Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - april 1999 - museskader -manganforgiftning - muskelinfiltrationers sammenhæng med arbejdet

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - april 1999 - "museskader" -manganforgiftning - muskelinfiltrationers sammenhæng med arbejdet

1. Arbejde med computermus

I Danmark har der gennem de senere år været stigende interesse for de gener, arbejdet med computermus kan medføre.

Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelser om lidelser i skuldre, nakke og arme på grund af arbejde med computermus.

De hyppigste diagnoser, der optræder i anmeldelserne, er: myoser, tennisalbue, golfalbue, seneskedebetændelse og forandringer i skulderleddets rotatorsener.

Museskaderne er ikke omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, de kan derfor kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

International konference

I foråret 1998 holdt Arbejdsskadestyrelsen en international konference, der skulle belyse, hvilke arbejdsskader skærmarbejde kan medføre.

Der var deltagere fra flere europæiske lande, og hensigten med konferencen var at indsamle viden og udveksle erfaringer på området.

Der kom bl.a. oplæg om edb-tastaturets og musens betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke.

Konferencen viste, at der ikke er undersøgelser, som både opfylder krav til diagnostik og metode mv., og som samtidig viser sammenhæng mellem skærmarbejde og bestemte lidelser.

Forelæggelse af 7 sager for Erhvervssygdomsudvalget

På et møde i december 1998 blev 7 sager om "museskader" forelagt Erhvervssygdomsudvalget.

Det fremgik af sagerne, at der var tale om meget uensartede og diffuse sygdomsbilleder. Der var også stor variation i antal arbejdstimer om dagen og antal år, der var arbejdet med computermus.

Drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget førte til, at Arbejdsskadestyrelsen fandt det nødvendigt at få en vurdering fra Retslægerådet, der afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet har imidlertid meddelt, at spørgsmålene falder uden for rådets opgaver.

Arbejdsskadestyrelsen overvejer derfor nu, hvordan en fornyet forelæggelse for udvalget kan forberedes bedst muligt.

2. Mangan i arbejdsmiljøet

Erhvervssygdomsudvalget behandlede den 3. november 1998 7 sager om manganforgiftning hos ansatte på et stålvalseværk.

Som led i forberedelsen af sagerne var der indhentet journalnotater fra arbejdsmedicinsk klinik, neuropsykologisk speciallægeerklæring og genvurdering og neuromedicinsk speciallægeerklæring. Endvidere indhentede Arbejdsskadestyrelsen en udtalelse fra professor i miljømedicin Philippe Grandjean for at få belyst mangans betydning for udvikling af en erhvervsbetinget lidelse. Det fremgik bla. af udtalelsen, at der var tale om en miljøbetinget påvirkning af nervesystemet, og at symptombilledet i sagerne var i overensstemmelse med, hvad der kan forventes ved manganforgiftning.

De skadelidte havde været ansat i 10 - 20 år som reparatør, mekaniker, transportarbejder, tekniker og arbejdsmand.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede i 5 af sagerne til Arbejdsskadestyrelsen, at der var tale om en erhvervsbetinget lidelse i form af manganforgiftning. I 3 af de 5 sager indstillede et mindretal afvisning. I 2 af sagerne blev der taget forbehold for forudbestående lidelser. Udvalget lagde ved anerkendelsen vægt på, at der havde været tale om mange års udsættelse for mangan, der er kendt for at kunne medføre hjerneskade. Udvalget lagde endvidere vægt på, at der var sammenhæng mellem udviklingen af symptomerne og den arbejdsmæssige udsættelse for mangan. 2 sager blev udsat med henblik på henholdsvis at undersøge omfanget af en konkurrerende lidelse og udsættelsen for opløsningsmidler.

3. Vigtig højesteretsdom

På Erhvervssygdomsudvalgets møde den 6. oktober 1998 blev 3 sager udsat med henblik på principiel drøftelse af sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udviklingen af muskelinfiltrationer i nakke/skulderbæltets muskulatur og rotator cuff syndrom set i forhold til en dom, som Højesteret afsagde den 24. september 1998.

3.1. Højesteretsdommen

Dommen drejer sig om en kvinde, som i perioden 1970 - 76 slidsede 120 kg fisk i timen. Fra 1976 til 1984 var hun beskæftiget med at pakke filetblokke, hvilket indebar at hun omhældte 450 kg fisk i timen, især med belastning af højre arm, fordi baljen stod til højre for hende.

Højesteret fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at de i speciallægeerklæringen påviste muskellidelser var forårsaget af arbejdets særlige art.

Højesteretsdommen må forstås således, at både muskelinfiltrationerne i nakke/skulderbæltets muskulatur og rotator cuff syndromet var omfattet af anerkendelsen.

