Tilbageholdsret Tilsidesættelse af pligter

Tilbageholdsret

Tilsidesættelse af pligter

KENDELSE

Den 21. april 1997 besluttede Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer (sag nr. S-18/1996), at indklagedes påstand om afvisning ikke kunne tages til følge, hvorfor klagen skulle tages under realitetsbehandling..

Ved skrivelse af 10. juli 1997 har indklagede indbragt beslutningen for Revisornævnet principalt med påstand om, at sagen afvises fra behandling i Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, subsidiært med påstand om, at Disciplinærnævnets beslutning af 21. april 1997 er ugyldig og sagen hjemvises til fornyet behandling i Disciplinærnævnet for så vidt angår den principale påstand i indklagedes skriftlige indlæg af 4. november 1996.

Klageren er opfordret til at fremkomme med en udtalelse.

Sagen blev behandlet på et møde den 24. september 1998, hvor ingen af parterne gav møde.

Indklagede har til støtte for sine påstande henvist til det, han har anført for Disciplinærnævnet, og yderligere gjort gældende, at klagen ikke vedrører spørgsmål, som er omfattet af Disciplinærnævnets kompetence, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18, stk. 3, og at klageren er uden retlig interesse i klagen, idet det forhold, der klages over, er endelig retligt afgjort ved de almindelige domstole, nemlig fogedrettens retskraftige afgørelse af 2. oktober 1996. Desuden opfylder Disciplinærnævnets begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24, hverken med hensyn til henvisning til retsregler eller angivelse af hovedhensyn, ligesom ej heller henvisningen til retsplejelovens § 597, stk. 2, kan begrunde resultatet.

Klagerens advokat har i skrivelse af 23. januar 1998 påstået Disciplinærnævnets afgørelse stadfæstet. Han har yderligere anført,

»at Disciplinærnævnet netop er kompetent til at behandle adfærdsklager, og det gøres i den forbindelse gældende, at revisor har udøvet en ulovlig tilbageholdsret. At Chami som tredjemand i relation til revisor og dennes klient (selskabet) på begæring fra en revisor overlader denne sine personlige regnskabsbilag, fordi revisor angiver, at skulle bruge disse i relation til hans revision af selskabet, giver ikke revisor ret til at tilbageholde Chamis papirer selvom selskabet ikke betaler en regning, som revisor mener sig berettiget til at få honoreret. I princippet er Chami ikke herre over, om selskabet vil betale, og dette er ej heller i relation til revisor Chamis risiko.

Revisor kan alene og kun i lovligt omfang yde tilbageholdsret overfor sin medkontrahent, ikke overfor tredjemand.

Det gøres gældende, at Disciplinærnævnet ikke er omfattet af Forvaltningsloven. Afgørelsen er i øvrigt fuldt ud begrundet, hvorfor revisors argument under alle omstændigheder er uholdbart.

Disciplinærnævnets afgørelse er en afgørelse af spørgsmålet om revisors adfærd. Man kan meget vel tænke sig, at en adfærd vel ikke formelt er lovstridig, men at den alligevel er kritisabel i forhold til den moralkodeks, en branche ønsker at leve op til. Der er derfor ikke noget selvmodsigende i, at revisor kan få medhold i en fogedsag samtidig med, at man fra revisors egne myndigheders side tager afstand fra hans handlemåde.

Disciplinærnævnet behøver derfor ikke gå ind i en vurdering af, om fogedrettens resultat materielt set er rigtigt.

Jeg gør gældende, at såfremt der fremkommer nye oplysninger, således at det ikke er den samme sag, foreligger der ikke retskraft «

Revisornævnets bemærkninger

Disciplinærnævnet og Revisornævnet har kompetence til at tage stilling til, om en statsautoriseret revisors tilbageholdelse af bilag m.v. er en tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 18, stk. 3. Det, der er anført i Disciplinærnævnets beslutning side 6 for neden, er en kort gengivelse af nævnenes praksis på området.

Da det dokumentmateriale, som sagen drejer sig om, tilhører klageren, har denne retlig interesse i sagen.

Fogedrettens kendelse om afvisning af klagerens begæring om udlevering af det omhandlede materiale er ikke en sådan retskraftig domstolsafgørelse, der er til hinder for, at Disciplinærnævnet kan tage stilling til, om der foreligger en tilsidesættelse af § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at fogedrettens afgørelse ikke blev kæret til landsretten.

Indklagedes påstand om afvisning kan derfor ikke tages til følge.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 263 af 15. april 1996 om Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, at forvaltningsloven gælder for nævnets virksomhed.

Disciplinærnævnets afgørelse følger ikke af bestemte retsregler, men af almindelige retsplejeprincipper og af doms- og nævnspraksis, og den begrundelse, nævnet har givet for beslutningen, opfylder forvaltningslovens krav.

Der kan således heller ikke gives indklagede medhold i påstanden om, at Disciplinærnævnets beslutning skulle være ugyldig.

Beslutningen stadfæstes derfor.

Det bestemmes i medfør af bekendtgørelse om Revisornævnet § 11, stk. 3, at kendelsen skal offentliggøres.

Thi bestemmes

Den 20. oktober 1998 afsagde Revisornævnet i sagen j.nr. 97-121.435 - Saleh Chami mod statsautoriseret revisor Jens Høgsberg Kristensen sålydende