er dukket op på kontoret på de mest mystiske tidspunkter, uden aftale, og som inden havde ringet og sikret sig, at hverken Pia Nielsen eller jeg var til stede.

Vi må helt klart afvise, at vi har opkrævet honorar for arbejde, som vi ikke er blevet bedt om at udføre, og påstanden om, at vi har afskediget os selv for at udføre arbejdet, er ukorrekt. Jeg kan i den forbindelse tilføje, at vi har udtaget stævning mod den pågældende klient, og hvorfor vi skal anmode om, at sagen ikke færdigbehandles, før denne retssag er færdig.

«

Klageren har ved skrivelse af 27. juni 1997 anført

»

Vi er fortsat af den opfattelse at alle vore klagepunkter over revisor Jørn Schmidt opretholdes. Der er efterhånden skrevet meget i denne sag og dette skrift fra revisor Jørn Schmidt er endnu et eksempel på et umådeligt forbrug af ord og papir i sagen. Angående anmodningen om at udskyde behandlingen af denne sag indtil Civilretten i Lyngby har afsagt dom finder vi dette komplet urimeligt, idet det ifølge tidligere oplysninger fra Disciplinærnævnet ligger uden for nævnets rammer at behandle sager om honorering.

«

Sagen, der har været berammet flere gange, men er blevet udsat på foranledning af indklagede, er behandlet på et møde i Revisornævnet den 22. oktober 1998.

Ingen af parterne gav møde.

Indklagede har ønsket sagen udsat.

Bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 128 af 17. februar 1994 om Revisornævnet § 8, stk. 1, giver sagens parter ret til at give møde for Revisornævnet og afgive forklaring.

Bestemmelsen giver dog ikke en part en ubetinget ret til til enhver tid at kræve en sag udsat, ejheller i tilfælde af sygdom, idet såvel hensynet til begge parter som hensynet til offentlighedens interesser tilsiger, at disciplinærsagerne søges afgjort inden rimelig tid og så hurtigt, det er forsvarligt.

Det afgørende hensyn er, at der er givet begge parter adgang til at fremføre deres synspunkter, og hvis personligt fremmøde ikke ønskes eller ikke er muligt, da på anden forsvarlig måde.

Nærværende sag har tidligere været berammet 3 gange, men er hver gang blevet udsat efter begæring fra indklagede, der er blevet opfordret til hvis han ikke, som han ønsker, kan give personligt møde at afgive en supplerende skriftlig redegørelse, at lade en anden person møde for sig eller telefonisk redegøre for sine supplerende synspunkter over for Revisornævnet under møde den 22. oktober 1998 kl. 13.15. Indklagede har herefter alene fremsendt telefaxskrivelse modtaget den 22. oktober 1998 kl. 10.35. Denne vedrører i det væsentlige forhold i den civile retssag.

Revisornævnet har herefter ikke fundet grundlag for på ny at udsætte sagen.

Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at den fremsendte lægeerklæring af 21. august 1998, der den 22. oktober 1998 kl. 13.15 alene var modtaget pr. telefax, efter sit indhold ikke giver udtryk for, at indklagede skulle være ude af stand til at afgive en supplerende skriftlig redegørelse om sagen, instruere en person, der kunne møde for ham, eller deltage i et telefonmøde om sagen.

Sagen afgøres derfor på det foreliggende skriftlige grundlag, idet Revisornævnet ikke har fundet anledning til at udsætte disciplinærsagen på den verserende retssag.

Disciplinærnævnets tidligere kendelse af 15. juni 1995 blev ved Revisornævnets kendelse af 11. april 1997 ændret således, at statsautoriseret revisor Jørn Schmidt blev tildelt en advarsel.

Revisornævnets bemærkninger

Ad 1. klagepunkt

Det tiltrædes, at indklagede har udøvet tilbageholdsret i klagerens originale bilagsmateriale for perioden 1. juli 1994 31. marts 1995.

En revisor er alene berettiget til at tilbageholde materiale, såfremt klienten ikke derved forhindres i at overholde sine forpligtelser over for offentlige myndigheder.

En revisor skal derfor på forlangende udlevere originale bilag og lignende til klienten.

I den foreliggende sag har indklagede ved først at udlevere materialet den 19. januar 1996, efter at klageren flere måneder forinden havde indbragt spørgsmålet for fogedretten, som anført i kendelsen tilsidesat sine pligter som statsautoriseret revisor. Det tiltrædes derfor, at han er fundet skyldig i dette klagepunkt, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18a, stk. 1, jf. § 6a, stk. 2.

Ad 2. klagepunkt

Af de grunde Disciplinærnævnet har anført, tiltrædes det, at dette klagepunkt er afvist.

Bøden, der fastsættes under henvisning til straffelovens § 89, findes passende. Revisornævnet stadfæster derfor kendelsen.

I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.

Thi bestemmes

Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes.

Den 22. oktober 1998 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr. 97- 30.742 - VITAFAKTA forlag ApS

mod statsautoriseret revisor Jørn Schmidt sålydende