Højesteret lagde vægt på en udtalelse fra Retslægerådet, som fandt, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem muskelsymptomerne og de belastninger i arbejdet, de pågældende muskler havde været udsat for, og at kvinden ikke uden for sit erhvervsarbejde havde været udsat for belastninger af de pågældende muskler.

Højesteretsdommen kan tages som udtryk for, at der ikke længere skal stilles så strenge krav til dokumentation på dette område for årsagssammenhæng mellem arbejdsforhold og lidelse, som Arbejdsskadestyrelsen har gjort efter hidtidig praksis.

På den baggrund overvejer Arbejdsskadestyrelsen, hvilke justeringer af praksis, dommen bør give anledning til.

Som led i disse justeringer vil Arbejdsskadestyrelsen indtil videre forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor sygdomsbilledet omfatter myoser i nakke/skulder og rotator cuff syndrom eller en af lidelserne, og hvor belastningen kan sammenlignes med nogle års slidsearbejde og nogle års pakkearbejde. Der skal naturligvis også være tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og symptomdebut.

3.2. Konkrete sager

De 3 sager, som Erhvervssygdomsudvalget udsatte i oktober 1998, blev behandlet på udvalgets møde den 12. januar 1999. Udvalget indstillede, at der i 2 sager var tale om en arbejdsskade, mens indstillingen i den tredje sag gik ud på, at der ikke var tale om en arbejdsskade.

1. sag

Mandlig elektriker havde fra 1982 til 1992 arbejdet på skibsværft, boreplatform og olieraffinaderier i sammenlagt 4-5 år og havde i den periode i en væsentlig del af arbejdstiden været beskæftiget med kabeltræk. Kablerne vejede 16-20 kg pr. meter. I 1992 var han arbejdsledig, og i 1993 kom han i jobtilbud, der indebar opsætning af trådhegn og maling af skabe. I denne periode fik han markante skulderproblemer og måtte sygemeldes.

Symptomerne i højre skulder opstod i 1989/90 men gav ikke anledning til sygemelding.

Diagnosen var en degenerativ lidelse i højre skulder og en slimhindeirritation.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden burde anerkendes som en arbejdsskade. Udvalget lagde til grund, at han havde arbejdet som elektriker på skibsværft, boreplatform og olieraffinaderi i perioden 1985-1992, hvor han en væsentlig del af arbejdstiden var beskæftiget med træk af tunge kabler. Udvalget lagde vægt på, at der var tale om flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde i den nævnte periode.

2. sag

Mandlig slagteriarbejder havde fra 1988 til 1996 arbejdet med at presse bacon. Den daglige vægtmængde var 35-3700 kg, der blev håndteret 2 gange.

I november 1996 blev han flyttet til en anden proces, hvor han skulle fjerne tarme fra fileter. Symptomerne opstod 1-2 uger efter, at han begyndte arbejdet med afrivning af tarme. Diagnosen var rotator cuff- lidelse (supraspinatus tendinit).

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden burde anerkendes som en arbejdsskade. Udvalget lagde vægt på, at skadelidte fra 1988 til 1996 havde arbejdet på slagteri, hvor han var udsat for skulderbelastende arbejde i form af håndtering af presset bacon og afrykning af tarme fra fileter.

3. sag

Kvindelig bryggeriarbejder havde været ansat på bryggeri siden 1971. Fra 1971 til 1982 var hun ansat i en afdeling, hvor hun håndterede 2200 flasker i timen og løftede 10 tons dagligt.

Fra 1982 til 1988 var hun ansat som rengøringsassistent og maskinoperatør uden særlige belastninger.

Fra 1988 havde hun halvdelen af dagen stillesiddende arbejde med at kontrollere flasker, og den anden halvdel af dagen betjente hun en etikettemaskine.

Diagnosen var slidgigt i begge skulderhøjdeled og forandringer i begge skuldres rotatorsener. Symptomerne viste sig i 1986.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden ikke kunne betragtes som en arbejdsskade.

For så vidt angår forandringen i begge skuldres rotatorsener fandt udvalget, at arbejdet i perioden 1971-82 havde været skulderbelastende, men at hun siden 1982 ikke havde haft skulderbelastende arbejde i et omfang, der kan medføre skulderlidelse. Udvalget lagde vægt på, at der ikke var dokumentation for skuldersymptomer før 1986. Symptomerne var således ikke opstået i forbindelse med det skulderbelastende arbejde.

For så vidt angår slidgigt i begge skulderhøjdeled lagde udvalget vægt på, at der ikke er medicinsk erfaring for, at denne lidelse kan skyldes arbejde.

I de 3 sager er der tale om arbejde, der er anderledes end det beskrevne i højesteretsdommen, men som på baggrund af dommen er fundet tilstrækkeligt belastende til anerkendelse i 2 af sagerne.

"Museskader" - manganforgiftning - muskelinfiltrationers sammenhæng med arbejdet